Napoleon og Garibaldi; medaljer og rids

Google

This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project

to make the world's books discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the

publisher to a library and fmally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at |http: //books. google .com/l

Google

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der

ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|

NAPOLEON OG GARIBALDI

Trykt ialt 2000 Eksemplarer.

GEORG BRANDES

NAPOLEON

OG

GARIBALDI

MEDALJER OG RIDS

ANDET 6ENNEM8ETE 0PLA6

GYLDENDALSKE BOGHANDEL
KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

MDGCGGXVII

Copyright 1917 by Georg Brandes,

Ouersættelsesretten for Rusland forbeholdes.

8-31. S"^

*..*

KØBENHAVN -ORÆBES BOOTftVKKEfa

INDHOLD

side

Medaljer.

Napoleon 1

Giuseppe Garibaldi 28

Jules Favre 51

Gilles de Rais 90

Henrik VIII og Anne Boleyn 97

Giordano Bruno 112

Aurora Kdnigsmark 119

William Shakespeare 124

Smaa Romaner 1 det gamle Testamente 157

Georg af Kappadokien 176

Forældrenes Confesslon 180

Rids.

Jules Clarétie 187

Georges Picquart 188

Francis de Pressensé 190

Adrien Hébrard 193

August Bebel 195

Jean Jaurés 197

Paul Hervieu 202

Octave Mirbeau 205

Emile Verhaeren 214

Jens Paludan-MOller ... 216

Bengt Lidforss 219

Alfred Sutro 226

Chaim Bialik 233

Ku Hu-Ming 239

StrøUnker om Krig 247

Historiske Ord • , 252

Fortale til Japansk Udgave af Hovedstrømninger 257

Fra en Amerikarejse 261

Taler sw«

i Rom 279

RusUle i IQøbenhavn 281

i Royal Soclety i Loodon 288

ved Engelske Forfatteres Fest I og II

i Polyglot Club 288

i Overhaset 297

ved de Danskes Fest i London I og II 299

1 Manchester 304

i Edinburgh 306

i Shakespeare Readlng Society i London 307

for Sophus Michaélis, 1 KJøbenhavn 308

i Bergen 313

i Kristiania 316

i Chicago I og II 319

i Minneapolis 323

i New York 326

MEDAUER

NAPOLEON

(1915)

DET er lige hundrede Aar siden, at med Felttoget i Frankrig
1814 og med Waterlooslaget 1815 Napoleonstiden afslut-
tedes. Den Krig, der i dette Øjeblik sætter tre Fjerdedele af
Menneskeheden i Bevægelse og omspænder den hele, er ved
sit Omfang beslægtet med Krigene da, dog højst forskellig
fra dem ikke blot ved de uhyre Soldatermasser, den tumler,
men ved Samfærdselsmidlernes Udvikling i det forløbne Hun-
dredaar. Napoleon førte Krig som Alexander den Store mer
end to Tusind Aar forinden, til Fods, til Hest og til Vogns
ad Landeveje, med Sejlskibe paa Havet. Vilde han have en
Besked fra sin Gesandt i Petersburg, saa maatte han sende
et Ilbud til Hest, der sex Uger efter bragte Svaret tilbage.
Hans Feltslag varede en Dag, højst to. Hans Felttog var for-
holdsvis korte.

Hele hans Regering var kort. Han var Consul lidt over
fire Aar, han var Kejser i Alt ti Aar. Sjældent har et saa
kort Tidsrum været saa begivenhedsrigt og uforglemmeligt.

I

Den første Gang Napoleon følte sine Planer smerteligt kryd-
sede af Skæbnen, var ved Efterretningen om Duponts Kapitu-
lation ved Baylen i 1808. Fra dette Øjeblik af har den ube-
tingede Medgang, der bar ham sejrrigt over Vanskeligheder,
forladt ham.

Men endnu saa sent som i Begyndelsen af Oktober 1812 stod
Napoleon i Moskva som det europæiske Fastlands afgjorte
Herre. Han havde personligt endnu intet Nederlag lidt. Han
yar 43 Aar gammel, de Franskes Kejser og Konge af Italien.
Han havde ægtet en Kejserdatter og faaet en Tronarving.
Hans Rige strakte sig fra Hollands Kyst til de ioniske Øer,
fra Danzig til Italiens Sydspids. Han regerede som Selvhersker
bundrede Millioner Mennesker.

G«org Brandai: Napoleon og Gartbaldi. 1

[

Men den 19. Oktober begyndte han Tilbagetoget fra Moskva,
og 1912 fejrede man i Rusland Hundredaarsdagen for dette Til-
bagetog med store Fester som Minde om en Triumf for det
russiske Folk. Imidlertid er det neppe tvivlsomt, at var det
lykkedes Napoleon at vinde Fodfæste i Rusland, saa vilde
dette have været en Velsignelse for Landet. Saa vilde de rus-
siske Livegne været blevne frigjorte halvhundred Aar før det
skete. Den religiøse Frihed, som paa Skrømt blev forkyndt af
Czaren 1905, vilde have været en Kendsgerning 1812, og over-
hovedet vilde det slet regerede russiske Folk være blevet ført
ind paa den Vej til Frihed og Velstand, ad hvilken det franske
Folk er gaaet siden da.

Men Sammenbruddet i Rusland gav Napoleons Magt det af-
gørende Stød. Halvandet Aar efter hans Ophold i Moskva var
hans Herredømme indskrænket til Øen Elba. Et Aar derefter
igen sad han som Fange paa St. Helena.

Hans Magts Bygning faldt da tilsyneladende sammen som
et Korthus.

Ikke desmindre blev den hele Construction indenfor Frank-
rigs Grænser staaende helt op til vore Dage, fordi Napoleon
ikke blot var Revolutionens Arvtager, men den, som gav den
Lovform. Han skabte ikke de store Fremskridt, Revolutionen
skyldte det 18. Aarhundredes Tænkere, men han fæstnede dem.
Han heldte Revolutionens glødende Malm i Lovens Former, saa
dette Malm blev haard og skinnende Bronce, som Intet bed
paa. Da Kejsermagten gled ud af hans Hænder, efterlod han

— som det gamle Rom, da det mistede Verdensherredømmet

— sine Love, der for største Delen gælder den Dag i Dag.
Den tredie franske Republik har begyndt en besværlig Om-
formning, har f. Ex. afløst Concordatet med den katolske
Kirke ved en Adskillelse af Kirke og Stat der, i sig selv et
Storværk, dog ubehændigt gennemført, endnu ikke har gjort
ret megen Gavn, men har delt det franske Folk i to Qendtlige
Lejre.

Og end mindre er Sporene af Napoleons Herredømme ud-
slettede udenfor Frankrigs Grænser, hvor det satte det gamle
Statsstyre og Retsvæsen ud af Gyldighed.

II

Goethe har i sin Faasfs første Scene dannet Ordet Ovei^
menneske, (Det bruges af Jordens Aand som Haansord til Faust).

I sin Velmagts Dage stod Napoleon som Overmennesket. Un-
der Krigene imod ham blev han Europa over betragtet og

skildret som Umennesket. I Datidens Karikaturer, de engelske
især, er han jævnligt Djævelen selv, eller Djævelen peger paa
ham og siger: »Dette er min enbaarne Søn, i hvem jeg haver
Velbehag«. Grnndtvi^ , udgav 1814 en gam mel ProfetLclerJjfc
vis te at Napoleon var »den Store An ti-Chri$i eller sidste For-
fSIgefeT Si3en da Har man Torstaaet Mennesket i ham.
' Man negtede ham efter hans Fald enhver god Egenskab. Han
var kun Tyrannen, en umaadelig Slagter, en storstilet Tilintet-
gører af Menneskeliv. Og det er ubestrideligt: 1,700,000 Fransk-
mænd og to Millioner andre er faldne alene i Kejserdømmets
Krige 1804-1814.

Det hed sig, at han helt igennem var Løgner, at han løj i
sine Bulletiner — disse Frembringelser af en stor Skribent —
at han tilegnede sig Æren for sine Generalers Sejre, for Auge-
reau*s Bedrift ved Arcole, for Desaix's Sejr ved Marengo, skønt
han netop her i sin Bulletin taler om Desaix næsten som
Achilles om Patroklos. Han skulde have tilegnet sig Æren for
sine Juristers Lovgivningsarbejde; thi Portalis havde udarbejdet
Code Napoleon. Som om han ikke selv havde arbejdet sine
Jurister trætte! Han skulde paa St. Helena have omdigtet sit
Liv i store Usandheder. Hans Væsen var Humbug. I Alfred de
Vigny's berømte Fortælling i Stello kalder den fangne Pave
Napoleon afvekslende Commediante og Tragediante. Det hed
sig, at han havde indstuderet sine Betoninger og Stillinger med
Skuespilleren Talma, mens Talma sikkert nok har efterlignet ham.

End ikke den militære Evne vilde man indrømme ham. I
Chateaubriands Flyveskrift Baonaparte og Boarbon'erne skildres
Napoleon som uduelig General, der kun formaaede at lade sine
Tropper gaa paa, og som ganske vist sejrede, men udelukkende
paa Grund af disse Troppers Foriræffelighed, der var uaf-
hængig af hans Førelse. Ordlydende siger Chateaubriand:
»Hvad havde denne Fremmede at forføre Franskmændene med?
Sin Krigshæder? Men endog for den er han nu klædt af. Han
har uden Tvivl vundet en stor Mængde Slag. Men fraset det
er den ringeste General dueligere end han. Man har indbildt
sig, at han har udviklet og fnldkommengjori Krigskunsten. I
Virkeligheden har han føri den tilbage til dens Barndom, t
(Flauberi har optaget denne Passus i den Samling, han anlagde
af notable Dumheder.)

Det blev hævdet, at Napoleon personligt var fejg. Se Chateau-
briands Skildring i Mémoires d'Oatretombe af hans Angest under
Rejsen gennem Frankrig efter Tronfrasigelsen i Fontainebleau.
Han laante den østerrigske Obersts Uniform, Prøjserens Kasket,

Russerens Kappe. Han skælvede og skiftede Farve ved mindste
Støj. — Men Pøbelen vilde rive ham i Stykker. Intet Under,
at han som havde bevaret Stenro i enhver Kugleregn, rædde-
des for en saadan Død.

I tyske Spottedigte fra 1813—1814 kaldes han jævnligt Kujon,
og hver lille tysk Stat, endog Hessen-Darmstadt, tilskrev sig
Æren for hans Nederlag. I en Darmstadter Soldatervise fra
Datiden har jeg fundet disse Vers:

Napoleon, du Schustergesell' 1

Kujon, was låufest du so schnell?

H Attest du mit Darmstadt Frieden gemacht,

Du håttest es wahrlich weiter gebracht.

I Frankrig blev det atter og atter fremhævet, at han over-
hovedet slet ikke var fransk, men som Italiener en Fremmed.
Hans Navn var Buonaparte. Han løj, naar han sagde sig født
efter Corsica's Erobring (1769); han var et Aar ældre, altsaa
født før Corsica's Indlemmelse i Frankrig, havde ladet Raad-
husbogen i Åjaccio med Optegnelsen om hans Daab forfalske.

Denne Paastand er usand, skønt man i Frankrig endnu kan
høre den udtalt af fremragende Mænd. Jeg har selv undersøgt
Folio-Protokollen og overbevist mig om, at en Forfalskning er
umulig. Ligegyldigheden for Navnets Stavemaade var dengang
saa stor, at Bonaparte staves forskelligt, med og uden u, de
to Gange, Navnet dér med faa Linjers Mellemrum forekommer.

Det er i Tyskland Troesartikel, at Napoleon var Løgner. Sik-
kert er det at han, der var Politiker, som de fleste andre
Politikere uden Skrupler brugte en Usandhed, hvor den tjente
ham. Han var desuden Kriger og som Corsicaner vokset op
i den Tro, at Krigslist var saa berettiget som aaben Fejde.
Men hvor forsigtig man maa være med Beskyldningen for Løgn-
agtighed, viser f. Ex. dette vrede Brev fra ham til Hertugen
af Rovigo efter de hæderfulde Slag ved Montmirail og Vaux-
champs i 1814:

>De maa have tabt Hovedet i Paris, siden De lader ud-
raabe, at vi her slaas en mod tre, medens jeg overalt ud-
basuner, at jeg har 300,000 Mand, saa Fjenden tror det, og
jeg vedbliver at gentage det indtil Væmmelse. Saaledes øde-
lægger De med et Pennestrøg alle de gode Følger af vore
Sejre. De burde forstaa, at det her ikke gælder en tom Nim-
bus, og at en af de første Grundsætninger i Krig er at over-
drive sine Kræfter. Men hvorledes forklare sligt for Poeter,
der kun tænker paa at smigre mig og smigre Nationalfor-
fængeligheden I <

Her lyver han altsaa af Pligtfølelse, ringeagter den Hæder,
som Kendskabet til de sande Forhold vilde bringe ham.

Man nøjedes dengang ikke med at betone Napoleons Vold-
somhed og Haardhed, hans Evne til at gøre Mennesker til sine
Redskaber og udnytte dem. Man fremdrog atter og atter hans
Forbrydelser, det fæle Justitsmord, som han — umiddelbart
før han 1804 blev Kejser — lod begaa paa Hertugen af Enghien
for at forfærde sine kongetro Modstandere; Justitsmordet 1806
paa Boghandler Palm i Nurnberg, fordi denne var Forlægger
af et Skrift om Tysklands Fornedrelse og de franske Troppers
slette Opførsel i Bayern da; Justitsmordet 1810 paa Andreas
Hofer, Tirolernes Frihedshelt, hvem den usle Kejser af Øster-
rig end ikke holdt sin Haand over.

De to sidste Drab lader sig forsvare efter Datidens barbariske
Krigsmoral, der jo iøvrigt, endog i meget forværret Skikkelse,
gælder endnu. Det første Drab skulde synes uforsvarligt; men
det bør dog bemærkes at ingen ringere end Goethe har for-
svaret det, ja end ikke har ment, det trængte til Forsvar. I
en Samtale, som Goethe i Begyndelsen af Oktober 1808 i Wei-
mar hos Wolzogen's førte ved Bordet, fremhævede han som
det Store og Kloge hos Napoleon, at han altid forfulgte et Maal.
Andre Fyrster tillod sig Sympatier og Antipatier, Napoleon til-
lod sig derimod aldrig at elske eller bekæmpe andet end hvad
der fremmede eller hæmmede hans Maal. Hvad der stod ham
i Vejen blev slaaet ned. Goethe fandt det aldeles i sin Orden,
at Napoleon lod en Tronkræver som Enghien, en Skraalhals
som Palm, skyde en Kugle for Panden for en Gang for alle
ved et iøjnefaldende Exempel at afskrække Publikum, der
overalt griber forstyrrende ind i Geniets Foretagender. Og
Goethe sluttede (efter Falks Fremstilling): »Han kæmper med
Forholdene, med et fordærvet Aarhundrede midt i et fordærvet
Folk. Lad os prise ham lykkelig, ham og Europa, at han
med sine uhyre Verdensplaner ikke selv er fordærvet.«

Napoleon opfattedes 1815 af Fyrsterne og Folkene blot som
den afgørende Fare for Europas Fred, saa længe han var fri.
Derfor ansaas hans Fangenskab som berettiget, skønt det var
uhørt og ellers er uhørt, at en Monark, der overgiver sig^— til-
med af egen Drift — efter et tabt Slag og en Tronfrasigelse,
bliver behandlet som Forbryder og ikke blot holdt i Varetægt
indtil Freden er sluttet, men i livsvarigt Fangenskab. De faa
svage Paralleler er Mary Stewarts Skæbne, da ogsaa hun byg-
gede paa en engelsk Regerings Ædelmodighed, og hendes Hus-
bond Bothwells Skæbne, da han byggede paa en dansk Re-

6

geriogs Neutralitet og Højsind. Man plejer at advare mod at
bygge paa Sand. Det lader sig dog meget godt gøre. Man har
bagtalt Sandet. Det er Højsind, man aldrig skal bygge paa.

III

I Frankrig som udenfor Frankrig kom op imod Julirevolu-
tionen som bekendt et heftigt Omslag. I Frankrig med Henri
Beyle, med Victor Hugo (i de Østerlandske Sange og Tus-
mørkedigtene), med Armand Carrel i hans Artikler, med Thiers
i hans Consulatets og Kejserdømmets Historie — uHlosofisk,
men klart og stort anlagt — og endelig med Bérangers Viser,
hvoriblandt Perlen er Les souvenirs du peuple, hvor Fortæl-
lingen om Kejseren er lagt en gammel Bondekone i Munden
Her er ban fuldt færdig som Sagnhelten med den lille tre-
kantede Hat og den lange graa Frakke: »Han har talt til dig,
Bedstemoder, han har talt til digit

Hertil svarer i Tyskland Heinrich Heiners Vers og Prosa,
derefter Laube's og andres. I den engelsk talende Verden fik
Napoleon først langt senere Beundrere, har i vore Dage mang-
foldige; nu senest som Englands Bekæmper ligesaa mang-
foldige i Tyskland.

Under Louis-Philippe var Omslaget i Stemning saa afgjort,
at Regeringen maatte lade Kongesønnen hente Napoleons Lig
tilbage fra St. Helena og maatte nedsænke hans Sarkofag i
Invalidedomen.

Udenfor Frankrig gik Forgudelsen af hans Minde videst hos
polske Digtere. For dem er Napoleon ved Aaret 1830 den over-
naturlige Mand, den gaadefulde, som ikke ved nogen For-
standsbetragtning lader sig udgranske; han ene havde paany
fremkaldt Evnen til at beundre, som efter deres Paastand det
18. Aarhundrede havde mistet. Intet menneskeligt Væsen havde
kunnet fælde ham, ingen anden General end Hans Excellence
General Frost og Hans Excellence General Sult i Rusland.
Napoleon bliver hos Mickiewicz og Krasinski en Halvgud, en
Messias. Hans Sendelse var at frelse Folkene. Og idet St. Helena
for dem nærmer sig til at blive et Lidelsessted som Golgatha,
falder et Skær fra Christi Lidelseshistorie over Napoleons
Fangenskab og Død.

IV

I vore Dage er det rent Menneskelige i Napoleons Væsen
blevet studeret, fjendtligt under Napoleon III, da man gennem
Onkelen vilde ramme Brodersønnen, sidenhen upartisk. Urnen-

nesket og Oyermennesket er forlængst smeltet sammen til en
dæmonisk Skikkelse, hvis Urgrund forklarer Yderlighederne i
dens Natur.

Napoleon var oprindeligt fuldblods Italiener. I hans unge
Aar vakte Corsicas Erobring hans stadige Forbitrelse og liden-
skabelige Had til de Franske. Skønt formelt født som Fransk-
mand, var han i sin Naturgrund ikke fransk, lærte sent at
bruge Sproget som en Indfødt, lærte sig aldrig den franske
Retskrivning, hvad han skjulte ved at diktere. Han havde et
ægte romansk Geni, som var lutter Klarhed, men intet Glimt
af fransk Esprit.

Hans Moder var en Cornelia, ingen fransk Dame fra det
18. Åarhundrede. Der er i ham et antikt Romer-Element (hans
Hoved minder om Augustus) og et endnu langt mere udpræget
italiensk Renæssance-Element. Hans Familie stammer fra Flo-
rents, og han har visse Grundegenskaber tilfælles med en
Condottiere fra det 15. Åarhundrede: den fortættede Energi og
fra først af den relative Ligegyldighed for Sagen, han tjener,
da han inderst inde tjener sig selv. Han har som hine Tiders
Krigsmænd Viljens Haardnakkethed, Beslutningens Ubøjelighed,
Evnen til paa Stedet at fatte en ny Beslutning, naar den tid-
ligere viser sig uigennemførlig. Han taber aldrig sine Formaal
af Sigte. Og han har Italienerens udprægede politiske Instinkt,
Instinktet for Magtforhold, for Midlerne til Flytning af det
politiske Tyngdepunkt, der er lige udpræget hos Machiavelli,
hos Giulio II og hos Mazarin (Giulio Mazarini). Naar man
følger ham i hans politiske Brydekamp med Alexander I, er
det som saa man en Italieners List kæmpe med en Byzantiners
Smidighed og Snuhed.

Han minder om den italienske Renæssances største Mænd
ved sin Forening af Virkelighedssans og storladen Fantasi. Den
franske Genius har et Fodstykke af simpel sund Sans, klar men
ganske ufantastisk Forstand. Saaledes hos dens mest udprægede
Legemliggørelser, Montaigne (halvt jødisk). La Fontaine, Moliére.
Geniet er hos de franskeste Franskmænd udmærket ved Smag
og Takt; det er skelnende som hos Racine og Voltaire eller
verbalt som hos Hugo. Bonaparte er saglig, ikke verbal,
sammensmeltende, ikke skelnende. Om hans Smag er der ikke
stort at sige, meget derimod om hans skabende Fantasi. Han
er som Michelangelo anlagt paa det Colossale, det Grandiose.

Under sit lange Ophold i Carrara 1505 saa Michelangelo et
Bjerg, der beherskede Kysten. Han fik det Indfald, han længe
kælede for, at forvandle det hele Bjerg til en Kæmpe-Billed-

8

støtte. Det svarer til Napoleons Plan i 1808 om at grund-
lægge Verdensherredømmet ved at angribe England i Indien
ad tre Veje paa én Gang, over Suez, fra Centralasien, omkring
Cap, og til den Ende lade Flaader udruste i Brest, i Lorient,
i Toulon, i Spezzia, i Genua^ i Vlissingen, i Boulogne, Dunkerque,
Havre, Cherbourg, Rochefort, Bordeaux, Ferrol, Lissabon,
Carthagena: Escadren fra Toulon skal tage 20,000 Mand om-
bord i Tarent og generobre Ægypten; Flaaderne fra Brest og
Lorient landsætter 18,000 Mand i Indien ; den fransk-russiske
Hær naaer hurtigt Eufrat efter paa sin Vej at have delt Tyrkiet
mellem Frankrig og Rusland. Alt var forberedt, da Oprøret
i Spanien tvang Napoleon til at udsætte Planen.

Ved den Retning i Napoleons Geni, der er i Slægt med
Poesien og Kunsten — han kaldte sig selv ikke sjældent
Kunstner — er han mere italiensk end fransk. Hans Geni har
det matematiske Skelet, der ligger til Grund for Dante's Divina
Commedia med dens strengt symmetriske Arkitektur, og har
det Gigantiske, som saa tidligt træder frem hos Michelangelo,
der endog afbilder den lille David i hans Strid med Goliath
som Kæmpe.

Naar Bonaparte trods sit italienske Blod naaede til Over-
herredømmet over Franskmænd, beroer det paa den Særegen-
hedens Lov, i Kraft af hvilken de Mænd, der har udøvet størst
Indflydelse i et Land, ofte har været af fremmed Oprindelse,
løvrigt blev han naturligvis for hvert Aar, som gik, mere fransk.

Napoleons Personlighed lader sig ikke forstaa uden Syssel-
sættelse med de Forudsætninger, der gjorde dens Udfoldelse
mulig. Der er tre: Corsica, den franske Revolution og den
franske Hær.

Der havde paa hans Fødeø længe i det Skjulte været samlet
paa de Kræfter, der kom til Udbrud i ham. Med ham naaer
hans Stamme sit Højdepunkt. Oldtidens og Middelalderens
utøjlede Energi, der i nyere Tid gik tabt i det øvrige Italiens
Politistater, bevaredes paa det ensomme og vilde Corsica.
Formen for denne Energi var hos hans Landsmænd Blodhævn
og almenyndet Banditvæsen, hos Bonaparte Ærgerrighed, At-
traa efter Magt. Paa Island, som frembyder en svag Parallel,
tabte den hedenske Energi sig langt hurtigere, og ingen stor
Mand sammenfattede den i nyere Tid. Paa Corsica blev Ener-
gien Person.

Attraaen efter Magt mødte en Jordbund, hvor den kunde

slaa dybe Rødder og voxe himmelhøjt, da den franske Revo-
Intion henimod det 18. Aarhundredes Slutning havde fejet alle
det gamle Samfunds Skranker bort, først med ædel Begejstring
havde indført en ny Retstilstand, saa tilsidst sat vild Retløshed
i Rettens Sted. Ingen var længer sikker paa Liv og Ejendom,
Retten var politiske Dilettanters B3rtte. Bonapartes tidligste
politiske Handling var da ogsaa Undertrykkelsen af Opstanden
1795.

Under Direktoriet var Frankrig ikke mere revolutionært,
men det var revolutioneret. Der raadede en grænseløs Uorden
indtil udbredt Landevejsrøven. Frankrig sukkede efter en
Magtmand, en Organisator.

Der gaves ved det Aar 1798 en Vrimmel af Undtagelseslove.
Slægtninge af Emigranter og forhenværende Adelige var ude-
lukkede fra Stemmeret. Parlamentets Tribune var forbeholdt
Revolutionære med Regeringens Stempel. Man var i Provinserne
stavnsbunden; ifald En nogen Tid fjernede sig fra sin Kom-
mune, var han udsat for at indføres paa Emigrantlisterne.
Pressen var lænkebunden; Ejere og Redaktører af 35 Aviser
blev deporterede, og alle Blade stod under Politi-Opsyn.
Gudsdyrkelsen var fri paa Papiret, men enhver Præst kunde
deporteres naarsomhelst. Foreningsfrihed fandtes ligeledes kun
paa Papiret, og den personlige Frihed var sløjfet, da Enhver
vilkaarligt kunde arresteres. De tidligere Adelige, der var for-
blevne paa deres Herregaarde, var udsatte ikke blot for Plyn-
dring af Skattevæsenet men for Ydmygelser uden Tal. Rege-
ringen var saa kirkefjendsk, at det var Bønderne forbudt at
danse om Søndagen, der jo var afskaffet. Selve Frihedsideen
vendte sig da mod Revolutionen.

Paa den anden Side var der i Samfundet ingen herskende
Raste mere, men en ubegrænset Mulighed for Stigning fra
Trin til Trin. Uvilkaarligt skænkede Frankrig Napoleon det
hele Indbegreb af ny, sejrrige Ideer, som han skylder sit
aandelige Indhold, sin historiske Værdi.

Næst Corsica og Revolutionen er Napoleons Forudsætning
den, at han var Militær og et militært Geni. Medens det
civile Samfund faldt fra hinanden og den tidligere Samfunds-
tugt var sprængt, var der endnu Sammenhold i Hæren, Di-
sciplin i Hæren, indbyrdes Tillid og Respekt i Hæren. Re-
volutionen havde gennemtrængt Hæren med sin Begejstring
og med sine Lidenskaber, men havde ikke turdet ødelægge
den, da det først og fremmest gjaldt om at sejre. Den mili-
tære Aand var bleven en af den revolutionære Aands Former.

10

Revolutionens Løsen havde været Frihed, Lighed, Broder-
skab. Frihed udelukkede enhver Lighed i Kaar. Ligheden
som ubetinget udelukkede Frihed; thi Lighed kan kun tilveje-
bringes ved Tvang. Til Broderskabet saas aldrig meget. I
Hæren alene var Broderaand.

VI

Naar Franskmændene fra 1799 af taalte Bonaparte som
Herre, skønt de lige havde gjort en tiaars Revolution for at
afryste deres Herrers Aag, saa beroede det paa, at af de to
Løsener Frihed og Lighed, under hvilke de havde gjort Re-
volutionen, var Ligheden dem langt dyrebarere end Friheden.
Man kan maaske laste Bonaparte for at han ikke grundlagde
Friheden, men ikke for at have nedbrudt den, thi han fandt
den ingensteds. Jacobinerne havde forgudet Ordet og udryd-
det Tingen.

Bonaparte hævdede strengt Lighedsgrundsætningen som Ret
for Enhver til at stige til de højeste Tinder, blot han var
nyttig eller tapper. Han gjorde mere end hævde Ligheden,
han forherligede den. Han gjorde den kærere for Fransk-
mændene. Og ved tre Gange at ty til den almindelige Stemme-
ret, stadfæstede han det revolutionære Princip: Folkets Suve-
rænitet.

Der gaves allerede før hans Tid ingen Pødselsrettigheder
eller Rigdoms-Forrettigheder mere, men under ham heller ingen
Jacobiner- Forrettigheder. Napoleon beskyttede de Fordrevne,
de Overvundne, Emigranterne og deres Slægtninge, Adelen,
Gejstligheden, de Tilbagevendte, udnævnte dem saa vel som
Republikanerne til enhver Stilling, de kunde udfylde.

Forsaavidt beroligede han de Konservative.

Men han sikrede den ny Ejendomsfordeling til Borgeres og
Bønders Bedste, som var foretaget ved Kirke- og Adels-Godsers
Inddragning og Udstykning. De, der havde stiftet Republiken
og overlevet Rædselstiden, vilde i Fred nyde Frugten af deres
Daad og Værk. Napoleon skænkede dem denne Tryghed.

Derved tiltalte han de Revolutionære.

Og Friheden, der gik tabt, men i Grunden aldrig havde været
til, blev til fri Forfremmelse: alle Baner aabne for Dygtigheden.
Ikke Fødsel — Mod, Kraft, Talent, Geni gjorde Udslaget.

For Europas Kejsere, Konger og Fyrster var Revolutionen
naturligvis en Rædsel. De drømte kun om at genindføre den
gamle Tilstand i Frankrig, for at Oprørsaanden ikke skulde

11

smitte Europa og brede sig til deres Lande. Napoleon for-
svarede den ny Tingenes Tilstand: Kastevæsenets og Forret-
tighedernes Afskaffelse, Kirkens Afhængighed af Staten, Men-
neskerettigheder, Borgerrettigheder, den ny økonomiske Orden
— mod hele det fjendtlige Europa, der indgik den ene Coalition
efter den anden imod ham. Han fælder Lehnstiden.

Ja, hvad mere er: overalt, hvor han kom hen paa sine
Krigstog, bragte han den ny Tid med sig. Han afskaffede
Inquisitionen i Spanien ; han gav Jøderne Menneskerettigheder
i Tyskland. Han indførte Code Napoleon med dens reforma-
toriske Grundsætninger i Rhinlandene som i russisk Polen,
hvor den trods Alt gælder den Dag idag, og saaledes udbredte
den Mand, som var Revolutionens Overvinder i det Indre,
Revolutionens Principer allevegne i Udlandet.

Da han naaede frem til Magten, ventede Frankrig to Ting
af ham, Fred indadtil og Fred med Udlandet. Han bragte
ikke nogen af Delene.

Han frygtede den politiske Frihed; men han beraabte sig
paa den og bevarede Skinnet af den. Han fordømte den
aldrig, og han meddelte den tilsidst ved Lacte additionel 1815.

Han bragte ikke heller Fred med Udlandet. England, som
atter og atter hidsede Europa imod ham, og hans eget strid-
bare Temperament tillod det ikke. Men han har den store
Fortjeneste at have været Frankrigs Fredsstifter indadtil. Han
sammensmeltede Folket, som var delt, genskabte den nationale
Sammenhæng. Sansen for Lov og Lovlighed var gaaet tabt ; han
gav Franskmændene den tilbage. Han kunde ikke stifte Fred i
det Indre ved at unde Frihed. Han kunde kun gøre det ved
fast Myndighed. Derfor blev han, der lod sin Hær anlægge
Sorg ved Washingtons Død, ikke nogen Washington. Han
blev heller ingen Cæsar, saa tidt han end kaldtes saa. Han
har intet af Cæsars fornemme Abandon, intet af hans Ynde
og Elegance. Han blev Napoleon, ny i sin Art, ene i sin Art.

VII

Ved hensynsløs Energi nedslog altsaa Napoleon Opstande
som Optøjer i det Indre. Han enede Frankrig. Han gennem-
førte Lighed. Han sikrede Resultaterne af Revolutionens øko-
nomiske Omvæltning og han udbredte dens Ideer over Europa.

Ved hvilke Evner?

Ved Intuition af det Virkelige, det Konkrete, der ytrer sig
som Blik for det Afgørende, for Tingenes Kærne.

12

Det er hos ham oprindeligt Artilleristens Blik. Han ser,
det gælder om at være den Stærkeste paa det afgørende
Punkt i det afgørende Øjeblik.

Han kommer som pur ung Officer til Toulon, da Byen er
Revolutionen fjendsk og den engelske Flaade beskytter den
mod den franske. Ved første Blik ser han, at det højtlig-
gende Punkt L'Eguillette er det afgørende Punkt til Byens
Erobring, det, som behersker Toulons store og lille Rhed.
Han kræver dets Indtagelse. Forsøg gøres af den modstræ-
bende Øverstbefalende med kun tre Hundrede Mand. Det
mislykkes, og Englænderne slæber nu en hel Artilleripark
derop. Han kræver ligefuldt paa ny dets Indtagelse og gen-
nemfører den.

Dette er hans Geniblik som Feltherre. Han har det samme
som Lovgiver, som Administrator og i Reglen som Menneske-
kender, Blikket for Tingenes Kærne. Han overvinder længe
enhver Modstand ved Virkelighedssansen i sin Intelligens (der
først fordunkledes, da uafbrudt Medgang steg ham til Hove-
det), ved sin Forstands forbausende Omfang og rastløse Aar-
vaagenhed, sin Hukommelses Rækkevidde og Klarhed, sin
Evne til sammenfattende Domme og Slutninger.

Som Førsteconsul havde han i sit Arbejdsværelse i Tuile-
rierne, der var hans sande Laboratorium, hans Værksted med
hans Redskaber, et Bogskab, hvori fandtes hans Etats de
situation (Beretninger om den øjeblikkelige militære og finan-
sielle Tilstand), hans Dokumentpakker, hans Regnskabsbøger
og Notitsbøger. Man har for at give en Forestilling om hans
Kundskabsfylde brugt den Lignelse, at han havde alle disse i
sit Hoved. (Det var disse Notitsbøgers Indhold, som Spionen
Michel, først opdaget 1812, ti Aar igennem røbede til Rus-
land).

Der var i Napoleons Sind, har Taine sagt, tre Oversigts-
samlinger. Hver bestod af en Snes tykke Hovedbøger, der
altid holdtes å joar.

Den første Samling var militær og indbefattede et uhyre
Atlas af topografiske Kort med Angivelse af alle Hærens og
Flaadens Afdelinger, deres øjeblikkelige Anvendelse og Ud-
rustning: Regimenterne, Batterierne, Linieskibe og Fregatter,
Tøjhuse, Forraadskamre og deres Indhold: Heste, Vogne, Vaa-
ben. Levnedsmidler.

Den næste Samling var civil og omfattede Finanserne i
deres øjeblikkelige Tilstand, alle almindelige og overordent-
lige Indtægter og Udgifter, Skatterne i Frankrig, Udskrivning

13

af Rrigsskatter i Udlandet, Statsgælden, Lønninger og Efter-
lønninger, offentlige Arbejder, hele Forvaltningen; Senatorer,
Deputerede, Ministre, Præfekter, Dommere, Embedernes hele
Rangfølge.

Den tredie Samling var et kæmpestort Ronversationslexikon
med Levnedsløb og Rarakteristiker, hvor ethvert Folk, han
regerede eller bekrigede, enhver Rlasse eller Gruppe af Men-
nesker, enhver fremragende Enkelt af de Tusind og atter Tu-
sind, han kendte, var indført og særtegnet.

I 1812 regerede han personligt 70,000 Rvadratmile Land,
Størstedelen af Europa, og havde det altsammen med et Utal
af Enkeltheder nærværende for sig. (Hans umaadelige Brev-
▼exling er Vidnesbyrd derom, og i de 32 Bind af hans Breve,
som udgaves paa Foranstaltning af Napoleon III, er endda
alle de udeladte, hvis Offentliggørelse ansaas for upolitisk.)

Blandt hundrede Træk, som røber hans Aands Allesteds-
nærværelse, dette lille: Optaget af mangfoldige Forretninger
sender han en Officer til Belgien for at undersøge de mili-
tære Forraad der. Denne overbringer sin Redegørelse. Na-
poleon giver ham Heftet filbage med de Ord: »Der mangler
to Kanoner i Ostendec. Og der manglede virkelig to.

15. Oktober 1812 udstedte han i Moskva Reglementet for
Théåtre Frangais, som i alt Væsentligt gælder den Dag idag
med Reglerne for de forskellige Skuespillerklassers Pligter og
Rettigheder, for Rollernes Fordeling, for naar Orlov skal til-
stedes, paa hvilke Betingelser der skal debuteres, hvorledes
Indtægten skal fordeles og hvorledes Efterløn skal bestemmes.

Den kejserlige Myndighed, der repræsenteredes ved en Gom-
mission, er kun nu bleven Statsmyndighed, repræsenteret ved
en Administrator.

Han havde opsat Underskriften paa Dekretet. Men han sad
der i Moskva, truet af Kulden og Russerne, snart omgivet af
Flammerne fra den brændende By, og han havde Sindsro og
Sans nok for det Blændende til under disse Omstændigheder
at underskrive et Teaterreglement.

VIII

Hans Karakter stod ikke i Højde med hans Geni. Den
Egenkærlighed, hans Geni medførte, den Magtsyge, der var
hans Grundlidenskab, forledte ham stundom til Uret, til ukloge
Handlinger, ja den formentlige Almagts Svimmelhed formør-
kede endog en kort Tid hans Genialitet.

14

Man kan skelne tre Tidsrum i hans Historie. Det første,
hvor hans egen Interesse og Frankrigs falder sammen. Toget
til Ægypten, der medførte Flaadens Tab, foretoges vel mest
for hans egen Skyld, om end Frankrig ikke nu vilde und-
være det; men det var rettet mod England. Han var som ung
General og i Consulatets Begyndelse en straalende Skikkelse,
Frankrigs Lykke. — Det andet Tidsrum er det, hvor hans
Interesser og Frankrigs ikke altid dækker hverandre, skønt
hans Politik hænger sammen fra først til sidst. Det usalige
Felttog i Rusland fremkaldtes ikke af Napoleons Herskesyge,
men af Alexander Fs Troløshed, der atter beroede paa ufor-
standig Tvivl om, at Napoleon var ærlig overfor ham, og paa
den Omskifteliges Uvilje mod en »Usurpatorc, af hvis Venskab
han nylig havde været stolt. Dynastiets Interesser og det
franske Folks Vel — to højst forskellige Ting, som under-
tiden naturligvis faldt sammen — bliver ét for Napoleon
under hans Felttog mellem 1808 og 1813. — Saa er der det
sidste Tidsrum, hvor hans og Frankrigs Interesse paany er
den samme; det er Aarene 1814 og 1815, da han kun er
Frankrigs Overgeneral.

Det er, da han sidder inde med al Magt og stadig Med-
gang, at hans Naturs stygge Sider kommer frem, det rene
Despoti, Undertrykkelseslysten, FrihedsQendskabet.

Han bliver tiltalende paany, da han fra Erobreren bliver For-
svareren, fra den Ofrende Offeret. Og i dette sidste Tidsrum er
han, som fra først af, som iøvrigt bestandig, men særlig tydeligt
da, den Folkekaarne, ja mere end han var det fra først af.
Thi i 1799 udtrykker Folkesuveræniteten, som det kaldtes, der
roeddelte en Enkelt Magten, i Virkeligheden ikke Folkets frie
Valg, men Hærens Vilje. 1814, ved Tilbagekomsten fm Elba,
da han paany staar der, slagen, forvist, med tomme Hænder,
kaares han af et Folk. Man kan ikke med fuld Sandhed sige:
Kun hans Skæbne er her ny; hans Væsen er forblevet det
samme. Napoleon er ingen Undtagelse fra den Regel, at Ens
Væsen ændres med Ens Skæbne.

IX

Bonaparte gjorde en saare daarlig Figur den 18. Brumaire.
Hans Broder Luden reddede Situationen. Et Statskup fore-
tages ikke uden List, Løgn og Vold. Og dog betragter jeg (i
Modsætning til Victor Hugo og mange andre) ikke selve Stats-
kupet som nogen Forbrydelse; thi Datidens Parlament fortjente

15

ikke bedre end at sprænges fra hinaDden af Grenaderere, for-
agteligt som det var, om end lovligt.

Bonaparte kunde den 18. Brumaire ikke have anden Plan
end den at komme til Magten i Frankrig, om han end alt
som ung General i Italien, end mere foran St. Jean d'Acre,
havde drømt om et Herredømme i Orienten. Alligevel er
Bernard Shaw's Fremstilling af ham i The man of desiiny,
hvor han paa samme Tid lader sig trodse af sin Løjtnant,
tage ved Næsen af en kvindelig irsk Spion, og henrive af
Drømme om Verdenserobring, en rentud taabelig Karikatur,
i hvilken hvert Træk er falsk.

Bonaparte har attraaet Magt, og Magten beruser ham. Han,
der var vokset op, ensom og skummel, fremmed og ilde lidt
af de Franske som uvillig sindet imod dem, opdager en
Egenskab hos sig, som neppe siden Oldtiden Nogen havde
havt i den Grad, en overvældende Blændkraft. Man beundrer
ham, elsker ham, tilbeder ham. Hans Navn fortrænger alle
andre Navne.

Det begynder med Hæren. Der udgaar den Blændkraft fra
ham, som udstraaler fra den, der altid ser rigtigt, handler
rigtigt og derfor sejrer — ikke af et Slumpetræf altsaa, men
i Kraft af Geni.

En Aften efter et vundet Slag udnævner Underofficerer og
Menige af hans Garde ham, Overgeneralen, til Underofficer,
og giver ham Hædersnavnet, Kælenavnet, Den lille Korporal
Han var jo meget lille af Vækst, kun 1 Meter 63. Der er en
vis Ømhed i Udtrykket. Man vilde dø for ham. Endnu ti Aar
senere raabte dødeligt saarede Soldater, ja endog Soldater, der
ved deres Dristighed satte Livet til, i Dødsøjeblikket: Leve
Kejseren! Saaledes i Begyndelsen af det russiske Felttog de
polske Ryttere, som istedenfor at søge Vadested vilde ride
over Floden Wilya ved Wilna og reves bort. Druknende hyl-
dede de ham.

Alexander Kiellands lille efterladte Skitse Kejserens Kurér
gengiver mesterligt denne Dyrkelse, medens hans tykke Bog
om Napoleon er værdiløs.

Efterhaanden betog denne sjældne Blændkraft det franske
Folk. Han blev elsket for sin Medgang og sit Geni. Han selv
troede paa sin Stjerne og maatte tro paa den. Men han be-
varede Millioners begejstrede Hengivenhed efter at denne Stjerne
forlængst var begyndt at synke.

16

Den græsk-romerske Oldtid var Forbilledet, efter hvilket
den franske Revolutions Mænd og Kvinder havde dannet sig.

Bonapartes Officerer havde til Mønstre de Spartanere, de
havde set paa Scenen i klassiske Tragedier, eller de Romere,
de kendte fra Corneille's Horace og fra Louis David's antikt-
republikanske Malerier.

Han selv, der aandeligt udgaar fra Revolutionen, har Re-
volutionsmændenes Synsmaade. Det Glar, hvorigennem han
ser Verden, er fra først af Revolutionsmændenes Glar. De
vilde gøre det gamle Roms Gerning om igen, sagde Da og
Borger til hverandre, var Hedninge som Romerne, lod deres
Kvinder klæde sig som Romerinder. Madame Roland, Char-
lotte Corday følte som romerske Kvinder eller rettere troede
at føle som de.

Han, der til Forskel fra dem, virkelig stammer fra Italien,
bliver i dette Spor, tager først Consultitlen, en gammel ro-
mersk Titel, saa Imperator-Titlen^ en anden gammel romersk
Titel. Hans Faner er Ørne som det gamle Roms. Han lader
som Romerne de overvundne Folk beholde deres Religioner
i Fred. Han lægger ogsaa Planen til en Genoprettelse af det
romerske Verdensrige. Det var blevet afløst af Pavedømmet
paa den ene Side, af Karl den Stores Efterladenskab, det
tyske Kejserrige {das rdmische Reich deutscher Nation) paa den
anden. Han overtager Herredømmet over Pavemagten ved
Pius Vn's Tilfangetagelse. Han bliver Kejser 1804, og kun to
Aar efter, 1806, ophører det da næsten tusindaarige hellige
romerske Kejserdømme (grundlagt 843) at bestaa.

Det synes en Barnlighed at sige, Napoleon i de Hundrede
Dage var forandret, var blevet oprigtigt forfatningstro. Men
han lod dog Benjamin Constant udarbejde Constitutionen, og
han gav i ethvert Tilfælde i 1815 Afkald paa Tronen, da
Kamrene krævede' det af ham, skønt en eneste Bataillon
havde været nok til at jage dem fra hverandre. Han var
loyal overfor Forfatningen, medens Ludvig XVIH, saa svag og
ubetydelig han var, sprængte disse Kamre sirax efter sin
Ankomst, uden videre lod dem lukke, endda uden at møde
Modstand.

Napoleon forsøgte ved Waterloo sin sidste Kamp. Var
det til nogen N3rtte, om han havde sejret? Han synes jo
fremtidsløs. Hans Søn var ikke engang levedygtig. Men en

17

femtenaarig skrækkelig Reaktion over hele Europa var dog /
bleven andgaaet ved hans Sejr. Det kan neppe nogen Upar- /
tisk betvivle.

XI

Hvad det rent Menneskelige angaar, er det vanskeligt at er-
fare Sandheden om ham. De Samtidiges Optegnelser er tidt
urene Kilder.

Som Hovedkilder anføres f. Eks. stadigt Skrifter af to Kvin-
der, som begge havde været forelskede i ham og hadede ham
grandigt bagefter: Fru de Staél og Fru de Rémusat.

Napoleons bitre Fjende, Fru de Staél, sagde som ung en
Dag næsten grædende til Lucien Bonaparte: >Jeg bliver dum,
naar jeg staar overfor Deres Broder, af Trang til at behage
ham. Jeg søger mine Ord, drejer og vender dem, vil tvinge
ham til at sysselsætte sig med mig.« — Hun blev afvist,
hadede, angreb, og — blev grusomt forfulgt.

Fru de Rémusats oprindelige Erindringer blev nedskrevne
under overstrømmende Beundring for Bonaparte, dernæst
brændte. De, vi nu har, er nedskrevne mange Aar efter, da
hendes Stemning var slaaet om.

Der er dernæst Metternichs grimme Erindringer, som helst
fremstiller Napoleon efter den Grundregel, man kender fra
Gadesamtaler, af hvilke man opsnapper Brudstykker bag sig:
Han sagde saa og saa, en Taabelighed. Men saa sagde Jeg —
og den Anden bliver ganske bragt til Taushed.

Napoleon forebringer en Raahed eller Dumhed, hvorpaa
Mettemich klemmer ham op mod Væggen ved sit overlegne
Svar — tyve Aar derefter.

Det skortede ikke Napoleon paa de simple, menneskelige
Dyder. I Skolen var han en flittig Elev, i Hæren en sam-
vittighedsfuld Officer. Hele sit Liv igennem var han en god
Søn, en god, omend streng Broder.

Han var anlagt til nøjeseende Sparsommelighed. Derfor
blev han ude af sig selv, naar Nogen vilde forfordele ham
ved Salg eller Leverancer. Derfor gennemsaa han Josephines
Regnskaber og krævede, hun ikke skulde være ødsel som
hun var, ikke styrte sig i Gæld, ikke lade sig sende Reg-
ninger, der lød paa dobbelt saa meget som Tingen var værd.
Derfor skred han ind mod bedrageriske Pengemænd. Under
Direktoriet havde Frankrigs sande Matadorer været de Mænd,
der havde tjent Millioner ved at forsyne Sbldaterne med for-

Gcorg Brandes: Napoleon og Gaiilmldi. 2

18

ældede Geværer og fordærvede Levnedsmidler. De blev Tidens
Finansmænd, til hvem Direktorerne tyede for at opnaa Stats-
laan. Bonaparte slog strax ned paa den mægtigste af dem,
Ouvrard, og lod hans Formue beslaglægge for Bedrageri.

Han var tidt ædelmodig. Som Kejser understøtter han sin
gamle Modstander Carnot, og paa den fineste Maade, blot
fordi han i ham alene vil se det udmærkede Talent, der
trods al personlig Svaghed er Frankrigs Ære. — Atter og
atter tilgiver han Misbrug af sin Tillid, smaa og store For-
ræderier.

Hans Overbærenhed er forbausende mod Josephine, denne
troløse, men ak! saa elegante Kreolerinde, denne Gaas fra en
tropisk 0, der ikke blot bedrog ham som Hustru, men sveg
ham og ved sin Bestikkelighed var paa Nippet til at vanære
ham.

Aldrig havde hun elsket ham; hun giftede sig med ham
af Beregning. Hun skriver før Giflermaalet til en Veninde:
Jeg føler mig i den Tilstand af Lunkenhed, som de Fromme
finder værst.

Bonaparte var heftigt forelsket. Man har sagt, han giftede
sig, for ved Josephines tidligere Elsker Barras' Beskyttelse
at faa Kommandoen i Italien. Deri er det Sande, at Jose-
phine udvirkede Kommandoen for ham. Men af hendes Breve
ser man, hvor langt det var fra at han overfor sine Vaaben-
brødres Misundelse følte sig som trængende til Beskyttelse
for at naa frem. »Det vil«, sagde han, >være en stor Lykke
for de Folk, om jeg engang i Tiden vil skænke dem min
Beskjrttelse.«

Josephine vakler mellem sine Følelsers Lunkenhed og den
glimrende Fremtid, Bonaparte tror paa: > Undertiden smitter
hans latterlige Sikkerhed mig, saa jeg begynder at tro alt det
muligt, som dette besynderlige Menneske vil have mig til at
tro.« — Ikke en Anelse hos hende om hans Geni.

Den første Brug, hun gjorde af hans Sejre, var den at lade
sig underkøbe af Hærens Leverandører, indtil hun — til sin
Forbauselse og Forskrækkelse — erfor, at her hverken skulde
snydes eller stjæles. Ligefuldt modtog hun uafbrudt Perle-
halsbaand. Diamantsmykker, Malerier, Antiker, og skjulte ved
behændige Løgne, at det var Foræringer. 1796 staar Bryl-
luppet. 1797 allerede har hun foretrukket en Hr. Charles, en
lille firskaaren Fyr, der stadig siger Brandere. Medens Bona-
parte er i Ægypten, lader hun Hr. Charles tage fast Ophold
paa Malmaison, hvor han fører sig som Husets Herre.

19

Han forfærdes ved Bonapartes Hjemkomst; hun havde tænkt,
han vilde falde i Ægypten. Han kører ham da imøde, men
desværre ad en urigtig Vej, saa han naaer Paris 48 Timer før
hun. Han vil ikke se hende mere. Men da hun ligger Dag
og Nat udenfor hans laasede Dør, lader han sig røre af hendes
Bønner og Graad og tilgiver, og nævner aldrig mere et Ord
om det Skete.

Sammenlign hans Forhold til Bemadotte, hvis forræderiske
Anslag han kjendte. Fra Schdnbrunn skriver han 11. September
1809: »Det er min Agt ikke længer at lade Kommandoen bero
i Fyrsten af Pontecorvo's Hænder. Han vedbliver at brev-
vexle med Rænkesmedene i Paris, og er en Mand, paa hvem
jeg ikke kan stole.c — 15. September 1810 hedder det: >Hr.
Greve af Mollien, giv Fyrsten af Pontecorvo en Million af
Tjenestekassen; det skal senere blive ordnet.« Efter at have
drøftet Sagen med Finansministeren tog Kejseren imidlertid
denne Sum af sin Civilliste. Bernadotte behøvede Pengene
til efter den svenske Rigsdags Valg at gøre Figur som Kron-
prins af Sverig. Man kan iøvrigt vanskeligt tænke sig en vil-
dere Farce end den, ved hvilken Bernadotte, opfundet og
foreslaaet af en tilfældig Eventyrer ved Navn Morner, i Kraft
af den Misforstaaelse, at han elskedes og støttedes af Napoleon,
tilsidst blev Sverigs Konge.

Faa Mennesket er blevne forraadte som Napoleon. (Det
skulde være Cæsar.) Bernadotte ikke blot forraadte ham,
men søgte at ophidse hans Forbundsfæller til Frafald. Efter
Selvmordsforsøget i Fontainebleau sagde Napoleon til Hertugen
af Vicenza: »Det er ikke Tabet af Tronen, der gør mig Livet
uudholdeligt. Men véd du, Caulaincourt, hvad der er værre
at udholde end Skæbnens Omslag? Menneskenes Lavhed og
gyselige Utaknemmelighed. Hvad jeg har lidt i de sidste tyve
Dage lader sig ikke sige.«

General Solignac havde stjaalet sex Millioner Francs af
Rrigskassen. Napoleon afsatte ham, lod ham tilbagebetale
Sammen og skaanede ham for Straf. 1815 var han en af de
første, som i Kammeret forlangte Napoleons Tronfrasigelse.

Masséna var blandt Generalerne den særlig uhæderlige.
Rærlighed til Penge havde besat ham. Napoleon maatte en
Gang tvinge ham til at give tre Millioner tilbage. Forøvrigt
straffede han ham kun ved at udnævne ham til Hertug af
Rivoli og Fyrste af Essling.

Han handlede ikke saadan, fordi han trængte til sine Gene-
raler; han bar sig ligedan ad mod ganske underordnede Offi-

2*

20

cerer. Ed af Vicekongen af Italiens Adjutanter tabte alle
Kejserens Depecher ander en Kørsel i Italien. Napoleon
skriver derom til Stedsønnen; >Din Adjatant Bataille har tabt
mine Depecher. Sæt ham et Par Dage i Arrest. En Adjutant
kan til Nød tabe sine Buxer paa Vejen, men ikke sin Sabel
eller sine Depecher.« *

Bourienne var hans Meddiscipel i Skolen i Brienne, hans
Privatsekretær under Felttogene i Italien og Ægypten og saa-
længe han var Førsteconsul. Han solgte sig til den højest
Bydende, svindlede, underslog offentlige Midler, underrettede
Fouché om ethvert Skridt, som Bonaparte foretog, mod en
fast Løn af 25,000 Francs om Maaneden. Napoleon havde en
Anelse derom.

Men først da Huset Coulon, Kavalleriets Leverandører, gjorde
en Fallit paa tre Millioner, og da man erfor, at Bourienne var
Husets Compagnon, fik han sin Afsked uden Straf. 1804 tog
Napoleon ham i sin Tjeneste paany; han blev 1805 Minister i
Hamburg. Der skaffede han sig en ulovlig Indtægt paa syv-
otte Millioner og begyndte at forraade Napoleon ved For-
handlinger med Bourbonerne i London. Faa Dage efter Rej-
serens Fald skriver Bourienne til Talley rand : »Selv da jeg var
forbunden med Kejseren, ønskede jeg altid, at denne udmær-
kede Fyrste [Ludvig XVIII] og hans høje Hus maatte vende
tilbage til Frankrig.« Det Ønske havde han ikke ladet Napo-
leon mærke.

Alverden forraadte ham, indtil Marmont, der iøvrigt med
Heltemod havde kæmpet til det Yderste, tilsidst 1814 aabnede
Paris for de mod Napoleon forbundne Hære. Kejseren slettede
ham da 1815 af Hærens Lister. Og dog, da paa St. Helena
en Dag det Ord falder, at Kejseren er bleven forraadt af sine
Generaler, protesterer Napoleon mod Ordet som altfor stærkt:
»Ikke forraadt« siger han: »Fouché vilde altid vise mig Breve
fra dem, som han opsnappede, hvori de talte ondt om mig.
Jeg svarte, at jeg slet ikke vilde se de Breve. Naar de skriver
til deres Koner og Kærester, har de en Trang til at snakke
ondt om mig, kalde mig Tyran osv.; men det maa de have
Lov til; de maa have et Afløb. De holder meget af mig
ligefuldt.«

Det er den Art Træk, hvori Storhed røber sig.

21

XII

Overfor Kvinder manglede Napoleon god Opdragelse, fin
Høflighed, endsige Ynde. Men det er ikke sandt, at han
gennemgaaende i sit Forhold til Kvinder var grov og uden
Ridderlighed. Hans grimme Bulletiner mod Dronning Louise af
Prøjsen var Politik, om end en daarlig Politik; han var artig
mod Louise af Sachsen-Weimar, skønt det lille Weimar havde
trodset og udæsket ham.

I Warszawa blev han 1807 indtaget i den pur unge Grevinde
Walewska, født Laczinska, som gik op i Beundring for ham,
men ikke vilde være hans. Saa gik den polske Adel i stort
Optog for at bevæge hende, og i en Skrivelse, undertegnet
med alle Polens første Navne, henledede man hendes Opmærk-
somhed paa at smaa Åarsager kan have store politiske Virk-
ninger: >Tror De, at Esther hengav sig til Ahasverus af Kærlig-
hed? Den Afmagt, hvori hun faldt af Skræk ved Skuet af
ham, viser bedst, at Ømhed ikke havde nogen Del i denne
Forbindelse. Hun ofrede sig for at frelse sit Folk og vandt
den- Hæder at have frelst det. Gid vi kunde sige det samme
til Deres Ære og vor Lykke!«

Napoleon vandt hende ved at love hende, om muligt at
genoprette hendes Fædreland. Han havde store Synder paa
sin Samvittighed overfor Polakkerne, havde misbrugt og sveget
dem. Han vilde gerne glæde Marie Walewska, ifald det kunde
stemme med hans Politik. Men dog har han jævnligt det Ord
paa Læberne, at han ikke vil være Polens Don Quichotte, og
dog ser vi, at han allerede 1809, da han vil opnaa, at Czaren
giver ham sin unge Søster Anna Påvlovna til Ægte, saa Alli-
ancen med Rusland bliver ubrydelig, højtideligt lover ikke blot
aldrig at ville udvide Storhertugdømmet Warszawa, men aldrig
at ville nævne Navnet Polen. Det er først, da man vægrer
sig ved at give ham Storfyrstinden og da Forholdet til Alex-
ander opløses ved et Brud, at han i 1812 paany henvender sig
til de godtroende Polakker.

løvrigt indeholder Alexanders Forhold til Polen en mærk-
værdig Parallel. Ogsaa han var lidenskabeligt knjrttet til en
skøn polsk Kvinde, Marie Anténovna Nariszkin, født Fyrst-
inde Czetwertynska, som altid rettede Bønner til ham om at
genoprette Polen. Længe handlede han stik imod hendes
Ønske, ja taalte end ikke at se Navnet nævnt. Pludselig ved
Krigens Udbrud 1812 udsteder Alexander en Proklamation, hvori
han, ganske som den russiske Overgeneral 1914, og med samme

22

Falskhed, lover Polakkerne Genoprettelse af deres gamle Rige
ander russisk Overhøjhed.

Napoleons Forhold til Marie Walewska var og blev iøvrigt
bestandig en øm Omsorg. Hendes Giftermaal i 1816 med en
Fætter af Kejseren, en af hans Officerer, General Grev d'Ornano,
smertede ham, da han paa St. Helena erfor det. Hun døde
Åaret efter, 1817.

xni

Hvor stærk en Trolddom der udgik fra Napoleon, viser sig
bedst efter hans Fald, nemlig under hans Tog gennem Frankrig
efter hans Tilbagekomst fra Elba.

Han flygter fra Elba, fordi han véd, man pønser paa at
overføre ham til en Qern, øde 0. Navnet St. Helena var da
allerede nævnt.

Han havde Held paa Overfarten, o: undgik de engelske Skibe;
havde Uheld straks efter Landstigningen. Han mødte et Had,
som tvang ham til den møjsomme Vej tilfods over Alpernes
Stier. Saa følger Vanskeligheden ved at vinde de først ud-
sendte Hærafdelinger, der vil skyde paa ham; men ogsaa det
Mod, den Bestemthed og Genialitet, hvormed han fremtvinger
deres Omslag, de næste Troppekorpsers Overgang til ham og
atter de næstes.

Maréchal Ney var særligt forpligtet til at gjøre det af med
Napoleon. Han havde opført sig brutalt mod Kejseren i Fon-
tainebleau, og var bunden ved sit Løfte til Ludvig XVHI at
bringe Bonaparte i et Jernbur. Men han bevæges til at svigte
sin Ed, rent betaget som han er af Napoleons Proklamation
om Ørnen, der vil flyve fra Klokketaarn til Klokketaarn, indtil
den naaer Notre Dames Taarne. Han havde læst den under
Udbruddet: >Saadan skal man skrive!« (o: Saadan kan Bonr-
bonerne ikke skrive) og han følte sin Modstand smelte.

Han havde kun 6000 Mand mod Napoleons 14,000, og de
6000 var kejserligt sindede og ventede blot paa et Signal for
at raabe: Leve Kejseren! — »Jeg kan ikke standse Havet med
mine Hænder« var hans Ord. Da ogsaa Ney ved Besan^on
var gaaet over, slog overgivne unge Bonapartister i Paris
Plakater op paa Venddmesøjlens Gitter:

>Min gode Broder Louis! De behøver ikke at sende mig
flere Tropper. Jeg har nok nu.«

Napoleon.

23

XIV

Han havde sagt: >Deii 20. Marts vil jeg være i Paris.« Han
anede det.

I Paris var den Dag Kl. 7 om Morgenen en Mængde Men-
nesker strømmet til Tnilerieme, Nysgerrige fra Nabokvartererne,
som beklagede den stakkels Konge, der var flygtet bori om
Aftenen. En trefarvet Kokarde, der bares af en Officer, vakte
en Gruppe kongetro Mænds heftige Forbitrelse. Saa uvant
var allerede Synet.

Kl. 10 ilede en Folkehob ind paa Karuselpladsen under
heftige Raab: Leve Kejseren! Ned med Borgervæbningen! Ned
med Kalotterne! (Gejstligheden). Det var Forstædernes Ar-
bejdere. De ruskede i Slotsgitteret og søgte at rive det løs,
men blev splittede ad.

Snart derefter hørtes Vaabenklirren og Hestetrampen mod
Stenbroen og en Rullen af Kanonvogne. Man saa Sabler og
Bajonetter glimte i Solen. Det var de kejserlige Officerer,
som Ludvig XVIII havde sat paa halv Sold, hvilke General
Excelmans førte fra St. Denis ind i Paris tilligemed en Eska-
dron Kyradserere og noget Artilleri. Hurraraab, Qendtlige Skrig,
Hujen og Piben lød paa deres Vej. Excelmans besatte Tuile-
rierne, men lod Nationalgarden beholde sine Poster. Hele
Resten af Dagen saas ved hver af Slottets forskellige Indgange
en Officer med trefarvet Kokarde Side om Side med en Gre-
nader af Nationalgarden med hvid Kokarde og Liljemærke.

Kl. 2 hejsedes den trefarvede Fane paa Tuilerierne, paa
Raadhuset og Venddmesøjlen. Flokke af Arbejdere drog syn-
gende igennem Gaderne. Borgerstanden var bedrøvet og mis-
fornøjet. Den frygtede eller anede en ny Indmarche af euro-
pæiske Hære, beklagede den gode Konge, Ludvig XVIII, >en
saa brav og retskaffen Mand.«

Allerede da havde det fordums Kejserhofs Personale taget
Tnilerieme i Besiddelse. Fra Kl. 2 saa Hoben, der stod
udenfor, en for en snige sig gennem Gitterporten, først frygt-
somt, ligesom stjaalent. Siden kom man roligt gaaende med
sikre Skridt. Det var fordums Statsraader, Ministre, Kammer-
herrer, Staldmestre, Ceremonimestre i Galla-Uniform, men ogsaa
Mundskænke, Overkokke, Kammertjenere i deres Livreer fra
gamle Dage. Saa Palædamerne, Fruerne til de høje Embeds-
mænd, til Generaler, store Pengemænd og Industridrivende,
der under deres Pelse og Hermelinskaaber var nedringede,
med Diamantbaand om Halsen; deres Hof kjoler var smykkede

24

med Kejserdømmets Violer. De fandt hinanden igjen, lyk-
ønskede hverandre. Med barnlig Glæde løb de gjennem Mare-
chalssalen, Tronsalen, Dianagalleriet, alle de Rum, de kendte
saa godt og hvor deres smukke Udseende forhen havde glimret.

I Tronsalen bemærkede de, at Liljerne paa Gulvtæppet kun
var paasyede. En rev en Lilje af; en kejserlig Bi viste sig
under den. Disse Damer i Festdragt lagde sig saa ned paa
Knæ og gav sig muntert og ivrigt til Arbejdet. I mindre end
en halv Time havde de gjort Gulvtæppet kejserligt paany. De
saa op, og saa Kejserdømmets Hertuger: Bassano, Gaeta, Ro-
vigo; de saa Grev Lavalette, Marechal Lefebvre, Generalerne
Davout og Excelmans, Dronning Hortense af Holland, Dron-
ning Julie, Kong Josephs Gemalinde. Selv Dørvogterne fra
gamle Dage stod ved Salens Døre. Det var, som havde man
sovet og var vaagnet af en ond Drøm.

Timerne gik. Mørke og Taage bredte sig over Paris. Knap
nok kunde de sidste Nysgerrige fra Karuselpladsen endnu se,
at alle Tnileriernes Vinduer var oplyste. Fra Minut til Minut
ventede man Kejseren. Utaalmodigheden blev til Angst. Hvad
om en Kugle, en fanatisk Fjendes eller en lejet Morders Kugle
havde ramt ham!

Endelig Kl. 9 hørtes en Qern Støj af Heste og Vognhjul og
Raab langs Seinen. Larmen nærmede sig, voxede, blev umaa-
delig. En Postvogn svingede i skarpt Trav ind ad Gitterporten,
omgivet og ledsaget af et Tusind Ryttere af alle Vaabenarter og
Grader, som red i Uorden, svang deres Sabler og raabte:
Leve Kejseren! som en Torden.

Da fyldte de afskedigede Officerer Slotsgaarden. Generalerne,
der stod paa Fritrappen, drog deres Kaarder og ilede ned.
Skaren var saa tæt, at Hestene veg tilbage og Postillonerne
stansede ti Skridt fra Florapavillonens Trappe.

Man lukkede Vogndøren op. Napoleon blev revet ud af
Vognen, baaret fra Arm til Arm ind i Forsalen, hvor andre
Arme løftede ham i Vejret. Saa blev han i Løb baaret op ad
Trappen. Et Slags Delirium betog hans Trofaste. De kær-
tegnede ham, knugede hans Hænder og hans Legem.

Og Hoben, der bar ham, tørnede heftigt sammen med Hoben,
der styrtede ned fra de øvre Etager for at møde ham. De to
Flokke var ved at presse hverandre ihjel, og der var Fare for,
at Kejseren skulde blive kvalt.

Caulaincourt raabte til Lavalette: Hold Dem for Guds Skyld
foran ham! Lavalette stansede, vendte sig, stemmede sig mod
Strømmen, og steg baglænds opad Trappen, stadig et Trappe-

25

trin foran Kejseren og uophørligt gentagende: Det er Dem!
Det er Dem!

Men Han syntes ikke at se eller høre noget. Han lod sig
bære, med Armene fremad, med lukkede Øjne, med et stivt
Smil paa Læberne, som i Søvngængertilstand.

Saa fik han sin Bevidsthed tilbage, genkendte og omfavnede
enkelte. Gik saa ind i sit Kabinet og lukkede Døren bag sig.
Øjeblikkelig satte han sig til sit Skrivebord og begyndte sit
Arbejde med at danne den ny Regering.

Lidt efter lidt lagde Støjen sig. Der blev Stilhed. Rytterne
bandt deres Heste ved Slotsgitteret og lagde sig ned paa Jorden
i deres Kapper. Slotsgaarden lignede snart en Bivouac i en
erobret By.

XV

Som Regel kan det siges, at medens for 50 Aar siden under
Napoleon III de, der skrev om den første Napoleons Skik-
kelse, (Lanfrey, Jung) lededes af deres Had til den tredie,
vilde bekæmpe den Dyrkelse, som dreves med Manden, der
havde bragt Frankrig til Undergangens Rand og foraarsaget
det andet Kejserdømme, og medens Taine har behandlet ham
med Genialitet, men med Kulde, Albert Vandal med historisk
Saglighed, dog med Sympati, har i forrige Aarhundredes Slut-
ning Æmnet meddelt dem, der har syslet dermed (som Henry
Houssaye eller Frédéric Masson) noget af den Begejstring,
Napoleon i sin store Tid vakte.

Han har imidlertid stadigt været Genstand for de overbeviste
Republikaneres Uvilje. Clemenceau har altid afskyet ham. I
Statsskolerne har Lærere og Lærebøger fremstilt ham som en
skadelig Personlighed, Frankrigs Fordærv. Det kan ikke
undre, da han nærmest syntes at svare til Fortidsidealer.
For ham var Krigshæder det højeste; for de franske Repu-
blikanere har den længe været en Værdi af anden Rang.
Mange troede Krigenes Tidsalder endt, mange mente, at Fred
mellem Folkene i Europa var Betingelsen for ethvert Frem-
skridt Selve Revanchetanken gik i Glemme. Først i de
senere Aar knyttedes atter Forhaabninger til en afgørende
Krig.

For Napoleon som for det gamle Kongedømme og for Re-
volutionsmændene gjaldt det om Centralisation af al Statsmagt.
For det ny Frankrig har Selvstyret været Vejen til politisk
Forædling. Endelig var det ham der (i den forøvrigt forstandige

26

Hensigt at faa Kirken i sin Magt) sluttede det Concordat med
Paven, som i Længden blev fordelagtigere for den katolske
Kirke end for den franske Stat, og som Staten na har rystet
af sig. Men han var — vel at mærke — folkekaaren Kejser,
og havde ikke kunnet handle, som han giorde, havde han
ikke havt Folket med sig.

De maadeholdne Republikanere mente en Tid lang at have
fundet Sandheden om ham i denne noget overfladiske Formel :

Hans Komme og hans Optræden var en stor Lyl^ke for
Europa, til hvilket han bragte Revolutionens Tanker og som
han befriede fra Middelalderens forældede Overlevering, men
en stor Ulykke for Frankrig, som han udtømte, og i hvilket
han (rigtignok efter Kongedømmets og Revolutionens Exempel)
tilintetgjorde al stedlig og provinsiel Selvstændighed. En Del
af den yngre og yngste Slægt, især blandt de ivrige Nationa-
lister, der efterhaanden fik Overtaget, følte sig dog — med
Maurice Barres som Fører — overbeviste om, at Napoleon
har gjort selve Frankrig Nytte, naar Nytte tages i højere
Forstand. Han staar for dem som den mest forbausende
Lærer i Energi, Jorden endnu har kendt.

Dernæst siger enkelte Yngre: Han har sin Del af Skylden
for halvanden Million Franskmænds tidlige Død og for de
Lidelser, Krigen paaførte Frankrig som Europa. Men han
fordærvede ikke Frankrig, nedværdigede det aldrig, som vi i
senere Tider har set det nedværdiget (Panamasagen, Dreyfus-
sagen). Han meddelte det en Begejstring, et Heltemod, som
før Revolutionstiden var uset. Pengebegærlighed trivedes ikke
under ham. Han bibragte ganske vist ogsaa Frankrig en af-
gudisk Persondyrkelse, en sværmerisk Galskab, der straffede
sig haardt og blodigt. Men Folket ser ikke tilbage paa hans
Regeringstid med Skam. Der klæber intet Lavt eller Smudsigt,
end ikke noget Ringe ved den. Den staar trods Alt som en
Glanstid.

En langt større Brøde end den at have sat Menneskeliv paa
Spil i store Formaals Tjeneste, der ikke mere er vore, maa
det kaldes at forværre og sløve et Folk, saa det staar uden
store Formaal. Dengang saa det franske Folk op til sine
ledende Mænd; sidenhen har det altfor ofte været nødsaget
til at se ned paa dem, og har forgæves set sig om efter nogen
og noget, hvoraf det kunde være stolt.

Det var Skamfølelsen over herskende Tilstande, som i det
nittende Aarhundredes Slutning hidførte den Sysselsættelse med
Napoleon, som rakte den synkende Nationalstolthed en Planke.

27

Siden da har den republikanske Aand i Frankrig vundet et
godt Stykke frem i Fasthed og Kraft, indtil nu paany de
krigerske Idealer paa Grundlag af en daarlig, hensigtstridig
Politik har trængt de fredelige Formaal tilbage.

Under en uhyre Krig som den nuværende føles det dybt,
hvad en Napoleon er værd og vilde være værd, og Blikket
dvæler dobbelt gerne ved den store Fyrværkerisol i Fortiden.
Den er ikke udbrændt endnu.

GIUSEPPE GARIBALDI

(1914)

I

NAAR man staar paa Janiculum-Højen, der behersker Roniy
paa den Plet, hvor den kolossale Heststatue af Garibaldi
skuer ud over Byen, ud over Italien, der er Mandens Værk,
rinder det En i Hu, hvilke Strømme af det ædleste italienske
Blod der har vædet denne Høj, da i 1849 Garibaldi fra dette
Punkt en Maaned, men forgæves, forsvarede Rom mod den
for Reaktionen kæmpende franske Hær.

Og Mandens Livsskæbne stiger op for Ens Blik, denne Skæbne,
der er stor som stor Poesi, en Rækkefølge af Dramer og Tra-
gedier, af Triumfer og Nederlag, Nederlag og Triumfer, uden
noget Sidestykke. Og man priser sig lykkelig over at der har
existeret en saadan Helt, ikke i Digtningen, men i en Virke-
lighed, der overtræfifer al Digtning, og lige op ad vor Tid, saa
sent som i det 19. Aarhundrede, saa jeg, der skriver disse
Linjer, i fyrretyve Aar af mit Liv har været samtidig med ham.

Alt andet kunde man vente at finde i det 19. Aarhundrede,
store Aander af forskellig Art, Opfindere og Opdagere, For-
skere og Digtere, ogsaa tapre Mænd i betydeligt Antal. Men
det forundrer, at der blandt os har levet en Folkehelt, ganske
primitiv i sin Støbning, simpel og dristig som Myternes The-
seus, menneskeligere end han, thi lutter Mod og lutter Hjerte
og lutter Uegennyttighed, samtidigt alligevel gennemtrængt af
Tidsalderens mest fremskredne Ideer, Republikaner, lidenskabe-
ligt antikatolsk og præsteQendsk, endelig skønt Kriger en For-
kæmper for Freden.

Omtrent Aar 1859 naaede hans Navn til Norden; i Aaret
1861 var hans Navn paa Alles Læber. Hans Erobring af Sici-
lien og Neapel syntes en Halvguds Værk. De unge Damer
klædte sig, i Rjøbenhavn som andensteds, i den røde Bluse,
camiccia rossa, Garibaldinernes Uniform. I Grønningen i Rjøben-
havn anraabte de smaa Savoyarddrenge, der bar deres Plade

29

med Gibsfigurer paa Hovedet, Enhver om at købe en lille Byste
af Galibardi, som de altid kaldte ham. Da jeg som angt Men-
neske rejste ud, traf jeg i Vognen paa Vejen til Italien en vel-
talende italiensk Murer, en gammel Garibaldiner, hvis Livs
store Begivenhed var den, at Garibaldi engang havde spist
Frokost hos ham i Varese. Han opbevarede i sit Hjem som
en Helligdom det Glas, af hvilket Generalen havde drukket. I
Florents blev jeg hjerteligt modtagen af Francesco dairOngaro,
der havde kæmpet under Garibaldi i Rom, og levet i Forvis-
ning som han. I sig selv var den smukke Mand med det
milde Ansigt og det humane Sind et værdifuldt Bekendtskab;
men over ham faldt for mig Glansen af at han havde staaet
Generalen nær. Min afdøde Ven Vilhelm Bissen rejste til Ca-
prera for at gøre Garibaldis Byste, og talte daglig med ham,
da han var nedbrudt af Gigt og kun bevægede sig ved Hjælp
af Krykker. Men senere lærte jeg Billedhuggeren Riccardo Ri-
pamonti at kende, der havde set ham i hans Kraft. Ripamonti
var kun Qorten Aar gammel 1866 kommet til Garibaldi's Fri-
corps; og blev med Besvær antaget, saa lille og spinkel som
han var. »Der var noget overmenneskeligt ved Garibaldis Blik«
siger Ripamonti. >Alle bestræbte sig for at fange dette Blik,
skønt man skælvede for Dadel fra hans Mund. Men naar man
var udmattet af Nattemarcher og stod krum, saa blev man
rank og kamplysten, i Fald disse Øjne faldt paa En.«

I vore Dage er Italien bedækket med Statuer til Fods eller
til Hest, med Reliefer og med Byster, forestillende Garibaldi.
Smaa Byer, der ikke har havt Raad til mere, har i det mind-
ste, som Taormina, en Mindetavle om ham. Der er ikke en
Plet, hvor han har opholdt sig én Dag, som ikke har sit
Mindesmærke. Byer som Todi, som Cesenatico, som Macerata
har skønne Statuer af Garibaldi som ung. Selv en lille By
som Intra ved Lago Maggiore har sin Garibaldi-Statue, ikke
at tale om de store Byer som Nizza og Genua, Rom og Pa
lermo. En saa lille By som Fiesole har Dobbeltstatue af Ga-
ribaldi og Vittorio Emanuele, der mødes til Hest og rækker
hinanden Haanden. Overalt i Nutidens Italien tager det sig
ud, som havde Garibaldi i levende Live været ikke blot Menig
mands Afgud, men alle Befolkningsklassers Helt.

At det eneste Knoklerne splittende Saar, hvorunder han nogen-
sinde smerteligt led, blev ham givet af en italiensk Kugle ved
Aspromonte August 1862, hvor han havde befalet sine egne,
ikke at fyre, bringer da den, som ikke er historisk interes-
seret, til at studse. Det synes besynderligt at man overhovedet

30

kunde faa regulære italienske Tropper til at skyde paa ham,
efter Alt hvad han havde gjort for Italien. Han bares da alt-
saa øjensynligt ikke oppe af de Samtidiges enstemmige Be-
gejstring. — Det røber heller ikke stor Menneskekundskab at
tro, det kunde forholde sig saadan. Endnu i Åaret 1870 efter
Roms Indtagelse af Italienerne hørte jeg jævnligt fremragende
unge Italienere af de intellektuelle Krese, der var opdragne i
Beundring for Cavour, tale om Garibaldi med en vis Ringeagt
som om en hovedløs Personlighed, der politisk kun bragte
Forvirring. Eller læg Mærke til hvorledes i Lord Beaconsfields
historisk meget tro Roman Lothair Mirandola o: Mazzini i sin
Bolig i London i Aaret 1867 omtaler Garibaldi: En PolichineU!

Og hvorfor? Fordi han i sin politiske Indsigt ikke vil lade
sig overtale til at proklamere Republiken, trods det Onde,
Kongedømmet har tilføjet ham.

Derfor falder i Romanen Ordene saadan. Den italienske
General, der besøger Mazzini, siger: Der er ingen Tvivl om at
Garibaldi er det eneste Navn, der kunde samle 10,000 Mand
paa ethvert Punkt i Italien. — De har været paa Caprera?
spørger Mazzini. — Jeg kommer derfra. — Hvad sagde han?
Han vil ikke gøre noget uden Savoyardens Samtykke. — Han
længes vel efter at blive skudt i sin anden Fod, siger Miran-
dola med vild Sarkasme. Naar vil han blive træt af at be-
drages?

Jeg fandt ham rolig og sangvinsk, siger Generalen.

Det var først i Garibaldis allersidste Leveaar, efter at han
havde fyldt de 70, at han ingensinde kunde vise sig i Italien
eller paa Sicilien uden at modtages med en Entusiasme, der
var et Forgudelses-Raseri. Men da kunde han ikke mere gaa.

II

I Aaret 1817 skrev Reats nogle af Trevelyan anførte Vers:
Og andre Aander er der, som staar afsides i Fronten af den
Tidsalder, som kommer: Disse, disse vil give Verden et andet
Hjerte og andet Pulsslag.

Disse Ord, skrevne to Aar efter Waterloo o: efter at Kon-
gernes Reaktion stod sejerskronet, indeholdt for Digterens Føde-
lands Vedkommende Spaadommen om Darwin, Carlyle, Mill,
Disraeli, Gladstone, Macaulay, Dickens, for det Lands Vedkom-
mende, hvori Digteren døde, Spaadommen om de fire Mænd,
der har gjort Italien til et Rige. Trevelyan siger om dem
omtrent :

31

Paa den Tid legede en lille ti Aars Dreng ved Havnen i
Nizza, Giuseppe Garibaldi ; paa den Tid læste en lille tolv Aars
Dreng sine Lektier i en Læges Hus i Genua, Giuseppe Mazzini.
Paa den Tid opdroges i et Palads i Turin et lille syvaars
Grevebam, Gamillo Cavour. Først tre Aar derefter fødtes den
lille sardinske Prins, som skulde blive Italiens første Konge,
Vittorio Emanuele.

Indenfor faa Kvadratmile fødtes de alle.

Italien var i hin Tid et ulykkeligt Polen, delt mellem for-
skellige Magthavere, behersket af haardhændede Østerrigere i
Lombardiet, Venedig, Parma, Modena, af de grusommere og
raaere Bourbonske Konger i Neapel og paa Sicilien, af Paven
i Kirkestaten, mens østerrigske Tropper med deres hvide Uni-
former og høje Chako'er stadigt drog ad alle Landeveje i
Nord- og Mellemitalien og fra Morgen til Aften havde fuldt
op at gøre med at undertrykke Livsrørelser.

Det var et Land uden Nationalfølelse og uden anden Poli-
tik end nogle unge Mænds mislykkede Sammensværgelser, et
Land, i hvilket Englændere rejste omkring i Kareter, stolte
af Sejren ved Waterloo med Hefter af Quarterly Review i
Visnen.

Giuseppe Garibaldi saa Dagens Lys 1807 i Nizza i et Hus
ved Stranden som Søn af en hæderlig og simpel Skipper, en
Roffardikaptajn, der sejlede med sit eget lille Skib og drev
Handel. Barnet fødtes som Undersaat af den store Napoleon,
men kom ved otte Aars Alderen under Huset Savoyen, der
regerede Piemont.

Menigmand følte ikke patriotisk i Nizza. Mange var franske.
Mange talte en Mundart, der nærmede sig den provencalske.
Derfor lod halvhundred Aar senere Nizza sig frivilligt afstaa
til Frankrig.

Peppino (som Kammeraterne kaldte Giuseppe) var ikke no-
gen mønsterværdig Skoledreng. Friluftsliv tiltalte ham mer end
Stillesidden. Den lyse tapre lille Dreng fristedes af alle Slags
Eventyr, og skulkede fra Skolen, naar han kunde faa en Bøsse
laant af en af Fiskerne og begive sig paa Jagt i Bjergene bag
Byen eller kunde faa en Fisker til at tage sig med i hans
Baad. Han var flink til at trawle Østers, til at hale Sardiner
i Land, han deltog i Thunfiske-Festen i Villafranca. Naar han
havde en Bog, der fængslede ham, kunde han dog ligge Timer
i Træk læsende under Oliventræerne og var da ikke til at
drive fra Bogen. Som Nizzardo læste han Fransk næsten lige
saa let som Italiensk, studerede med Fornøjelse Voltaire og

32

lærte sig nogle af hans Digte udenad. Ivrigere læste han dog
en Italiener af Samtiden, Ugo Foscolo, hvis skønne Verslinjer
han sit Liv igennem havde paa Læben. Han havde en smak
Stemme, kendte alle Sømændenes Viser, alle Bøndernes Sange
og en god Del franske desuden. Hans Kammerater fandt langt
senere i Sydamerika, at Musik og Poesi udøvede en overvæl-
dende Magt over ham.

Allerede da han var Dreng, saa de andre op til ham, og
de smaa betragtede ham som deres naturlige Beskytter. Han
var den ypperste Svømmer af alle, en sand Fisk i Vandet.
Han havde kunnet indvinde mere boglig Kundskab, om han
havde havt Stadighed dertil. Særlig beklager han i sine Livs-
erindringer stærkt, at han lod Lejligheden gaa forbi til i en
ung Alder at lære ordentligt Engelsk, hvori han først som
ældre Mand fik nogenledes Færdighed, uden at hans Engelsk
dog nogensinde blev flydende, 'hvad der var ham pinligt paa
Grund af det hjertelige Forhold, der hans Liv igennem stedse
mere befæstedes mellem ham og Englænderne, hvem han kendte
i deres bedste Egenskaber, dels som Sømænd, dels som En-
tusiaster for Italiens Sag. Hans Kærlighed til England blev
en Art romantisk Lidenskab, der voxede med hans Had til
katolske Præster. England var da ogsaa det Land, hvor han
fandt størst Anerkendelse udenfor Italien, maaske endda større
end i Italien selv.

Lige siden 1848 havde den engelske Arbejderstand afskyet
den europæiske Reaktion. Da i 1850 den østerrigske General
Haynau, Ungarns Bøddel, uforsigtigt aflagde Besøg i England,
greb Arbejderne i Barclay's Bryggeri, der var harmfulde over
hans Barbari mod Kvinder og mod Mænd, der var bedre end
han selv, under hans Besøg i Bryggeriet fat i ham og kastede
ham i det store Bryggerkar.

Da i Februar 1854 Garibaldi som Koffardi-Kaptajn kom til
Newcastle for at købe en Ladning Kul, var Minearbejderne
dér saa grundigt kendte med hans Bedrifter i Sydamerika og
hans Forsvar af Rom at de købte ham en Æreskaarde. Med deres
tunge jernbeslaaede Støvler, der forbausede det italienske Mand-
skab, gik de ombord i hans Skib, og deres Fører holdt denne
Tale: »Kaarden er erhvervet for Pennier, givne af mange Hun-
drede Arbejdere, der har bidraget, ikke blot frivilligt men med
Begejstring, og hver Penny repræsenterer et Hjerte, der ban-
ker livfuldt for Frihed i Europa«.

Garibaldi svarede saa godt han kunde paa Engelsk: »Som
Mand af Folket, en Arbejder som I selv, vurderer jeg højligt

33

dette Udtryk for Eders Agtelse, saa meget mer som I derved
bevidner Jer Deltagelse for mit arme, undertrykte, tiedtraadte
Fødeland . . . Italien vil engang blive et Folk, og dets fri Bor-
gere vil da vide, hvorledes de skal erkende al den Venlighed,
der er vist dets landflygtige Sønner i dets mørkeste Dage«.

Da kan ti Aar efter, 1864, Garibaldi kom til England, blev
han modtaget dér, som vel aldrig før eller siden nogen Frem-
med er bleven modtaget i England, som den verdensberømte
Befrier af Sicilien og Neapel. Fra Prinsen af Wales, Regeringen,
Aristokratiet, til Folkemasserne, der i et Antal af 30,000 stod
udenfor Krystalpaladset, mens Festen holdtes for ham dér, var
den Hyldest, der slog ham i møde, enstemmig. Hertuginden af
Sutherlands Fest var vel Glanspunktet.

Dog jeg foregriber altfor stærkt. Garibaldi er jo Barn endnu.
Forældrene søgte at holde ham paa Landjorden; men deres
Vilje brødes mod en, hvis Haardnakkethed engang skulde for-
bause Amerika og Europa. Han havde uimodstaaeligt Hang
til et eventyrligt Liv saalænge til han, mættet med Indtryk og
Oplevelser, blev Eneboer.

Fra 15aars til 25aars Alderen tjente Garibaldi sig op fra
Kahytsdreng paa Faderens Skib til Søkaptajn, og lærte sig
hvad Matematik, Geografi, Astronomi og Handelslovgivning en
Skibsfører har nødig. Hvad vigtigere var, hans Legem og Sjæl
blev gennemhærdet til at udholde Strabadser, Sult, Søvnløshed
uden Savn og Klage.

Havet, hvor han sejlede paa, var ikke vore Dages, hvor al
Samfærdsel er ordnet af Staternes mellemfolkelige Politiregler.

Han sejlede paa Levanten under Grækenlands Uafhængig-
hedskrig, hvor Tyrkere og Grækere kæmpede med Hævngerrig-
hed, hvor Sørøvere lurede i hver Bugt og entrede med Øxer
og lange Knive. Det var Byron's romantisk-melodramatiske
Middelhav, han befoer, og dér lærte han Troen paa Byron*s
Evangelium: at det var bedre at dø som fri Mand end at
leve som Slave. — Tre Gange blev han paa disse Rejser plyn-
dret og taget til Fange af Sørøvere; tre Gange genvandt han
sin Frihed. — Med hvilken Entusiasme har han ikke i sine
Memorie istemmet en Hymne til Costanza, det første Barkskib,
der var hans og bar ham over Middelhavet og Sortehavet,
dets skønne slanke Former, Kvindeskikkelsen i dets Stavn.
Hans Skibsfolk var flinke unge Mænd fra San Remo, brave
Ligurere, der sang Kærlighedssange. Ak, siger han, gid de havde
sunget om vort Land! — Italien var da en tom Lyd for dem
som for ham.

Georg Brandet: Napoleon og Garibaldi. 3

34

Ga ribaldis Forældre var fromme og konservative. Ligesom han
i sit Fædrenehjem aldrig havde hørt tale om Italien som om
et Fædreland, saaledes heller ikke nu. Den Lidenskab, hvor-
med Mænd i det nære Østen kæmpede for Frihed, tiltalte ham.
Men paa Italien tænkte han ikke. Imidlertid havde fra Frank-
rig 1830—32 revolutionære Stemninger og Tilstande udbredt sig
over Vest- og Sydeuropa. Mellcmitalien rejste sig under den
unge Patriot Giro Menotti, hvem Østerrigerne overvandt og lod
hænge, han efter hvem Garibaldis ældste Søn fik Navn. Og i
1833 hændte det saa, at i en! Havn ved det sorte Hav en ung
Genueser ved Navn Cuneo for første Gang fortalte ham, at
vel var Carbonari-Bevægelsen nu standset, efter at Hundred
og atter Hundred unge Entusiaster, som bar den, var endte
som Martyrer, men at en ung genuesisk Student, der hed
Mazzini, havde stiftet Sammensværgelsen : Det unge Ilalien, som
det var Pligt at tilhøre. Garibaldi følte sig, da han hørte derom,
saa lykkelig, at Columbus, siger han, ikke kunde være lykke-
ligere efter at have opdaget Amerika.

I Virkeligheden havde han opdaget sit Amerika, det Land,
hvis Navn i Datiden kun svarede til et geografisk Begreb,
men som ved Cavours diplomatiske og hans eget heroiske
Geni skulde komme til efter 1400 Aars Forløb paany at svare
til en Nation.

Nu dukkede op i hans Sind et Indtryk, der havde sat det
i Skælven en Dag, mens han var Yngling. Paa en af hans
Rejser langs Italiens Kyst i Faderens lille Fartøj var denne
gaaet i Land og havde vist den Attenaarige Rom, Fortidens
Rom. Aldrig under sin Forvisnings mange og lange Aar slap
han det Syn. Det fulgte ham til Sydamerikas Skove. Da han
saa Rom igen, var han 42 Aar gammel og kom for at trodse
dets Fjender, forsvare dets Frihed.

HI

Den første Gang, Giuseppe Garibaldi saa sit Navn paa Tryk
var, da han i 1834 læste sin Dødsdom. Den var fældet af den
piemontesiske Regering for hans Deltagelse i et af Mazzini ud-
rustet Togt. Mazzini faldt i Februar ind i Piemont med en Bande
Polakker, Italienere, Tyskere og Franskmænd, hvem Foragten
for den gamle Statsskik holdt sammen, og Garibaldi fik det
naivt overtagne Hverv at forlede Flaaden til Frafald. Ikke én
Officer eller Matros vilde røre en Haand dertil, saa Hvervet
blev hurtigt opgivet, men det var heldigt for Carlo Alberto's

35

Søn, at Garibaldi da, forklædt som Bonde, undslap Dødsstraf-
fen. Ellers var Vittorio ikke bleven Italiens første Konge.

Garibaldi gik derefter til Sydamerika, blev der 1836—1848
og Indlagde sig i de tolv Aar som Guerillafører for de to Re-
publiker Rio Grande do Sul og Uruguai under tusind Farer
og Strabadser et Ry, der senere hen kom ham til Gode. Han
begyndte som Condottiere for den lille Republik Rio Grande
do Sul i dens Uaf hængighedskamp mod Kejserdømmet Brasilien.
Først havde han som en Viking kun en Fiskerbaad og en Snes
Mand. Snart opgav han Baaden for Sadlen, førte nogle Hun-
drede og derefter nogle Tusinde af de Indfødte, Verdens ypper-
ste Ryttere, sande Kentaurer, hvis Vaaben var Lanse og Lasso.
Garibaldi var snart saa øvet i at bruge begge og leve paa
Hesteryg som de. Han overlevede disse tolv Aars uhørte An-
strengelser og Lidelser, ikke blot Skibbrud og Kugleregn, men
Tortur. £n Dag, da han var fanget, hængte hans Fjender ham
to Timer igennem op ved hans Haandled i Loftet af hans
Fængsel, mens den hujende Befolkning saa til gennem den
aabne Dør. Man fik Intet presset ud af ham. Men han siger:
»Saadanne Kvaler lader sig ikke beskrive«.

Da i 1839 Garibaldi efter et Skibbrud blev kastet i Land i
den brasilianske Provins Santa Catarina og havde været med
at indtage Laguna, blev han udnævnt til Chef for de erobrede
kejserlige Skibe. Fra sit ny Flagskibs Dæk saa han — mens
han stod og sørgede over sine nærmeste Venner, han ved
Skibbruddet havde mistet — gennem sin Kikkert en ung Pige,
der stod ene inde paa Land.

Let fængelig var han altid. Kvinderne er et stori Kapitel,
ja en hel Bog i Garibaldis Liv. Men denne Gang, den af-
gørende for hans Ungdom, forelskede han sig gennem en Skibs-
kikkert. Han forlangte en Baad, roede ind, og blev af en af
Beboerne indbudt til at drikke en Kop Kaffe i dennes Hus.
Det var netop den 18-aarige Anita Ribera's Fader. Hun vidste
vel, hvem Garibaldi var. Da de to saa hinanden ind i Øjnene,
følte de sig uimodstaaeligt dragne til hinanden. Han sagde
paa Italiensk (da han kunde altfor lidt Portugisisk) de simple
Ord: Tu devi essere mia, du burde være min. Men hun for-
stod ham. Hans Dristighed virkede magnetisk. Faderen havde
mod hendes Vilje forlovet hende bort. Faa Dage derefter gik
hun ombord i Garibaldis Skib og flygtede med ham. Deres
Forbund, som først opløstes ved hendes Død paa Flugten fra
Rom ti Aar efter, blev den ideale Forbindelse mellem en Mand

3*

36

og en Kvinde, der begge stod lige højt ved Tapperhed, Aands-
adel, Karakterstorhed.

De to har galopperet sammen Aar i Træk over Sydameri-
kas Sletter og mellem dets Høje i Spidsen for Republikaner-
nes Hære. I et Slag blev hon fanget af de kejserlige, og troede
Garibaldi falden, fik Lov at søge ham paa Valpladsen og vendte
som Edith Svanehals efter Slaget ved Hastings Ansigtet i Vej-
ret paa hvert Lig, flygtede saa fra sine drakne Bevogtere, for-
svandt i de tropiske Skove paa en ypperlig Hest, han fik
overladt af en Bonde, svømmede over store Floder, red fire
Dage næsten uden Næring, til hun fandt Garibaldi. Under saa-
danne Omstændigheder fødte hun sit første Barn, som hun
maatte bære om sin Hals i et Tørklæde, idet hun forsøgte at
holde det varmt mod sit Bryst.

Garibaldi førte da et Liv som Robin Hood.

I Begyndelsen af 1842 vilde han opgive det for et fredeligere
i Montevideo, Hovedstaden i Republiken Uruguai. Lønnen
for hans sex Aars Kampe for Rio Grande do Sul var 300
Stykker Kvæg, det eneste, han ejede, og denne Hjord gik tabt
undervejs, saa han maatte forsøge at tjene sit Brød i Monte-
video som Skibsipægler og Lærer i Matematik. Efter faa Maane-
ders Forløb bad dog Uruguai ham danne en italiensk Legion
i Krigen, som den Argentiske Republik under den berømte
Tyran Rozas (General Mansillas Morbroder) havde erklæret.
Det blev denne Legion, som frelste Montevideo under Belejrin-
gerne 1843 og 1846.

Den røde Bluse, der en Snes Aar derefter var saa berømt
over Europa, blev 1842 Uniform for den italienske Legion af
en besynderlig Aarsag. Det gjaldt om at klæde den saa øko-
nomisk som muligt, fattig som man var. Et Handelshus i
Montevideo gjorde da et godt Tilbud, nemlig at sælge til
Regeringen til nedsatte Priser et Forraad af røde uldne
Skjorter, der skulde været sendte til Buenos Ayres, som nu
var lukket ved Blokade. De var bestemte til at bæres i de
saakaldte SaladéroSj de store Slagterier og Nedsal tningshuse^
da de dels afgav god Varme om Vinteren, dels ved deres
Farve dulgte det blodige Arbejde, som Mændene dér havde
for.

I 1843 skriver en stor Købmand i Montevideo for at hen-
lede Ministerens Opmærksomhed paa, at i Garibaldis Hus, den
Mands, der kommanderer den italienske Legion og den na-
tionale Flaade, og hvem Montevideo skylder Livet fra Dag
til Dag, brænder der aldrig Lys efter Solnedgang, da Lys ikke

37

er indbefattet i Soldaternes Ration og en saadan Ration er
Alt, hvad Garibaldi har at leve af.

Ministeren sendte ham saa 500 Francs. Garibaldi beholdt
Halvdelen og forlangte, at den anden Halvdel skulde sendes
til en Enke, der havde mere Brug for Pengene end han.
Disse 250 Francs er de eneste Penge, Garibaldi tog af Repn-
pliken. Hans Familie levede i Fattigdom, han selv bar samme
Dragt som hans Soldater; man kunde næsten ikke overtale
ham til at skifte en slidt Blase med en ny. Alle Mænd i
Montevideo var hans Venner. Hans skønne Ansigt og dej-
lige gyldenbrune Haar gjorde at ogsaa Kvinderne tilbad ham.
En Dag lod han sine Lokker klippe af helt til Haarrødderne
for at berolige Anita's Skinsyge.

Da Garibaldi, som gennem Brevvexling med det unge Ita-
lien falgte Tidens Tegn, i 1848 vendte tilbage til Europa, tilbød
han Carlo Alberto — trods den tidligere fældede Dødsdom —
sin Kaarde i Krigen mod Østerrig, men fik Afslag.

IV

I Februar 1849, da det frygtelige Styre i Pavestaten havde
fremkaldt Revolution, og Republiken var bleven erklæret med
Mazzini, Saffi og Armelini som Triumvirer, afslog man ikke
Garibaldis Hjælp. Men for at vise Europa, hvor regulær man
var og hvilke Krav man kunde gøre paa Respektabilitet, stil-
lede man Garibaldi som Divisionsgeneral under Roselli som
Overgeneral, en Mand, der var lige saa langsom som respek-
tabel, hvoraf Følgen var, at hver Gang Garibaldi, der satte
talrige Si)ejdere i Bevægelse og gik frem med Lynhast, kom
i Kast med de neapolitanske Tropper, blev han ladet i Stik-
ken af den bedægtigt fremadskridende Overgeneral, saa de
slagne undslap uforfulgte. Dog det gjaldt den romerske Re-
publiks Existens. Kong Bom bas Tropper rykkede frem fra
Syd og den franske Prinspræsidents forbryderske Politik sendte
General Oudinot mod Rom.

Man gør sig nutildags ingen Forestilling om, hvilke Til-
stande den senere Napoleon III, der vilde forpligte de Ka-
tolske, da gav sig til at støtte. Kun to Procent af Landbe-
folkningen og næsten lige saa faa af Bybefolkningen i Kirke-
staten kunde læse. Censuren udelukkede alle Bøger og Aviser
af noget Værd. Enhver nogenlunde begavet Mand var mis-
tænkt. Genstand for uafladelige Husundersøgelser. Mangfoldige
maatte ikke gaa ud mellem Solnedgang og Solopgang. Brev-

38

sikkerhed gaves ikke. Saakaldte Tænkere blev drevne til Skrifte-
stolen af Politi. Der var Spioner allevegne og de Frisindede
stødte uden Skaansel Spioner ned, hvor de fandt dem. Car-
dinalerne lod til Gengæld de Mistænkte i hobevis myrde, tidt
ogsaa deres egne Tilhængere, ifald en Angiver, der vilde af
med dem, havde løjet dem paa. Inquisitorgeneralen befalede
1841 retslig Forfølgelse af alle Kættere, Jøder, Troldmænd, alle
dem der lagde den hellige Inquisition Hindringer i Vejen.
Straffen for Tænkere var at lænkes til Muren i et usselt Fæng-
sel, eller at hænges eller at nedskydes bagfra. Det nærmede
sig til Datidens Rædsler i Fængslerne i Neapel.

Det var denne Tilstand, den senere Napoleon III sendte
en Søn af en af sin store Farbroders Maréchaller ud for at
opretholde.

Uden paa Husene, hvor den franske Hær paa sin Marche
fra Civita Vecchia til Rom kom forbiø havde Italienerne skre-
vet den Paragraf af den franske Republiks Forfatning som
lød: »Frankrig ærer fremmede Nationaliteter; dets Magt skal
aldrig blive anvendt mod noget Folkeslags Frihed«.

Rigtignok var Officererne alle reaktionære og brød sig lidet
om Republikens Constitution.

27. April var Garibaldi ankommet til Rom. Allerede 30.
April rykkede Oudinot i tre Kolonner mod Byen, sikker paa
at kunne sprænge Portene med det samme og rykke ind. Der
var jo ingen Modstand at vente af nogle faa Tusind daarligt
væbnede Studenter, Kunstnere, Frivillige. Roms Vestside be-
herskedes af Villa Pamfili med Palazzo Corsini. Fra Corsini's
Terrasse ledede imidlertid Garibaldi Forsvaret, og en velrettet
Artilleriild modtog den franske Hær. I aaben Mark ilede der-
næst en lille Flok paa et Par Hundrede Studenter og Kunst-
nere imod Franskmændene, og det kom til Nærkamp; men de
unge uforsøgte Mennesker blev drevne tilbage. Saa kaldte
Garibaldi 800 frivillige Bersaglierer fra den indre By til Hjælp,
og stillede sig selv i Spidsen for de Tropper, der førtes af
hans gamle OfQcerer, »Tigrene fra Montevideo«. Og denne
Haandfuld tapre Mænd drev de regulære franske Tropper paa
Flugt. Der faldt 500 af de Franske og fangedes 365 af dem.
Garibaldi fik en Kugle i Siden.

Han vilde ligefuldt forfølge Sejren. Men Mazzini, der vid-
ste, hvor mange Fjender Republiken havde, indbildte sig tro-
skyldigt at kunne vinde Frankrig. De Fangne blev først fejrede,
saa tilbagegivne, de Saarede formelig forkælede; den franske
Republik og den romerske var jo Søstre. Lesseps, Suezka-

39

nålens senere Bygmester, kom som Sendebud fra Oudinot, og
naiv som ogsaa han var, udkastede han i god Tro en Freds-
traktat. Den blev naturligvis underkendt og saa tilbagekaldt,
saasnart der til Civita Vecchia var ankommet de 20,000 Mand
friske franske Tropper, efter hvilke der var sendt Bud.

Da Oudinot, for at gøre Romerne trygge, meddelte, at han
først den 4. Juni betragtede Vaabenstilstanden som udløbet,
troede Roselli ham, red 2. Juni til Garibaldinerne, der holdt
Villa Doria Pamfili og Villa Corsini besatte, og sagde dem, de
behøvede ikke at holde Vagt, Franskmændene kom først den 4.
Den 3. om Natten før Daggry besatte da Oudinot de to Punk-
ter, der beherskede Rom.

Garibaldi, der efter at have slaaet Franskmændene 30. April,
trods sit Saar — ved en Række mesterlige Manøvrer — havde
slaaet den neapolitanske Hær to Gange, ved Palæstrina og ved
Velletri, laa nu til Sengs med stærke Saarsmerter i Siden, da
han yaktes ved Efterretningen om Villa Corsinis Overrumpling.
Forgæves havde han anraabt Triumvirerne om at udnævne
ham til Dictator. Man frygtede Dictaturet og vilde beholde
deD jammerlige Rosselli. Garibaldi ilede nu til for at tage
Stillingen tilbage. Det kunde kun ske ved skrækkeligt Mande-
fald, mens den saa let kunde have været holdt. Terrænet var
formet som et Timeglas. Der var en smal Strækning, hvor
de Stormende gik fem ad Gangen i dræbende Kugleregn. Og
dog blev Villaen atter og atter taget. Dér faldt Blomsten af
Hærens Ungdom, bl. a. den unge Enrico Dandolo, til hvem
store Forventninger knyttedes. I slige desperate Øjeblikke gav
Garibaldis stædige Mod sig uhyggelige, uforstandige Udslag. Selv
adsatte han sig hele Dagen paa sin hvide Hest med sit hvide
Overstykke. Han vilde ikke give tabt, ikke indrømme Haab-
løsheden. Han tilraabte Emilio Dandalo, Enricos unge Bro-
der: Tag tyve Mand med dig og indtag Villaen med Bajonet-
terne. Tolv af dem naaede Villaen, fra hvis Vinduer mange
hundrede Franskmænd skød paa dem. Sex af dem kom til-
tilbage.

Fra nu af var Forsvaret haabløst, saa haardnakket det
end blev ført. Fire Uger derefter stormedes Rom af Fransk-
mændene, der genindførte det reaktionære Styre og blev i den
erobrede By (naar December 66 til November 67 undtages)
tyve Aar igennem, til 1870.

Garibaldi drog bort, jaget som et Vildt, undslap med sit
Følge ved en Række Vidundere fra Franskmænd, Neapolitanere
og Østerrigere, udførte et Tog gennem hele Italien, hvis Mage

40

ikke er set. Han havde den umaadelige Sorg, at Anita at
Overanstrengelse døde ikke langt fra Ravenna. Og han maatte
lade hendes Lig tilbage.

Paa dette Tilbagetog fra Rom til San Marino ad foldede
han til den civiliserede Verdens Overraskelse et militært Geni
af ganske ny Art.

De 4000 Mand, der fulgte ham fra Rom, var saa modløse
at der i Begyndelsen deserterede Hundreder, senere Snese om
Dagen. De, der var tilbage, knap 2000 Mand, var usselt ud-
rustede, slet bevæbnede og havde i Alt kun 80 Patroner pr.
Mand. Alle Garibaldis bedste Officerer var dræbte eller saarede.
Han kunde da ikke optage Kampen paa én Gang med nogen
stor Styrke af de franske eller østerrigske Hære, men han gik
uskadt imellem dem gennem hele Romagna og til den adria-
tiske Kyst. Det skete paa Grund af den Energi og Bevæge-
lighed, han skyldte sin sydamerikanske Træning. Først af-
skaffede han Lastvogne og lod Byrderne bæres af Heste og
Æsler, saa han kunde forlade Landevejen og falde ind i Apen-
nierne. Saa lod han sin hele Proviant marchere, idet han
lod den i Skikkelse af Kvæg drives afsted med Hæren. Hans
Marcher var af uregelret Længde, natlige saavel som Dags-
marcher, altid mest natlige. Lejren blev da brudt op uden
Varsel ved Solnedgang. Krigspuds dulgte Planerne. Først falsk
Afmarche, saa upaaagtet Drejning i en anden Retning. Han
lod stadigt falske Rygter sprede angaaende Tallet paa sin
Styrke, og Rædslen for Rødskjorterne var allevegne virksom.
Saa gjorde han en overordentlig Brug af sit Kavalleri« Det
gennemførte et fuldendt Speider-System og Forvirrings-System.
Han var underrettet om hvad Fjenden foretog sig en halv
Snes Mile borte og han vildledte ham ved at vise ham sit
Hestfolk i Egne, hvortil han aldrig agtede sig.

Unødigt at sige: Garibaldi kendte ikke militært Pedanteri.
Men hele sit Liv hævdede han en jernhaard Disciplin. Let-
tere Forseelser strafledes med en Irettesættelse, der dog var
saare frygtet. Større Forseelser straffedes altid med Døden.
Tyveri, Plyndring, Vold og Voldtægt straffedes paa Stedet med
Døden. Det holdt Soldaten tilbage, at han vidste, forsaa han
sig, gav Generalen uden engang at tage Cigaren ud af Mun-
den Ordre til at han skulde skydes ned. I et Vildnis i Apen-
ninerne ved Frodo lod han saaledes en Soldat skyde blot for
Tyveri af en Høne.

Ikke desmindre indbildte han sig at være Elev af Beccaria,
Modstander af Dødsstraf. Han var det teoretisk og han var

41

det i den Mening, at han afskyede det politiske Mord som
Straffemiddel. Han afslog at være med til Mord paa Napoleon
III, da Mazzini sendte sin Veninde, Sarah Nathan, Moderen til
Roms bekendte fremragende Borgermester, for at overtale ham.
Derimod glædede han sig i 1849 over Mordet paa den herske-
syge, men hæderlige Reaktionær Rossi i Rom, hjalp sig med
en Sofisme om Bratus' Ret, denne sølle Brutus, som den men-
neskelige Enfoldighed har gjort til Frihedshelt, men hvis Ret
rigtignok aldrig var andet end Uret.

Garibaldi var jo ingen Filosof, havde ikke rolig Forstands-
klarhed nok til at afgøre indviklede Spørgsmaal. Dog var han
ikke blot et stort Hjerte, men et klart Hoved og en sjælden
Aand. Hans Aandsliv minder meget om Shelley's. Han er
Shelley som Handlingens Mand.

Medens Mazzini endnu med al sin Frihedstrang holdt ved
det 18. Aarhundredes Gudstro, var Garibaldi en helt moderne
Aand. Medens Mazzini vedligeholdt et ærbødigt Forhold til
Romerkirken, var Garibaldi en Præstehader og Munkehader,
hvis Lidenskab allevegne i hans Skrifter strømmer over. Ofte
kalder han sig Ateist, det er overfor Mazzini's Løsen — foran
alle hans Bøger — Dib e Popolo; i Reglen taler han som Pan-
teist om den levende Gud, der spores i Naturen, om Gud som
Verdensaltets Sjæl, en enkelt Gang (i Brev til Englænderinden
Caroline Giffard Philipson) protesterer han mod at kaldes
ugudelig, taler om Gud som alle Folkeslags Fader. Kristen-
dommen som System var ikke til for ham. Men for ham
som for Victor Hugo var Jesus kommen for at befri Jorden
fra Slaveri.

Han brød sig lidet om Læren, En bekendte sig til, saa paa
Handling alene, mente. Mennesker udrettede niere ved Exemp-
let, de gav, end ved Læren, de udtalte. Han selv havde kun
én Lære, den var kort: Åvanti! Fremad 1 og hele hans Liv
illustrerede den Lære.

Forøvrigt var han som Personlighed en Troldmand. Hans
Nærværelse begejstrede og hans Stemme betog, ja henrev.
Han var, naar han sad paa sin Hest med de lange guldbrune
Lokker om Hovedet, med den røde Bluse, med sit hvide syd-
amerikanske Overstykke, Ponchoen, om Skuldrene overnatur-
ligt smuk.

Efter Anitas Død vilde Garibaldi først besøge sin gamle
Moder og sine moderløse Børn i Nizza. Men Piemont vovede
ikke at give ham Ly, hvem baade Østerrig og Frankrig vilde
kræve udleveret. Man arrestede ham da høfligt ved Ankom-

42

sten og bad ham tjeoe Regeringen i at forlade Landet. Til-
sidst bevilligedes der ham dog et Ophold paa nogle faa Timer
i Nizza. Han gik derfra til Tunis, derfra til Marokko, hvor
den piemontesiske Consul i Tanger et halvt Aar husede ham
som sin Gæst og hvor han kom sig ved Skuet af Hav og
Landskab. Saa gik han i sin anden Landsforvisning til New
York, hvor han først fik Ansættelse som Daglønner i et lille
Lysestøberi. Han maatte som Arbejdskarl slæbe Tønderne med
Tælle til Karret, hvori Tællen kogtes. Han led her forfærde-
ligt af Gigt, den Sygdom, der var Følge af hans Strabadser
og som blev hans Livs Ulykke. — Da han blev ked af at
støbe Lys, søgte han Hyre som Matros, men blev overalt af-
vist, endog da han tilbød at gøre Tjeneste uden Løn. Endelig
fik han Hyre, fik efterhaanden selv Skib at føre og rejste i
Centralamerika, langs Kinas Kyst, langs Sydaustralien, gensaa
ogsaa Sydamerika og fik som berørt en Dag en Ladning til
Newcastle, hvorfra han skulde bringe Kul til Genua. Først i
Foraaret 1854 vendte han tilbage til Italien, og da han havde
arvet en Broder, købte han for omtrent 6,500 Kroner den
nordlige Halvdel af den lille Klippeø Caprera ved Sardinien
som til hans Død, 28 Aar derefter, skulde forblive hans Residens

Da i December 1858 Cavour sendte Bud efter Garibaldi og bad
ham oprette et Korps af Frivillige, nu da Krigen med Øster-
rig forestod, gav Conseilpræsidenten Ordre til, at 2000 fortrin-
lige Geværer skulde sendes Garibaldis Alpejægere. Han havde
regnet uden Krigsministerens, La Marmora's Skinsyge. Med
Vilje sendtes Geværerne saa sent, at de ikke naaede Truppen.
Der blev hverken sendt Heste eller Vogne til Ambulance. Der
blev overhovedet hverken sendt noget Træn eller noget Ar-
tilleri. Der blev ikke sørget for nødvendigt Kavalleri. Alt,
hvad Garibaldi havde, var 50 Ryttere, der selv havde købt
deres Heste.

Disse Tropper, rustede med gamle Geværer, stilledes mod
øvede Tirolerskarpskytter med Artilleri, og sejrede ved Varese,
ved Como, allevegne. Trods Kongens og Cavours udtrykke-
lige Ordre, at alle Frivillige skulde stilles under Garibaldi,
dannedes ved Siden af hans Korps et andet, Apenninernes Fri-
villige, under anden Commando. — Fredsslutningen ved Villa-
franca gjorde jo imidlertid hurtigt Ende paa denne Krig og
paa Haabet om Italiens Befrielse ved Frankrigs Hjælp.

43

Paa dette Tidspunkt falder Garibaldi's mislykkede andet
Ægteskab med den nittenaarige Marchesina Giuseppina Rai-
mondi, dette Ægteskab, som førte til Adskillelse paa selve
Bryllopsdagen.

Men her maa indskydes et Par Ord om Kvindernes Hold-
ning overfor Garibaldi. Vel at mærke i Garibaldis Memorie
findes ikke en Linje derom. Dertil var hans Karakter for
ridderlig. Men selve denne Ridderlighed, der vandt ham saa
mange Mænd ogsaa blandt Modstanderne, øvede sin Tiltræk-
ning paa Kvinderne. Hans sjældne Skønhed var det første
som gjorde Indtryk, fordi den var saa original. Hans Byste
var plastisk fuldendt; Benene var meget smukke, men som
hos Ryttere en Smule bøjede udad; Hovedet var dog især
mærkværdig, det forenede Zeus- og Ch ristus-Typen; ingen Kunst-
ner havde nogensinde paa Forhaand drømt om et saadant;
det føjede Udtrykket af Styrke, Ynde og Blidhed til Pan-
dens Udtryk af Overlegenhed. Han havde øvet sit Legeme
paa alle Maader, han klædte sig simpelt men med Omhu.
Før 1860 som Gaucho eller som Søkaptajn eller i den itali-
enske Legions hvide, røde og grønne Farver, bred Filthat
med Fjer. Dog mer end paa Dragtens Elegance holdt han
paa Renlighed af sin Person. Der var ingen Plet paa hans
nok saa slidte Dragt. Og under de vanskeligste Forhold fik
ban sig badet og vasket i det Uendelige. Han plejede sine
Hænder, plejede sit Haar, dette stakkels Haar, af hvilket af-
klippede Lokker vandrede Jorden over. Som han naivt skri-
ver til Lady Shaftesbury: Ȯdle Lady! Mit Haar voxer, og
saa snart det er muligt at klippe noget af det paany, skal
jeg sende Dem noget deraf.«

Hans Maade at tale paa var kortfattet og simpel: Han
sagde til alle Vbi, kun til Kongen Lei, meget ofte Ta, Han
hørte hellere end han talte, men han havde en Maade at af-
bryde paa, som gjorde kort Proces. Da Lord Palmerston i
1864 udførligt og artigt udviklede ham, hvor nødvendigt det
var at lade Spørgsmaalet om Venedig hvile, til det var modent
osv., afbrød han ham heftigt: »Hvad er det. De vil fortælle
mig? Det er aldrig for tidligt for en Slave at bryde sine Læn-
ker.« Og gik. Palmerston var forbauset over en saadan
Mangel paa Form.

Da han viste sig i Neapel og paa Sicilien, løb Kvinderne
til i Skarevis, hverhen han end kom, og raabte i deres Dia-
lekt: Hvor er du smuk! Hvor er du smuk! I Hundredevis
kom Brevene til ham fra franske, tyske, engelske Damer. Man

44

kunde fylde Bind med dem. Dog Antallet af de italienske
Kvinder, der beundrede og undertiden elskede ham, lader sig
overhovedet ikke nævne. I Regelen var han for opfyldt af
sine Planer til at agte paa denne Hyldest. Af hans opbeva-
rede Svarbreve ser man, hvor god og forbeholden en Hold-
ning han lagde for Dagen, mens Kvinderne stillede sig til hans
Tjeneste som Valkyrjer paa Krigsskuepladsen, som Diplomater
overfor Ministerierne og i ren personlig Hengivenhed. De
russiske Kvinder sendte ham efter Aspromonte Ruslands stør-
ste Kirurg Pirogof, franske Kvinder sendte ham Nélaton, fra
England kom Partridge. Marie Espérance von Schwartz (Elpis
Melena) sendte ham Neapolitaneren Prandina, der forhindrede
at Foden blev sat af. Nélaton kunde først ikke komme ind i
Fængslet i Varignano for Kvinder. Flere af disse unge Kvin-
der kæmpede under hans Befaling som simple Soldater, saa-
ledes hin unge og dejlige Maria Martina, Contessa della Torre,
som i sine Breve er saa glødende og paa én Gang saa stolt
og saa underdanig, saaledes andre tapre Kvinder som Tonina
Marinelli og Alba Camozzi.

Den 1. Juni 1859 hændte det Garibaldi, at han paa Vejen
mellem Robarello og Varese mødte en Vogn hvori den unge
Marchesina af Raimondi sad ledsaget af en Præst for at bringe
Garibaldi Brev fra Como og faa Svar med tilbage. Han red
med en Stabsofficer i Spidsen for sine Tropper og blev slaaet
af den unge Piges Skønhed som af et Aandesyn. Hendes Fader
Marchesen var af Garibaldis mest ildfuldne Svorne, og var lyk-
salig, da han sporede den Tiltrækning, hans Datter udøvede
paa Generalen. Men hun havde allerede valgt, en ung Mand
ved Navn Luigi Caroli, og først da denne brød med hende,
gav hun sit Minde til Foreningen med Garibaldi. Dog da hun
vedblev at elske Caroli, kunde hun ikke overvinde sig til at
favne en anden Mand. Og da Garibaldi i Brudenatten op-
dagede hendes Kulde, sagde han strax, at hun skulde være
uden Frygt, han bemægtigede sig ikke en Kvinde, som ikke
elskede ham, og forsvandt.

Gennem Jordens Aviser løb den Løgn, at Garibaldis unge
Brud havde vist sig svanger med en anden Mand. Hun
fandt sig deri uden Protest. Den unge Mand blev saaledes
lagt for Had, at han end ikke vovede at slaas under Gari-
baldi. Han gik da 1863 med i det polske Oprør, blev ved
første Sammenstød fanget og mishandlet af Kosakkerne og
derefter holdt i underjordisk Fængsel i Sibirien til sin Død.

45

— Garibaldi fik først sit Ægteskab opløst 21 Aar efter (1880),
dog han geDsaa aldrig Giaseppina.

VI

Som Alle véd, slog Garibaldi sig ikke til Ro med det i
1899 opnaaede, men stillede sig det Maal, paa egen Haand at
erobre Sicilien og Neapel. Han skulde bekæmpe 40,000 Mand
regalære neapolitanske Tropper med Artilleri. Han besluttede
først at vove Forsøget med 200 Frivillige, senere viste det sig
som bekendt, at Tilslutningen blev større, der indfandt sig 1089
ODge Mænd. Hvem kender ikke Ordet / MillCy de Tusind!
(Jeg har ejet Garibaldis Bog med denne Titel — en stor Sjæl-
denhed — men den er stjaalet fra mig).

Garibaldi gik hemmeligt om Natten i Genua ombord i et
Par Lastdampere uden Laterner med de berømte Tusind unge
Mænd i deres egne Klæder uden Bagage og saa at sige uden
Vaaben. Man havde, først, af det privat stiftede Millionfond
for Rifler lovet ham 200 Enfield Rifler fra Milano. Men hvad
lignede hans Skuffelse, da de udeblev! Afrejsen blev opsat.

I Milano laa ubenyttede 12,000 udmærkede Rifler, anskaf-
fede af Befolkningen udelukkende til Hjælp for Garibaldi. Men
Milano's Guvernør, den fortræffelige Marchese Massimo d'Azeg-
lio, en altfor pligtstreng Mand, ansaa det (i Modsætning til
Cavour) for utilladeligt at begunstige Oprør paa Sicilien, sam-
tidigt med at man underholdt diplomatisk Forbindelse med
Regeringen i Neapel, og afslog derfor at udlevere et eneste
Gevær.

Cavour var ikke for intet Landsmand af Machiavelli; dog
man behøvede vistnok ikke at være nogen Machiavelli for at
anse alle Midler for tilladelige imod en Regering som Neapels,
som Bomba*s. Alt hvad ovenfor er sagt om Styret i Kirkestaten
er intet imod dette. Ved Aar 1851 sad hele Neapels Elite,
20,000 i Tal, i de skrækkelige Fængsler, hvis Rædsler Glad-
stone, da han kom under Vejr med en Smule deraf, gjorde
kendte i Europa, uden dog at hidføre ringeste Forandring.
Værre Styre har ikke den mørkeste Middelalder kendt, ikke
Rusland kendt under Nikolaj II.

Massimo d'Azeglio, den tapre Mand, der selv havde kæm-
pet mod Østerrigerne og var en betydelig Skribent, en sand
Kristen, havde altsaa ikke behøvet at nære disse Skrupler,
Indenrigsministeren Farini havde stillet 1500 Rifler til Raadig-
hed for en vis La Masa — for enhver anden end Garibaldi —

46

for at denne kunde gøre et Togt til Sicilien. La Masa var
saa ganske ude af Stand til at virkelliggøre en saadan Plan,
at han end ikke vovede Forsøget. Run til Garibaldi vilde
Farini naturligvis ikke afse en ordentlig Bøsse.

Den 24. April 1860 ankom Kasserne med Farinis Geværer,
afsendte som Bøger til Garibaldi. Det var gamle glatte Mu-
sketter, rustne af Alderdom, hvis Flintelaase var blevne er-
stattede med Fænghætte-Laase, og der var blevne afhændede
af de militære Myndigheder som forældede i deres Konstruktion.

Gammelt Jern! udbrød Garibaldi ved Synet. Med dem —
eller rettere med Bajonetten — erobrede han Dobbeltkonge-
riget, skønt disse Musketter ikke rakte halvt saa langt som
Fjendens Geværer. Med dem sejrede han ved Calatafimi, og
med hvad der blev tilovers af dem, stormede han Palermo.

Narrende den neapolitanske Flaade satte han i aabne Baade
over til Calabrien, marcherede igennem en af tyk Uvidenhed
Qendtlig Befolkning, sejrede ved Milazzo, og holdt endelig som
Dictator sit Indtog i Byen Neapel.

Syditaliens Erobring var en fuldendt Kendsgerning, sket
som endnu aldrig i Historien en Erobring var sket, ved en
Haandfuld Mænds Heltemod, ikke ved Brutalitet mod en sar-
tere Race som Spaniernes Erobring af Mexiko eller Peru, men
ved en Guerillahøvdings rent magiske Evne til at fortrylle og
forvandle de Mennesker, der kom under Indflydelse af hans
Blik og hans Stemme, og slaa Fjenden med saadan Rædsel,
at han løb, hvor mandsstærk han end var.

Garibaldi var Siciliens og Neapels Herre. Han havde nu
under sig 20,000 Mand. Kun Capua og Gaeta holdt sig endnu.
Dem udkrævedes der Artilleri til at erobre. Da var Øjeblikket
kommet, hvor Vittorio Emmanuele nordfra kunde sætte sig i
Bevægelse med sin Hær. Da Garibaldi i Oktober havde vun-
det den blodige Sejr ved Volturno, og Ha abet for Bourbonerne
om Generobring af Italien var tilintetgjort, fandt Folkeafstem-
ningen Sted, der krævede Vittorio som Italiens konstitutionelle
Konge. Ordene var, for at hypnotisere Befolkningen, malte
paa alle Mure: Vogliamo il regno æstituzionale del re Vittorio
Emanuele.^ Jeg ser dem endnu for mig.

Med nogle faa Regimenter gik Garibaldi da nordpaa for at
møde Kongen. Efter at have bivuakeret i den brede Dal mel-
lem Cajanello og Vairano, saa han om Morgenen den 26. Ok-
tober 1860 den italienske Hær nærme sig. Garibaldi og hans
Stab steg af deres Heste og stillede sig op ved en Landsby-
kro, medens Bataillon efter Bataillon drog dem forbi.

47

Officerer og Soldater saa paa Garibaldi, nogle med ublan-
det Beandriog, de fleste med Fagsoldaters Skinsyge og kon-
servative Mænds politiske Uvilje. Overgeneralen Fanti og hans
Officerer nærede som højkonservative dyb Mistro til Friskarer
og forhenværende Republikanere.

Den 8. Oktober, forten Dage før, havde Cavour skrevet til
Ministeren Farini, som opholdt sig i Kongens Nærhed:

»Ifald Garibaldis Hær hylder Kongen, saa maa den be-
handles godt. Vi har at kæmpet mod den regulære Hærs Krav
og Pedanten. Giv ikke efter! Politiske Grunde af højeste Vig-
tighed kræver Fasthed. Ve os, om vi viste os utaknemmelige
mod dem, der har udgydt deres Blod for Italien! Europa
▼Ude fordømme os. Der vilde da gennem Landet gaa en
stærk Modbevægelse til Fordel for Garibaldi. Jeg har havt
en hed Strid med Fanti angaaende dette Punkt. Han talte
om de militære Fordringer. Jeg svarede at dette er ikke Spa-
nien, og at her har Hæren at lystre.«

Men Cavour sad i Turin, og Vittorio kom snart under
Fanti 's Indflydelse.

Da Kongen med sit Følge nærmede sig, var Garibaldi og
hans Officerer stegne til Hest. Paradesoldater var de ikke.
De bar den vidtberømte røde uldne Bluse, plettet af Blod og
Smuds. Garibaldi selv havde efter sin Vane et broget Tør-
klæde bundet om Hovedet og sit praktiske Slag over Skuldrene.
De kongelige Officerer i deres guldbesatte Uniformer skævede
til dem.

Garibaldi raabte: Jeg hilser Italiens første Konge!

Vittorio red imod ham, rakte Haand og sagde: Hvorledes
gaar det, kære Garibaldi? — Godt, Majestæt! og Dem! — Ud-
mærket godt.

Saa red de en Strækning Side om Side, og de to Stabe
ligeledes, Rødbluser parvis med Uniformer og brogede brede
Ordensbaand. De konservative og de revolutinære Kræfter
forsøgte at parres. Men Samtalerne gik trægt. Der var kold
Høflighed, hvor man kunde ventet Entusiasme. Det første,
Vittorio meddelte Garibaldi, var at den kongelige Hær nu over-
tog alle Operationer, og at Garibaldinernes Hjælp ikke ønskedes
mere; dernæst at de skulde slutte sig til Hæren og marchere
bagerst efter dens sidste Bataillon.

Snart red da Garibaldi med sine Officerer bort ad en Side-
vej, og de første Ord, der kom over hans Læber, var disse til
hans engelske Veninde, Jessie Mario White, hvem han mødte:
Jessie! De sender os til Bagtroppen. — Uden Knurren tog

48

imidlertid den Skare af Helte, der havde udført alle Aarets
Bedrifter, Plads i Bagtroppen af en Hær, der det hele Åar
ikke havde været i Ilden.

Garibaldinerne modtog Meddelelse om, at 6. November
vilde Kongen indfinde sig ved deres Lejr i Caserta og holde
Hærskue over dem. Det fremkaldte almindelig Tilfredsstillelse.
Da vilde Neapels Dictator forestille sine Generaler og Ynd-
lingsofficerer for Kongen, og Rødbluserne skulde for første
Gang i deres Liv marchere ham forbi. De stillede sig da op
forved det gamle Bourbonske Slot i Caserta, Mændene fra Pie-
mont og fra Toscana, fra Emilia og Lombardiet, fra Calabrien
og Sicilien, i deres stærkt medtagne Dragter, med deres arrede
og brunede Aasyn. De ventede til den fastsatte Time. Saa
bragtes det Bud, at Kongen havde besluttet, ikke at komme.
Ingen Undskyldning og ingen Forklaring. Ja, Vittorio under-
skrev end ikke en Dagsbefaling for at takke de Mændj hvem
han skyldte et Dobbeltkongerige. —

Faa Dage derefter blev Garibaldis Hær opløst og hjem-
sendt. Kun en Del af de ypperste Officerer gik over i den
regulære Armé.

Havde Garibaldi ikke være for stolt til at hævne sig, saa
havde han havt en god Anledning. Hans Misundere havde i
deres Iver glemt, at Kongen endnu havde Brug for Garibaldi,
ja saa stærk Brug, at Generalen endnu slet ikke kunde und-
væres. Den 7. November 1860 om Morgenen skulde det konge-
lige Indtog i Byen Neapel finde Sted, og ifald Garibaldi da ikke
sad i Vognen ved Kongens Side, vilde ganske sikkert en Hvir-
velstorm af Hyssen og Piben modtage baade Vittorio Ema-
nuele og hans Hær. Det var da aldeles nødvendigt at vinde
Dictatoren endnu samme Aften som den grove Krænkelse havde
fundet Sted.

Blandt Generalerne havde Cialdini stillet sig opmærksomt
til ham, og Cialdini blev da udsendt for at overtale ham.
Det holdt haardt. Garibaldi var intet Lam, og der faldt fra
hans Side de haardeste Ord mod Overgeneralen Fanti, des-
uden desværre lige saa hvasse mod Cavour, hvem han med
Urette troede skyldig. Men med sin dybe Pligtfølelse og sin
Indsigt i hvad der stod paa Spil, gav han sit Tilsagn til
næste Morgen at sætte sig i Kongens Vogn ved hans Side.

Der blev ikke vexlet Ord mellem de to, medens de i
strømmende Øsregn holdt deres Indtog. Men Neapolitanerne
mærkede det jo ikke, og de var trods det slette Vejr halvt
vanvittige af Begejstring.

49

Næste Morgen ved Daggry gik Garibaldi, udea at have
underrettet Befolkningen om sin Hensigt om Bord paa et Skib,
der laa i Havnen, for at sejle tilbage til sin Klippeø Caprera.
Ingen ledsagede ham uden tre, fire af hans nærmeste Officerer.
Han aflagde i den tidlige Morgen kun én Visit før han tog
bort, det var ombord hos den engelske Flaades Admiral, der
diskret havde været til megen Nytte ved de forskellige Lan-
dinger i Sicilien og Neapel.

Garibaldi havde afslaaet de Gaver, Kongen havde tilbudt.
Han havde laant sig et Par Hundrede Francs og medtog iøv-
rigt kun en Sæk Korn, som han paa Caprera vilde saa paa
sin Mark. —

Det var den Løn, det savoyiske Kongedømme, som tre
Gange havde nedlagt sit Veto mod Togtet til Sicilien, gav Sici-
liens Erobrer. Først vilde Kongedømmet ikke, at Garibaldi
overhovedet skulde drage ud, saa ikke at han skulde gaa over
Messinastrædet, saa ikke at han skulde overskride Volturno-
Floden. Han gjorde det Alt, og Italien befandt sig ikke værre
derfor.

Hvad Under da, at han, som ikke var klog, men handle-
lu^ftig^ efter Cavours Død tabte Taal modigheden overfor den
Tilstand, der overlod Kirkestaten til Paven, og Rom til Fransk-
mændene, saa han 1862 gav Løsenet: Rom eller Døden! Poli-
tilLen tvang formentlig Vittorio til at sende sin Hær mod Gari-
baldi og til at fyre paa ham og hans unge Mænd ved Aspro-
ffionte, mens disse, efter hans Ordre, ikke skød. Garibaldi siger
i sine Erindringer: »Det er mig imod at fortælle Usselheder.
Men saa mange blev budt mig ved denne Lejlighed, at de
kunde faa selv Den til at kaste op, der er vant til at færdes
i Kloaker.«

Hvad maa Garibaldi have følt, da han laa der saaret paa
Marken af den italienske Kugle og hans Søn Menotti saaret
af en anden ved Siden af.

Eller den parallele Historie fem Aar derefter, da Garibaldi
ved Mentana havde slaaet de pavelige Tropper og blev an-
grebet i Ryggen af Napoleon lll's tilbagevendte Soldater, som
mejede de ypperste af Italiens Ungdom ned med Geværer af
ny Konstruktion! Depechen Les Chassepots ont fait merueille
er den Dag idag berygtet Italien over.

Jeg véd det, hans Holdning var upolitisk, dog ikke mere
upolitisk, end at han til det yderste atter og atter, skønt Re-
publikaner, vægrede sig ved at proklamere Repubiiken. Ved
Mentana fik Mazzinisterne 3000 af hans unge Soldater til at

Georg Brandes: Napoleon og Garibaldi. 4

50

forlade Hæren ved at tilraabe dem: Gaa hjem, byg Barrikader
og proklamer Republikén ! Garibaldi kæmpede for Kongedøm-
met som han inderst inde var gram.

Men indtil Slutningen af Garibaldis Løbebane fulgte den
slette Behandling ham, fordi han gjaldt for farlig som revo-
lutionær og dobbelt farlig som upolitisk.

Da han i 1870 tilbyder den franske Republik sin Tjeneste
lader den provisoriske Regering i en fuld Maaned hans Brev
ubesvaret; en hel kostbar Maaned bliver spildt. Da han ende-
lig faar Svar og forestiller sig for Crémieux, Glais-Bezoin og
Gambetta, modtager de ham med kold Høflighed, giver ham
i Begyndelsen illusoriske Hverv, saa han tænker paa at vende
tilbage til Caprera. »Jeg forstodc, skriver han, >at de kun
vilde bruge mit stakkels Navn fil mio povero norne).* Og
skønt han jo ikke var oplært ti! den Art metodisk Krig, som
maatte føres mod tyske Hære, gjorde han dog Fyldest og
var under det hele Felttog den eneste, som tog en tysk Fane,
der — - det være sagt til Tyskernes Ære — blev draget frem
under en Dynge af Lig, og som han af den Grund sendte tilbage.
Derefter forhaanedes han af de vanartede Franskmænd i det
reaktionære Parlament i Bordeaux og maatte forlade Salen.

Man er i de germanske Folk tilbøjelig til at tillægge sig
selv Simpelhed, Barnlighed, Retlinethed i Sammenligning med
de romanske. De romanske Folk udvikler stundom en stor-
laden Naivetet, som de germanske ikke har naaet.

En germansk Folkehelt er Wilhelm Tell, baade inderlig og
tapper. Han har jo imidlertid den ene Mangel, at han aldrig
har været til. Frankrig har Jeanne d'Arc, Middelalderens Blomst,
den dristige og barnlige unge Heltinde, hvem Kirken brændte,
og af hvem den fem hundrede Aar derefter med rolig Fri-
postighed har gjort en Art Helgeninde (beata).

Italien har i Garibaldi den moderne Tids folkelige Helt,
den virkelige Ridder, ikke blot uden Frygt og Dadel, men
uden Ærgerrighed, uden Selviskhed, inspireret som Jeanne
d'Arc og upolitisk som hun, kun anderledes udrustet, fortrolig
med enhver Kundskab, han havde behov — undtagen netop
Forstand paa Administration — og rettet Imod højere Idealer
end hendes. Medens hendes Idealer var Tro, Kirke, Pavemagt,
Kongemagt, Franskhed, var hans: Folkefrihed, Tankens Fri-
hed, Civilisation, Folkenes Broderskab.

Han var kemisk ren for Overtro som for Egennytte og
Svaghed.

JULES FAVRE

(1913)

(Maurice Reglus : Jules Favre 1809—1880. Essai de biographie
historiqae et morale d'aprés des documents inédits. Paris 1912.)

LYKKES det Ed at fremstille historiske Skikkelser, man aldrig
har set, kun kender fra Bøger og Illustrationer, da sker
det, som naar Middelalderens Mosaikmestere taalmodigt føjede
den ene farvede Glasterning til den anden, saa længe til Figuren
viste sig, svagt skinnende paa Guldgrund i Hvælvingernes Halvlys.
Anderledes staar for En de historiske Skikkelser, man en-
gang legemligt har havt for Øje og hvis Ydre fængslede En.
De aabenbarer sig for Erindringen ikke som Mosaikbilleder,
men snarere som Kirkeruder, som Glasmalerier, farvestraalende,
lysgivende, gennemsigtige. I dem er Glasterningen blevem Flade,
har udvidet sig, er ikke mere befæstet paa nogen Baggrund,
var den end af Guld. Skikkelsen kaster ikke som Mosaikbil-
ledet Lyset tilbage; Lysbølgerne gennemstrømmer den. Saadan
ser jeg Jules Favre, Bismarck, Napoleon III for mig.

I

Den, der i de sidste Maaneder af 1866 opholdt sig i Paris,
havde undertiden Lejlighed til i Justitspalæet at høre Jules
Favre. Det blev betragtet som en Skæbnegunst, og det var
en Glæde at have Adgang til en Plads, naar han skulde tale.
Alle unge Advokater strømmede til og fyldte ved mindste Nys
derom med deres flagrende Kapper Salen, saasnart »den gud-
dommelige Julius« (Ze diuin Jules) viste sig, og for det franske
Publikum, maaske især for videbegærlige Fremmede, var det
en Fest at høre den Mand, i Anledning af hvis Navn Beun-
drerne skemtsomt mindede om Cæsar.

Blot hans overordentlige Skønhed betog, der med Aarene
havde faaet mere og mere Karakter, mens Skikkelsen intet
havde mistet af sin Distinktion.

4*

52

Han var høj og rank, kraftigt bygget, hans Holdning fast,
næsten sørgmodig. Hovedet mægtigt^ alvorsfuldt, Ansigtet med
de lidt uregelrette Træk energisk, præget af den Selvfølelse,
der følger med tidlig Grublen og tilbageholdt Lidenskab. Den
rummelige, aabne, stærkt formede Pande var kranset af et
sort, graasprængt Jupiterhaar, der var kastet tilbage og faldt
frit uden ængstelig Orden. Efter fransk Ådvokatskik var Mun-
den ikke dækket af nogen Moustache, men den næsten tragiske
Maske indrammet af et yppigt, halvbueform et, let graanende
Skæg, der skjulte Halsen. De tætte Bryn kunde give de store
Øjne et vildledende Skær af Haardhed, idet de formørkede
dem; i Virkeligheden var Øjnene blide, og Blikket saa ofte
vemodigt som udæskende. Næsen var smukt formet og streng;
men Ansigtets største Ejendommelighed var samlet om den
talende, veltalende Mund, hvis fremspringende Underlæbe trak
sig en Smule nedad til den ene Side med et afgørende Udtryk
af Ringeagt, Ironi eller Haan, som om Mandens Overlegenhed
især røbede sig paa dette Punkt.

Hans første Kendemærke som Taler var Ro. Han havde
sit Legeme i sin Magt og gjorde faa Haandbevægelser. Des
virksommere var de, naar han selv blev ivrig eller kom i
Lidenskab. Han havde en Maade, paa hvilken han løftede
og rettede Armen imod den, han angreb, som blev i Ens Erin-
dring. Haanden var knyttet; saa aabnede den sig, og over hans
bøjede Tommelfinger strakte fire Fingre sig anklagende frem.

Han havde de romanske Folks Hang til høj Patos i Velta-
lenhed; han havde ikke Nordboens Frygt for Svulst eller hans
Afsky for Fraser, det vil sige for den oratoriske Fynd, der
intet Hensyn tager til, om Virkeligheden svarer til dens Sving.

Han kunde, fire Aar efter, (September 1870) som Minister
skrive de vemodigt berygtede Ord : > Vi vil ikke afstaa hverken
en Fodbred af vor Jord eller en Sten af vore Fæstninger«
uden Hensyn til Nødvendigheden for det slagne Frankrig af
at gøre Indrømmelser, ifald det vilde opnaa Fred; for ham
var dette Udbrud nemlig ikke nogen Talemaade, men et Ud-
tryk for hvad Frankrig med sin store Fortid da endnu maatte
hævde.

Favres Ry for Veltalenhed var ved det Aar 1866 saa stort,
at man i de første Minutter neppe agtede paa hvad han sagde,
kun fulgte Stemmens Gang, dens Stigen og Fald, dens Gliden,
naar han indledede, forberedte, fængslede Opmærksomheden,
dens Klangfylde, naar han bevægede, og dens bidende Skarp-
hed i Fordømmelse og Haan. Snart følte og forstod man

53

Foredragets Ranst, dets klare Orden og den Skønhed, der laa
i Periodernes Udfoldelse, i Sætningsbygningens Ligevægt.

Undertiden virkede han ved uforudsete Midler som en Dag,
da han overfor Benegtelsen af, at de Anklagede havde baaret
et vist Kostyme, med en ringeagtende Haandbevægelse kastede
Fotografier, han havde anskafifet sig af dem, paa Bordet og
derved afgjorde Spørgsmaalet uden Ord.

Man vilde jo imidlertid lige saa gerne se Jules Favre som
høre ham. Det var kun i anden Række Taleren i ham, man
beundrede; det var først og fremmest Politikeren, Partihøv-
dingen, den store Republikaner, Høvdingen for de Fem, der i
det lovgivende Kammer trodsede det overvældende Flertal,
i underkendte og nedbrød Kejserdømmet. Han var Manden
med den berømmelige Fortid, hvem en stor Fremtid endnu
syntes at vente.

Ingen kunde dengang ane, at det var som det ulykkelige
Frankrigs paa Forhaand slagne og ydmygede Talsmand over-
for den sejrrige Bismarck, at han faa Aar derefter skulde blive
' verdenskendt, vække Medynk og Spot i Tyskland, høste Haan
og Had i sit eget Land.

n

Den der i Halvfjerdserne opholdt sig i Beriin, havde ikke
I sjældent Anledning til at se og høre Bismarck. Naar det ven-
tedes, at han vilde tage Ordet i Rigsdagen, skafifede man sig
gerne Adgang til Galleriet gennem et eller andet Rigsdags-
medlem, man kendte. Var Sagen, som skulde forhandles, ikke
nalmindelig, saa var der ingen synderlig Tilstrømning for at
høre den trods sit umaadelige Ry endnu stærkt omtvistede
Mand; man forestille sig blot ikke, at han nød en Anerken-
delse og Beundring som nu efter hans Død.

Kæmpeskikkelsen sad med Hovedet bøjet over Papirer.
Naar den rejste sig og gik nogle Skridt, var Bevægelsernes
El^ance paafaldende. Fødderne var smaa; den svære Skik-
kelses Gang var let. Bismarck var smukt proportioneret, men
alle Forhold kolossale. Hans Udtryk var barsk og tænksomt.
Han var Befalingsmand og Statsmand, rig paa Vilje, Snuhed
og Menneskeforagt. Han holdt af at knuse en Modstand, og
ban gjorde det. Han holdt ikke af at lyve, men han gjorde
det, om han end selv med Lune engang bemærkede: Under-
ligt, saa vanskeligt det med Aarene bliver En at tale Usand-
hed; hvortil den, til hvem Bismarck havde gjort Bemærk-

54

ningen, smilende føjede: »Han har holdt sig mærkværdigt ung.«
Helhedsindtrykket var Vælde og sund, praktisk Forstand, saa
udviklet, at den var bleven genial.

Bismarcks Hoved er for kendt til at maatte beskrives. Med
sin svære Skaldepande var det nærmest rundt. De umaade-
lige Øjenbryn var en Løves, Næsen en Bulldogs. Dette Magt-
menneske var lige saa nervøst som muskuløst, dets Væsen
Utaalmodighed, en i Kraft af Vilje og langtrækkende Planer
behersket Utaalmodighed, der undertiden sprængte Tvangen.

Den store Statsmand var i Grunden ikke Taler. Han be-
høvede ikke at være det; man hørte paa ham endda. Der
blev, naar han rejste sig, den Tavshed, som fremkaldes af den,
hvis Navn endnu vil huskes om femhundrede Åar.

Han havde som Taler den Friskhed, der er virksommere
end Retorik. Han søgte sine Ord, prøvede sig frem ligesom
generet, legende med et eller andet, en Blyant eller en Papir-
kniv, han havde i Haanden; hans Sætninger var oftest korte;
den lange, vel afbalancerede, vel afrundede Periode var ikke
hans Sag. Medens Jules Favres Veltalenhed var helt igennem
akademisk, var Bismarcks udelukkende praktisk. Medens Ju-
les Favre nærmede sig klassiske Forbilleder, kunde genkalde
en Cicero, hvem han gerne anførte, var Bismarck af en nyere
Type, der ikke havde Berøring med Oldtiden, helt ulatinsk.

Skønt Favre kun var sex Aar ældre end Bismarck, tilhørte
han dog, ikke blot som Taler men som Politiker, et tidligere
Slægtled, Ideernes og Idealernes Mænd. Bismarck havde som
Statsmand fra første Færd Prøjsens Interesse og Prøjsens
Magtstilling alene for Øje; intet Ideal i Verden ledede noget
Øjeblik hans Tanker bort derfra. Han var af Naturen auto-
ritær; ethvert Oprør var ham en Gru, naar han ikke netop
kunde bruge det til noget.

Favre derimod fik, 21 Aar gammel, sin aandelige Daab af
Julirevolutionen; han udviklede sig i det af Omvæltninger og
Borgerkrige sønderrevne Frankrig, hvori hvert Parti fægtede
for sit Ideal. Han var en Hader af Undertrykkelse; han
kæmpede for Frihed, han hævdede Ret, han troede paa Re-
publik. Han havde en Vilje, en Haardnakkethed, en Selv-
tillid, der ikke stod tilbage for Bismarcks, men samtidig en
Blødhed i Følelsen, som Bismarck end ikke begreb. Han
gjorde sit Liv igennem Front til to Sider, Front mod Dikta-
turet og Anarkiet, medens Bismarck, saa talrige Vanskelighe-
der han havde at overvinde, ikke behøvede at stride med dob-
belt Front.

55

Favre viste, hvor han stod overfor Magthaverne, som over-
for mægtige Rebeller, ikke sjældent en Helts Mod. Han viste,
naar han sad inde med Magten, ikke sjældent en udmærket
Ministers Maadehold. Men han havde altfor længe været
Høvding for et ringe Mindretal til at kunne udvikle en Stats-
mands Egenskaber.

Ikke at han manglede Fremsyn, tvertimod, han var af det
Stof, hvoraf der gøres Profeter. Han forudsaa og forudsagde
talrige Gange Fremtiden, endog en Qern. Men Ansigt til An-
sigt med Virkeligheden saa han den undertiden ikke for Teo-
rier og Illusioner, var for idealistisk til at være praktisk.

Som Repræsentant for det knuste Frankrig havde han i
Aarene 1870—71 endog med de Egenskaber, han manglede, ikke
kunnet udrette stort overfor en Bismarck, der dikterede Fre-
den mindre i Kraft af sit politiske Geni end af de tyske Vaa-
bens overvældende Sejre. Men med en Talleyrands Koldblodig-
hed havde han undgaaet nogle Fejl, og var maaske ogsaa ble-
ven anderledes bedømt af de glemsomme Fanatikere, som gav
ham Skylden for det ulykkelige Udfald af en Krig, han af
yderste Evne havde stræbt at afværge.

III

Jules Favre blev født i Lyon 21. Marts 1809. Hans Familie
tilhørte den højere Borgerstand. Faderen, der drev en stor
Handel med Klæde, mistede fltørste Delen af sin Formue og
sin Kredit ved den Rystelse af alle franske Forhold, som 1815
medførte; han overlod Sønnens Opdragelse til Moderen, og
den Overudvikling af Ømfølsomheden, der trods al Mandighed
blev betegnende for Sønnen, er dels Arv fra Moderen, dels
fremkaldt ved en Opdragelse, som var ensidig kvindeligt an-
lagt. Revolutionens Stormklokker havde lydt over Moderens
^ugge; hendes Slægt var liberal uden at være revolutio-
nær. Hun selv var paa en Gang handlekraftig og øm, højt-
dannet og from, og hun meddelte sin Søn en overtroisk, om end
ubestemt, Religiøsitet, som bragte ham til at afsky »Materia-
lismen« paa alle Omraader, og samtidig et Hang til at se med
egne Øjne, Trang til at føle sig aandeligt uafhængig, og Over-
bevisning om den frie Forsknings Ret.

Medens den Mand, med hvem han i en fremrykket Alder
blev tvungen til at maale sig, som Yngling ikke blot holdt paa
Antoriteten men paa Autoritetsprincipet (hvor stærkt han end
privat kunde slaa til Skaglerne), var for Favre fra den tidlig-

56

ste Ungdom frit Samtykke Autoritetens eneste Kilde. Ad
denne Vej blev han oprindeligt Republikaner, forblev det Livet
igennem og kom til sammen med Gambetta at grundlsegge den
tredie Republik.

Efter en Sygdom sendtes Jules Favre, 17 Aar gammel, til
Italien, og her lagdes Grunden til den Lidenskab for Italien,
der aldrig forlod ham. Var Nationerne ikke saa glemsomme,
vilde hans Navn den Dag idag holdes i Ære af Italie-
nerne; thi saa vist som Napoleon IIIs Felttog gav Stødet til
det moderne Italiens Oprettelse, saa vist gav Orsini's Attentat,
den vidtberømte Tale, Jules Favre holdt som Orsini*s Forsva-
rer, og den kloge Henvendelse til Kejseren, han skrev i Orsini's
Navn, paa deres Side Stødet til det Felttog, der udtrykkes ved
Navnene Magenta og Solferino, og saa vist er Jules Favre at
nævne ved Siden af Gladstone og Lord John Russell og i
ikke altfor lang Afstand fra de store Skabere, Mazzini, Cavour
og Garibaldi, naar de Mænd skal mindes, af hvis Ord og
Daad det moderne Italien udsprang.

Da Jules Favre som ung Student kom til Paris, var det
blandt Universitetslærerne Victor Cousin, blandt Advokaterne
den store Berryer, som henrev ham og kom til at stemple
hans Veltalenhed og hans Liv. Cousin, hvem han mange Aar
efter kom til at følge i det franske Akademi, meddelte ham
sin filosofiske, ubestemte Idealisme og sit retoriske Sving;
Berryer blev, skønt overbevist kongeligsindet, ved sin Sjælehøjhed
og sin Karakters Uangribelighed hans Ideal af en Rettens
Talsmand og en politisk Personlighed.

Det store frisindede Pust, der som Forløber for Stormen
gik over Frankrig umiddelbart før Julidagene 1830, betog Favre.
Med hele sin Sjæl var han paa Revolutionsmændenes Side.
Moderen havde taget det Løfte af ham, at han ikke personligt
vilde tage Del i Opstanden, hvis den brød ud. Han holdt
modstræbende sit Løfte og led i de følgende Aar af smertelig
Anger over ikke at have brudt det.

Det er paa dette Tidspunkt, at Armand Carrel aabenbarer
sig som den yngre Slægts afgjorte Fører. Heller ikke han
havde jo deltaget i Revolutionen, skønt han bagefter godkendte
den. Favres Blik er fra nu af uafbrudt rettet paa Carrel. Lige
strax røber den unge Favre sikrere politisk Fremsyn end
Carrel. I sine Optegnelser siger han (allerede 6. August 1S30)
at Kammeret (som var nedarvet fra Bourbon'ernes Tid) skal
og maa takke af, medens Carrel i den første Følelse af Tri-
umf end ikke stillede dette Krav.

57

Da Moderen frygtede Paris og vilde bevare sin unge Søn i
sin Nærhed, vendte han fra Hovedstaden tilbage til Lyon og
begyndte at skrive i Bladet Le Précarsear^ som lededes af Pe-
letin. Favres Udvikling bevægede sig til Venstre som CarreFs,
hans og Peletin's fælles Lærer og Mester.

Først præker han Resignation og Tillid for den arbejdende
Klasse: Borgerskabet vil visselig ikke lade den i Stikken. Saa
efter Fortvivlelses-Opstanden i Lyon 1831 slaar hån om, ud-
trykker sig (hvad nu vilde kaldes) socialistisk: »Det gaar ikke
an at skille Arbejderbefolkningen fra de Rigdomme, den selv
frembringer, ved en Ring af Bajonetter, som den med sin lille
Finger kunde bryde«.

Han fik sine Stikord og sine Feltraab fra Carrel, til hvem
han havde ubegrænset Tiltro, og med hvem han synes at
have staaet i stadig og fra hans Side ivrig Brevvexling. Et
af hans Breve er endnu til, da det blev opsnappet ved en af
de talrige Husundersøgelser, for hvilke Carrel var Genstand.
Det drejer sig om de forrykte Revolutionære, der truer med
Blodsudgydelse og Dødsdomme: »Efter min Mening vilde disse
rasende Mennesker, der er mindre talrige end man tror, ikke
en Time kunne holde de alvorlige og faste Mænd Stangen,
der er Republikanernes sande Høvdinge.«

Dog Borgerskabet havde som regerende Kaste skufifet alle
de Forventninger, Arbejderstanden havde sat til Revolutionen,
og der var i Lyon evindelige Stridigheder mellem Fabrikanter
og Arbejdere med Uret paa begge Sider. 14. Februar 1S34
blev almindelig Arbejdsnedlæggelse vedtaget i Lyon. Man ræd-
dedes i frisindede Krese for Følgerne; Erindringerne om
Blodbadet i November 1831 var friske endnu. Alle Le-
derne raadede Arbejderne til Taal modighed og Ro, ogsaa Car-
rel. Efter nogle Gade-Uroligheder med heftige Sammenstød
blev sex Arbejderførere fængslede. Favre paatog sig deres
Forsvar i Retten.

Ved Lyons frisindede Partis Bestræbelser blev de planlagte
Demonstrationer forhindrede. 8. April aflagde Peletin Besøg
hos Præfekten for at sikre sig Myndighedernes skaansomme
Optræden. Den 9de skulde Favre tale. Men samme Dag blev
en Proklamation oplæst for titusind Arbejdere; de rejste Bar-
rikader, og da en Politimand gik over en af Barrikaderne,
faldt han, dødelig truffet af et Pistolskud. Tropperne svarede
med Geværsalver.

Favre havde lige begyndt sin Tale, da han afbrødes af
Oeværskud og Opraab til Borgerkrig. Retshandlingen blev

58

udsat. Den unge Advokat naaede sit Hjem, men forblev i
fire og tyve Timer indesluttet dér, da Tropperne gav Ild paa
enhver, som viste sig i Vinduer eller Porte. Den 10. April, da
Geværilden var mindre stærk, saa han vovede sig ud, blev
han arresteret i en Kafé. Gadekampen varede endnu to Dage
og Nætter. Fortvivlet var den 25-aarige Mand Vidne til den,
og skrev under Indtryk af Borgerkrigen i en Form, der min-
der om Lamennais' En Troendes Ord, sit lille Skrift Ånathéme,
et Udtryk for det sorteste Mismod, der med Datidens og
Lamartines naive Opfattelse af Byron, er rettet til denne: >Du
Byron, Helvedes og det store Intets Sanger, løft din Ligsten
en Smule og lær mig den dristige Haan, som samler al Jorde-
livets Elendighed og slynger den i Ansigtet paa Gud?« Favre
viser sig her yngre end ellers i sin offentlige Optræden og
drager af sin Livserfaring gudsbespottelige Slutninger, som
han med sin Religiøsitet aldrig senere vendte tilbage til. Hans
Politik, der havde været og forblev baaret af Tiltro til Men-
neskene og af Følelsen for dem, fik dog her det første gru-
somme Dementi af Begivenhedernes Gang.

IV

Alle de skete Oprørsforsøg kom for Pairs-Retten i Paris,
hvis Sag var identisk med Regeringens, og der herskede blandt
det frisindede Partis Ledere Tvivl om, hvorledes man burde
stille sig overfor denne Ret, der maatte betragtes som forud-
indtaget mod de Anklagede. Rettens Præsident havde endog
negtet to af de parisiske Anklagede at raadspørge deres
Advokater under det Paaskud, at disse ikke tilhørte Skranken
i Paris.

Der blev sammenkaldt en Art Kongres af de frisindede Fø-*
rere, og Favre, som skulde forsvare de Anklagede fra Lyon,
kaldtes til Paris for at overveje Sagen i Fællig med saa be-
rømte Folketribuner som Lamennais, Carnot, Carrel.

Jules Favre, der fra først af støttedes af Carrel, var af den
Overbevisning, at ethvert juridisk og oratorisk Middel maatte
anvendes, naar det blot kunde virke til Fordel for de Anklage-
des Skæbne. Da det blev klarere og klarere, at Retten ildce
tilstod frit Forsvar, negtede de fleste at anerkende dens Gyl-
dighed og erklærede det for stridende mod det republikanske
Partis Værdighed at besvare Anklagen paa anden Maade end
med haaniig Taushed. Alt 7. Maj bifaldt Carrel i National
højligt den Fremgangsmaade , ved gennemført Taushed at

59

stemple Retten som partisk. Louis Bianc, Blanqui, Michel,
(de Bourges) forfægtede med Voldsomhed denne Metode. Den
som George Sand's nære Ven bekendte Michel overvældede da
Favre med Bebrejdelser; Blanqui tilraabte ham, at han burde
stilles udenfor Loven og hans Ejendom inddrages, ja selv
Carrel, der forgæves stræbte at overvinde Favres Modstand,
rettede bitre og saarende Ord til ham.

George Sand stod dog paa Favre's Side overfor Michel;
Carrel søgte snart paany at udviske Indtrykket af sin urime-
lige Opblussen, og Louis Blanc har senere indrømmet, at Fa-
natismen i hine Dage bragte ham og hans Venner til at overse
Favres rene, hæderlige Bevæggrunde og til at tro ham ledet
af Ærgerrighed og Glimrelyst.

Den 26-aarige unge Advokat maatte næsten ene bære For-
svarets Byrde, kæmpe mod Dommernes blinde Partiskhed, mod
de politiske Meningsfællers krænkende Mistænksomhed og mod
sit eget nedslaaende Indtryk af det Udsigtsløse og Haabløse i
en Sag, under hvilken mange negtede at svare, mange negtede
at møde. Til sin Moder skildrer han i Breve, hvor skrække-
ligt det er ham at se Medmennesker med fuld Frejdighed be-
skytte Forbrydelser, at maatte høre paa Injurier fra Rettens
Side og dog bevare det nødvendige Maadehold.

Der er i hans Indlæg undertiden en Uerfarenhed, som røber
sig i Deklamation ; men der er i Veltalenheden samtidigt Kraft
og Sving.

Han tilraabte Pair'erne: »Jeg har lidt med de Anklagedes
Lidelser, haabet med deres Haab, trøstet dem med Løfter om
Eders Upartiskhed, skønt jeg selv ikke kendte den . . . Jeg
har fulgt de Anklagede til Paris for at raabe her for Eders
Skranke: Pairs af Frankrig! Rør ikke et Haar paa disse
Hoveder! De har allerede modtaget en uretfærdig Forfølgelses
Daab.«

Den tre Maaneders Anstrengelse udtømte den unge Mands
Kræfter. Han forlod Papirskammeret med en Hjernebetændelse,
hvoraf han langsomt kom sig og som vedblivende gjorde hans
højre Øre døvt.

I Marts 1836 flyttede Favre helt fra Lyon til Paris, hvor
Carrel, som vilde bringe den Misforstaaelse i Glemme, der
nylig havde skilt ham fra hans unge Tilhænger, foreslog ham
at skrive j uridisk-politiske Artikler i National, Favre modtog
med Glæde Tilbudet og forfattede talrige Indlæg, i hvilke Tan-
kerne var dristige og Stilen fast.

60

Men allerede 4. Juni samme Aar maatte han skrive til sin
Fader:

>Vi er nedbøjede af den tnngeste Sorg. Imorges Kl. 5 har
Hr. Armand Carrel udaandet. Igaar Morges havde vi endnu
Haab; vi var, som De vil se af Aviserne, bestemte paa at op-
træde for Retten. Anklagemagten har skudt Sagen ud af Frygt
for, at den Fare, hvori Hr. Carrel befandt sig, skulde gøre et
Indtryk, der var os gunstigt.

>Hr. Carrels Hustru er i Aftes. kommet tilbage til Paris uden
at have set ham. Han har frygtet for at dette Møde skulde
dræbe dem begge. Vilde det i Grunden ikke have været bedre?
Hr. Carrel har strax forstaaet, at hans Saar var dødeligt. Han
har bragt sit Offer med den Storhed, der er ejendommelig
for ham.«

30. Juli førte Favre Sagen for Carrels trofaste Ven og Se-
kundant, Persat, Nationais ansvarlige Redaktør, der var an-
klaget i Anledning af et Par Artikler, der skulde stemples som
Forsvar for Alibauds Attentat mod Louis-Philippe. Idet han
mindede Domstolen om at Armand Carrel selv havde ansøgt
om Tilladelse til at forsvare det Blad, han havde den Ære at
lede, var det Favre, som saa han i et Syn for sig det blodige
Drama, der havde fældet Ungdommens Helt, og med Vold-
somhed udskammede han Anklagemyndigheden, der, som han
udtrykte sig, hinsides det sidste TiiQugtssted forfulgte hin ædle
Tænker, der var sunket i Graven, kranset af Frankrigs Be-
undring og Sorg. (Se Georg Brandes: Armand Carrel),

Han vedblev at skrive i Nationaly men indtog ikke mere
den begunstigede Stilling i Bladet som mens Carrel var i Live.

I September havde han en smertelig Sammenkomst med
Carrels Elskede.

Han skriver derom til sin Moder: »Igaar oplevede jeg noget
gribende Pinligt. Fru Carrel, hvem jeg ikke havde set, siden
Ulykken ramte os, havde ladet mig kalde. Jeg har tilbragt to
og en halv saare smertelige Timer hos hende. Jeg var gaaet flere
Gange derhen for at forhøre mig; jeg mente, jeg kendte hende
altfor lidt til uden Paatrængenhed at kunne gøre Besøg. Det
Venskab og den Tillid, hun har bevidnet mig, viste mig, at
hun med ét Blik forstod, med hvilken Inderlighed jeg har
elsket Hr. Carrel. Og saa har jeg fra Dem, kære Moder, arvet
noget, som fremkalder Sympati mellem Kvinderne og mig. Jeg
har før bemærket det og har altid været Dem taknemmelig
derfor. Thi Kvinderne er i denne elendige Verden de mest
forladte og mest ulykkelige Væsener.«

61

Favre havde faaet Ansættelse som fast Medarbejder ved et
stort Biografisk Lexikon, der udgaves af Babeuf, hans nære
Ven og hans Forlægger fra de første Dage i Lyon. Men Ba-
beuf var stadigt i Pengeforlegenhed, og efter Carrels Død ind-
gik han Kontrakt med den meget velhavende Emile de Girardin
om Udgivelsen. Favre skrev derom til sin Ven Ducurtyl:

»Babeuf har endelig faaet Sagen med sin Dictionnaire Bio-
graphique i Orden. Forretningen er afsluttet; men, som for
at ingen Prøvelse skulde fattes mig, véd du med hvem? Med
Hr. Carrels Morder, med Emile de Girardin. Du forstaar, at
dette Navn tvinger mig til ikke at have det Ringeste at gøre
med Foretagendet. Men jeg kan ikke sige, hvad jeg lider ved,
at dette Navn skal forbindes med Babeufs, saa jeg kan blive
forpligtet til at staa Ansigt til Ansigt med denne Mand. Gud
give, at dette aldrig maa ske paa en Maade, der udæsker mig,
thi jeg føler Harmen koge i mig ved Erindringen om denne
gyselige Sag. Sig mig, min gode Ven, synes jeg ikke bestemt
til at skulle opleve det Værste?«

Man agte paa Følelsens Dybde i Forholdet til Moderen og til
Carrel, og paa de mange gammeldags og betegnende Former,
De' et til Forældrene, den stadige Tilføjelse af Hr. til Navnet
Carrel selv efter Døden, den stadige Betegnelse af Carrels El-
skede som Fru Carrel.

Som Indenrigsminister i den provisoriske Regering knyttede
Ledru-Rollin i Marts 1848 Jules Favre til sig som Understats-
sekretær.

Hvervet var stort. Revolutionen havde sejret i Kraft af Byer-
nes Befolkning, især ved visse Arbejdergruppers Energi; den
var bleven støttet af det bonapartistiske Element; men den be-
sjælede ingenlunde Landet i dets Helhed. Og selv i Byerne,
endog i Paris, var snart kun Frygten fremherskende for at
Bevægelsen skulde gaa over sine Bredder. Det gjaldt da for
Regeringen om at benytte det første gunstige Øjeblik til at
paavirke Frankrig republikansk; men i sin Ubestemthed be-
rammede den først Valgene til den 23. April, og samtidigt ud-
sendte den ophidsende Bulletiner.

Adskillige af dem blev forfattede af George Sand, hvis po-
litiske Følelse var mere udviklet end hendes politiske Forstand.
I Hovedstrømninger V. er der givet Prøver paa hendes Sofistik
og hendes daarligt maskerede Voldsomhed som disse Bulle-

62

tiners Ophav. Det var særligt deo 16. Bulletin, som gjorde Op-
sigt, heftigt forargede den lovtro Befolkniog, og blev skæbne-
svanger for Favres Anseelse og Fremtid, da han ved en Mis-
forstaaelse (endog delt af enkelte Regeringsmedlemmer) ansaas
for dens Forfatter. Skriftstykket fremkom kun en Uge før Val-
gene og gik ud paa, at hvis disse Valg ikke blev »en Triumf
for den sociale Sandhed, men Udtryk for en Raste«, var der
kun én Frelse for Folket: at erklære Valgene for ugyldige og
anden Gang udtrykke sin Vilje.

Favre har «let ikke skrevet nogen Bulletin; men Lamartine
synes at have tillagt ham Skylden for George Sands Proklama-
tioner. At Favre kun vilde virke mildnende, vidste hans Over-
ordnede bedst. Ledru-Rollin havde netop udtrykt det Ønske, at
han i sin Egenskab af Jurist skulde give ham selv som Folke-
tribun en Modvægt af Lovlighed og Maadehold. »De skal,
sagde han skemtende til Favre, som Advokat tale Befolknin-
gens Sag overfor mig; jeg lover Dem dog ikke Domstolens
Upartiskhed.«

Fra nu af begynder Sagn at forme sig om Jules Favre.
Det første Sagn er det om den rasende Demagog, der ved sin
Handlemaade har udsat den folkekære Ledru-Rollin for slet Om-
dømme. At der deri ikke var Gnist af Sandhed, har vi set.

Men dermed skal ikke være sagt, at Favre gennemgaaende
viste politisk Indsigt og Fremsyn. Der var i hans Sjæleliv en
Dobbelthed, som gav sig mange Udslag. Der var saaledes po-
litisk en dobbelt Strømning, en af sund Forstand og mandig
Fasthed; den ledede ham altid rigtigt; og en af Kærlighed til
Retten som Ret, til det strengt Lovlige, uden noget Hensyn
til om dette Rette og Lovlige rummede politiske Farer eller
ikke; denne Strømning, som gør ham Ære, ledede ham flere
Gange vild. Thi i Politik gælder det om at gøre hvad der er
det klogeste, ikke hvad der i og for sig er det rette; derfor
er Politiken en i sædelig Henseende ikke højtstaaende Kunst.

Da Regeringen ønskede, at Kamrene selv skulde udnævne
Ministre, paaviste Favre, at ingen Mand af Værd vilde udholde
en uophørlig Kontrol af 900 Repræsentanter, og havde Ret.

Da Forstædernes Befolkning 15. Maj oversvømmede Ramrene,
ophidset af Louis Blanc, der mente sig dækket ved sin Stil-
ling som Medlem af Nationalforsamlingen, talte Favre for Sags-
anlæg imod ham og havde Ret. Han ansøgte, da Regeringens
Holdning var svag og tvetydig, strax om Afsked som Stats-
sekretær.

Ved andre Lejligheder gik han efter Regler og Idealer. Da

63

i Juni 1848 eo Undersøgelse af Louis-Napoleon Bonapartes Valg
fandt Sted og dette blev befundet regelret, men Lamartine og
Ledru-Rollin imod dets Gyldighed paaberaabte sig gamle Lov-
bestemmelser fra 1816 og 1832 (om hvilke selve Justitsministeren
Crémieux havde sagt, at de maatte betragtes som bortfaldne
siden Revolutionen 48) talte Jules Favre med sin politiske
Idealisme uden Hensyn til Statens Vel imod dem, og havde
Uret

Da Louis-Napoleon saa nedlagde sit Mandat som Repræsen-
tant, men skrev, at ifald Folket paalagde ham Pligter, skulde
han vide at opfylde dem, stemplede Favre vel dette som et
Vink om Enevælde, men forstod ikke Faren, og i sin Hævden
af den stricte Lovlighed angreb han Cavaignacs Regering for
de officielle Kandidaturer og for Undertrykkelse af Pressen og
lettede derved ubevidst Louis-Napoleon Arbejdet,

Han kom ham ved et nyt Fejlgreb endnu stærkere til Hjælp.
Jules Grévy, der indsaa, at Folket endnu ikke var vænnet af
med den personlige Magtudøvelse, vilde overlade Præsident-
valget til Parlamentet, som det jo den Dag idag er det over-
ladt. Men Favre talte — uden Blik for den Fare, der nu
umiddelbart truede Republiken — for at lade Folket vælge
Præsidenten. Denne Gang greb han saaledes fejl, at man i
Louis-Napoleons Omgivelser endog indbildte sig, Favre vilde
række Tronkræveren en Haand. Han hævdede i en Tale naivt
som sin Overbevisning, at det store Napoleonsnavn vilde styrke
Republiken: Da Erfaringen havde vist Nationen, hvad Konge-
dømmet betydede, var der ingen Risiko; Folket havde taget
sig selv i Besiddelse, vilde være sin egen Herre og Styrer osv.

Imidlertid røbede det katolske Partis stedse voxende Ind-
flydelse, hvor truet den republikanske Statsform var. Allerede
Cavaignac havde tilbudt Paven en Tilflugt og stillet franske
Tropper til hans Raadighed; Louis-Napoleon fortsatte denne
Politik. Et fransk Togt blev sendt til Rom. Paa Favres Fore-
spørgsel neglede man, at Meningen dermed var at styrte den
romerske Republik. Men da General Oudinot, som først var
bleven slagen, indtog Rom, da han opløste den konstituerende
Forsamling, ophævede Pressefriheden og genoprettede Pavens
verdslige Magt, viste det sig snart hvad hin Negtelse havde
været værd.

Ligesaa ildevarslende var den Grusomhed, hvormed Del-
tagerne i Juni-Opstanden blev behandlede. Louis-Napoleon havde
indledet sin Præsident-Virksomhed med Løfter om Amnesti;
men disse Løfter blev alle svegne. Forgæves angreb Jules

64

Favre de hemmelige militære Udvalg, der havde sendt flere
Tusind af Frankrigs Sønner i Tugthuset uden Lov og Dom.
>Kan Fangen fra Ham sove roligt; spurgte han, naar han
under sin Hovedpude har Nøglerne til Doullens og Ankrerne
til Brest's Ponton'er?«

Men Alt bar nu med rivende Hast i Vej mod Statskapet.
Hvad nyttede det at Favre udraabte: »Denne Forsamlings Magt
er til Ende Aar 1852 og med den Præsidentens, der ikke kan
være Randidat paany uden Lovbrud. c

Under det klerikale Partis Polemik imod Favre fik Sagnet
om ham nu et nyt Udtræk: Han var den hadefulde, galdegule
Politiker, der under en tilsyneladende Urbanitet dækkede den
mest tøjlesløse Ærgerrighed.

Ingen Mand var under den anden Republik mere udskreget,
mere ilde lidt, og ingen bekymrede sig mindre om det.

VI

Statskupet fulgte den 2. December 1851 i Ly af Austerlitz-
dagen, velforberedt med Kløgt og List, gennemført med Løgn
og Vold. Republikens Præsident talte >i det franske Folks
Navn«, erklærede i sin Proklamation: »Den almindelige Stemme-
ret er genindført« og beskyldte i sin Appel til Folket sine
Modstandere for at »ville styrte Republiken«, som han vilde
»opretholde«. Til Soldaterne sagde han: »Jeg regner paa Jer,
ikke til at krænke Lovene men til at indgyde Ærefrygt for
Landets første Lov, den nationale Suverænitet, hvis lovlige
Repræsentant jeg er«.

En Del Parlamentsmedlemmer var blevne arresterede om
Natten; andre samledes hemmeligt for at raadslaa om hvor-
ledes Statskupet bedst kunde mødes. Favre satte sit Navn ved
Siden af Victor Hugo's under det Opraab, der kaldte Præsi-
denten »Forræder«.

Oppositionsmændene maatte uophørligt skifte Opholdssted
for at lede Politiet paa Vildspor. Victor Hugo troede paa Mu-
ligheden af en sejrrig Gadekamp; men Favre og andre over-
beviste sig snart om Befolkningens Ligegyldighed. Man fore-
slog da almindelig Arbejdsnedlæggelse. Favre hævdede med
Rette, at Folket ikke i det Uendelige kunde lade være at ar-
bejde. Dertil kom, at idet Louis-Napoleon beraabte sig paa
Folkeafstemning, syntes han Menigmand en Hævder af folke-
lige Forrettigheder.

Indtil Aar 1858 drev Jules Favre, der aldrig behandledes

65

brutalt, maaske fordi Rejseren havde bevaret nogen Taknemme-
lighed for hans loyale Holdning under Statskupets Forberedelse,
kun Opposition i sine Taler for Retten. De republikanske Førere
var jo indtil dette Aar enige om at sky Kejserdømmets lov-
givende Forsamling.

Men Favres Angreb var derfor ikke mindre heftige. En Dag
talte han i Palais de Jastice om de blandede Udvalg, der
uden Lov og Dom sendte politiske Modstandere til Cayenne, i
saadanne Udtryk, at Ofifenliggørelse af Retsforhandlingen blev
Pressen forbudt. En anden Dag blottede han Forvaltningens
Tyranni, dens Brud paa Brevhemmeligheden, talte om »en Øv-
righed, der gaar til den yderste Grænse for ivrig Underdanig-
hede, saa Retsformanden tilraabte ham: Forsøg dog at respek-
tere noget! Han svarte: »Jeg respekterer Sandheden og jeg af-
slører den, naar den er ukendeliggjort c. Atter en anden Dag ret-
tede han sin Veltalenhed mod den Raadenskab, der til Bedste
for de officielle Kandidater aabenlyst og frækt gav Befalinger
til Præfekter og Borgermestere under Afskedigelse af dem, hvis
Iver syntes utilstrækkelig, og sluttede: Fremtiden vil have Møje
med at forstaa alle de Hindringer, vi lægger Friheden i Vejen,
som vilde den tænde Verden i Brand.

Efter det mislykkede Attentat med Helvedesmaskinen, der
sprang foran Kejserens og Kejserindens Vogn under deres Kør-
sel til Operaen, skrev Orsini i Januar 1858 til Favre for at
anmode om hans Forsvar. Opgaven lokkede ham ikke. Orsini
havde stadigt skiftet System, havde først paastaaet sin Uskyl-
dighed, havde saa tilstaaet, saa tilbagekaldt, saa atter tiistaaet,
saa i sine Erindringer negtet al Deltagelse i Sammensværgel-
sen. Favre vilde ikke indlade sig paa at hævde en Løgn.

Men efterhaanden saa han bort over Orsinis Svingninger og
saa stort paa Sagen. Her forelaa en Forbrydelse, der vel vakte
hans Afsky, men var begaaet af en Bevæggrund, der ikke var
lav, end ikke ringe, hverken stammede fra Begærlighed, Ær-
gerrighed eller Had. Den var udsprunget af en ung Mands
ildfulde Lidenskab for sit Fædrelands Uafhængighed. Favre
sagde da til Orsini: »Jeg fordømmer Deres Udaad. men Deres
Ulykke rører mig og jeg nærer Medfølelse med Deres Haard-
nakkethed i Kampen mod deres Fædrelands Fjender, og med
Deres Tilbud af Dem selv som Offer. De er beredt paa at
<^) og jeg vil staa Dem bi i Deres sidste Timer, ikke for at
lovprise Dem, men for at lade en Sandhedsstraale falde be-
skyttende paa Mindet om Dem. c

Georg Brandes: Napoleon og Garil>aldl. 5

66

Napoleon III havde sveget de Forhaabninger, som Italienerne
havde stillet til den tidligere Carbonaro's Tronbestigelse. Baade
han og hans Broder havde jo i 1831 deltaget i Opstandsfor-
søgene, under hvilke Broderen faldt Han havde som Carbonaro
svoret at gøre Alt hvad han formaaede for Italiens Frihed, og
nu havde han styrtet den romerske Republik og styrket det
ulidelige pavelige Styre af Kirkestaten.

Jules Favre udkastede et straalende Billed af Italien som
frit, og stillede med lige smidig og dristig Veltalenhed Morde-
ren i Martyrlys. Han havde dernæst i sin Tale for Orsini re-
ligiøse Vendinger, der med profetisk Kraft fremstilte Napo-
leon IIFs Qerne Fremtidsskæbne: »Jeg tror, at et Folk gen-
fødes ved dets Sæder, ikke ved Blod. Dersom det er saa
ulykkeligt at falde under Aaget af en Despot, saa kan en
Morders Dolk ikke bryde dette Aag. Regeringer falder ved
deres egne Fejl, og Gud, som i sin hemmelige Visdom tæller
de Timer, der er dem forundt, forstaar at ramme dem, der
miskender hans evige Love, med uforudsete Omslag af Skæb-
nen, anderledes f^gtelige end nogle Sammensvornes Helveds-
maskiner«.

Denne oratoriske Bevægelse, med hvilken Favre forudsagde
Kejserdømmets Fald, gjorde i F/ankrig et dybt Indtryk.

Favre søgte ikke at frelse Orsinis Liv. Han forsvarede hans
Eftermæle, ikke hans Daad. Det var en Tale foran Graven,
den han holdt. Han sluttede (som Maurice Reclus træffende
har sagt) i en Stil, der minder om Bossuets:

»Mit Hverv er endt. De behøver ikke Kronjuristens Opfor-
dring for at gøre Deres Pligt uden Lidenskab som uden Svag-
hed. Men Gud, som vil dømme Alle, Gud, for hvem denne
Verdens Store med deres Følge af Hofmænd og Smigrere viser
sig som de er. Gud, der ene maaler Udstrækningen af vore
Fejl, Styrken af de Fristelser, der forvilder os, og Værdien af
den Udsoning, som udsletter Brøden, Gud vil udtale sin Dom,
efter at De har udtalt Deres, og maaske vil han ikke negte
en Tilgivelse, som Menneskene har anset for umulig her paa
Jorden«.

Medens Favre saalcdes opgav at frelse den Anklagedes Liv,
satte han Alt ind paa at redde hans Sag, og det var efter
Jules Favres Diktat, at Orsini skrev sit bekendte Brev til Na-
poleon 111, det Brev der, som alt berørt, blev Ophav til Sol-
ferino :

»Jeg besværger Deres Majestæt at skænke Italien den Fri-
hed, som dets Børn har mistet i 1849 ved selve Franskmæn-

67

denes Skyld Maatte Deres Majestæt ikke afvise den sidste Bøn
af en Fædrelandsven paa Skafottets Trin, men frigere mit Fædre-
land, og 25 Millioner Borgeres Velsignelser vil følge Dem i
Fremtidenc.

Kendsgemingeme beviser, at Indtrykket af dette Brev paa
Napoleons Sjæleliv var afgørende. Aaret efter indvarslede han
paa selve Nytaarsdag ved sine Ord til Østerrigs Ambassadør,
at Opgørelsen stod for Døren.

Forud for Napoleons Beslutning var gaaet en omfattende
europæisk Sindsbevægelse. Alle, som var grebne af Italiens
Sag, flammede op. Pressen i de forskellige Lande afgav Vid-
nesbyrd om at en Løbeild af Begejstring forplantede sig fra
Sted tU Sted.

Den første Tilkyndelse til Italiens nuværende Enhed og Be-
tydning gaves da i hint Brev af 26. Februar 1858. Uden det
Stød, som Orsinis aandelige Testamente meddelte, havde Cavoiirs
diplomatiske Kløgt og Garibaldis Heltemod endnu i en Aar-
række kunnet vise sig saa frugtesløse som de Sammensværgel-
ser og Opstande, der udgik fra Mazzini.

Under hine Aars idealistiske Politik overvejede en Fædre-
landselsker som Favre neppe engang, om Italiens Enhed maatte
styrke eller svække Frankrig. Han vilde, at Frankrig skulde
befri Italien helt og fuldt og tænkte sig, at de to Folkeslag
da for bestandig maatte forblive forbundne.

Det Øjeblik, han stod som Orsinis Forsvarer og Italiens
Talsmand, blev et af de store Øjeblikke i hans Liv. Det gav
ham europæisk Anseelse, og det bragte Frankrigs republikan-
ske Parti til i ham at se den Mand, hvem den værdigste
Holdning og den utvivlsomste Veltalenhed udpegede til dets
Høvding.

vn

Ved Aar 1857 forstod de franske Republikanere, at den Krigs-
kunst, de havde anvendt, aldrig at stille sig til Valg, aldrig at
ville aflægge Ed paa Kejserdømmets Forfatning, kun havde
styrket Regeringen. De skiftede da Taktik, og som bekendt
var fra 1858 af til Kejserdømmets Fald i det lovgivende Korps
Oppositionen repræsenteret af de Fem, der langsomt under-
gravede Eneherredømmet, uafladeligt blottede dets Brutalitet i
Ledelsen af Landets indre Anliggender og dets fornuftstridige,
Intet forudseende Udenrigspolitik. De Fem var OUivier, Dari-
mond, Hénon, Ernest Picard og Jules Favre, hvilken sidste
var den ubestridte Fører.

6*

68

Hans Forhold til Kejserdømmet var Harme og Afsky; men
overfor Kejserens Person nærede han i Grunden ingen Uvilje.
Han var Sjælekender nok til at se Fantasten, den paa Kaldet
Troende og den i mange Maader velmenende, paa enkelte
Punkter indsigtsfulde Mand i den af samvittighedsløse Even-
tyrere og Forretningsmænd benyttede saakaldte »Tyran«. Favre
sagde til sine Omgivelser: »Kejseren har foretaget fæle Hand-
linger, men personligt har jeg snarere Sympati for ham end
andre Følelser«.

Det var Kejserdømmets vaklende og meningsløse Forhold
til Italien, som først blev Genstand for Jules Favre's Angreb.
Paa samme Tid som Napoleon III vilde befri Italien fra det
østerrigske Aag, vilde han af Frygt for det kirkelige Parti,
der støttede hans Trone, hævde Pavens verdslige Magt. Favre
spurgte, allerede fer Krigen med Østerrig var erklæret, om
Meningen var, efter en Sejr over de Fremmede at vende
Vaabnene mod Frankrigs egne Forbundsfæller i Italien, og
ifald Cardinalemes Regering blev styrtet, da at udgyde Ro-
mernes Blod for at genoprette dette usle Styre? Han kaldte
trods sin religiøse Tro den verdslige Pavemagt for »den af-
skyeligste Regering af alle«. Han forudsaa, at Frankrig ved
sin Politiks Delthed og Halvhed i samme Øjeblik det indlagde
sig store Fortjenester af det ny Italien, vilde forspilde det
italienske Folks Hengivenhed ved Bestræbelsen for at bevare
Paven Rom. Han vedblev da ogsaa, med klart politisk Frem-
syn Aar efter Aar at nedlægge Indsigelse imod de franske
Troppers Besættelse af den By, som Italien selvfølgelig kræ-
vede sig udleveret til Hovedstad. Han spurgte i Kammeret
med god Grund, hvad Taknemmelighed Franskmændene kunde
vente af Italien, ifald de kun jog Østerrigerne ud af Landet
for selv at ydmyge Italienerne i deres Sted.

I 1860 hædrede den franske Advokatstand Jules Favre ved
at udnævne ham til dens Formand (båtonnierj. Det var af alle
Æresbevisninger, der i hans Liv blev ham til Del, den, paa
hvilken han satte størst Pris.

Med forøget Anseelse fortsatte han nu sin Modstand mod
Kejserdømmets Politik, fordømte i stærke Udtryk det mislyk-
kede Togt til Mexiko, paaviste den Uforstand, netop som Tysk-
land voxede og under Ledelse af Bismarck blev en Trusel,
da at Qeme Rusland fra Frankrig ved Udtalelse af magtes-
løse Sympatier for Polen. Han sand viste Napoleons Svaghed
og Taabelighed som godtroende Tilskuer til Prøjsens Krig mod
Danmark og mod Østerrig. Kort inden den prøjsisk-østerrig-

69

ske Krig brød ud, forstod han, at det tyske Kejserdømme
gennemgik sin Tilblivelseshistorie, og tegnede før nogen anden
i Frankrig Bismarcks Portræt i disse Ord: »Lad det Udtryk
om ham være mig tilladt, at han har arvet Frederik den
Stores Dristighed og paa samme Tid hans Menneskeforagt.

Naar han uden Sky og uden Dølgsmaal stiller sine

Erobringsplaner til Skue, saa maa Frankrig have et aabent
Øje med hans Foretagender, og det vilde være en utrolig
Svaghed fra vor Side at træde tilbage under Tilkendegivelse
af filosofisk Afkald, som det, der kommer til Orde i Tron-
talen, naar den siger: »Med Hensyn til Tyskland er min Hen-
sigt den, at iagttage den Neutralitetspolitik, der vel ikke hin-
drer os i undertiden at føle Sorg eller Glæde, men dog lader
os tage Afstand fra Spørgsmaal, der ikke umiddelbart angaar
vore Interessere. En Dag vil maaske Tyskland staa som vor
Medbejler ikke blot diplomatisk, men paa Krigsskuepladsen.
Uden Modstand at taale dets forvovne Udvidelsespolitik, vilde
▼ære en uhyre Fejl, som Frankrig ikke tør begaa . . . Men
Prøjsens Stræben gaar i denne Retning, og det kan tænkes,
at det engang har 80 Millioner Mennesker at stille imod os«.

Dertil svarede en Deputeret under stormende Bifald: »Det
vil ikke ske saa snart«. Tallet er ved Forbundet med Øster-
rig længst overtrufifet.

Nogle ansaa dengang de Fem lor ikke energiske nok, men
Jules Favre og Ernest Picard fandt Naade endog for Gambettas
og Jules Ferry's Øjne.

Emile OUiviers Tilnærmelse til Kejserdømmet, hans Tro paa
Muligheden af at omvende Napoleon til Liberalisme, hans
Attraa efter at danne et Ministerium, foraarsagede alt i 1864
et afgørende politisk Brud mellem Favre og Ollivier, der i
sit vidtløftige Værk om det frisindede Kejserdømme ikke har
glemt ham dette Brud, men næsten stadigt lægger ham for
Had.

Mærkeligst er paa dette Tidspunkt Favre's Seergave med
Hensyn til Tyskland. Alt i 1866 aner han Nederlaget ved Kd-
niggråtz og de mindre tyske Staters Opgiven af al indre Uenig-
hed under Nationalkrig mod Frankrig: »Jeg véd, der er Poli-
tikere, som mener, at Frankrig vil drage Fordel af den Kiv,
der vil komme, af den Splid der allerede anes mellem Prøj-
sen og Østerrig og mellem Prøjsen og det med god Grund
krænkede tyske Forbund. Mine Herrer, tro ikke et Ord derafl
Historien lærer os, at Heldet altid er med Den, som forstaar
at gribe det med Voldsomhed. Al Prøjsens Dristighed har

70

været kronet med Held. Østerrig er kastet tilbage i andet
Plan, og da den Mand, som leder Prøjsens Politik, søger at
bringe sine indre Overgreb i Glemme ved Erobringer, saa siger
jeg, at der ber ligger en meget stor Fare for Frankrig, en
aandelig og en haandgribelig Fare«.

Skønt Jules Favre næsten ikke havde udgivet andet end nogle
faa af sine mest bekendte Taler, optoges han i 1S67 i det
franske Akademi, og det tilfaldt ham at tale til Ære for sin
Ungdoms Lærer i Filosofi, sit Forbillede i Veltalenhed, Victor
Cousin. Den stillstiske Kunst, han havde udfoldet som Ad-
vokat og som politisk Taler, regnedes af Akademiet for jævn-
god med den, der lægges for Dagen af en Digter eller Skri-
bent. Og med Rette. Men var Favre end en Ordets Kunst-
ner, en Tænker var han ikke. Cousin havde i Grunden kun
givet hans nedarvede Religiøsitet filosofisk Fa^on: Han troede
som Cousin paa en Morallov, paa ubetingede Pligter. Han
troede som han, at Verdensaltets Bestaaen, den store Kosmos,
og de Magter, om hvilke Cousin havde skrevet sin da berømte
Bog Det Sande^ det Gode, det Skønne pegede hen paa en per-
sonlig Guds Existens, ja beviste den. Han troede endog mere
derpaa end selve Cousin, der havde en Ræv bag Øret. Favre
lod sig da ogsaa henrive til nogle Udfald mod »den sensuali-
stiske Filosofis Udskejelserc, der mindede Ungdommen om de
katolske Avisers Stil og fik Renan's, Taine's, Sainte-Beuve's,
ja Michel et's og Quinet's Elever til at tage til Genmæle.

I Anledning af sin Optagelse i Akademiet maatte Favre mod-
tages i Audiens af Kejseren. Det var et besynderligt Møde:
Den tidligere Beskytter som Undersaat, den forhen Landsfor-
viste som Herre. Rollerne var ombyttede og desuden æn-
drede: Beskytteren var bleven Modstandernes Fører. Ogsaa
rent udvortes set var Mødet besynderligt mellem den saa lidet
kejserligt udseende Statschef og den af Naturen saa kongeligt
udrustede Favre. Hvem der i hine Aar har set Napoleon lU,
mindes den lille korthalsede, kortbenede Skikkelse, der gerne
støttede sig til et Par lange Kammerherrer for at gaa nogle
Skridt mindes Voxmasken med de aldeles udslukte Øjne uden
noget Blik og med den smagløst tilspidsede, vixede Moustache.
Overfor ham Favre, høj og endnu rank med sit udtryksfulde
Ansigt og med dette Haar, der lignede en Krone.

I Favres Papirer findes denne Skildring: Kejseren syntes
mig at være bleven adskilligt tykkere, men iøvrigt at glæde
sig ved blomstrende Sundhed. [Han led dog allerede da, Maj
1868, af sin Stensygdom.J Han ser ilde ud. Hans Hoved sid-

71

der helt nede mellem Skuldrene . . . hans Kinder er hæn-
gende. Hans Haar er blevet tyndt og falder ned paa begge
Sider i flade Tjavser af en skidenblond Farve, der synes kun-
stig. Under denne Audiens, der varede to Minutter, forekom
han yderst forlegen . . . Han sagde til mig: »Jeg tror, jeg
saa Dem sidste Gang i Lejren ved Chalons. Jeg lykønsker
Akademiet til at have optaget en saa veltalende Mand. Deres
Forgænger har skrevet smukke Bøger. Hr. . . . (Hs. Maje-
stæt søgte Navnet; Villemain hviskede med et Buk: Cousin)
— Ja, Hr. Cousin har skrevet en meget smuk Bog. Han
havde meget Talent, megen Fædrelandskærlighed. Det er Skade,
han er død. Døden rammer Alle.« ^ Det blev sagt med en
Forlegenhed, der fik ham til at standse ved hvert Ord, og
dermed var Audiensen til Ende.

Favres Ry havde naaet sit Højdepunkt: hans Anseelse stod
en kort Tid uanfægtet. — Paa dette Tidspunkt lærte han paa
en Rejse i Italien Garibaldi at kende, og han skriver i sine
Rejseoptegnelser: »Intet kan give en Forestilling om denne
heltemodige Naturs Simpelhed, Takt og Ynde, Ansigtet er en
Helgens. Det afspejler kun ædle Følelser, mandig Ærlighed
og Renhed, lutter Tegn paa et Mod, som Intet skræmmer, og
paa den mildeste Ømhed. For øvrigt ikke Spor af Affektation;
han udfører ikke nogen Rolle, og hans Blændkraft er kun den,
at være langt større end han selv formoder. Hans Hjerte
har staaet i Berøring med det Uendelige og har bevaret det
i sig.«

Men saa stærkt Favre end kunde fele med Garibaldi, han
kunde aldrig selv blive folkekær som han. Det var hin indre
Tvedragt i hans Anlæg, som nedbrød hans Folkeyndest, hver
Gang den for et kort Tidsrum var vundet. Han blev beun-
dret af Mængden, ikke elsket. Han havde sit Publikum i de
Kredse, hvor man er fint dannet nok til at kunne tilgive et
stort Talent Modsigelserne i dets sammensatte Væsen; men
han udøvede ingen Virkning paa Masserne.

Hans Ømfølsomhed var saa kvindeligt udviklet, at han vibre-
rede som en Æolsharpe; hele Tyskland haanlo.jo i sin Tid
over, at han fik Taarer i Øjnene under sine Forhandlinger
med Bismarck. Han dækkede forgæves denne overvættes Sen-
sibilitet bag en Maske af Stejlhed, Stolthed og Ironi. Han var
Fritænker; han bekæmpede ethvert Overgreb af gejstlige og
verdslige Myndigheder imod Tankens og Forskningens Frihed,
imod Bogens og Bladets Mænd. Men han havde bevaret sin Mo-
ders Religiøsitet, han havde et aldrig nedkæmpet Hang til Tro

72

paa det Overnaturlige; han var lettroende i Livet som i Reli-
gionen. Og han stødte ved denne Dobbelthed den begejstrede
Ungdom fra sig lige saa heftigt som han til andre Tider til-
trak den.

Han havde saaledes allerede i 1857 midt under sin Ramp
mod Kirkevælden med Begejstring ført Sag for en Frøken
Saint-Féréol de Lamerliére, der for at genopvække Troen havde
vist sig for to naive Hyrder i la Salette med Diadem paa Ho-
vedet iført en Kjole, der var prydet med Kors, Søm, Tænger og
Hammer, med gult Forklæde, gule Strømper, Sko med Blom-
ster — hvorfor Hyrderne var overbeviste om at have set den
himmelske Jomfru selv. En frisindet Præstø Déléon, havde
ikke villet tro, at dette var en Aabenbaring, og havde afsløret
Maskeraden. Frøkenen afkrævede Præsten en Skadeserstatning
paa 20,000 Francs.

Og Favre førte Sagen for hende i Kraft af sin Trang til
at have noget Undeifuldt at tro paa. For ham var det af
Vægt, at »den hellige Jomfru ^avde gaaet med saa lette Fjed,
at Grønsværet neppe var blevet bevæget derved.

I de Taler, han i 1866 og 67 holdt om det romerske Spørgs-
maal, ivrede han mod Pavernes timelige Magt og mod den
berygtede Bulle Sgllabus, Men samtidig protesterede han ikke
mindre stærkt mod »Materialismen«, den filosofiske nemlig, og
bestemte den i Kraft af den almindelige idealistiske Aandsfor-
virring som »Dyrkelse af grov Vellyst og af de Spekulationer,
hvorved enkelte frække Eventyrere beriger sig paa deres Be-
kostning, hvem de narrer ved deres Løgne«.

Næsten hele Frankrigs studerende Ungdom udbrød i et
Vredes-Skrig imod ham dervec Og denne Ungdom, der alle-
rede var under Indflydelse af Mænd som Littré og Berthelot«
havde vanskeligt ved at tilgive ham hans varme Følelse for
Victor Cousins forældede eklektiske Filosofi.

Ungdommen kræver altid Aander, hvis Væsen uden Van-
skelighed lader sig overskue og gennemskue. Den folte sig
dengang stærkt tiltrukken af en populær politisk Smædeskriver
som Henri Rochefort, hvis Vittighed og Giftighed tog ringe
Hensyn til, om de Beskyldninger, han rettede, var i strengere
Forstand sande eller ikke, men som i det mindste ikke under
sine Angreb paa Kejserdømmet generedes af nogen Velvilje
for Kejseren, end ikke af den simpleste Sømmelighedsfølelse
overfor Kejserinden. Rochefort var snart mere folkeyndet end
Favre.

Paa mange forskellige Omraader kom den underlige Dob-

73

belthed i Favres Væsen frem. Han var som Udenrigspolitiker
paa én Gang Realist og Pacifist.

Med det politiske Skarpblik, der udgjorde en Del af hans
medfødte Begavelse, forudsaa han Bismarcks Held, Prøjsens
Væxt, Østerrigs Nederlag, det tyske Riges Oprettelse, men med
sine idealistiske Læresætninger og Illusioner udtalte han sig
(i 1867) mod de staaende Hære, hævdede, at Frankrig burde
afvæbne, idetmindste ruste saa lidt som muligt, da »det stær-
keste Folk er det, som kan afvæbne, eftersom det da kan
bruge al sin Kraft til frugtbare Formaal«. Han kaldte det løs
Tale, at alle Nationer burde afvæbne paa én Gang; Frankrig
maatte som den stærkeste, forstandigste Nation, den, der havde
leveret tilstrækkelige Beviser paa sin krigerske Evne, give Ex-
emplet. Sligt fik jo ingen Følger, da de Fem var magtesløse
og Regeringen gjorde hvad den vilde. Men, det klinger nutil-
dags pudsigt. Ja, i 1869 erklærede han i den lovgivende For-
samling: »Man kan roligt hævde, at Berlinerkabinettet ikke
søger nogen Trætte, ja, at d^/^Am en Strid under Tingenes
nuværende Tilstand skulde opstaa, vilde det ikke være dets
Skylde. Rent formelt var og blev dette jo sandt. Prøjsen
havde overvundet sig til at vige tilbage i Luxembourg-Spørgs-
maalet, og uden Frankrigs afsindige Krav paa en Forsikring
om at ikke heller i Fremtiden nogen Hohenzollern vilde faa
Tilladelse til at bestige Spaniens Trone, vilde Krigen være
undgaaet i Juli 1870. Men reelt var dette jo en politisk Unger-
svends Tale. Den var naturligvis inderst inde heller ikke
ment som andet end som en Ubehagelighed til Frankrigs da-
værende Regering.

Han mer end bødede paa Jl^ begaaede Fejl ved sin beun-
dringsværdige Holdning hin mindeværdige 15. Juli 1870, da det
lovgivende Kammer vedtog Krigen. Han forstod de franske
Ministres forbryderske Dumhed, han anede Bismarcks List,
han havde det næsten ufattelige Skarpsyn, i Kraft af hvilket
han forlangte Emserdepechens Ordlyd meddelt Kamret. Mini-
steren Grammont og Favre's gamle Fælle OUivier svarte kun
med foragtende Taushed, medens hele Salen, skrigende, brø-
lende, overskældte den Mand, som næsten ene gennemskuede
Situationen. Favre lod sig ikke forbløff^e eller forskrække.
Med Harme udtalte han sig imod Emile Olliviers Sorgløshed, da
han »med let Hjertet paatog sig Ansvaret for denne Krig, og
han spurgte: Hvorledes staap Frankrigs Ære paa Spil i denne
Sag? Hvilke Beviser gives der os for, at den gør det? Hvor
er den officielle Depeche? Hvor er Redegørelsen for den For-

74

handling, under hvilken vor Ambassadør har felt vor natio-
nale Værdighed krænket i sin Person? Det er hvad Interesse
og Pligt byder os at undersøge. Men man har fra denne Tri-
bune ikke forelagt os andet end et Telegram, og vi véd, hvil-
ken syndig Brug man kan gøre af Telegrammer.

VIII

I den sidste Halvdel af 1839 havde Jules Favre lært den
da 26aarige Jeanne Charmont at kende. Ikke længe efter kom
hun til ham for at bede ham føre hendes Separationsproces,
Hun havde levet i et ulykkeligt Ægteskab med en Klædehandler
Vemier og havde med ham en Datter.

Jules Favre førte Processen og vandt den. Men den fran-
ske Lov kendte, som i vore Dage den italienske, ikke Skils-
misse. Vemier bosatte sig i Algier. Bekendtskabet mellem
Jeanne Charmont og Jules Favre udviklede sig til en For-
bindelse som, ømmere og lidenskabeligere end de fleste regel-
rette Ægteskaber, varede fulde tredive Aar og først opløstes
ved hendes Død. Skønt indadtil lykkelig blev imidlertid denne
Forbindelse ved sin retslige Ugyldighed en stadigt rindende
Kilde til Genvordigheder og Sorger for Favre.

I mange Aar kunde Parret for Samfundsfordommens Skyld
ikke bo sammen. 1845 fødtes en lille Pige, Gabrielle, der an-
meldtes som Datter af unævnt Fader og Jeanne Charmont«
rentiére, 32 Aar gammel. Den unge Moders Helbred var ikke
stærkt og forværredes ved den Uro, hun nærede for Favres
Liv under Revolutionen 1848. Hendes Kræfter var endnu ikke
genoprettede, da hun i 1848 fødte Sønnen Jules.

Efter Statskupet tog Favre, hvis Frihed som andre Folkere-
præsentanters var truet, Ophold udenfor Paris i Rueil, og her
flyttede da Parret i Stilhed sammen i et Landsted, som Fav-
res daværende Ven, Advokaten Laluyé havde udsøgt til ham
og købt for ham ved Siden af sit eget Hus. »Fru Julie«, som
Jeanne Charmont lod sig kalde, trivedes godt paa Landet og
følte sig saa lykkelig ved Samlivet, at Parret derefter ogsaa
bosatte sig sammen i Paris.

Endnu følte Favre dog Fordommens Tryk som saa stærkt,
at hans Livs Hemmelighed nødte ham til at lukke sit Hus
for Venner og Bekendte. Da han Ingen modtog, gik han selv
ikke ud, besøgte kun en enkelt Familie, han kendte fra Lyon,
men saa end ikke den hos sig. Kun naar han i de følgende

75

Aar tilbragte Maj— September i Rueil, kom adskillige Venner
til ham. Mest var det dog kun Naboen, han omgikkes. Favre'
og Laluyé blev næsten uadskillige, saa meget mere som deres
Damer kom udmærket overens.

Favres stadigt voxende Ry vanskeliggjorde efterhaanden et
saa tilbagetrukket Liv. Efter 1860 førte han Hus, og Fru
Julie modtog ved hans Side som Værtinde, dog med en lidt
alvorlig og sørgmodig Værdighed. Da Favre 1865 købte sig
en Ejendom i Berri, befandt hun sig helst og bedst dér. Hun
bebrejdede sig at være en Hindring paa hans Vej i Paris. Saa
mange der end paa hendes Modtagelsesdag besøgte Huset, gen-
gældte hun dog af Frygt for Krænkelser eller Sammenstød
aldrig noget Besøg.

For Laluyé var det Uregelrette i Parrets Samliv ikke nogen
Hemmelighed. Han vidste ogsaa, at Maaden, paa hvilken Favre
havde ladet sine to sidste Børn indføre i Statens Civilregistre,
ikke var korrekt Af Ulyst til at omtale sin Venindes tid-
ligere Ægteskab havde Favre nemlig i August 1849 anmeldt
Sønnen Jules som Barn af Frøken Jeanne Charmont, 37 Aar
gammel, og af Jules Favre, 40 Aar gammel. Advokat, ikke
gifte. Af Uvilje mod at skulle anmelde sine Børn som uægte
havde han dernæst — med en værre, om end højst uskyldig,
Usandhed — i November 1855 anmeldt sin lille Pige, Gene-
viéve, som Datter af Jules Favre, Proprietær, 46 Aar gammel,
og Jeanne Charmont, hans Ægtefælle, 44 Aar gammel, begge
bosatte i Paris, gifte i Dijon (Cote-æOr).

Venskabet med Laluyé bristede uden nogen Skyld fra Jules
Favres Side.

Da han i 1864 i en Retssag varetog Vennens Interesser,
blev han af denne grovelig beskyldt for at have tage Mod-
partens Parti, blot fordi han vægrede sig ved at betegne denne
som >en uhæderlig Mand«, hvad han ikke var. Da Laluyé
i den Anledning rettede Ukvemsord imod ham, kunde Jules
Favre i sin Tillidsfuldhed ikke finde nogen Mening deri, søgte
Laluyé, fandt hans Dør lukket for sig, og skrev ham et rø-
rende Brev til, hvori han udtaler, hvor umuligt det falder
ham at tro paa et Omslag i Vennens Følelser: >Vi kan nære
forskellige Anskuelser; men vore Hjerter maa altid mødes, og
jeg sender Dem hermed det kærlige Udtryk for den Følelse,
der fylder mit. Jeg kan ikke paabyrde Dem mit Venskab,
men jeg kan bevare det for Dem, skønt jeg lider under at se
det saaledes miskendt«.

76

Nogle Aar efter bar Laluyé sig værre ad. Han havde i
sin Tid ved Misbrug af Favres Tillid til ham faaet denne til
at optræde i en Sag, der ved Dom af Appelretten var endelig
afgjort. Han brugte nu dette Fejlgreb mod sin Nabo, ja han
benyttede sig af dennes Fraværelse til at erklære en Del af
hans Grund for sin og lade visse Arbejder udføre paa den.
Heraf en Retssag, der medførte det afgørende Brud, et Brud,
der fik de smerteligste Følger for Favre.

Et andet Venskab kom ligeledes til at gribe ind i hans
ofifentlige Liv. Fra 1851 havde han været nær Ven af en vel-
havende Mand, Alphonse Odiot, der laa i Strid med sin Fa-
milie. Favre satte — som det er blevet godtgjort — al sin
Takt og sin Overtalelsesevne ind paa at forsone Odiot med
Familien. Da det viste sig uopnaaeligt, mente han at skylde
sin nære Ven at føre hans Sag — en hel Række Processer —
dog med alt sømmeligt Hensyn til hans Slægt. Det varede
fra December 1851 til Juli 1858, da Retten i Orleans afgjorde
Sagen.

Favres Uegennyttighed var et Ordsprog. Selv hans bitre
Uven, Emile OUivier, fortæller dette Træk af ham: En Dag«
da han i Retten skulde føre en grim Proces for en af sine
Rlientinder, sukkede han af Kedsomhed og Forpinthed. Hvor-
for skiller De Dem dog ikke af med det Kvindemenneske?
spurgte en af hans Kaldsfæller. — »Det er jo ikke muligt,
svarte Favre, hun betaler mig ikke.«

Odiot havde villet testamentere Favre sin Formue. Men
en fælles Ven havde fraraadet ham det med Ordene: »Efter-
lad ham ikke nogen Arv. Han fragaar den blote Da Odiot
i 1860 døde, efterlod han da Favre kun et Uhr, med Ind-
skrift: »Lad ethvert af dets Slag sige dig, hvor højt jeg
har elsket dig«. Derimod efterlod han sin hele Formue til
Favres Familie, eller som han i Testamentet udtrykte det* »til
Børnene af den Dame, vi plejer at kalde Fru Julie (de Ma-
dame dite par nous Julie), boende Rue d*Antin No. 19«. Han
udnævnte Favre til sin Testamentsfuldbyrder.

Favre var i høj Grad forstemt over Testamentet, men mente
ikke at have Ret til et berøve sin Hustrus Datter og sine egne
Døtre en Medgift. Han opsøgte da Sønnen, Charles Odiot og med-
delte denne sine Skrupler. De bley enige om at trods Testa-
mentet skulde Halvdelen af Formuen tilfalde Familien, Resten
deles mellem Fru Julies fire Bern. Familien Odiot var i den
Grad tilfreds med denne Overenskomst og nærede en saadan
Tillid til Favre, at den overlod den hele Ordning til ham.

77

Det faldt den end ikke ind at benytte sig af den uregelrette
Personbetegnelse >den Dame, vi plejer at kalde«.

Der vilde imidlertid kunne opstaa Vanskeligheder ved de
uensartede Formuleringer af de fire Fødselsattester, i hvilke
Jeanne Charmont var saa forskelligt betegnet. I Datteren Ga-
brielle's var jo desuden Favre forbleven unævnt; han havde
bødet derpaa ved i 1858 at anerkende denne Datter. For at
iaa Forholdene klarede, forelagde Favre Sagen for Domstolene.
Disses Rendelse gik ud paa, at han burde opfattes som lovlig
Repræsentant for alle disse mindreaarige Børn.

Under disse Retssager var det uundgaaeligt, at Kejserdøm-
mets Embedsmænd gjorde Bekendtskab med Jules Favres van-
skelige Stilling som levende ægteskabeligt med en Dame, hvem
Forholdene umuliggjorde ham Ægteskab med. De forblev hel-
ler ikke uvidende om de alvorlige Urigtigheder, hvori han i
to Erklæringer havde gjort sig skyldig. De ansaa det for uvær-
digt at gøre Væsen af dem, og Kejseren selv var, som Ollivier
meddeler os, underrettet om dem. Han følte sig jo imidler-
tid Jules Favre forbunden fra den Tid af, da denne med sin
stærke Retssans havde talt for Gyldigheden af hans Valg, og
var med alle sine Fejl for højsindet til at lade Sligt blive gjort
gældende mod Oppositionens ridderlige Fører, der aldrig havde
rettet sine Angreb mod Kejserens Person.

Da kort før den tysk-franske Krigs Udbrud Jules Favre
vendte tilbage fra det Triumftog gennem Algier, hvortil en
simpel Rejse, han foretog, havde udviklet sig, ramtes han af
den Efterretning, at >Fru Julie« pludselig var død 10. Juni
1870. I den trykte Rundskrivelse, han efter fransk Skik om-
sendte til sine Bekendte, kaldte han hende af Respekt for
hende og deres Børn Madame Jules Favre, skønt selve Døds-
attesten lød paa Jeanne Charmont, 58 Aar gammel, Hustru til
Hr. Vernier.

IX

Da Efterretningen om Udfaldet af Slaget ved Sedan og om
Kejserens Tilfangetagelse naaede Paris, overdrog Oppositionen
det enstemmigt til Jules Favre^ i Kammeret at kræve Napoleon
ni's Afsættelse.

I Nattemødet mellem 3. og 4. September 1870 og uden at
en eneste Stemme hævede sig imod ham i dette Kammer,
som havde afbrudt enhver af hans Taler med Ukvemsord,
læste han fra Tribunen Republikanernes Manifest, der for-
kyndte Kejserdømmets Fald og Nødvendigheden af en fore-
løbig Regering.

78

Under Kammerets Dagsmøde den 4. September oversvøm-
mede om Eftermiddagen ved Totiden Folkemasser Deputeret-
kammeret og forlangte Kundgørelse af Kejserdømmets Ophør.
Hjulpet af Gambetta banede Favre sig Vej til Tribunen og
tilraabte Mængden: »Ønsker I Borgerkrig eller ikke?c En Uro
greb ham for at de ophidsede Masser, der førtes af Kommu-
nens senere Ledere, skulde kaste sig over de kejserligt sindede
Repræsentanter og nedsable dem. For at undgaa Blodsud-
gydelse raabte han: A kan ikke udraabe Republiken her. Det
maa ske fra Raadhuset.c Og da Hoben truende skreg: Til
Tuilerieme! (hvorfra Kejserinden endnu ikke havde haft Tid
til at flygte) raabte Favre: Til Raadhuseti Til Raadhuset! og
under Raabet: Leve Favre I gik han og Jules Ferry i Spidsen,
og drog Folkemasserne efter sig den lange Vej over Concorde-
pladsen til Hotel de Ville. Ferry havde end mere end Favre
frygtet, at de Voldsomste nu vilde tilrive sig Magten. I sit
Indlæg for Undersøgelsesdomstolen angaaende Den nationale
Forsvarsregerings Handlinger udtaler Jules Ferry: >Hr. Jules
Favre var da i Besiddelse af en Popularitet som han ikke
før havde havt og ikke har genfundet siden. Han var virke-
ligt baaret af den herskende Folkeviljes brede Strøm, og det
var tilstrækkeligt, at han viste sig, for at alle de Herrer Volds-
mænd steg jied fra de Forhøjninger, hvorpaa de havde hisset
sig op, og forsvandt i Skyggen c.

Favre paatog sig efter det almindelige Ønske den vanske-
ligste Opgave og det tungeste Ansvar, idet han, som forud
var Indenrigsminister, under disse Omstændigheder, med den
allevegne sejrrige Fjende i Landet, overtog Udenrigsministeriet
Han havde et Øjeblik haabet paa Italiens Venskab, om han
end før nogen anden havde forudset dets Kulde. Han haa-
bede derefter idetmindste at opnaa en taalelig Fred. Kongen
af Prøjsen havde jo erklæret, at han førte ikke Krig mod
Frankrig, men mod det kejserlige Dynasti, og det kejserlige
Dynasti var ikke mere. I sit Hjertes Uskyld tænkte han sig
Muligheden af at Sejerherren vilde nøjes med en Skadeser-
statning, og udtalte derfor det ulykkelige Ord: »Ikke en Fod-
bred af vor Jord, ikke en Sten af vore Fæstninger c, der alle-
rede dengang syntes flere af hans Fæller uklogt; men det
billigedes som vækkende og ansporende af endnu flere, der-
iblandt af selve Overgeneralen Trochu, skønt denne ingen Til-
lid nærede til Muligheden af et fortsat Forsvar.

Da alle Stormagters Regeringer afslog at mægle for Fran-
rig hos Sejerherren, besluttede Favre at gøre et sidste, per-

79

sonligt Forsøg paa at faa denne i Tale, inden Paris var inde-
sluttet og Belejringen begyndte. Han tilstillede den engelske
Udenrigsminister en fortrolig Note, som burde overrækkes
Tysklands Gesandt i London, i hvilken han anmodede Grev
Bismarck om en Sammenkomst for om muligt at opnaa
en Vaabenstilsland og en Forhandling om Fredsbetingelser.
Bismarck svarte vel saare forbeholdent, og betonede, som
saa mange Gange siden, at Regeringen i Paris hverken var
anerkendt af Folket eller af Hæren, medens Napoleon III for
Magterne endnu var Frankrigs Suveræn. Imidlertid afslog han
ingenlunde at modtage en Repræsentant for Frankrigs nuvæ-
rende Styrelse. Saa begav Favre sig da, udrustet med et Lejde-
brev fra den franske Krigsminister, i en Vogn med to Heste
paa Vej for at søge det prøjsiske Hovedkvarter, hvis Belig-
genhed man ikke kendte. Han havde sin Kabinetschef, sin
Sekretær og en Stabsofficer med sig. De naaede de prøjsiske
Linjer, blev henviste til Villeneuve-Saint-Georges, hvor Gene-
ralen (v. Tompling) skulde findes, men hvor de maatte vente
flere Timer paa ham. Af ham erfor de, at Kongen og Bis-
marck var langt derfra i Meaux. De maatte overnatte. Bis-
marck, der var bleven underrettet, anmodede høfligt Favre
om at komme til Meaux. Kørselen var lang og møjsom gen-
nem en af Krigen hærget Egn. Da Hovedkvarteret imidlertid
pludselig havde maattet forlade Meaux, havde Bismarck dér
efterladt et Brev, hvori han bad Favre om at møde ham i
Ferriéres. Denne naaede en ødelagt Bondegaard. Kort efter
ankom Bismarck til Hest, ledsaget af adskillige Ryttere af
Kongens Stab. Han steg af Hesten og hilste artigt. Favre
foreslog ham at samtale i den ødelagte Gaarde men paa An-
visning af en Bonde gik man ti Minutter til Herregaarden
Haute-Maison.

Der gives forskellige Skildringer af Jules Favres Ankomst
til Ferriéres og af Mødet mellem ham og Bismarck. Moritz
Busch skriver i sine Erindringer om Bismarck: >Vi mødte en
med to Heste forspændt Vogn, i hvilken der sad en prøjsisk
Officer med tre civile Herrer. Den ene af disse Herrer var
en allerede aldrende Mand, hvis graasprængte Skæg dannede
Rammen om en Mund med fremspringende Underlæbe. c Paul
Matter skriver i sit Værk Bismarck og hans Tid: > Ingen Mod-
sætning kunde være mere slaaende end den mellem de to
Mænd paa denne Landevej midt imellem disse Ruiner, midt
i denne Ødelæggelse. Bismarck rank og høj, i sin Kyradsér-
Uniform og sine store Støvler; Blikket haardt under de ud-

80

staaende Bryn. Jules Favre i støvet sort Frakke, med daar-
ligt børstet Hat, med bøjet Holdning; det fine Taler- Ansigt
sorgfuldt af Bekymringer for Fædrelandet.!

Det var en modig Handling af Favre saaledes at begive sig
til det prøjsiske Hovedkvarter for at forhandle med en i alle
Maader overlegen Modstander.

Den første Samtale varede kun en Time. Favre udtalte sit
Haab om at naa til en hæderlig Overenskomst, der kunde
forebygge uoverskuelige Ulykker. Bismarck krævede straks
Strassburg, > Nøglen til Tysklands Huse, og det hele Elsass
som aldeles uundværligt for Tysklands Sikkerhed.

Dagen efter genoptoges Samtalen i Ferriéres. Bismarck dvæ-
lede ved det franske Folks ustadige og angrebslystne Karakter.
Frankrig savnede Statsmænd; Favre selv, som skyldte en Re-
volution sin Stilling, kunde være fejet til Side imorgen. Favre
svarte med at udtale den Opfattelse, at Bismarck stod som
Redskab for Napoleon IIl's Politik og syntes at ville paatvinge
Frankrig denne paany. Bismarck protesterede. Hans Tone
var efter Favres eget Vidnesbyrd rolig, fri for enhver Lyst til
at saare; han var ikke blot høflig, men undertiden næsten
hjertelig mod Favre som Person. Han beflittede sig paa en
velvillig Haardhed, viste sig ubøjelig uden Sindsbevægelse, kun
gennemtrængt af en dyb Magtiølelse.

Forhandlingerne om en Vaabenstilstand maatte dog strande.
Som Betingelse for den krævedes af Bismarck Overgivelse af
alle de belejrede Fæstninger i Vogeseme, Overgivelse af Strass-
burg og Overlevering af Byens Garnison som Krigsfanger, ende-
lig som Pant med Hensyn til Paris Overgivelse af et af Hoved-
stadens Forter.

Belejringen fulgte, hvis vanskeligste og værste Dag for
Favre vel var den 23. Oktober, da oprørske Masser under An-
førsel af Flourens stormede Raadhuset og krævede af Favre,
at han skulde træde tilbage som Minister. Favre og Jules
Simon blev tagne tilfange og Ordre givet til øjeblikkeligt at
nedskyde dem, ifald der gjordes Forsøg paa at befri dem.

Det rolige og sublime Mod, som Favre den Dag viste, gør
den til en af de smukkeste Dage i hans Liv.

I Januar 1871 havde Favre overfor Trochu's Opfattelse af
Forholdenes Udsigtsløshed gjort Alt for at bevæge Paris' Com-
mandant til større Virkelyst. Men da han havde sat sin Vilje

81

igennem og 19. Januar det sidste Udfald ved Buzenval var
slaaet tilbage, maatte han Kl. 4 om Morgenen meddele sine
Kolleger i Ministeriet, at enhver Mulighed for yderligere Kamp
var udelukket. For at Befolkningen ikke skulde rase imod
den nødvendige Kapitulation meddelte han Paris's Borgermestre,
at der ikke fandtes Næringsmidler for længere Tid end til den
1. Februar.

Det blev da nødvendigt at forhandle med den sejrrige tyske
Krigsmagt. Men hvem skulde gøre det? Naturligvis trykkede
Alle sig derfor. Forgæves gjorde Favre gældende, at Byraadet
i Paris atter og atter havde krævet Delagtighed i Regeringens
Beslutninger, og at ingen var bedre egnet til, som den pari-
siske Befolknings Repræsentanter, at sikre denne taalelige Vil-
kaar. Borgermestrene afslog haardnakket at være dem, som
skulde overbringe Prøjserne Nøglen til Paris. Trochu afslog.
Vinoy, der afløste ham som Overbefalingsmand, afslog ikke
mindre haardnakket. Ingen vilde paatage sig det upopulæreste
og sørgeligste Hverv. Favre overtog det da med den Evne
til under de pinligste Forhold at gøre sin Pligt, som svarede
til det Storladne i hans Natur, og med den høje Ligegyldig-
hed for Miskendelse, som var et Udslag af det Ypperste i hans
Væsen.

Anden Gang at opsøge en Modstander som Bismarck, og
nu for at drøAe en Overgivelse, som maatte ske, altsaa ske
paa Naade og Unaade, især dersom Fjenden vidste Besked
om Tilstanden i Paris — ingen Opgave kunde være mere ned-
slaaende, mere fortvivlet.

Nogle Minutter efter Favre's Ankomst til Versailles i Hotel
de Jesse, hvpr Kansleren boede, indfandt Bismarck sig. Kap-
tajn d'Hérisson, hvis Paalidelighed og Upartiskhed dog er
stærkt anfægtet, giver følgende sandsynlige, men lidt farvede
Skildring af Sammenkomsten: »Bismarck bar de hvide Ky-
radsereres Uniform, hvid Tunica, hvid Kasket med gul Tur-
ban. Han saa ud som en Kolos. Hærdebred, snørt i sin
Uniform, sprudlende af Sundhed og Kraft, knuste han med
sit Naboskab den krumbøjede, lange, magre, utrøstelige Ad-
vokat, der ikke tog sig ud i sin sorte Frakke, som allevegne slog
Folder, og over hvis Krave det lange hvide Haar strømmede
ned. Kansleren, der i Almindelighed førte Underholdningen,
forvildede sig ind i alle mulige Æmner, talte uden længe at søge
sine Ord, fandt det rette og det stærkeste Udtryk. Over-

Georg Brandes: Napoleon og Garlbaldl. 6

82

for ham udtrykte Favre sig mere flydende, dog med samme
Fasthed.«

Umiddelbart før Bismarck indfandt sig, havde han, da Favres
Komme blev meldt ham, fløjtet et Hallali, og til de Tilstede-
værende sagt: Dyret er nedlagt.

For at berøve Favre enhver Udsigt, anvendte Kansleren
samme Fif som alt i Ferriéres, erklærede, at Kong Wilhelm
allerede havde indledet Underhandlinger med Napoleon III, og
fremhævede Nødvendigheden af at sammenkalde Kejserdømmets
lovgivende Kammer til Indgaaelse af Vaabenstilstand og Slut-
ning af Fred.

Det lykkedes Favre at skjule for Bismarck, hvor truet Paris
var af den nære Hungersnød og at opnaa Kanslerens Minde
til Valg og Sammenkaldelse af en ny lovgivende Forsamling.

Bismarck krævede, at hele Garnisonen skulde være krigs-
fangen, Nationalgarden skulde afvæbnes, de tyske Tropper holde
deres Indtog i Paris. Det er bekendt, hvor meget det ved
møjsom Forhandling lykkedes at faa slaaet af paa disse Krav.
Ikke sjældent gjorde Bismarck ogsaa i sandt forsonlig Aand
sig til Favres Talsmand overfor den store Generalstabs For-
dringer.

Bismarck havde imidlertid Ret, da han ikke blot i sin, men
i Frankrigs Interesse overfor Favres Idealisme krævede Natio-
nalgardens Afvæbning, og i sit drøje Sprog sagde: Tro mig.
De gør en Dumhed. Før eller senere kommer De til at regne
med de Geværer, De lader blive i disse gale Menneskers
Hænder.

Favre havde til Undertegningen af en Vaabenstilstand for-
langt Medvirkning af en General. Da hverken Trochu eller
Vinoy vilde ledsage ham, indsneg der sig en Tvetydighed i
Vaabenstilstands-Textens Ordlyd, som senere blev anvendt til
Vanære for Favres Navn.

Oprindeligt var det Hensigten, at Favre kun skulde slutte
Vaabenstilstand for Parises Vedkommende; senere lod han sig
af Bismarcks overlegne diplomatiske Kløgt forlede til at ud-
strække den til hele Frankrig.

Texten indledes med Sætningen: >Vaabenstilstanden er al-
mindelig; den begynder i Paris den Dag idag, i Departemen-
terne om tre Dage.« Men med Vilje indførte Tysklands Re-
præsentanter i dens første Artikel en Bestemmelse, der stod i
Strid med dens indledende Ord og som Frankrigs Repræsen-
tanter med dadelværdig Tillid maa have opfattet som gældende
blot for de Par Dage, der nødvendigt maatte hengaa, indtil

83

de østlige Hæres Stilling kendtes. Efter den første Sætning
kom der til at staa: »Afgrænsningslinjen imellem de krigsfø-
rende Hære skal drages, saasnart de underhandlende Parter er
oplyste om de militære Operationers nærværende Stilling i
Departementerne C6te d'Or, Doubs og Jura.« Men saa tilføjes:
>De militære Operationer i Departementerne Cdte d'Or, Doubs
og Jura, ligesom Belejringen af Belfort, fortsættes uafhængigt
af Vaabenstilstanden indtil det Øjeblik, da man er bleven enig
om Afgrænsningslinjen, hvis Dragning gennem de tre anførte
Departementer er forbeholdt en yderligere Forstaaelse.«

General Valdan var nærværende og havde mærkeligt nok
Intet at indvende. Favre var yderst medtaget, stolede, hvad
de militære Enkeltheder angik, paa den General, han medførte,
og anede ikke Uraad. Han forstod ikke, at for Bismarck gjaldt
det om at bemægtige sig Belfort inden Fredsslutningen.

Den Fabel blev da dannet, at Favre helt havde glemt Frank-
rigs Østhær, og dette sattes i Omløb ikke blot af det konser-
vative Parti, men af de fremskredne Republikanere omkring
Gambetta; Generalerne og Militærpartiet udbredte Fabelen for
at give Favre Skyld for de franske Nederlag. Den offentlige
Mening gik snart stormende i samme Retning, og saaledes
blev Favre i sine ti sidste Leveaar en af Frankrigs ringeagtede
næsten glemte Mænd. omspunden af Løgne.

Nogen praktisk Betydning fik som bekendt Forsømmelsen
slet ikke. Belfort holdt sig og forblev fransk.

Neppe var nu Vaabenstilstanden undertegnet, før Favre, der
ganske blev ladet i Stikken af sine Kollegaer, maatte arbejde
Dag ud, Dag ind med Bismarck og ene bære Vægten af de
udfyldende Forhandlinger. Jernbanedirektørerne erklærede det
for umuligt at skaffe Brød til Paris før d. 15. Februar. Favre
Dødedes da til at afsløre Bismarck hele Sandheden, og til i
sex Dage uafbrudt at arbejde med Jernbanebestyrelserne, Po-
Utimesteren og Handelsministeren: 4. Februar naaede det før-
ste Tog med Næringsmidler da Nordbanegaarden.

Men en ny uforudset Vanskelighed opstod. I Vaabenstil-
stands-Texten var det fastslaaet, at Valgene skulde være fuld-
stændigt fri. Dog 2. Februar udstedte Gambetta egenmægtigt
et Dekret, der bestemte, at Kejserdømmets Embedsmænd ikke
kunde vælges. Bismarck blev oprørt over dette Brud paa
Tro og Love og vilde tilbagekalde Vaabenstilstanden. Favre maatte
love ham, at Regeringen i Paris vilde underkende Delegatio-
nen i Bordeaux. Men Kansleren svarede, at Valg d. 8. Februar
under disse Forhold var umulige; han henvendte sig direkte

6*

S4

til Gambetta og berøvede derved Regeringen i Paris al Aatori-
tet. Hvad Favre mest af alt frygtede, var Valgenes Udsæt-
telse, og hertil kom nu, at hans Kolleger, der var yderligt
opbragte paa Bismarck, var højst utilbøjelige til at støtte denoe
mod Gambetta. Jules Favre fik dog Ministeriet overbevist om
Nødvendigheden af at erklære Gambettas Dekret for ugyldigt,
og den 6. Februar traadte Gambetta tilbage.

Samme Dag skrev Felix Pyat's Blad Le Vengeur: >Hr. v.
Bismarck, der i Samraad med Jules Favre og hans Medskyldige
fastslaar de kejserlige Embedsmænds Valgbarhed — det er
den Afgrund af Skam, hvori vi er sunkne.«

1. Februar havde Favre indgivet sin Afskedsbegæring som
Indenrigsminister for som Udenrigsminister helt at hellige sig til
Forhandlingerne med Tyskland. Men allerede gav Parises Be-
folkning ham Skylden for Kapitulationens Skændsel og Kval.

XI

En drønende Skandale gav i dette Øjeblik deo offentlige
Uvilje imod ham Fasthed, Form og Flugt.

Paa selve Valgdagen d. 8. Februar begyndte Le Vengeur en
Række aabne Breve til Jules Favre, overskrevne Falskneren.
De var undertegnede af Milliére, som valgtes ind i Kammeret
og senere blev Medlem af Kommunen. Deres Voldsomhed
var uhørt og velberegnet. De afslørede — med Bilag af Akt-
stykker — de Uregelmæssigheder, Favre havde begaaet ved
Anmeldelsen af sine tre Børns Fødsel. Laluyé havde skaffet
Bladet Afskrifterne. Millére kaldte disse Dokumenter Falik-
nerier og vilde nu vise, at Favre havde begaaet dem for at
tilrane sig sin Ven Odiots Formue, og at han kun havde naaet
sit Maal ved at Kejserdømmets Embedsmænd havde set gen-
nem Fingre med hans Forfalskninger.

Milliére skriver f. Ex.: >I mit sidste Brev har jeg leveret
urokkeligt Bevis for at De er Forfalsker af offentlige Aktstyk-
ker og at De følgelig er hjemfalden til Tugthusstraf, hvoraf
atter følger, at Frankrigs Skæbne nu ligger i et Tuglhuslems
Haand, eller, hvad værre er, i en Forbryders, der end ikke
har en frigiven Tugthusfanges Udsoning af sin Straf at rose
sig af. — Jeg har endnu tilbage at vise, hvilke vanærende
Midler De har anvendt for at sikre Dem Udbyttet af Deres
Forbrydelser, og at den Velstand, De nyder, er dens Resultat.
Jeg skal rive Hyklermasken af Dem osv.«

Naar senere Edouard Drumont i La France Jaioe uden Spor

85

af Bevis gav Favre Skyld for vilkaarligt at have ladet Laluyé
fængsle under Kommunen, ja for at have foraarsaget Milliére's
Død nnder Versailles-Troppemes Erobring af Paris, saa gjorde
han sig kun til et forstærkende Ekko for den saakaldte oflfen-
lige Mening om hvad man kunde vente sig af Frankfurter
Fredens Undertegner.

At den Mand, som til den sidste Stund havde protesteret
mod Krigserklæringen, blev gjort ansvarlig for Krigens Gang
og dens Følger, er dog i psykologisk Henseende næsten det
mindre interessante. Lærerigere er dette:

Nogle og tredive Aar forinden havde Jules Favre lært en
ang Kvinde at kende, som siden da var forbleven uopløseligt
forbunden med ham. De havde i tredive Aar holdt sammen
og i Fællesskab opdraget tre Børn. Men lige saa uopløseligt
som deres Forbund, var hendes gyldige Ægteskab med en
Mand, fra hvem hun for mer end en Menneskealder siden
var bleven lovligt separeret. Paa hendes og Favres Samliv
var intet andet at udsætte end at de paa Grund af en foræl-
det Lovgivning ikke havde nogen Ægteskabskontrakt liggende
i deres Skuffe.

Ikke desmindre lykkedes det et Aar efter hendes Død, to
og tredive Aar efter Indgaaelsen af deres Pagt, i Europas efter
^en Mening mest oplyste og i ethvert Tilfælde i Kønsspørgs-
inaal fordomsfrieste Land at rejse en Storm mod Jules Favre
som Falskner og Tugthuskandidat, fordi han én Gang havde
betegnet sig og hende som gifte, en anden Gang havde kaldt
hende Fru Jules Favre. Dér holdt 1871 Europa, som forar-
-gedes over de nordamerikanske Fristater, da for faa Aar siden
Gorki og Fru Andrejeva efter en Forbindelse, der havde varet
mangfoldige Aar, ikke kunde faa Plads paa noget Hotel i New
York.

Og saa naturligt var det Livet igennem faldet Jules Favre
at betragte en uregelret Forbindelse mellem Mand og Kvinde
som adlet ved Personernes Færd, at vi har set ham haard-
nakket betegne Armand Carrels Elskede som Fru Carrel.

Det maa siges til Henri Rocheforts Ære, at han, da Stor-
men brød løs mod Favre, skrev: >I Regeringen som udenfor
den har jeg bekæmpet Hr. Jules Favre, og Alt tyder paa, at
jeg vil bekæmpe ham længe endnu. Ikke desmindre har jeg
med en uovervindelig Trang til at kaste op læst en Række
næsten ufattelige Angreb, der er bleven offentliggjorte af et
Blad, der tilhører vort Parti og som gaar ud paa at vanære
Hr. Jules Favre og hans Familie. Alle Republikanere vil

86

dele vor Væmmelse, At blande en Kvindes Navn ind i rent
politiske Spørgsmaal og ville skade uskyldige unge Pigers
Fremtid, det er en Fremgangsmaade, som desværre ikke kan
overraske hos Den, der har undertegnet disse uværdige Afslø-
ringer. Men vi begriber ikke, at Hr. Felix Pyat har villet
oflfenliggøre slige Infamier i sit Blad.«

For en Gangs Skyld fandt Rochefort Skældsord utilladelige
og indtog overfor en Modstander en ridderlig Holdning.

XII

Jules Favres Liv gik hen i den politiske Kamps Agitation
og Tumult, baaret oppe af Advokatvirksomhedens Anstrengel-
ser, der i Frankrig er halvt en dramatisk Talers, halvt en
Skuespillers uafbrudte Ageren for Skranken.

Dette Liv var stort anlagt og gennemført med Alvor og
Stil. Favres Karakter, hvis Væsen var ubrødelig Fasthed, stod
i Højde med hans overordentlige Evne som Taler. Hans
Levned falder i en højst urolig Tid: Julirevolutionen, 1848,
Statskupet, Kejserdømmet, dets Fald. Selv tager han Del i
alle sit Lands Begivenheder, efterhaanden mer og mer som
ledende Personlighed, af og til som afgørende Fører, dog aldrig
helt ene. Han har med Armand Carrel bekæmpet Julimonar-
kiet, med Ledru-Rollin indført den almindelige Stemmeret i
Frankrig, med Victor Hugo været en af Hovedmændene for
Modstanden mod Statskupet, med Ernest Picard været Sjælen
i Oppositionen mod Kejserdømmet, med Gambetta grundlagt
den tredie Republik. Den Livskraft, den har, skyldes fra
først af de Mænd, der som han satte et Liv ind paa at skabe
den.

Han var en Politiker af høj Rang, en stor republikansk
Skikkelse.

Men det blev Gambetta, som fik Statuer, ikke ham. Det
blev Gambetta, som huskes, mens Favre glemmes. Ikke fordi
Gambettas Evner var saa meget større. Ikke heller fordi Gam-
betta var saa meget heldigere. Da han sildigt naaede en Før-
steministers Stilling, styrtedes han næsten strax, i Kraft af
den Menneskenes Misundelse, der i vore Dage er hvad Gu-
dernes Misundelse i Oldtiden sagdes at være, den Magt, som
jævner. Dog Gambetta blev staaende i Eftertidens Bevidst-
hed, fordi han var et Eneste, et stort Temperament, og fordi
han havde imponeret Franskmændene ved sit Temperament.
Gambetta var født under en gunstig Stjerne: han kom, saa.

87

vandt, tabte og vandt. Favre tabte, vandt, tabte, vandt, tabte . . .
bestandig paany.

Han var inderst inde ufolkelig, fordi ban ikke var enkelt,
ikke heller enfoldig. Det er de store Enfoldige eller de store
Enkelte, som i Længden sejrer.

Han var fast, men tillige blød. Han havde ikke blot Ka-
rakter og Forstand, men Hjerte, og Hjertet er den sande Blind-
tarm, som det er sikrest at exstirpere, for Den, der ikke vil
adsætte sig for Misforstaaelse og Miskendelse i det offentlige
Liv.

Intet har skadet Favre i Samtiden og i Eftermælet mere
end de Taarer, der traadte frem i hans Øjne, da han hørte
Bismarck med Sejrherrens Myndighed kræve Ydmygelsen af
det Land, som hvis Repræsentant han stod der, og som han
havde forgudet. Man vidste i en Snes Aar ikke andet om
ham end den Latterlighed: en Diplomat, der stod og græd.

Og saaledes hans Liv igennem Menneskene bøder jo i
Reglen haardere for deres gode Egenskaber end for deres
Fejl; thi Medmenneskene forstaar kun de Bevæggrunde, der
ligger dem selv nærmest.

Blot som Advokat havde han en Fordom imod sig, denne
at han var Retor, brød sig mindre om Sagen end om at
stille sig selv til Skue. Da han nu tilmed snart viste sig alde-
les fremragende ved Talens Kunst, saa var han dobbelt mis-
tænkt; saa var det ham endnu mindre Alvor med andet end
med sig selv. Ja havde han havt en Stemme, der rystede
Mure, havt den folkelige Raaber i Halsen som Gambetta eller
senere Jaurés, saa var det anderledes; men han var som Ta-
ler fin, og det er altid farligt at være fin. H. C. Andersen
har fortalt et Eventyr, kaldet Springfyrene^ om det.

Det er endnu farligere, samtidigt at være god. Ingen troer
paa Godhed hos den, som er fin.

Da Favre i 1835, i Aprilprocessens Dage, ikke vilde opgive
Forsvaret af de Anklagede tiltrods for en Partibeslutning, faldt
det Ingen ind, at han handlede af Godhed^ det maatte være
af personlig Ærgerrighed og Glimrelyst; thi da han selvfølge-
lig ikke med sine Anlæg kunde være uden Ærgerrighed og
man let opdagede den hos ham, var man ude af Stand til
at søge nogen anden Bevæggrund. Den var jo tilstrækkelig
for Enhver, der tænker tyndt.

Favre bliver for første Gang da Taleren uden Ideal (o:
uden Partidisciplin) der stiller sit ualmindelige Talent i sin
personlige Forfængeligheds Tjeneste. Talentets Glans gjorde

88

Mandens Oprigtighed og Ærlighed brivlsom, ikke blot for de
Dummeste.

Han var frisindet og religiøs. Frisindet, fordi Lidenskaben
for Frihed, Begejstringen for Frihed laa ham i Blodet, reli-
giøs af Atavisme, af Pietet, og fordi hans Forstand, saa ud-
viklet den var paa det praktiske Omraade, teoretisk var saa
uudviklet, at den ikke saa Muligheden af nogen Vej udenom
Antagelsen af en personlig Guddom og Tro paa ham.

Men saa var han jo en Hykler, naar han kaldte sig for fri-
sindet! saa var han jo i Grunden en Heldøre, halvvejs en Kle-
rikal! og de, der var ude af Stand til at se bort over en indre
Uoverensstemmelse, en Ufuldkommenhed, der stammer fra Væ-
senets uordnede og utugtede Rigdom, vendte ham med et Skul-
dertræk Ryggen. Deres Tal er stort.

Han var frisindet, i visse Maader revolutionær, og samtidigt
en afgjort Lovens og Ordenens Mand. Han gjorde, som alt
sagt, sit Liv igennem dobbelt Front mod Diktaturet og mod
Anarkiet. Men saaledes bliver man ikke forstaaet og ikke
yndet. Man skal raabe: Til Vaaben, Borgere! eller: Leve Kej-
seren! — Det andet er Vrøvl. Og man skal fremfor Alt ikke
skille Sag fra Person. Det er en Finesse, som ikke tilgives.
Naar man afskyr og angriber Kejserdømmet, saa skal man
hade Kejseren personligt. Det kan Enhver begribe; det Mod-
satte er en Slaphed, der hævner sig blodigt. Thi maaske er
Kejseren et Menneske og beviser en vis Taknemmelighed imod
En, og saa ligger det klart for Dagen, at man har spillet
under Dække med ham og hans Embedsmænd. Ligeledes,
naar man fører en Retssag for en god Ven. Saa er det ikke
nok, at man gør sit Bedste for at vinde Sagen, uden at træde
Modparten for nær. Man skal angribe denne personligt, ned-
sætte ham, stemple hans Færd som Uhæderlighed. Ellers
trækker Vennen sig tilbage fra En, Venskabet bliver Had, og
Vennen bruger, saasnart Lejlighed tilbyder sig, hvad han i For-
trolighed har erfaret af En, til at føre et af de Slag, som
fælder.

Favre var uegennyttig, men han var ingen Asket. Han
kunde afslaa en Arv for sin egen Person, men han tog imod
en Halvpart af den for sine Børn. Sligt tror Ingen paa. Det
er Halvhed, som straffer sig. Enten rager man til sig hvad
Penge man blot kan. Saa bliver man beundret som Rigmand
og Mæcenas. Eller man gør Indtryk ved at stille sin For-
sagelse og sin Fattigdom til Skue. Det indbringer lige saa

89

meget for en oflfenlig Mand. Det simpelt Menneskelige fra-
støder.

Han var eo Lovens og Ordenens Mand, men han var ingen
Formalist. Man kan enten som oflfenlig Personlighed være
letsindig, elskværdigt letsindig, stille Kærlighedshistorier til
Skae, faa et Ry for Uimodstaaelighed, saa kan man vinde udbredt
Polkeyndesty som Karl XV vandt den. Eller man er Ægtemand
og Fader, Familiens Talsmand, viser sig sjældent uden sin
Frae, helst tillige omgivet af sine Børn, og man bliver en
elsket, beundret, populær Patriark, som Bjørnstjerne Bjørnson
blev det. Men at bebyrde sit Liv med en Kvinde en hel
Menneskealder igennem, uden engang at være gift med hende,
at dølge Forholdet uden at kunne skjule det, ovenikøbet lyve
af Ridderlighed! Det indbringer ikke blot ingen Almenyndest,
men det kan i Tilfælde medføre oflfenlige Beskyldninger for
Usædelighed og Falskneri.

Jules Favre var da ingen lykkelig Mand. Hans Liv var
rigt og i visse Maader stort, men hans Temperament var sørg-
modigt, og hans pletfri Karakter af den Beskaflfenhed, at den
viede ham til Lidelse og Modgang. Han begyndte med at
være ligegyldig med Hensyn til Menneskenes Dom over ham.
Han endte med formelig at stille sig til Raadighed for de
mest forhadte Hverv, dem, der sikrest maatte medføre den
nforsonlige Uvilje, for hvilken alle de andre gik af Vejen. Da
ingen Medgang havde kunnet læge hans ulægelige Tungsind,
fandt han en Art Tilfredsstillelse i at give det kraftig Næring
ved at opsøge Modgangen.

Og saaledes er det gaaet til, at den Mand, der før nogen
anden i Frankrig saa den Fare for Landet, der laa i Bismarcks
Personlighed, i Prøjsens og Tysklands voxende Magt, den Mand,
der i kraftigere Ord end nogen anden og med skarpere Syn end
nogen anden for hvad der virkelig foregik, forsøgte at af-
værge den Krig, der blev Frankrigs Skæbne i den nyere Tid,
tilsidst næsten ene fik Skylden for dens Udfald.

GILLES DE RAIS

(1913)

I

MED sin synske Indbildningskraft har Jules Michelet mere
levende end nogen anden Historiker kunnet sætte sig
ind i Middelalderens Djævletro, Djævledyrkelse og alle de syge-
lige Sjælstilstande, alle de rædselsfulde Criminaiforfølgelsery
Djæ vietroen fremkaldte.

Naar man derfor i hans Frankrigs Historie læser Afsnittet
om Gilles de Rais, om, hvordan han myrdede Smaabørn i
Hobetal for at tilbyde dem som Ofre til Djævlen, er man paa
Forhaand tilbøjelig til at tro netop denne Historiker vel un-
derrettet.

Læser man derefter Joris Karl Huysmans' bekendte uhygge-
lige Roman Lå-Bas, denne Studie over den saakaldte Satanisme,
der bevæger sig fra det femtende Aarhundrede til det nittende
og dvæler længe ved Slottet Tiffauges, i hvis Kældere efter
Sagnet Børneligene laa ophobede, medens Gilles de Rais selv
dér skildres som den halvtvanvittige Lystmorder, der før sin
Henrettelse omvendte sig paa det Opbyggeligste, saa føler man
sig staaende overfor en af disse sjælelige Gaader, der
inderligt frastødende kan synes at give En et Indblik i den
værste menneskelige Bestialitet, der ikke udelukker Sentimen-
taliteten.

Gilles de Rais var som alle hans Samtidige et Bytte for
Middelalderens Tro og Overtro, over hvilken hele atten Hun-
drede Aar forinden det antike Grækenland havde løftet sig
saa højt. Bestialiteten her har historisk ikke ligget i Gilles'
Væsen og Karakter, men i hans Forfølgeres og Bødlers. Hans
Liv, hans Død, hans Eftermæle indprenter En højlydt, hvilke
Verdensmagter Overtro, Løgn, Skurkagtighed altid har været,
og hvorledes de i det lange Løb Aarhundreder igennem kan
hævde deres Herredømme i Kraft af den menneskelige Let-
troenhed og Dumhed.

91

II

Under hele Jeanne d'Arcs beundringsværdige Felttog fra
Undsætningen af Orleans til Kongens Salvning i Reims, og
fra Indtoget i Reims til Rampen under Paris' Mure red ved
hendes Side en ung Mand af højfornem Slægt, udrustet med
glimrende Mod, hvem det Hverv var tilfaldet at vaage over
hendes Sikkerhed. Han nedstammede fra en af Frankrigs
største Krigshelte, den store Connetable Du Guesclin, der be-
gravedes ved Siden af Frankrigs Konger, og den unge Mand
slægtede sin store Frænde paa. Kun 26 Aar gammel, ved
Karl VII.s Salvning i Reims, blev Gilles de Rais udnævnt til
Maréchal af Frankrig og fik Lov til at anbringe Kongehusets
Liljer som en Ramme om Vaabenmærket i sit Skjold. Han
var født 1404, altsaa otte Aar før Jeanne d'Arc.

Han var alt som Barn bleven forældreløs; men ved sin
Bedstefaders Død arvede han umaadeligt Jordegods, og hans
Rigdomme forøgedes yderligere ved hans Giftermaal med den
rige Arving Catherine de Thouars.

Han førte et overdaadigt Liv, men ikke noget aandløst,
lagde tværtimod en for hin Tidsalder aldeles ualmindelig Kær-
lighed til Kunst og Videnskab for Dagen. Han havde et stort
Bibliotek, samlede med Lidenskab paa skønne med Miniaturer
illustrerede Haandskrifler og paa smagfulde Bind. Han smyk-
kede selv med Emailler Bindet paa en Messebog til hans pri-
vate Kapel. Han var nemlig lige saa from, som han var
overdaadig. Hint Kapel var udstyret med fyrstelig Luxus.
Der hørte dertil en hel Skole af unge Sangere og et portativt
Orgel, som paa hans Rejser blev baaret paa sex af hans
Krigeres Skuldre. Han grundede ogsaa fromme Stiftelser.
Imidlertid havde han samtidig den i Datiden enestaaende Li-
denskab: Teatret. Paa en improviseret Scene stillede han et
Hundrede Skuespillere klædte i de pragtfuldeste Dragter til
Skue, og efter Forestillingen beværtede han Tilskuerne konge-
ligt. Mjød og Vin fik de, saa meget de vilde drikke. Hans
Gæstfrihed var berømt i hele Loire-Dalen, og ingen Gæst gik
fra hans altid aabne Bord uden at faa en Erindringsgave med.
Det fortælles, at en Gang, da han besøgte Orleans, havde han
med sig et Følge paa to Hundrede Mand, Kavalerer, Tjenere,
Pager, Præster, Hofnarre, saa han tog alle Gæstgivergaarde i
Byen i Beslag, og i nogle faa Maaneder satte sig i en Udgift
af 80,000 Kroner i Guld.

92

III

Saa rig han var, strakte hans Indtægter ikke til. Ingen
beskyldte ham for nogen Udsvævelse; men han levede over
Evne, saa han blev nødt til at optage Laan mod Pant i kom-
mende Høst eller i Udbyttet af Saltværker, og snart maatte
han afhænde adskillige af sine Ejendomme under deres Værdi,
dog i Reglen paa den Betingelse, at han inden sex Aar kunde
købe dem tilbage for samme Pris.

Ved Aar 1436 blev hans Familie urolig over hans Ødselhed
og fik Kongen til at forbyde ham Salg af sine Godser, Andre
Røb af dem. Denne Befaling blev med Trompetstød forkyndt
af Herolder i Egnen omkring Orleans og i hele Anjou. Men
Hertug Johan V af Bretagne negtede at offentliggøre den.
Thi havesyg og hensynsløs som han var, havde han allerede
tilkøbt sig adskillige Ejendomme af Gilles og havde til Hen-
sigt dels at umuliggøre Maréchallen at tilbagekøbe dem, dels
at sætte sig i Besiddelse af alle de øvrige. For bedre at
skjule denne Plan for Gilles udnævnte han ham til General-
løjtnant for Hertugdømmet Bretagne, o: til den anden Mand
i Landet efter Hertugen selv.

Næst Hertugen, eller rimeligvis endog mere end han, var
den virksomste Personlighed til Gilles' Fordærv Bretagnes
Ransler, Biskoppen af Nantes, Jean de Malestroit, Ogsaa han
havde købt Godser, der tilhørte Gilles, dels ligefrem, dels gen-
nem Straamænd; men til Forskel fra Hertugen nærede denne
Biskop et gammelt Had til Gilles de Rais. I 1426 havde Male-
stroit, som da stod i Englændernes Sold, været Skyld i det
Nederlag ved St. Jean-deBeuvion, under hvilket Gilles, som
da kæmpede under Connetablen af Richemont, maatte flygte
for Englænderne. Connetablen lod Malestroit fængsle, og han
genvandt vanskeligt sin Frihed; men han svor Gilles saavel
som Richemont et uforsonligt Had.

IV

I sin stadige Pengeforlegenhed var Gilles som saa mange
Samtidige tyet til Alkymien og havde fra Florens indkaldt en
Italiener, Francesco Prelati, hvem han forsynede med et rigt
udstyret Laboratorium, og som sagde sig i Stand til at frem-
bringe det Kraflmiddel ved Hjælp af hvilket alle Metaller for-
vandledes til Guld. Alkymi og Trolddom var nærbeslægtede, og
Prelati fik Gilles til at tro, at han i sin Tjeneste havde en Djævel
ved Navn Barron, der aabenbarede sig, saa tidt Prelati var

93

alene, men som haardnakket afslog at vise sig for Gilles.
En Dag saa dog Gilles, at Prelati havde spredt Guldbarrer
randt om paa Gulvet; kun at det forbødes Gilles at røre ved
dem. Da han forsøgte at trænge ind i Værelset, bevæbnet
mjsd et Crucifix, der formentlig indeholdt en Splint af det sande
Kors, spærrede Prelati ham Vejen, og da han nogle Dage senere
opnaaede Adgang, var der af Guldbarrerne kun en Smule
Flitterguld tilbage.

En Forskrivning, undertegnet af Gilles med hans Blod, hvori
han lovede Barron blind Lydighed til Gengæld for Rundskab,
Rigdom og Magt, tilfredsstillede ikke denne fordringsfulde
Djævel. Han krævede endnu — for at aabenbare sig for
Gilles — at denne skaffede ham Haanden, Hjertet og Øjnene
af et Barn. Gilles bragte de nævnte Legemsdele af et Barne-
lig til Veje i et Glas. Men Djævlen vedblev at være usynlig,
og Prelati maatte da begrave de nævnte anatomiske Uhygge-
ligheder i indviet Jord. Dog, det taabelige Offer, den lettro-
ende Gilles saaledes havde bragt den Onde, blev Midlet til
hans Undergang.

Hans Fjender, Johan V og Malestroit, troede ikke mindre
fast end han paa Alkymien, og de levede i største Uro for,
at han snart vilde være i Stand til at gøre Guld i Overflod
og saaledes kunde tilbagekøbe sine Godser.

Det gjaldt om at ruinere ham i Bund og Grund forinden.
Men til at ødelægge en saa højtstaaende og højt anset Mand
var i hine Tider kun én Magt stærk nok: Kirken (igennem
Inquisitionen). Kunde man faa ham anklaget for Kætteri,
saa stod han i Processen uden Advokat (den, der hjalp en
Kætter, blev strax selv anklaget for Kætteri), og Inquisitionens
Domme medførte, næsten altid Ejendommens Inddragning.

Den største Vanskelighed ved at ramme ham laa imidlertid
i den almindelige Anseelse, han nød. Det gjaldt om først at
faa de Følelser, der næredes for ham, til at slaa om, saa
han indgød Rædsel og Afsky. Saa kunde man altid derefter
anklage ham for den gejstlige Domstol som Kætter.

Baroniet Rais laa i Stiftet Nantes og hørte altsaa under
Bispen. Malestroit lod i Juli 1440 i Landet omsprede et Mane-
brev (til at angive, hvad man vidste om en Forbrydelse): Gilles
▼ar heftigt mistænkt for at have myrdet et stort Antal Børn
efter at have ladet sine infame Lidenskaber gaa ud over dem ;

94

han var mistænkt for at have sluttet en gyselig Pagt med
Djævelen. Bispen beraabte sig paa Vidnesbyrd, der alle stam-
mede fra den laveste Almue. De syv var fra Kvinder, bo-
satte i Nantes, der havde mistet deres Børn og nu beskyldte
Gilles for at have stjaalet og myrdet dem. I Manebrevet hed
det, at disse Kællingers Udsagn styrkedes ved Udtalelser af
paalidelige Mænd. Hvem disse var, nævntes ikke; det kunde
umuligt være andre end nogle af Gilles*s Tjenere, man havde
bestukket. I den Stævning, som Malestroit sendte Gilles til
at møde for ham 19. September 1440, var klogeligt til de alle-
rede opregnede Forbrydelser føjet »visse Forbrydelser, der
smager af Kætteri c. Tilføjelsen var nødvendig, da Sagen ellers
ikke hørte under Bispen, og da det ellers ikke var muligt at
berøve den Anklagede en Sagførers Bistand.

28. September blev Gilles trods sin Afvisning af Beskyld-
ningen stillet for Vice Inquisitoren i Nantes, og dermed var
han paa Forhaand dømt. Til Trods for at Anklagen lød paa
Mord af 140 Smaabørn, var det kun lykkedes i alt at finde
ti Kvinder, der klagede over at have mistet deres Børn. Disse
skulde være blevne indfangede for Gilles af et Kvindemenne-
ske ved Navn Perrine Martin, som villigt tilstod Alt, men —
selvfølgelig — derefter slet ikke blev retsligt forfulgt. Det
nyttede intet, at Gilles kort og fyndigt erklærede Anklagerne
imod sig for falske. Disse Anklager lød paa, at han og
hans Medskyldige havde besudlet, kvalt, sønderstykket og
brændt 140 Smaabørn, havde kastet deres Aske for Vinden.
Anklagerne forelaa skriftligt formulerede den 13. Oktober, da
Forældrene endnu ikke vidste eller kunde vide andet, end at
deres Smaabørn var forsvundne. Først 17. Oktober fik man,
ved Tortur eller ved Løfter, afpresset Prelati og et Par andre
de Vidnesbyrd, i Kraft af hvilke Anklagen fire Dage forinden
allerede var formet.

VI

Ved Forhøret 13. Oktober forkastede Gilles med Harme
Domstolens Retsgyldighed, haanede Dommerne, udtalte For-
bavselse over, at Præsidenten for Bretagnes Parlament kunde
tillade Præster at overvælde ham med saa frygtelige Beskyld-
ninger. Men da erklærede Bispen og Inquisitoren i Forening
Gilles for sat i Kirkens Ban, og leligiøs, som han var, knæk-
kede Excommunicationen ham aldeles. Den bragte ham til

95

ren Fortvivlelse og til for enhver Pris at søge Genforsoning
med Kirken.

15. Oktober — efter de 48 Timers Frist, man havde givet
ham — anerkendte han ydmygt de gejstlige Dommeres Myn-
dighed og anraabte dem om at hæve Banlysningen. Han neg-
lede sig skyldig i de ham paaduttede Forbrydelser, ogsaa
skyldig i at have bragt Djævlene Offer. Men man holdt sig
til det af Prelati tilstaaede, at han havde bragt denne visse
Dele af et Barnelig, og lod, som om det var enstydigt med,
at han havde ombragt Barnet. Hvad Værd der overhovedet
kan tillægges Prelati's Tilstaaelser er indlysende, naar man
ser, han tilstaar, at >ti eller tolv Gange har Djævlen Barron
aabenbaret sig for ham. c

To andre af Gilles's Tjenere aflægger endnu fælere Vidnes-
byrd imod ham, rigtignok saa enslydende, at man tydeligt
fornemmer, hvorledes de blot gentager, hvad man har dikte-
ret dem under Torturen. »Gilles plejede at halshugge Bør-
nene, saa at sætte sig paa deres Bug og fryde sig ved at se
Livet adslukkes«. — Samme Sætning vender tilbage som Be-
kendelse af Synderen selv fem Dage efter. Det nyttede nem-
lig ikke Gilles noget at negte. 21. Oktober blev han ført til
Pinebænken. Og ved Synet af Marterredskaberne blev den for
sit Mod i Krig vidtberømte Mand saa forfærdet, at han bad
om Skaansel endnu én Dag; saa skulde han tale til Alles
Tilfredsstillelse. Men man afslog at give ham Opsættelse, han
skulde bekende paa Stedet, og han, som havde en hel Trup
af unge Pager i sit Slot, en hel Trup af unge Drenge i sit
Kapel, af hvilke ingen nogensinde havde beklaget sig i ringeste
Maade over ham, tilstod nu Alt, hvad man vilde. Alt, hvad
man forestavede ham, Besudling og Mord af 140 navnløse
Almuesbørn, skønt Ingen havde set Liget af noget af dem
eller en Knokkel, efter at disse Lig skulde være brændte.
Saaledes havde i sfn Tid de ulykkelige Tempelherrer tilstaaet
alle Rædsler, de beskyldtes for, under Tortur.

Gilles udbad sig blot Kirkens Syndsforladelse og den Gunst at
blive begravet i Carmeliterkirken i Nantes, hvor Bretagnes
Hertuger og berømte Personligheder stedtes til Hvile. Dagen
efter Dommen, den 26. Oktober 1440, lod man ham da bestige
et Baal, hvorpaa der var rejst en Galge. Man lagde ham
Strikken om Halsen samtidig med, at man tændte Baalet, saa
da Ilden naaede hans Legeme, var han allerede død.

Hertugen af Bretagne inddrog hans Godser.

96

VII

Det ser ad som om Karl VII var vel bekendt med Gilles
de Rais's Uskyldighed, og som om Frankrigs høje Adel ikke
heller nærede nogen Tvivl om den. Gilles's Datter Marie æg-
tede Prégent de Coétivy, Frankrigs Admiral, og efter hans
Død André de Laval, Admiral og Maréchal af Frankrig. Fa-
milien nedlagde straks Indsigelse mod Dommens Gyldighed,
og der findes alt fra 1442 to kongelige Breve derom. I det
første hedder det, at Gilles de Rais ved sin Fængsling havde
indanket sin Sag for Kongen og Parlamentet, men der var ikke
blevet taget Hensyn dertil; han var bleven dømt til Døden
»utilbørligt og uden Grunde. Kongen meddeler derfor Hertug
Frants den Første, Sønnen af den 1441 døde Johan V., at
Dommen nu appelleres. Det andet kongelige Brev er rettet
til Parlamentets Formand og Raadsherrer, opfordrer dem til
en Undersøgelse af Aarsagerne til Gilles de Rais's Domfæl-
delse, »da man har ombragt den salig Gilles, skønt han var
uskyldig, og da flere Ulovligheder hat* fundet Stede. Men der
skete Ingenting.

Det er først i vore Dage, at disse Breve er blevne fundne
af Marchegay. Dog den, der tidligst og med overbevisende Kraft
har godtgjort den Mands Uskyldighed, der nu i snart 500 Aar
har været betragtet som Lystmordets Incarnation, det er Hi-
storikeren Salomon Reinach i Qerde Bind af Værket CulteSy
Mythes et Religions.

I næsten 500 Aar har Gilles de Rais staaet for Menneske-
hedens Erindring som et Uhyre af den mest bestialske Sanse-
lyst og Blodtørst. Han synes at have givet Anledning til Sagnet
om Rolf Blaaskæg; han er af Poeter og Romanforfattere ble-
vet fremstillet som en næsten fantastisk Misdæder, afskyeligere
end de Trolde, der i Eventyrerne slagter og æder Smaabøm.
Og saa var han dog kun en stort anlagt, heltemodig Mand,
taprere, finere dannet og mere ødsel end sine Samtidige, Jeanne
d'Arc's trofaste Vaabenfælle og Beskytter, der fik hendes Skæbne,
overtroisk og uskyldig som hun.

HENRIK VIII OG ANNE BOLEYN

(1914)

I

HENRIK VIII havde 1509, atten Aar gammel, efter sin Fader
Henrik VII's Død, besteget Englands Trone.

England var da et lille Rige paa en fire Millioner Indvaanere,
hvoraf Flertallet ernærede sig møjsomt ved Agerdyrkning og
Faareavl. London var ikke mere end halvt saa stort som
Datidens Milano. Byens Handel stod tilbage for Hansestæ-
dernes, for Antwerpens og Venedigs. I selve London domi-
nerede Hanseaterne. De tyske Købmænd, der var bosatte i
Steelyard og havde deres Skibe paa Themsen, var mægtige
nok til demonstrativt at kunne gribe ind i rent nationale An-
liggender. De kunde (som i 1533) haane en engelsk Dronning,
hvis Kroning de misbilligede, og den brutale Henrik VIII, hvem
Haanen tilmed ramte personligt, vovede aldeles ikke at straffe
dem derfor.

Kong Henrik VII, der søgte Støtte i et Forbund med Spanien,
havde giftet sin unge Søn Arthur endnu som Dreng med Prin-
sesse Katharina af Aragonien. Da Arthur døde 1502, forlovede
Kongen, der som ivrig og gerrig Finansmand ikke vilde til-
bagelevere den store Medgift, Enken med sin Søn Henrik, da
kun 11 Aar gammel. Straks efter Tronbestigelsen ægtede da
Henrik VIII den halvsjette Aar ældre Katharina, der i Mellem-
tiden havde fundet Trøst i en lidenskabelig Kærlighed til sin
unge spanske Skriftefader, Franciscanermunken, Diego Fer-
nandez, som trods hendes Graad og Bønner langt om længe
blev Qernet fra Hoffet. To spanske Ambassadører, Don Gutiere
de Fuensalida og Don Luis Gomez er enige om, at hendes
Intimitet med Skriftefaderen var skandaløs. Hendes Fader,
Ferdinand, mente det ogsaa. Hun sendte 1509 sin Fader Bud
for at bønfalde ham gøre Alt, hvad han formaaede, for at
Pater Diego Fernandez maatte blive hos hende. Men Faderen
havde af Sendebudet erfaret saa meget, at han svarede med

Gøorg Brandaa: Napoleon og Garibaldl. 7

98

en ligefrem Usandhed: hans Datter havde anraabt ham om
at faa en anden Skriftefader. — Han frygtede, at der ellers slet
ikke blev noget af Ægteskabet med Henrik.

Katharina af Aragonien var en lidenskabelig, ikke nogen
forfængelig, Kvinde. Naar hun holdt paa sin Værdighed, var
det, fordi hun opfattede det som Pligt. Hun var en from,
kirketroende Spanierinde, sneversindet og voldsom, men ikke
ond: hun viste tilsidst Medlidenhed med Wolsey, hvem hun dog
ansaa for skyldig i al hendes Kval. Hun var paa én Gang uselv-
stændig og stædig. Uselvstændig, forsaavidt hun altid stolede
paa andre, sin Fader, sin Skriftefader, sin Neveu Carl V, og
hans Gesandter. Stædig, fordi hun var ude af Stand til at
forstaa nogetsomhelst sammensat Tilfælde, aldrig kunde se
stort paa noget og var uden sund og sikker Dømmekraft. I
sin Stædighed vilde hun naturligvis ikke indrømme, at der
kirkeligt set var noget tvivlsomt ved hendes Ægteskab.

Hun smigrede aldrig Henrik, der var tilfals for Smiger; hun
forsøgte at holde ham fast med et Jerngreb. Men efter Bryl-
luppet elskede hun ham med en trofast, noget byrdefuld Kær-
lighed. Henrik paa sin Side havde indgaaet Ægteskabet, som
fyrstelige (og andre) Ægteskaber da i Reglen blev indgaaede,
efter andres Vilje, desuden af politiske Aarsager. Katharina var
Datter af Ferdinand af Aragonien og Isabella af Kastilien, alt-
saa, som berørt, Tante til den senere Karl V. Ægteskabet for-
blev længe uforstyrret, skønt Henrik førte det frieste Liv i
Sværm og Svir, stadigt skiftede Favoritinder, og med en af
dem, Elisabeth Blount, fik en Søn, der opdroges af Faderen
som Hertug af Richmond.

Henrik allierede sig 1512 med Kejser Maximilian I imod
Ludvig XII af Frankrig, sejrede ved Guinegate, men sluttede
allerede i 1513 Fred med Frankrig og gav Ludvig XII, der
da var 52 Aar gammel og havde to Ægteskaber bag sig, sin
unge Søster Mary til tredje Hustru for at styrke Freden.

Da Mary Tudor 1514 drog til Frankrig, havde hun blandt
sine Hofdamer med sig en ung fornem Pige, Barn endnu,
Anne Boleyn, sandsynligvis født 1502. Ludvig XII døde alle-
rede 1515 og fulgtes paa Tronen af Frants I. Men da den
unge Dronning ved sin Gemals Død vendte tilbage til England
(hvor hun snart — mod hendes kongelige Broders Ønske —
ægtede Hertugen af Suffolk), forblev hendes endnu meget yngre
Hofdame ved det franske Hof, yndet af Dronning Claude og
af Kongens højtbegavede Søster, Marguerite af Angouléme,

99

Hertuginde af Alen^on. Her blev hun franskdannet og lærte
Frankrigs ypperste Mænd og frie Sæder at kende.

Englands Forhold til Frankrig syntes at skulle forblive godt,
især efter at Henrik og Frants den Første havde bekræftet
deres gode Forstaaelse imod Rejser Karl ved Mødet paa Camp
da drap d'or i 1520. Men da Henriks ledende Raadgiver, Car-
dinal Wolsey, haabede ved Hjælp af Rejseren at kunne blive
løftet op paa Pavestolen, indgik England ved et pludseligt
Omslag Forbund med Rejseren imod Frankrig. Da Bruddet
mellem England og Frankrig laa i Luften, maatte Anne Boleyn
i Januar 1522 efter otte Aars Ophold paa fransk Grund vende
tilbage til sit Fødeland. Uden at være i streng Forstand skøn havde
hun en smuk Væxt, en ypperlig Holdning, klar Hud, to store
sorte Øjne, et ualmindelig rigt brunt Haar, et blandt en-
gelske unge Damer sjælden slagfærdigt Vid og ualmindeligt
Rundskabsforraad. Der var Stil over hendes Væsen. Hun
havde en lille Legemsfejl, en Dobbeltnegl paa en Finger, hvil-
ken Lyde ikke blot var hendes Misunderinder velkommen,
men i deres Mund stadigt blev til, at hun havde en Finger
for meget; hun benævnedes af velvillige Sjæle kun »Tøjten
med de sex Fingre«, skønt der var intet hun lignede mindre
end en Tøjte, og skønt hendes Hænder var velskabte og fine.

Straks efter at hun, 19 Aar gammel, var vendt hjem, blev
hendes yngre Søster, Mary Boleyn, gift med en af Rougens
Kammerherrer, William Carey, og kom saaledes til at bebo
de kongelige Paladser, saa tidt hendes Mand havde Tjeneste.
Rougen kastede sine Øjne paa den unge Mary. Hun var
karaktersvag og gav hurtigt efter; det var desuden uhørt, at
nogen gjorde Modstand mod Rougens Attraa eller Vilje. Hun
var en blid, sanselig Skabning og ganske mod Sæd og Skik
aldeles uegennyttig. Hun forlangte intet af Rougen for sig
selv. Det var hendes Fader, Thomas Boleyn, der havesyg
og krybende udnyttede Situationen. Han synes først at have
overladt Rougen sin Hustru, derefter at have draget al Fordel
af Kongens Forhold til hans to Døtre. Han blev strax 1522
udnævnt til Skatmester for det kongelige Hus, Senechal og
Jægermester i Tunbridge, Amtmand i Brasted, Intendant i
Penshurst. Han blev Forstander for Parkerne i Thundersley
og i Westwood (1523), Senechal for Swaffham (1524), Pair af
England med Titlen Vicomte af Rochford (1525).

Kongen blev efter sin Vane hurtigt ked af sin imødekom-
mende Elskerinde og Qernede hende efter kort Tids Forløb
fi-a Hoffet. Ikke længe efter afløste Søsteren Anne den For-t -

7* f ;

100

smaaede i den kongelige Yndest. Han var imidlertid af et
saare forskelligt Stof, lige saa stolt, som Mary blød, lige saa
klog, som Mary letsindig, og hun havde lært af Søsterens
Skæbne. Hun var ikke af dem, der lod sig daare ved Tale-
maader for at kastes til Side. Hun behandlede Kongen, som
mer end 200 Aar senere Madame de la Tournelle behandlede
Ludvig XV, der havde afskediget hendes Søster, Madame de
Mailly. Mindst syv Aar igennem afviste hun alle Kongens Til-
nærmelser.

Dog endnu før hun havde havt nogen Lejlighed til at hyldes
af Kongen eller til at afvise ham, var en med hende jævn-
aldrende ung Mand af Englands højeste Adel bleven forelsket
i hende, havde bejlet til hende og havde, saavidt det nu kan
skønnes, vundet hendes Hjerte. I alt Fald nærede hun et
heftigt Ønske om at turde give ham sin Haand. Hans Navn
var Henry Percy, ældste Søn af Greven af Northumberland;
han nedstammede i lige Linje fra den store Henry Percy,
Hotspur kaldet, Shakespeares Helt; denne var hans Oldefaders
Bedstefader. Han lignede ham dog ikke stort undtagen i
Haardnakkethed og Vaabenfærdighed. Han var opdraget med
Latin og Teologi, var lidenskabelig og følsom, og hvad der boede
i ham af ung Lidenskabelighed kom til Udbrud, da han fik den
hjemvendte Anne Boleyn at se. De to unge forlovede sig i
Haab om Jarl Henry den Pragtelskendes Minde. Dette skulde
ikke synes svært at opnaa. Vel var Northumberlands Greve-
krone en statelig Ting, men Jarl Henry havde forødt al Fa-
miliens Rigdom, og Anne Boleyn var af god Familie og vel
sét ved Hoffet.

Dog, Forældrene havde allerede, da Henry var et Barn paa
tretten Aar, forlovet ham med Mary Talbot, Datteren af Jarlen
af Shrewsbury, og Faderen var i ingen Henseende til Sinds
at bryde sit Ord og lade det unge Menneske raade, hvor hef-
tigt Sønnen end afskyede sin Barnebrud og senere paatvungne
Hustru. Fra Faderen kom Forbudet mod det ønskede Gifter-
maal dog først i anden Linje. Henry Percy var Kavaler
hos den da endnu almægtige Kardinal Wolsey, Kongens Første-
minister. Og Kardinal Wolsey forbød i de strengeste Udtryk
den unge Percy at ægte >den tossede Tøse, vilde ikke taale
ringeste Modsigelse, sendte Bud efter Faderen, der i Vidners
Overværelse ydmygede og haanede sin Søn. Forgæves udbrød
den unge Mand i det skæbnesvangre Ord, der senere søgtes
udnyttet mod Anne Boleyn, at han i denne Sag »var gaaet
for vidt til at kunne træde tilbagec. Dette Ord søgtes nemlig

101

ti Aar derefter fortolket, dels som havde han staaet Anne
Boleyn nærmere end sømmeligt var, dels som havde der
været indgaaet Trolovelse (Præcontraci) mellem dem. 1 saa
Fald vilde Kongen kunne faa sit Ægteskab med Anne erklæret
ugyldigt. Men Percy aflagde højtidelig Ed paa, at ingen saa-
dan Præcontract havde existeret.

Endnu før Cardinalen og Jarlen af Northumberland havde
blandet sig i Sagen, havde forøvrigt Dronning Katharina, hvis
maid of honour Anne nu var bleven, med Heftighed og Haan
givet sin knælende Hofdame Afslag paa hendes indstændige
og lidenskabelige Bøn om Dronningens Beskyttelse for hendes
Giftermaalsplan. Dronningen afskyede som streng og grim
Spanierinde den smukke unge Pige, hendes fri Opdragelse og
personlige Selvstændighed : Anne havde at lade den unge Percy
gifte sig med den, hans Forældre havde valgt til ham. Det
lod nok til, at Anne havde holdt hemmelige Møder med ham,
siden hun saaledes havde kunnet ophidse ham mod den fader-
lige Myndighed. — Anne Boleyn vandt ved sine Taarer og
ved den Anraabelse, hun havde aftvunget sit eget hovmodige
Sind, kun Dronningens udtalte Unaade.

At Katharina paa dette Tidspunkt endnu ikke havde fjerneste
Anelse om, at Anne behagede eller snart vilde behage hendes
Herre og Konge, som endnu aldrig nogen Kvinde havde be-
haget ham, det fremgaar tydeligt nok af denne Dronningens
Holdning, som hun skulde komme til bittert at fortryde.

Har Cardinalen, da han med saadan Heftighed stillede sig
i Vejen for den unge Percy 's Planer, villet andet end knække
ang Egenvilje, har han anet sin Herres spirende Lidenskab
for Anne Boleyn og villet indsmigre sig som imødekommende
Ruffer? Meget kunde tale derfor.

Dertil vilde imidlertid udkræves, at Kongen havde gjort
Tilnærmelsesforsøg overfor Anne Boleyn adskilligt tidligere,
end saadanne vides at have fundet Sted. Anne har da gjort
Modstand ti Aar. I Fald imidlertid Cardinalen ved denne
Lejlighed virkelig har villet gaa sin Herres Ærinde, saa gælder
det om ham som om Dronningen, at han ingen Anelse har
havt om den Styrke, Kongens Lidenskab efterhaanden vilde
▼inde, og om de Følger, denne Lidenskab vilde faa. Afskyet
▼ar Cardinalen alt forud af Dronningen, som med god Grund
1 ham saa en Fjende. Nu blev han tilmed grundigt hadet af
Anne Boleyn. Men han, som var vant til at se Kongens At-
traa slukt, saa snart den var stillet, uden nogen som helst
Følge for Land og Rige, endsige for Kirke og Stat, kom nu

102

til at opleve, at Kongen rettede de mest overraskende Krav
til ham: han skulde faa Paven til at erklære Ægteskabet med
Katharina ugyldigt, fordi den romerske Kirke forbød Gifter-
maal med Ens Broders Enke. Henrik paastod, ikke at have Ro
for de Samvittighedsnag, dette Forhold voldte ham. At Paven
i sin Tid havde givet udtrykkelig Fritagelse fra Forbudet,
vilde Kongen ikke høre Tale om. Desuden stillede snart samme
Konge det Krav til Cardinalen, at han skulde udvirke Pavens
Tilladelse for Kongen til at gifte sig med >en Kvinde, til hvem
han stod i forbudent Slægtskabsforhold«. Det gik paa, at
Hans Naade havde staaet i Forhold til Mary Boleyn, før han
efterstræbte Anne.

Da Cardinalen imidlertid stadigt indbildte sig, at Kongens
Passion vilde slukkes, og derfor roligt arbejdede paa at faa
ham gift med Kong Frants den Førstes Søster, var han ikke
altfor ivrig efter at udrette det ham paalagte, desuden umulige,
Hverv, og Følgen var da for det Første hans Fald og Ruin,
for det andet Kirkens Sprængning i England, Bruddet med
Pavemagten, som Henrik selv for faa Aar siden i en Bog
havde forsvaret mod Kætteren Luther, og Henriks egenmægtige
Overtagelse af Stillingen som den engelske Kirkes Hoved.

Pascal skriver, at Verden vilde set anderledes ud, i Fald
Kleopatras Næse havde været en Smule længere eller kortere.
Det katolske Englands Løsrivelse fra Paven gennemførtes, fordi
en Konge, der mer end Gilles de Rais minder om Rolf Blaa-
skæg, ikke uden Giflermaal kunde komme i Besiddelse' af en
velvoxen ung Kvinde, han ubetinget vilde omfavne, og fordi
han ikke opnaaede Pavens Samtykke til Giftermaalet. Havde
Anne Boleyns Næse været en Smule for lang eller for kort,
var England endnu længe forblevet katolsk.

Nu sattes Himmel og Jord i Skælven, for at Henrik kunde
blive gift med den Kvinde, han et halvt Aar efter Brylluppet
var led og ked af, og mod hvem han tre Aar efter Brylluppet
lod ophobe saa mange ud af Luften grebne Løgne og Bag-
vaskelser, at han kunde lade hende som skyldig i Udsvævelser
med fem Mænd paa én Gang, ja som skyldig i Blodskam med
sin Broder, henrette i Tower, uden at der var Skygge af Be-
vis for hendes Brøde, og uden at en eneste af hendes Fjender
eller hendes Dommere et Øjeblik troede paa hendes Skyld.

Kort efter Henry Percy var en anden Personlighed traadt
ind i Anne Boleyns Levned, som synes at have gjort et stærkt
Indtryk paa hende, og som vistnok uden Sammenligning var
den kunstnerisk mest evnerige Personlighed, hun har kendt.

103

Hendes Broders Anlæg havde forberedt hende paa at forstaa
ham. Det var Digteren Sir Thomas Wyatt, jævnaldrende med
hende selv, en smuk og statelig Mand. Han var ikke blot
den første Englænder, der, i Italienernes Spor, med Bevidsthed
søgte at forfine engelsk Digtning, men den første fornemme
Herre, der gjorde en større Indsats i sit Lands Poesi. Han
hørte som George Boleyn til den Klasse, for hvilken Castiglione
og Bembo havde skrevet, Tidsalderens Aristokrater. Han fik
sin historiske Betydning ved at indføre Sonetten i engelsk
Poesi.

Det blev almindelig troet og er nu en neppe betvivlet Over-
levering, at han blev fuldstændigt intim med Anne Boleyn,
hvem Traditionen gør til hans nære Slægtning, hans Kusine,
skønt hans Moder i Virkeligheden ikke var nogen Howard.
Man har ment, at mange af Wyatts Elskovsdigte var rettede
til hende.

De Samtidige var overbeviste oiti, at Wyatt, da Kongen vilde
ægte Anne Boleyn, havde fraraadet ham Ægteskabet, idet han
meddelte sin Herre, hvor nær de to havde staaet hinanden.
Denne Handlemaade stemmer daarligt med det Skær af Ridder-
lighed, der af Overleveringen er lagt om Wyatts Skikkelse. Men
desværre, det er kun altfor sandsynligt, at Wyatt for at sikre
sig selv uden Hensyn til den Skade, han voldte Anne Boleyn,
har røbet Kongen noget, uvist hvad, som det var hans Ridder-
pligt at fortie. Egenkærlighed var i hine Dage yderligt ublu-
færdig, og Raaheden i Tænkemaade saa stor som i Væsen og
Færd. Da Kong Henrik og Kong Frants for første Gang saas
paa Camp da drap d'or, hilste de paa hinanden ved at tage
Livtag. Henrik greb Frants om Livet og vilde kaste ham;
men Frants, der var øvet i Brydning, spændte Ben for Kongen
af England og væltede ham omkuld. Saadan hilser nutildags
neppe to Chauffører paa hinanden. Og paa tilsvarende Maade
i det Aandelige. Lavheder, som jævne Folk nutildags vilde skjule,
ansaas den Gang naturlige hos fornemme Folk. Umiddelbart
før Anne Boleyns og hendes Broder, Lord Rochfords skændige
Henrettelse har hendes Fader kun den ene Tanke at frelse
sig selv og bevare sine Embeder ved at fordømme dem og
lovprise Kongen. Statssekretæren, Cromwell, der leder den
hele forbryderske Retssag, var fra først af Annes Kreatur og
blev hendes Bøddel — hvad der da heller ikke gjorde ringeste
Skaar i Wyatt's inderlige Venskabsforhold til ham.

Hvorom Alting er, Wyatt var under Annes Proces den eneste

104

af hendes Venner, som forblev uanklaget og uanfægtet, og
han beholdt alle sine Levedage Kongens Yndest ubeskaaret.

Annes Broder, George Boleyn, der en Tid lang havde en
endnu højere Stjerne end Wyatt hos Kongen, havde en mere
tragisk Skæbne. Han giftede sig med Jane Parker, et fornemt
Kvindemenneske uden nogen moralsk Sans, for at opnaa den
store Medgift, hans gridske Fader krævede for ham, en Med-
gift, som Brudens Fader ikke var i Stand til at udrede helt,
hvorfor Kongen under Indflydelse af Brudgommens yngre eller
ældre Søster fuldstændiggjorde Summen. Jane Parker brød
sig ikke det ringeste om sin Mand, ligesom han ikke tog rin-
geste Hensyn til hende.

Han havde fra Fjortenaarsalderen været medvirkende i de
Maskerader, som Henrik VHI stadig afholdt, fordi de afgav
det bedste Dække for hans Udsvævelser, og George Boleyn
satte som Yngling sin eneste Ære i at forføre saa mange Piger,
Koner og Enker som overkommeligt. Han gjorde sig ligesom
Faderen sin Søsters Yndest indbringende. Mens Mary raadede,
fik han alt i 1522 Arveret til alle Faderens indbringende Poster.
To Aar senere fik han Slottet Grymston. Da Anne beherskede
Kongen, blev hans først Overmundskænk, hvormed fulgte Retten
til at logeres og underboldes i de kongelige Residenspalæer,
saa blev han Overstaldmester, saa Overjægermester, fik ind-
bringende Sinecurer som Bevarer af Paladset Beaulieu og af
Slottet Newhall, blev Bevarer af Lysthaverne og Frugthaverne
i Newhall, Opsynsmand over Fasangaarden sammesteds. Be-
varer af Klædekamrene i Palæerne Beaulieu, Newhall, Derham,
Walkefare Hall og Powers med en vis daglig Indtægt for
enhver af disse Stillinger og med Ret til at bortforpagte de
nævnte Lensgodser i sin Levetid. Han blev udnævnt og ud-
rustet til Ridder, blev endelig udnævnt til Lord (Viscount)
Rochford og blev som saadan Medlem af Overhuset, paa samme
Tid som hans Fader fik Værdigheden Greve af Wiltshire og
Ormond.

Det var ikke ved sine bedste Egenskaber, han opnaaede alt dette.
Han udviklede sig i Henrik VIIFs Tjeneste under dennes For-
søg paa at faa sit Ægteskab med Dronning Katharina opløst
til en smidig Diplomat, der trods sin Uvidenhed i teologiske
Æmner gjorde Fyldest under de ikke mindre end fem Am-
bassader, der af Kongen betroedes ham ved Frants den Førstes
Hof. Han skrev gode Vers, saa han endnu 400 Aar efter sin
Død er bleven nævnt sammen med fremragende Digtere som
Wyatt og Surrey, og han var en tapper Mand, som han viste
det ikke blot ved Dystløb, men paa Skafottet i sin Dødsstund.

105

II

Anne Boleyn var visselig ikke nogen Scbillersk Heltinde,
saa lidt som Mary Stewart var det, trods Sctiillers Forsøg paa
at forme hende om. Men ifald hendes Væsen og Færd blev
angrebet for en upartisk Domstol, vilde det ikke være altfor
vanskeligt at føre hendes Sag.

Anne Boleyns mangeaarige, haardnakkede Modstand mod
Kong Henriks Bejlen, der jo, bedømt efter Vedtægt, burde
regnes hende til Gode, har vakt Historikernes Uvilje imod
hende. Snart anser de det for givet, at hun i Stilhed var
Digteren Thomas Wyatt's Elskerinde, snart gør de gældende,
at hun blot af Forsigtighed holdt sig tilbage, da hun havde
set, hvorledes Henrik havde affærdiget Elisabeth Blount, skønt
denne havde skænket ham en Søn, og hvorledes hendes egen
Søster Mary hver Dag sank dybere i Glemsel. De der digte-
risk har behandlet hende, har i hende blot set en haard-
hændet, grovt anlagt Kokette og fundet Datteren Elisabeths
Væsen forudformet i hendes.

Den Slutningsfølge synes dog lidet slaaende: Da denne Kvinde
af Lidenskab (i officiel Stil: af Sanselighed) har hengivet sig
til sin Tids ypperste Digter, saa kan hendes Afslag til Kongen
ikke være givet af Dyd og kan ikke gøre hende nogen Ære.
Dernæst synes Intet mig mere usikkert, end selve Forbindelsen
mellem Anne og Thomas Wyatt. Naar man véd, hvorledes
der opdigtes og lyves i Byer som ved Hofi'er; naar man véd,
at overalt hvor man selv kender Forholdene, forbavses man
over den Løgn og det Vrøvl, der gaar i Svang, saa er Rygter
blandt de Saratidige just ikke af overbevisende Kraft. Kon-
gen skulde have skaanet den eneste Mand, mod hvem han
havde Anledning til Skinsyge, og det mens han lod én Mand
hænge og fire Mænd halshugge, hvis Uskyld laa soleklar for
Dagen — det klinger besynderligt.

Men sæt, at Anne har elsket Wyatt — Brøden var ikke stor.
Eller skal Brøden bestaa i, at hun opgav ham for Kongen?
Dels var Wyatt længst gift, da Anne lærte ham at kende, dels
var han paa lange Rejser i lalien, bestræbte sig ingenlunde
for at blive i hendes Nærhed, var saa at sige aldrig sammen
med hende, stadig sysselsat med den Tanke at bevare Kon-
gens Naade, efter Annes Giftermaal som før det, efter Annes
Henrettelse som før den.

Det gaar ikke an at betragte en Forelskelse i Kongen fra
Annes Side som udelukket. Henrik var i hine Aar endnu ikke

106

det Kødbjerg, han snart derefter udviklede sig til. Han var
endnu ikke ødelagt af stadigt Drikkeri og uafbrudte Udsvse-
velser, om end Anne's Abort, som Katharinas tre eller fire
Aborter, tyder paa, at Kongen var en syg Mand. Han var
efter Datidens Forestilling en smuk, kraftig Herre. Hans brun-
røde Skæg var en Flamme, medens hans Haar allerede da var
blevet tyndt. Han var ung, kun trediveaarig, da Anne, tyve-
aarig, kom fra Frankrig; han var ypperlig opdraget, havde
Kundskaber og godt Hoved, han havde endnu ikke begaaet nogen
Grusomhed; Buckinghams Henrettelse var den eneste Begiven-
hed, som kunde vække Uro med Hensyn til hans Tempera-
ment. Han var en god Poet, skrev smaa ømme og anakre-
ontiske Digte, som man sang ved Luthen. Og der stod en
Glans af Englands enevældige Monark, som blændede. Han
var et højere Væsen; man knælede for ham; ethvert Ønske,
han udtalte, var en Befaling; ethvert Ord, der henvendtes til
ham, var Smiger; enhver Kvinde, til hvem han kastede Tør-
klædet, svimlede og fulgte denne Skikkelse, hvis Dragter var
juvelstraalende Fantasier af guldbroderet Silke og Fløjl. Han
var først lutter Attraa, stormende, brølende Attraa, der aldrig
havde mødt Modstand, saa lutter Overlegenhed, uigennem-
trængelig Skjulthed, tvetvunget Falskhed, uberegnelig Lunefuld-
hed, der i Dag kastede i Pølen hvem han havde omfavnet i
Forgaars og sat i Højsædet i Gaar. Nu løb han for første
Gang i sit Liv, med dyre Eder om aldrig at have elsket før,
Storm mod en Kvinde, der i Stedet for at overgive sig, trak
sig tilbage med Holdning og Anstand.

Anne var for stolt til at ville kastes til Side og haanes som
afskediget Frille. Hun var for klog til ikke at gennemskue
denne i Skikkelse af en Zeus optrædende Tyr, denne i Skik-
kelse af en Tyr optrædende overmægtige Zeus. Hun vilde
ikke Dagen efter maatte slippe det Herredømme, hun ved sit
ejendommelige Ydre og sin fine fremmede Dannelse havde
vundet over ham. Hun spillede højt Spil. Intet syntes rime-
ligere, end at Kongens Attraa vilde afløses af Vrede og Vre-
den af Ligegyldighed, naar han saa sig for Alvor afvist. Alle
ventede det. Og Kongen trøstede sig efter sin Vane med tal-
rige andre Kvinder i Ventetiden. Men Anne slap ikke den
Linje, hun fulgte. Hun havde Menneskekundskab nok til at
se, Henrik var ikke af de finere Mænd, hvem Besiddelsen
fængsler, men af de grovere, for hvem med den opnaaede
Besiddelse Alt er forbi. Og hun havde det beundringsværdige
Mod og den forbavsende Fasthed, i syv, maaske ti, Aar at

107

afvise Kongen, trodse Kongen, uafbrudt ophidse og hjemsende
Kongen, indtil hans Lidenskab var hvidglødende, og han ikke
kunde undvære hendes Nærhed en Dag.

Naturligvis var hendes Forfængelighed smigret derved; na-
turligvis nød hun de andre Hofdamers vilde Misundelse; na-
turligvis følte hun Triumf overfor Dronningen, der saa tidt
og dybt havde ydmyget hende. Men det røber ringe Menneske-
kundskab, derajf at drage Slutning om hendes Ikke-Kærlighed
til Kongen. Der skal finere Vægt end en Guld vægt til at veje,
hvor stort et Lod den smigrede Forfængelighed ved at være
udmærket har i al Kærlighed.

Der udkrævedes et sikkert Selvherredømme til aldrig at
tabe Hovedet, naar Kongen ved Hoffester atter og atter bød
Anne op til Dans, og naar Kongen ved Hoffets Jagter stadigt
red ved hendes Side, undertiden red, saa Følget tabte dem
begge af Syne. Der skulde dristig Selvfølelse til at sende
Kongen hans Smaabilletter uaabnede tilbage og med dem hans
Gaver baade af møntet Guld og af skønne Ædelstene.

Hun vidste vel, at hun, som nu var over tredive Aar gammel,
udsatte sig for, at Henrik søgte og fandt et friskere Ansigt og
en Haand, der villigere aabnede og lukkede sig. Der kom da
ogsaa det Tidspunkt, da hun følte Henriks Utaalmodighed som
en stadig Lidelse, og da hun fornam, at hendes Vid til at
holde ham i Afstand var udtømt. Men samtidigt saa hun som
i et Drømmesyn Kronen, det romantiske Sindbilled paa den
Sejr, det neppe forekom muligt at vinde. Kongen var gift og
gift med Kejserens nære Slægtning. Saa tidt Paven var blevet
anraabt om at erklære dette nu attenaarige Ægteskab for ugyl-
digt, var han sprunget fra, og nu efter Roms Erobring kunde
han som Kejserens Fange i San Angelo jo allermindst sætte
sig op imod denne. Det Hele var desuden Vanvid: Kongen
forlangte Skilsmisse fra én Kvinde, fordi han stod i forbudent
Slægtsskabsforhold til hende, og han krævede i samme Aande-
dræt Ret til at ægte en anden Kvinde, til hvem han stod i
lignende forbudent Slægtskabsforhold. Alligevel vinkede Kro-
nen, virkede magisk paa hendes Sind.

Kongen var nu naaet til at afsky sin Dronnings svære Skik-
kelse, til at væmmes ved Haarene paa Modermærkerne i hen-
des Ansigt, mens han forfulgte Annes slanke Skønhed med
sin stadigt utilfredsstillede Attraa. Maaske vilde han tilsidst
frigøre sig for selve Pavens Overherredømme, i Fald alene det
stod hans Lidenskab i Vejen. Saa var der et Haab om
Englands Krone. Men hvilken Verden af Vanskeligheder maatte

108

ikke først overvindes, og hvilket Had vilde ikke rejse sig, naar
de vel var overvundne!

Hovedvægten barde under alle Forhandlinger med Paven
lægges paa Nødvendigheden af at skaffe England en mandlig
Tronarving. Endnu havde aldrig nogen Kvinde regeret Eng-
land, og Katharina havde kun Datteren Mary. Man maatte
frygte, at Riget, naar en Kvinde skulde bestige Tronen, vilde
blive sønderslidt af mandlige Tronkrævere.

Da Wolsey ikke formaaede at udrette noget, fik Anne ham
styrtet. Han faldt saa meget des lettere i Unaade, som Hen-
rik var træt af sin hovmodige og herskesyge Førsteministers
mangeaarige Formynderskab.

Anne steg og blev fra Lady Anne Rochford til Marchioness
of Pembroke. Men Marquise-Kronen var ikke den, hendes Ha
stod til. Og hendes Tilbeders Sværmen gennem London i
Forklædninger og Maskeradedragter, hans Sviren med Byens
løseste Kvindfolk under vidløs Drukkenskab skræmmede hende
med mørke Anelser. Samtidig steg hans Vrede mod hende
stundom til Raseri; han overøste hende med vilde Bebrejdelser.

Hun maatte da udspille sit sidste Kort, sig selv. Hun gav
endelig efter, fordi længere Modstand var umulig.

Og i den første Stund tog det sig ud, som om netop dette
sidste Træk skulde fremme og sikre hendes Lykke. Henrik
havde neppe favnet hende, før Favntaget havde Følger. Bryl-
luppet fejredes Januar 1533. Anne sejlede i festligt Optog op
ad Themsen i Dronning Katharinas egen Baad, paa hvilken
den kejserlige Ørn var bleven afløst af hendes uanselige Vaa-
ben. Londons store Købmænd stod i Purpurfløjl omkring
Tower, hvor Kroningen fandt Sted med det af Anne opgivne
Valgsprog: Den lykkeligste blandt Kvinder! (La plus heareuse)
broderet paa deres Ærmer.

Hun selv var klædt i Hvidt med Hermelinsbort foroven og
højrødt Fløjl forneden, i en Silkedragt, der var stiv af Juveler.

Maalet var naaet.

Men Menigmand paa hendes Vej fra og til Tower beholdt
mest Huerne paa. Og Hanseaterne haanede hende ved at an-
bringe Katharinas Vaaben paa den Æreport, de rejste. Og
ude i Landet var der neppe Nogen, der ikke betragtede Ka-
tharina som Englands eneste Dronning, den samme, der na
havde været Dronning i tyve Aar.

Snart fik Anne ogsaa Vished for, at hendes Magt over Kon-
gen ikke længer beroede paa den personlige Tiltrækning, han
adøvede — hendes Tilstand udelukkede den, hun var bleg og

109

haløjet — men udelukkende paa, at hun skulde bliye Moder
til Englands fremtidige Konge. Paa dette Punkt alene laa
hendes Styrke. Og jo nærmere Tidspunktet kom, des mere
feberagtig blev hendes Ophidselse.

Saa nedkom hun otte Maaneder efter Brylluppet (7. Sep-
tember 1533) med Elisabeth, Da hun efter Fødslen krævede
at se Prinsen, og Lægen svarede: »Gud har sendt Deres Naade
en Prinsesse«, lukkede hun Øjnene ramt af et Tordenbudskab.
Et Hav af Elendighed strømmede ind over hende.

Mens hun laa i Barselseng, havde Kongen knyttet Forbin-
delser med flere af Hoffets Damer, Forbindelser, han ved en-
hver Lejlighed stillede til Skue. Anne følte det: hans tidligere
Lidenskab for hende var længst tilfredsstillet; hendes Legeme
var ikke mer noget Hemmelighedsfuldt for ham. Men al den
Møje og Besvær, han havde udstaaet for at komme i Besid-
delse af hende, harmede ham inderligt nu.

Da hun rejste sig fra sit Leje, forskønnet, smukkere end
nogensinde, nærmede Kongen sig igen for en Stund. Men
Anne saa nu paa ham med andre Øjne end før, saa de røde
Kød- Riller paa hans Hals og Nakke, den svulmende Bug, saa
de smaa Øjne, lumske og liderlige, forsvinde under Panden,
følte den pestagtige Vindunst af hans Aande og maatte dog
tvinge sine genstridige Arme om hans svære Hals, tvinge sine
kolde Læber til at kysse hans, underkaste sig, hvad Kongen
kaldte sin Kærlighed. Dette var Prisen for at holde ham fast
endna en Stund. Hvad der en Gang havde været Glæde, var
blevet en modbydelig Nødvendighed.

Og saa overrumplede hun ham med hendes Hofdame Jane
Seymour paa sit brede Skød. Hvilken Nemesis! Da hun selv
havde været Katharinas maid of honour^ havde Henrik fore-
trukket hende for Dronningen. Nu var hun bleven Dronning,
og Kongen foretrak hendes egen maid of honour, en ung Per-
son af ganske hvid Lød.

Hun forsøgte at vriste Henrik fra Jane Seymour. Og da
hun ikke mere selv formaaede at lokke ham, anvendte hun
samme Middel som i et senere Aarhundrede Madame de Pom-
padour saa sig nødsaget til overfor Ludvig XV, hun spillede
sin unge Slægtning, den hende og hendes Familie oprigtigt
hengivne Margaret Shelton, i Hænderne paa Henrik. Han
skænkede rigtigt Margaret sin Yndest, men slap ingenlunde
derfor Jane Seymour, ja, satte sig i Hovedet, at nu vilde han
giftes med Jane. Til det Øjemed maatte da enten Ægteskabet

110

med Anne erklæres for ugyldigt, eller han maatte paa mere
haardhændet Maade se at blive sin Dronning kvit.

Under disse Omstændigheder døde Dronning Katharina, og
Efterretningen om dette Dødsfald bragte Anne den sidste store
Glæde i hendes Liv. Endelig — endelig var hun den eneste
Dronning i England.

Dog Glæden var kort. Hun skræmtes allerede af den Raa-
hed, hvormed Henrik ved Middagstafifelet drak paa Katharinas
Vandring gennem Helvede.

Hun fortvivlede, da hun paany nedkom, denne Gang med
en Søn, men med en dødfødt. Kongen viste hende ved denne
Lejlighed Iskulde, saa' kun til hende et Minut og forlod hende
saa uden et deltagende eller velvilligt Ord. Hendes Fald var
besluttet.

Kongen var aldrig mer ene med hende. Hun havde adtalt
Ønsket om, at Henrik nu, da Hosebaandsordenen skulde ud-
deles, vilde skænke den til hendes Broder George, der havde
gjort Kongen væsenlige Tjenester og tilsyneladende endnu var
i Gunst. Da han i Fjor maatte forbigaas, havde han faaet
sikkert Løfte om Udmærkelsen i Aar. Kongen gav i Stedet
med Hensigt Ordenen til Familien Boleyns Dødsfjende, Nicolas
Carewe.

Det var Signalet til Undergang.

Havde Henry Percy været villig til at indrømme, der i sin
Tid var indgaaet formelig Trolovelsescontract mellem Anne og
ham, saa havde voldsomme Midler til det kongelig Ægteskabs
Ophævelse været ufornødne. Nu besluttede Statssekretæren,
Cromwell, i Forening med Hans Naade og med dem blandt
Boleyn'ernes Fjender, der eftertragtede deres Gods, deriblandt
Annes egen Onkel, Hertugen af Norfolk, der hadede hende,
at slaa et Slag, som kunde faa de to Søskende og alle deres
Venner til at forsvinde.

Efter et Dystløb ved Hoffet, hvor baade Konge og Dron-
ning var Tilskuere, og hvor Kongens to tilsyneladende Ynd-
linge, George Boleyn og Henry Norris, havde vundet Kamp-
prisen, red Kongen til London ved Siden af Norris. Pludse-
lig, midt under Ridtet, anklagede han ham saa for at have
begaaet Ægteskabsbrud med Dronningen, og lod ham føre til
Tower.

I Alt bragte denne første Dag under Anklage for løsagtigt
Forhold til Dronningen Lorderne Norris, Brereton, Weston og
desuden en lille Musiker i det kongelige Kapel, Smeton.
Næste Dag arresteredes George Boleyn (for at have staaet i

111

Blodskamsforhold til sin Søster) og DronningeD selv, der (for-
' uden for utugtigt Forhold til de nævnte fem) beskyldtes for
at have givet Dronning Katharina Gift, for at have efterstræbt
Prinsesse Marys Liv med Gift, for at have lovet Norris Ægte-
skab, saa snart hun var blevet af med Kongen, endelig for
at have omtalt Hans Majestæt Kongen som impotent og for
med Frækhed at have lastet hans Skrifter og Digte.

Den lille Musiker blev lagt paa Pinebænken og martret, til
han bekendte alt, hvad man vilde. De fornemme Herrer
negtede med Harme alt det, hvorfor de beskyldtes, hvad der
gjorde et vist Indtryk, da der ikke forelaa noget som helst
Bevis, derimod mangfoldige Beviser paa det modsatte. Mu-
sikeren blev da hængt og de fire Lorder halshuggede for
Annes Øjne, idet hun blev tvunget til at se derpaa fra sit
Fængselsvindue. Dagen efter blev hun selv halshugget efter
i en bevæget Tale at have hævdet sin Uskyld og nedbedt
Himlens Velsignelse over den gode Konge, »den bedste, ædleste
og naadigste Fyrste paa Jorden«.

De Dødsdømte takkede altid Kongen og bad for ham, da
ellers deres Nærmeste blev pinte eller berøvede deres Ejen-
dom. George Boleyn endte derfor ligeledes i sin Dødsstund
sin lange Tale paa Skafottet med et yGud bevare Kongen l^

Gud bevarede ham fulde elleve Aar endnu, saa han frem-
deles kunde gifte sig, først med Jane Seymour, der døde i
Barselseng, saa med Anna af Cleve, hvem han hurtigt forskød,
saa med Katharina Howard, hvem han lod henrette, og ende-
lig med Katharina Parr, der overlevede ham. Da han i 1542
havde faaet sin femte Kone halshugget for Utroskab og et
halvt Aar efter havde ægtet sin tredje Katharina, da han endnu
havde ført et Par unyttige og resultatløse Krige med Skotland
og Frankrig, saa havde »den bedste, ædleste og naadigste Fyr-
ste« opfyldt sin Bestemmelse paa Jorden, og Gud tog den
Engelske Kirkes første protestantiske Overhoved til sig.

GIORDANO BRUNO

(1915)

I Tidsskriftet Det nittende Aarhundrede for April 1875, altsaa
for na 40 Aar siden, offeotliggjorde den daværende Pro-
fessor i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet Hans Brøchner
(i sit Døds-Aar) en Afhandling om Giordano Bruno, der er
strengt filosofisk, for saa vidt den gør omhyggeligt Rede for
Brunos Tanker og Lære, men tillige bevæget og begejstret,
idet den fremstiller hans Levned og hans historiske Betydning.

Afhandlingen aabnes med Skildring af det Optog, hvori Nea-
pels studerende Ungdom gik den Aften — 7. Januar 1865 — ,
da den ved Fakkellys hyldede Statuen for Giordano, som var
bleven afsløret paa en Plads i Nærheden af Italiens den Gang
mest frisindede Universitet. Rom tilhørte paa hin Tid endnu
ikke Italien, og det var først 24 Aar senere — 9. Juni 1889 —
at Statuen for en af Tankens mest berømte Martyrer blev
rejst i Rom paa selve Campo di Fiore, hvor 17. Februar 1600
Baalet tændtes omkring ham.

Dr. Georg Rønberg har i disse Dage udgivet en Bog om
Bruno, gjort hans Livsførelse til Genstand for en »kulturhi-
storisk Roman« og er kommet godt fra den vanskelige Op-
gave, digterisk at fremstille en Tankens Helt, hvis Oplevelser
sjældent er Handlinger og i hine Tider gennemgaaende havde
Lideformen: irettesættes, fordømmes, forjages, misforstaas, aner-
kendes, forraades, udleveres, fængsles, brændes.

Giordano Brunos offentlige Liv er saa kendt som hans Skrif-
ter. Om hans private Liv vides lidet. Medens Skrifterne jo
daarligt egner sig til at udfoldes i Romanform, er hans Lev-
ned fra Manddomsalderen af dramatisk. Barndom og Ung-
dom maa tildigtes i Overensstemmelse med de Linjer, den
modne Alder udviser. Fra først af maa i en Digtning de
Karaktertræk forberedes, som senere hen træder frem i deres
Skarphed.

113

Fra et rimeligvis langt og øjensynlig velbenyttet Ophold i
Italien har Dr. Rønberg sit Kendskab til den Egn, Nola nær
Neapel, hvor Giordano Bruno saa Lyset; den er sikkert malt med
dens Luft og Lys, dens Farver og dens Lyd, en Dal begræn-
set af »Bjergenes bløde, blinkende Muldvarperygge«. Eftersom
Giordano (egentlig Filippo) Bruno fødtes 1548, var det Forfat-
teren nødvendigt strax at skitsere enkelte Personer, som lagde
Handlingen tilbage i Tiden. Derfor indføres fra først af en
gammel tysk Landsknægt, der har sloges i alle Herrens Lande,
og nu, da han ikke kriger mere, beruser sig i Vin og Løgne.

Digteren Tansillo, der er en historisk Personlighed, og som
paavirkede den opvoxende Dreng, fremstilles som Mellemled
mellem Datidens Nola og Fortidens med det større Ry. Tan-
sillo skriver et Digt om denne i Middelalderen og Oldtiden
mærkelige By, hvis Historie Ambrogio Leone har beskrevet.
Tansillo er desuden Bindeleddet mellem det daglige Liv i Nola
og den højere, poetiske Verden, hvori han selv lever, og i
hvilken det opvoxende unge Geni snart vil føle sig hjemme;
denne Verden, der er Allivets, Alnaturens, og hvis Gud er Pan.

Som andre tidligt modne og kloge Drenge har Filippo fængs-
let en lille smuk Pige fra Nabolavet, en Fiskers Datter, der
senere hen i Modgang bliver ham en Trøst. Dr. Rønberg har
givet hende Navnet Morgana, et Navn, han har fra Giordano
Bruno selv, for saa vidt denne har tilegnet sin djærve Ko-
medie Candelaio til en Signora Morgana B. Rigtignok kan
denne Dame neppe have været en Fiskerdatter, da Bruno i
Tilegnelsen kalder hende »sin lærde, forstandige, skønne og
ædelmodige Frue«; men Navnet har i ethvert Tilfælde været
ham dyrebart. Drengen gør Morganas nærmere Bekendtskab
samtidigt med, at han for første Gang ser Havet, det store
hemmelighedsfulde Hav, umiddelbart efter at han med sine
Forældre og Tansillo er vendt tilbage fra en (sjælfuldt beskre-
vet) Vandring op til Vesuvs Krater, der udvider hans barnlige
Synskres.

Indtryk af Jordelivets Rædsler, af Jordskælv, af Pestens
Hærjen og af de grusomme Myrderier, til hvilke Datidens ret-
troende Magthavere prisgav de stakkels fromme Valdesere (som
Tilhængere af et farligt Kætteri) driver Filippo ind i San Do-
menico Maggiores Kloster i Neapel, hvor Prioren optager ham
som Munk under Navnet Giordano,

Han venter sig megen højere Kundskab af Dominicanernes
Undervisning og Disciplin, og han holder saa længe som mu-
ligt fast ved disse sine Illusioner om den Udvikling, Klostret

G«org BnadM: Napoleon og Garibaldl. g

114

kan meddele ham. Men dels længes han ud eAer Livsfylden
udenfor, dels modtager han af en enkelt Frater, der har lært
og undervist i Sorbonnen, et Indtryk af en ny Kundskabs-
fylde, som haardnakket er spærret ude af Klosteret. Han har
snart i sin Celle et hemmeligt Rum med forbudne Bøger:
Erasmus, Copernicus. Og nu gaar det op for ham, at han
har anlagt sit Liv forkert. Han er til Mode »som En, der
har knappet den første Knap i sin Kjortel galt, saa ingen af
de andre kan blive knappet rigtigt«.

Som Præst i en lille Bjergby i de sydlige Apenniner op-
lever Giordano under Vinhøsten paa Landet pudsige Scener,
under hvilke han lærer Gerrighed, plump Attraa, Rivalitet,
Pudsenmageri og Kvindelist at kende i Former, som han se-
nere anvender i sin Komedie Candelaio, Dette er naturligvis
Dr. Rønbergs Opfindelse, men det er godt fundet paa.

Og nu vises det, hvorledes i Giordanos Indre Religiøsiteten
antager en helt ny Form, hans Guddom fra Bibelguden bliver
Verdensguden, og hvorledes han i sin Fantasi endog gaar ud
over Copernicus og Kepler, sprænger den Krystalhimmel, der
lukkede sig om Verden, og vinder Tro paa Rummets, Stjer-
nernes, Tilværelsens Uendelighed.

Han mistænkes i Klosteret for Kætteri. Der klages over
ham. Saa kan han ikke andet; han maa undvige.

Smukt og troværdigt lader Dr. Rønberg ham i en frit op-
fundet Scene finde Kærlighed og Bistand hos Morgana, der i
sin Baad roer ham bort fra Neapel ind i Proclda kan alen og
til den italienske Kyst. Her skilles de, og Giordano begynder
sit Livs lange Vandring. Han naaer Rom, men Neapels Do-
minicanere er paa hans Spor; han maa videre, vandrer i
Norditalien, kommer til Venedig, fordrives af Pesten, naaer
Genf, tjener i Calvinisternes strenge By sit Brød som Korrek-
tør i et Trykkeri, hører forskellige Forelæsninger, blandt andre
Antoine de la Fayes Forelæsninger over Filosofi.

I Genf underkastede man ham faktisk et Pres for at faa
ham til at antage Statens Religion, og da han ikke lod sig
overvinde dertil, blev han ilde set. Da han saa tilmed af
den Lyst til at gøre sin aandelige Overlegenhed gældende, der
er et staaende Karaktertræk hos ham, forfattede et overmo-
digt Flyveskrifl mod Byens Filosof, og formentlig ikke paa-
viste mindre end tyve Fejl i en enkelt af Professorens Fore-
læsninger, krævede Calvinisterne af ham, at han enten skulde
tilbagekalde sine Ytringer og gaa over til deres Confession,
eller tage Følgerne, og Servets Død viste ham, hvad derved

115

forstodes. Han tilbagekaldte da for ikke at fængsles, men
forlod skyndsomt Byen og drog til Toulouse, hvis Universitet
havde henved titusinde Studenter. Her tog han Doctorgraden
i Teologi og blev ansat som Professor i Filosofi, et Embede
han beklædte i to Aar.

Borgerkrigen fordrev ham derfra; saa gik han til Paris og
holdt ved Sorbonnen Forelæsninger, dels om det Oversanselige,
Gud og hans Attributer, dels om Huskekunsten efter den i Da-
tiden overmaade skattede Lulliske Metode. Man troede ved
den ikke blot at styrke sin Hukommelse overordentligt, men
at trænge ind i Tilværelsens Hemmeligheder, saa værdiløse
end LuUi's Lærdomme i den Henseende var.

Den elendige Henrik III af Frankrig lod Bruno komme til
sig for at faa Undervisning i den Lulliske Kunst. Han ud-
spurgte ham først, om den beroede paa Magi, men blev be-
roliget ved Svaret. Og som Kongens, af ham beskyttede. Lærer
indførtes Bruno nu i Hoflivet og indviedes i megen Verdslighed.

Da han forlod Paris, medbragte denne Tankens vandrende
Ridder til London en Anbefalingsskrivelse fra selve Kong Hen-
rik til den franske Gesandt i England, Michel de Mauvissiére,
der optog ham i sit Hjem og i hvis Hus han lærte Blomsten
af Englands Adel og Englands Intelligens at kende, Philip
Sidney, Fulk Greville, Montaigne's Oversætter Florio, og mange
andre.

Her havde Bruno sine lykkeligste Aar, og de, hvor hans Frem-
bringelsesevne var rigest. Her skrev han sine bedste og betyde-
ligste Bøger. Med overordentlig Varme forherliger Dr. Rønberg
hans Stordaad, Kampen for Copernicus's System imod Aristote-
les's Verdensbillede. Han viser, med hvilken Lidenskab og hvil-
ken taabelig Spot Katoliker og Protestanter den Gang i broderlig
Forening kæmpede for den Lære, at Jorden var Verdens-Altets
Midtpunkt. Men naar Forfatteren saa ildfuldt hævder Nyheden
af Bruno's Overbevisning om Rummets Grænseløshed og Ver-
denernes Uendelighed, glemmer han helt den Gæld, hvori
Menneskeheden staar til græsk Filosofi og græsk Videnskab,
som Renæssancen dog kun har genfødt. Anaxi mandros (født
610 før vor Tidsregning) har foregrebet den Lære, Bruno for-
kyndte. Og man indvende ikke, at Anaxiroandros ikke var
Videnskabsmand i Ordets moderne Forstand. Thi det var Bruno
ikke heller. Ogsaa han var snarere en filosofisk Digter end
en F3'sikcr eller Filosof, og Altets fysiske Uendelighed blev
hævdet af Anaximandros med samme Forvisning som 2200 Aar
senere af Bruno.

8*

116

Hvor GiordaDO naaer højest og griber stærkest, det er, hvor
han bæres af digterisk Indskydelse og udtaler rent almene
Sandheder. Paa denne sin Højde foregriber han den Digter-
og Tænkertype, hvis ypperste moderne Exempel Shelley er.

Mindre tiltalende er han (som enkelte andre af Tidsalderens
berømte Fritænkere), hvor han giver sig hen i sin personligt
polemiske Iver overfor den Art Lærde, han med en bestandig
tilbagevendende Udtryksmaade kalder Æsler og behandler som
Æsler (asini).

Hans Optræden i Oxford er i den Henseende endna mere
betegnende end hans tidligere Holdning i Genf. Dr. Rønberg
havde givet Skikkelsen mere ejendommeligt Liv, i Fald han
ikke havde havt et Hang til at afrunde dens Kanter. Der var
i Giordano som i Etienne Dolet, der mere end halvhundred
Aar før ham døde paa Baalet i Paris, noget af det Erasmus-
Montanus'ske Overmod, noget af den Trættekærhed, den Dispu-
terelyst, den Glæde ved Haan over forbenede Stillestaaende,
som vakte og maatte vække Modstandernes værste Instinkter.

Saavel Dolet som Bruno var geniale Aander uden Ligevægt.
Det skal visselig ikke være nogen Anklage imod dem, endnu
mindre et Forsvar for Romerkirken, som overgav dem til Baal
og Brand; men det er et Træk, der væsentlig hører med i
Fysiognomiet, og som senere Slægters naturlige Begejstring
ikke bør udviske.

Det var højst naturligt, at Bruno i Oxford følte sig stødt
ikke blot af Doctorernes Indbildskhed og Uimodtagelighed for
nye Tanker, men af den Mangel paa Dannelse, der røbede sig
ved deres Maade at spise og drikke paa. Men det havde
været klogt, om han — for ikke at opirre Englænderne imod
sig — havde undladt at skildre deres Skik, at lade Bægeret
gaa rundt ved Bordet, saaledes: »Den første, der drikker, efter-
lader paa Bægeret en Smøre af Fedt, der godt kunde bruges
som Lim, og de andre, der følger efter, nedlægger efter hin-
anden paa Randen først Brødkrummer, saa Kødtrevler, saa
de Levninger, der er blevne hængende i deres Overskæg, lut-
ter Sager, man kunde kaste op over.« Intet Under, at man
tog ham La cena delle ceneri ilde op.

Da Mauvissiére blev kaldt tilbage til Frankrig i 1585, fulgte
Bruno med. Hans Disputerclyst tvang ham dog til snart at
forlade Paris. Hans Ophold i Wittenberg, Prag, Helmstedt
artede sig forskelligt, men var ikke langvarige. Fra Frank-
furt, Boghandlerbyen, hvor han udgav sine Hoved skrifter, blev
han lokket til Venedig ved Brev fra en Beundrer og Lærling,

117

Adelsmanden Giovanni Mocenigo, der ligesom Kong Henrik
søgte Undervisning i den Lulliske Kunst.

Hvorledes denne vanartede Ætling af en berømt Familie fra
Beundrer blev upaalidelig Ven og fra upaalidelig Ven udvik-
lede sig til Forræder og Angiver, der overgav Bruno til Inquisi-
tionen, er vel ikke vanskeligt at forstaa for den, der har havt
Lejlighed til at studere Elevers Sjælstilstand; men det burde
være mere indtrængende udviklet i Romanen. Forfatteren har
her gjort alt for lidet ud af det højst fængslende Stof.

I det ene af Mocenigos to Angiverbreve, som Dr. Rønberg
har indflettet i sin Bog, er der indløbet nogle smaa Skødes-
løsheder eller Oversætterfejl. Mocenigo skriver ikke, at Gior-
dano har sagt, man burde forbyde Munkene »deres Læregave
og hele Adgangen (?)<, men at man burde slaa Bom for deres
Disputer og Indtægter (levar la disputa e le entrale).

Fra Maj 1592 til Februar 1593 sad Bruno i Celle under Bly-
taget i Venedig. Derefter syv Aar i det skrækkelige mørke
Fængsel i San Angelo i Rom, som endnu vises de Rejsende,
og hvor det er umuligt at staa oprejst. I otte Aar lod man
ham vente paa at blive brændt.

Ved Beskrivelsen af Henrettelsen har Dr. Rønberg selvfølge-
lig maattet lægge Øjenvidnet Kaspar Schoppe's bekendte mod-
bydelige Brev til Grund. I Bruno's Aand, men dog i det
tydelige Øjemed at dulme Indtrykket af Rædsel hos Læseren,
er stærkt fremhævet den Ekstase hos Martyren, der skal have
gjort ham næsten ufølsom for den legemlige Kval. Maaske
havde det været virksommere, om Rædslen var fremstillet
stum uden den Lovsang til Gud, der af Dr. Rønberg siges
født i Giordanos Hjerte paa selve Baalet. Naar Bruno bøjede
sit Hoved bort, da Præsten rakte ham Cruci fixet at kysse, var
det rimeligvis ment som en Protest. Da man imidlertid ved
slige Lejligheder oftere rakte Patienten et glødende Crucifix,
var Bevægelsen ikke sjældent rent uvilkaarlig.

Dr. Rønberg forklarer Giordanos Tavshed paa Baalet ved,
at man havde »bundet hans Tunge«. Det er muligvis rigtigt,
skønt det neppe findes i nogen Kilde. Da Lucilio Vanini nit-
ten Aar senere blev brændt, lod man Bøddelen først rive hans
Tunge ud fra Tungeroden af, en radikalere Fremgå ngsmaade.

Hvad man med et noget besmykkende Udtryk kalder Men-
neskeheden, var omkring Aar 1600 som omkring Aar 1900
væsentlig optaget af at martre og myrde — den Gang i Reli-
gionens Navn som nu i Nationalitetens.

Dr. Rønbei^ er undertiden ikke opmærksom nok paa sin

118

Stil. Han falder f. Eks. ad af Tonen, naar han lader Gior-
dano's Dommere tiltale ham med et moderne De, og han er
lidt vel skødesløs, naar han anbringer et Sir foran Efternavnet
Greville, eller naar han staver Kyrie med Ch, Hans Bog ind-
byder dog mindst til Stileretteri. Han har ved denne sin
Debut henledet den nordiske Læseverdens Opmærksomhed paa
en af Verdenshistoriens heroiske Skikkelser og fremstilt hans
Levned med Sagknndksab og Fantasi.

"^k

\

AURORA KONIGSMARK

(1915)

E

N Strofe i den svenske Nationalsang (Rung Carl, den unga
hjelte) lyder:

Gråhårad statskonst lade
de snaror ut med hast,
den hdga yngling sade
ett ord, och snaren brast.
Hdgbarmad, smart, guUhårig
en ny Aurora kom.
Från kampe tjuguårig
hon vånde ohdrd om.

Ordene gaar paa, at Grevinde Konigsmark i Aaret 1702 i
Karl XII's Lejr ved Wurgen nær Mitau forgæves søgte Audiens
hos Kongen. Strofen fremkalder to falske Forestillinger, først
den, at hun kom for, paa August af Polens Vegne, at lægge
en diplomatisk Snare for Karl, dernæst den, at hun kom for
i dette Øjemed at tilbyde sig. Hverken tænkte hun paa at
erobre den tyve Aar yngre Konge ved sin Skønhed eller paa
at lægge nogen politisk Snare for ham. Hun søgte ham i
personlige Anliggender, paa sine Vegne for om muligt at faa
sit inddragne Gods i Sverig igen, paa sin Søsters og Svogers
Vegne, for om muligt at faa den urimelige Opfattelse af den
sidste som Landsforræder ændret. Da hun alligevel vilde rejse,
var det, at August den Stærke gav hende en Skrivelse med,
der skulde bane Vej for en Forstaaelse mellem Karl og ham.
»Karl fortjener ingen Lovsang for sin Afvisning af Aurora. Det
var en sand Ulykke for Sverig, at den svenske Konge i sin
Stædighed ikke vilde modtage hende og ikke slutte Fred med
Polen. Maaske var Sverig ellers ikke saa brat blevet styrtet
fra sin Stormagtshøjde. I øvrigt havde Afvisningen af den
attraaede Avdiens, skønt følt som den Krænkelse, den var,
saa ringe Betydning for Maria Auroras Livsførelse som for
Karl den Tolvtes.

120

Grev Birger Mdrner, anset svensk Forfatter, der som Di-
plomat og Rejsende kender hele den beboede Jord, og i øvrigt
er en gammel Ven af Danmark og Danske, har i en Åarrække
gjort Arkivstadier rundt om i Sverig og rundt om i Tyskland,
desuden i Rjøbenhavn, mest vel i Stockholm, Uppsala, Dres-
den, Hamburg, Quedlinburg, Wolfenbuttel, for at fremdrage,
sigte og sammenfatte Alt, hvad der endnu kan vides om Aurora
K6nigsmark. Han har deraf gjort et stort illustreret Pragt-
værk.

Poet, som han er, Herre saavel over Versets som Prosaens
Form, har han givet sin i øvrigt strengt historiske Fremstil-
ling en digterisk Farve, har ikke blot efter bedste Evne le-
vendegjort sine Skikkelser, men har paa en noget tvungen
Maade stræbt at gengive Tidens Sprog og Stil. Herved er han
stødt paa samme Vanskelighed, som mødte en større: Jacobsen
i Fra Marie Grubbe, Han vilde ikke strengt filologisk aftrykke
de mange franske og tyske Breve i Grundsproget og blande
dem sammen med de svenske; han har frygtet den Harle-
kinade, der kunde opstaa deraf. Han har da oftest gengivet
dem i Datidens Svensk og saavidt muligt med Datidens Ret-
skrivning. Da han fremdeles skyede det Skurrende, der kunde
fremkomme, i Fald hans eget Foredrag var moderne Svensk,
saa har han — uden at kunne undgaa det Kunstlede — for-
talt Historien, som var han en Samtidig, altsaa endog med
gammeldags Ordstilling og Retskrivning.

Skade, at adskillige vigtige Kilder, saaledcs Auroras egne
Optegnelser til hendes Levned, er gaaede til Grunde. Dog,
der er paalidélige Vidnesbyrd nok tilbage, til at vi kan gøre
os en rigtig om end ikke ué^?mlmende Forestilling dels om
Aurora Konigsmark selv, dels om hendes Tidsalder, hendes
Slægt, hendes Omgangsfæller, hendes Venner, og Grundene til
hendes Livsskæbner.

Den nordtyske Adelsfamilie, hun tilhørte, er i Historiens
Løb tre Gange indvandret i Sverig og har skænket Sverig
højtbegavede Mænd, fremragende Feltherrer og smukke, for-
finede Kvinder. Der var Erobrer- og Condottiere-Blod i Slæg-
tens Aarer. Mændene var Eventyrere i stor Stil, fødte Sejr-
herrer over Fjender og Kvinder; de indlagde sig Ry og gjorde
Ulykker, hvor de kom hen. En af dem har (i veneziansk
Tjeneste) selve Parthenons Undergang paa sin Samvittighed.
De var store Herrer, beslægtede med Sverigs ypperste Adel
og med adskillige tyske Fyrstehuse; de giftede sig med skønne
og stolte Kvinder. De elskede skønne og stolte Kvinder, der

121

var gifte med andre høje Herrer. De var dristige og kloge;
de var i Reglen i Forlegenhed for Penge; de var næsten alle
Nomader og saa allesammen godt ud.

Maria Aarora KOnigsmark var ikke blot meget smuk, men
havde en lille poetisk Aare, skrev Vers paa Svensk, Tysk og
Fransk. Hun var skabt til at glimre ved Hoffer, og hendes
Poesi var oftest Hofpoesi i Datidens Stil.

Aarora Ronigsmark har havt en Ungdomskærlighed, da hun
som Debutantinde i Livet gjorde Lykke ved Karl XI's og Ul-
rikke Eleonores Hof. Der findes Breve, af hvilke dette utve-
tydigt fremgaar. Hun har knyttet sig til Friherre Claes Gustaf
Horn, hendes Jævnaldrende, saavidt skønnes kan, en Sværmer
og Poet, med hidsigt Blod og svag Karakter, hvem en haard
og uretfærdig Skæbne lagde øde.

I Aaret 1684, da Maria Aurora var 22 Aar gammel, Friherre
Horn 21, fandt der et Sammenstød Sted mellem ham og hans
ældre Bekendt, Friherre, Oberstløjtnant Sparre, som nær havde
ført til en Kamp med dragne Klinger, hvad efter den nye
Duellov da drog de værste Følger efter sig. Ved denne Lej-
lighed var Horn den Forurettede. Sagen blev forligt, om end
med Vanskelighed.

Dog to Maaneder efter saa den hevngerige unge Herre sit
Snit til at tilføje Axel Sparre et Stokkeslag, og dermed var
hans Skæbne afgjort. Han maatte fly af Landet, dømt som
han var til at miste Haanden, Æren, Livet og al sin Ejendom.
Fra nu af var han tabt for Aurora, skønt hun visselig ikke
opgav ham og skønt han søgte hende, hvor han formaaede.
Men som landsforvist Flygtning forfaldt han til Lediggang og
Laster, til Spil og Udskej ^*«er, saa han, som Sti Høg hos
Jacobsen, til sidst forsumpede. Sidste Gang (i 1708) de to
fordums Elskende mødtes, 24 Aar efter Horns Sammenbrud i
Sverig, søgte han kun Aurora for at tigge hende om den Sum,
40 Thaier.

At hun lærte den Fyrste at kende, til hvem hendes Navn
er forbleven knyttet, beroede paa hendes lidt yngre Broder
Philips sørgelige Skæbne. Han var 4. Juli 1694 sporløst for-
svundet. Efter som en ægte Konigsmark, smuk, dristig og
ødsel, at have glimret i Dresden, Venedig, Madrid og Ver-
sailles, var han ankommen til Kurfyrsten af Hannovers Hof,
hvor den regerende Hertug Ernst August og dennes Søn, Arve-
prinsen Georg Ludwig (den senere George I af England) havde
hver sin Hustru, de ikke skøttede om, medens Faderen havde
en Grevinde Piaten og Sønnen dennes noget yngre Søster til

122

officiel Elskerinde. Da den straalende unge Philip af Rdnigs-
mark aabenbarede sig i Hannover, blev den allerede fuldt
modne Grevinde Piaten betaget af den heftigste Lidenskab for
ham og stræbte (ikke uden Held) at vinde ham. Dog For-
bindelsen mellem hende og ham varede kun saa længe, til
han ret fik Øje for den skønne og gode unge Arveprinsesses
Fortrin. Snart var da Sophia Dorothea og Philip af Konigs-
mark et hemmeligt Par. Dog Grevinde Platens Skins^'ge var
aarvaagen og veg ikke tilbage for nogen Hævn. Hun fik Arve-
prinsen underrettet, og da Grev Philip en Aften forklædt for-
lod sit Hus for at begive sig til Sophia Dorothea, kom han
ikke mere tilbage og blev aldrig mere set. (Paul Heyse har
herom skrevet sin smukke Tragedie Greu Kdnigsmark),

Som kærlig Søster satte Marie Aurora alt i Bevægelse for
at opspore sin Broder, der længe formodedes fængslet eller
haardtsaaret i Hannover, og saaledes begav hun sig da ogsaa
til August den Stærkes Hof.

Sverig havde hun forladt for bestandig, da Karl XI ved den
saakaldte Redaction havde berøvet hendes Slægt som hele den
svenske Højadel noget nær alt dens Gods.

Rurfyrst Friedrich August II havde da lige besteget Tronen,
og Sachsens Hercules havde debuteret som Bekæmper og For-
følger af gamle og unge Hexe, dernæst som ubarmhjertig Af-
straffer af Kvinder, der førte et forargeligt eller blot letfær-
digt Levned.

Selv var han allerede da, som Philip Konigsmarks Breve
til Arveprinsessen viser, hengiven ikke blot til noble Passioner,
men til Udsvævelser af den laveste og lumpneste Art.

Ved sin Ankomst til Dresden synes Aurora ved sin sejrrige
Skønhed at have henrevet Kurfyrsten aldeles. Hun var i
Aaret 1694 32 Aar gammel, men smukkere end nogen Sinde.
Karnevalet i Januar 1695, hendes første Tid ved Hoffet, be-
tegnes ved en uafbrudt Række Baller, Maskerader, Slædefarter,
Turneringer, Jagter, Assembléer, Alt til hendes Ære som Hyl-
dest til hendes Dejlighed.

1696 nedkom Aurora med en lille Dreng, som skulde blive
en Mand^ af hvis Mod og Evner der gik Ry over hele Europa,
Moritz af Sachsen. Hun blev en udmærket Moder for sin
Søn; men fra det Øjeblik af, da hun havde bragt ham til
Verden, var hendes Rolle som August's Beherskerinde ud-
spillet. Hun var længst erstattet. Altfor stolt og verdensklog
til at ømme sig derved, trak hun sig tilbage fra den flygtige

Fyrste, der ikke lod sig fastholde af nogen Kvinde. (Som
bekendt tillægges der ham 352 uægte Børn.)

Åarora Konigsmark havde kunnet indgaa et eller andet godt
og fornemt Parti. Hun havde Beundrere nok, som tilbød deres
Haand. Hun foretrak at forblive ugift og satte al sin Stræben
ind paa at opnaa den ansete og indbringende Stilling som
Abbedisse ved Stiftet i Quedlinburg. Hun havde Augusts Un-
derstøttelse dertil. Men der var mangfoldige Medbejlerinder
og Intriger at besejre, og Aurora maatte til Slutning nøjes
med Stillingen som Coadjutor og Provstinde for Stiftsdamerne
dér, en Stilling, der imidlertid baade var anselig og attrå aet,
og i hvilken hun æret og agtet sluttede sine Dage i Fred.

Han havde den Glæde, at Kongen anerkendte Moritz af
Sachsen som sin Søn, og hun fulgte med Moderørohed denne
ærgerrige og evnerige Søn paa de første Stadier af hans glor-
rige Bane.

Aaroras Historie og hendes Talenter lærer, hvor meget det
betyder at tilhøre en gennem Aarhundreder fremragende og
evnerig Slægt. Ved Siden af det umiskendelige Slægtspræg
trives i en saadan undertiden som her Selvstændighed og
Originalitet. Det er øjensynligt ingen Tilfældighed, at Aurora
Kdnigsmark blandt sine Forfædre har tapre og sejrrige Felt-
herrer som Feltmarskallen Hans Christoffer Konigsmark, Felt-
marskallen Herman Wrangel (hvis Frue, den dejlige Amalia
Magdalena af Nassau, var Auroras Mormoder), endelig Felt-
marskallen Otto Wilhelm Kdnigsmark. Det var da naturligt
nok, at den Søn, hun fødte, blev en Kriger, hvis Ry som
fransk Feltmaréchal fordunklede alle de andres. Lærerigt er
det ogsaa, at denne hendes Søns naturlige Datter blev Bedste-
moder tU Frankrigs berømteste Skribentinde, den maaske efter
hende opkaldte Aurora Dupin, kaldet George Sand.

Bogen om Aurora Kdnigsmark har i sin Parykstil, med sin
Rose- og Pudderduft, med sin Grundtone af Kaardeklirren, af
Spinetmelodi og Sang til Luthen, det Præg af Aarene omkring
1700, som udkrævedes til at genkalde Tidsalderen for en mo-
derne Læsers Øje og Øre.

WILLIAM SHAKESPEARE

Nye Studier og Fund.
(1914-1916)

DEN 17. Maj 1603, kun syv Uger efter sin Tronbestigelse
som Englands Konge og ti Maaneder før Indtoget i Lon-
don, havde Kong James vist den Skuespillertrup, til hvilken
William Shakespeare hørte, den overordenlige Velvilje at for-
fremme den fra »Lord Kammerherrens Mænd« til Hans Maje-
stæts egne Skuespillere. Patentet gælder Lawrence Fletcher,
William Shakespeare og deres Fæller.

Den 15. Marts 1604 fik »Mesteren for den store Garderobe«
Ordre til at udlevere fire og en halv Yard (6 og en halv Alen)
rødt Klæde til ethvert Medlem af Kongens Skuespillerselskab;
de opregnes; (]e første Navne forekommer i denne Rækkefølge:
William Shakespeare, Augustin Phillipps, Lawrence Fletcher,
John Hemminge, Richard Burbage. De var tolv ialt; deres
Uniform, der synes vedtaget i Anledning af den kongelige Ind-
togsprocession, skønt det er usikkert, om de tog Del i den,
bestod i rød Trøje, røde Benklæder og en rød Kappe, guld-
broderet med det kongelige Navnetræk under en Krone.

Englands Krigstilstand overfor Spanien havde varet i fulde
sexten Aar, lige siden i 1588 den store Armada led sit Neder-
lag ved de engelske Kyster. Krigstilstanden havde i Aaringer
kun været formel. Man var paa begge Sider længst træt af
den, og mange Gange allerede havde man paatænkt at slutte
den endelige Fred. Den ny Konges Tronbestigelse gav den
forønskede Anledning.

Al diplomatisk Forbindelse havde ikke været afbrudt mel-
lem de to Riger. I London residerede den spanske Gesandt,
Juan de Tassis, Greve af Villa-Mediana; men til Sluttelse af
Freden blev der sat en særlig Sendefærd i Værk fra Spaniens
Side. I Begyndelsen af August 1604 landede i Dover Con-
stabelen af Castilien, Juan Fernandez de Velasco, Hertug af

125

Frias, med et Følge af Hundrede Adelsmænd, Officerer og Se-
kretærer, og desuden med Hundrede til to Hundrede Tjeneste-
mænd og Lakajer.

Da Kong James betragtede Afslutningen af den mangeaarige
Krig som en Triumf for hans fredelige diplomatiske Kunst,
gjorde han Alt, hvad der stod i hans Magt, for at omgive
den kommende spanske Sær-Arobassade med den Pragt og
Glans, han evnede. For den spanske Gesandt i London var
det ligeledes magtpaaliggende, at Kongen skulde vise Constabe-
len som Stedfortræder for Spaniens Suveræn enhver mulig
Hæder, og derfor tillod han sig at anmode James om at
Somerset Hoase maatte blive indrettet til Opholdssted for Hans
Excellence under hans Ophold i London. Slottet blev betrag-
tet som det prægtigste Palads i London næstefter Whitehall,
og det var blevet skænket som Morgengave til Dronningen,
Anna af Danmark, hvorefter det i daglig Tale gik under Be-
Dævnelsen »Danmarks Hus«.

Kongen afslog ingenlunde den dristige Anmodning, svarede
kan med et Smil: »Gesandten maa spørge min Frue, som er
Herre dér.« Det gjorde han, og da Dronningen redebon gav
sit Samtykke, blev Paladset paa Kongens Befaling beredt og
udsmykket til Modtagelse af Constabelen med de fineste Møb-
ler og mest overdaadige Tapeter. Kongen bestemte desuden,
at i al den Tid, det spanske Sendebud opholdt sig i England,
skulde han og hele hans Følge underholdes paa Kronens Be-
kostning, en Udgift, der kan anslaas til at have været 54,000
Kroner om Dagen i vor Tids Penge. Endelig forordnede Kon-
gen, at Spanierne skulde opvartes af et stort Antal Tjeneste-
mænd af Hs. Majestæts Husholdning.

Der findes et ikke ringe Antal Beretninger om, hvad der
hændte i hine Dage, først de forskellige fremmede Gesandters
Depecher, deriblandt især den venezianske Gesandt, Nicolo
Molin's livfulde Meddelelser, saa Privatbrevene mellem Dudley
Carleton og John Chamberlain, Lord Henry Howards intime
Breve til Kongen, og endelig de omstændelige Optegnelser om
Constabelens daglige Sysselsættelser i England, nedskrevne af
en af hans Stab, udgivne endnu samme Aar hos Plantin i
Antv^erpen og desuden i Valladolid.

Af disse mange Kilder, der tildels endnu kun er til i
Haandskrifl, lærer vi bl. a., at Ambassadøren og hans Følge
kom op ad Themsen ved Flodtid fra Gravesend i fire og tyve
dækkede Barker, som Kongen havde sendt, og at Adelen saa-
vel som Borgerne flokkedes paa Flodbredderne for at hilse

126

paa Gesandtskabet, ligesom Folk roede Spanierne i Møde paa
Floden selv, der ovenfor London Bridge var helt skjult af
Galejer, Lystbaade og alle Slags mindre Skibe, saa Spanierne
undredes over deres Tal. Kongen var den Dag paa Jagt og
altsaa ikke i Byen; men i en af Lystbaadene var Dronningen
selv, forklædt og maskeret, til Stede sammen med Cecil, Før-
steministeren, samt med Lord Stor-Admiralen og Lord Ram-
merherren. Da Constabelen erfor, at den maskerede Dame
var Dronningen, følte han sig yderst smigret og hilsede hende
stateligt med spansk Høviskhed.

Idet han landede ved Trapperne op til Somerset House,
blev han modtaget af Kongens Livgarde og af sine egne Følge-
svende, der i et Antal af over Hundrede havde begivet {sig
derhen til Hest eller til Vogns. Derpaa betraadte han Palad-
set og kom efter at have passeret to Forværelser ind i den
prægtige Audienssal, hvis gamle rige Tapeter af Silke og Guld
og hvis broderede Tronhimmel over Tronen med det konge-
lige Vaaben vakte hans Beundring. Endnu mere tilfreds blev
han ved at se opstillet rundt om i Salen en Skare Hofembeds-
mænd, der særligt var udvalgte til hans Opvartning under
hans Ophold i London, Mænd, »der var udsøgte dertil for
deres gode Anlæg og fornemme Holdning, og der skulde tjene
ham som Pager eller Kammertjenere, da Deres Majestæter ikke
selv behøvede deres Tjeneste«.

Mellem dem var en Gruppe af tolv Herrer i røde Klædes-
dragter med det kongelige Navnetræk broderet paa Rappen,
Hans kgl. Majestæts Skuespillere, og atter mellem dem var der
én, paa hvem Ambassadøren sikkert er bleven gjort opmærk-
som, fordi han var Orogangsfælle af adskillige blandt Englands
ypperste yngre Adelsmænd, der fandt Behag i hans Vid og
gode Tone, desuden var skattet som lyrisk Digter, og yndet
som folkelig Dramatiker, William Shakespeare.

Længe har man formodet, at Kongens Skuespillere var blandt
de Mænd, der i August 1604 gjorde Tjeneste som kongelige
Rammertjenere hos det spanske Sendebud. Halliwell-Phillipps
og Sidney Lee har troet det, men har forgæves søgt det be-
visende Aktstykke. Først i 1910 fandt den fortjente unge Ar-
kivforsker og Historiker Ernest Law det afgørende Dokument,
som han har gengivet i Facsimile (Entry in the Accounts of
The »Treasurer of the Chamber« of the payment made to his
Majesty's Players for Waiting and Attending on the Constable
of Castile in August 1604). Aktstykket udviser, at Skuespillerne
har gjort Tjeneste i atten Dage fra den ellevte til den otte

127

og tyvende August, og tolv i Tal, som de var, derfor har
modtaget en Sum af 21 Pund Sterling, 12 Shillings. Aktstyk-
ket nævner, at Pengene er givne til Augustin Phillipps, John
Hemynges (som bekendt to af Shakespeares nærmeste Venner)
og deres ti Fæller. Phillipps var det Medlem af Truppen,
som særligt var bleven gjort ansvarlig for Opførelsen af
Richard II (med Tronafsættelsesscenen) paa Opfordring af de
Sammensvorne under Essex's og Southampton's afsindige Sam-
mensværgelse mod Elisabeth. Hemynges [Hemminge] var den
ene af de to Venner, der efter Shakespeares Død udgav den æld-
ste Folio, hvori nitten af hans Skuespil for første Gang blev
trykte. Lord Southampton, Shakespeares virksomste Beskytter,
som var bleven udfriet af Fængslet lige strax ved James' Tron-
bestigelse, nød Kongens højeste Yndest, og det er efter al Sand-
synlighed paa hans Anbefaling, at Skuespillerne modtog det
efter Datidens Begreb højst ærefulde Hverv at gøre Tjeneste
hos den spanske Hertug. Denne Tjeneste var rent ceremoniel,
bestod kun i at staa opstillet ved hans Komme og vise et
smilende Ansigt. Medens Kongens egentlige Kammertjenere
havde at holde Ilden i hans Kaminer vedlige, holde hans
Værelser rene, hente og varme hans Klæder, rede hans Seng
— paahvilede der ikke Shakespeare og hans Fæller nogen
Pligt af den Art overfor Ambassadøren, som medførte sine
egne Folk i Skarevis dertil. Den største Underdanighed, de
har vist ham, har været den, maaske at kysse ham paa Haan-
den. Men det gjorde selv Storsekretæren (Førsteministeren)
Cecil. Det var en Høflighed, som ikke havde noget nedvær-
digende ved sig.

Den Løn, der ved denne Lejlighed gaves Skuespillerne, var,
som det sés, nøjagtigt to Shillings om Dagen til hver (i vore
Penge 16 Shillings), altsaa 36 Shillings i Alt f. Eks. til Shake-
speare. Et 30 Shillings Stykke i Guld var hvad Augustin
Phillipps ved sin Død testamenterede »sin Kammerat, William
Shakespeare«, altsaa omtrent saa meget, som der udbetaltes
for Opvartningen af Ambassadøren. Men Pengene var ikke
Skuespillernes eneste Løn ved denne Lejlighed. De blev be-
værtede i Somerset House hele Dagen og havde Ret til at
logere i Paladset, hvis de ikke foretrak at gaa hjem om Nat-
ten. De, som boede i nogen Afstand, blev sandsynligvis Natten
over i Slottet hellere end at gaa hjem efter Aflensmaaltidet og
stille igen til Frokosten ; Shakespeare, som rimeligvis da endnu
boede paa Hjørnet af Silver Street og Muggle Street, har for-
modentlig foretrukket at sove i sin egen Seng, er gaaet tværs

128

over Paladsets firkantede Gaard genneni den store Port ud til
Strand og er da gaaet eller redet hjem enten alene eller i
Selskab med Hemminge og Burbage, som var bosatte i hans
nærmeste Nærhed.

Underligt nok er denne Stilling som kongelig Kammertjener
atten Dage igennem det eneste offentlige Hverv, som Shake-
speare vides at have udøvet, i Fald man ser bort fra hans
Iscenesættelse af sine Skuespil til Hoffesterne.

Dersom man nu rejser det Spørgsmaal, om Shakespeare har
følt sig forfremmet elier nedværdiget ved saaledes at optræde
som Kongens Tjenestemand med en Titel, der efter vore Be-
greber ikke er ham værdig og som lidet svarer til det Navn,
han i Efterverdenen besidder, saa er der neppe Tvivl om, at
han har betragtet Hvervet som glædeligt eller ærefuldt, rent
ceremonielt som det var.

Det har i vore Dage ikke manglet paa dem, der har lastet
Shakespeare for, at han nedlod sig til at bære »Liberi«. I
Almindelighed kan man sige, at der snart ikke er det, som
Shakespeare ikke er bieven lastet for. Ganske bortset fra de
Hundredtusinder, der beskylder ham for at have udgivet sig
for Ophav til Stykker, af hvilke han ikke har skrevet en Linje,
har gode Hoveder i den nyere Tid (Toistoj, Bernard Shaw,
Frank Harris) taget hvad som helst Paaskud til hans Nedrak-
ning. Shakespeare's Gaaen under Øjne af de Fornemme, hans
saakaldte Snobberi, er bieven Trosartikel for de mange, hvem
det lindrer, at de Store fra en eiier anden Side skal have
vist sig smaa, de samme, der nyder, at Holberg blev Baron,
Goethe Geheimeraad, Ibsen Storkors o. s. v.

Hvad Shakespeare angaar, overfører disse Ædle den moderne
demokratiske Tænkemaade paa en Tidsalder, den var fuldstæn-
dig fremmed. Datiden hyldede den Anskuelse, at en Mands
Klædedragt skulde udtrykke hans Sysselsættelse og Samfunds-
hverv, en Anskuelse, der ogsaa kraftigt er udtalt i mangen
Elisabethsk Forordning mod Overdaadighed i Klædedragten.
Uniform, Embedsdragt, det at bære Stoffer, der udleveredes
i bestemt Hensigt som Forøgelse af Lønning, ansaas ikke blot
ikke for beskæmmende, men for naturligt og hæderligt.

Shakespeare har ganske sikkert følt sig forfremmet ved at
bære det kongelige Navnetræk paa sit Ærme og sin Kappe.
Det gav en anden Samfundsstilling end det (nominelt) at til-
høre en Adelsmand som Medlem af hans Trup.

Gejstligheden var Teatrenes Fjende. Borgerstanden blev
hver Dag mere puritansk, drømte kun om at lade Teatrene

129

lukke, betragtede Teaterdigteren med Ringeagt, Skuespilleren
som almindelig Gøgler. Høje Adelige, men især Fyrsten var
Digterens og Slcuespillerens naturlige Beskytter, hans eneste
mægtige og afgørende Beskytter. Derfor kan der ikke være
ringeste Tvivl om, at James's Tronbestigelse har været en af
de glædeligste Begivenheder i Shakespeares Liv. Der er fin
Hyldest til ham mange Steder i Skuespillene, i Hamlet, i Lige
for Lige^ i Stormen. Shakespeares Stilling til ham er nøjag-
tig Moliéres senere til Ludvig den Fjortende.

Det er under Renæssancen som efter den bestandig Kon-
gerne, til hvem Digterne maa ty. Clement Marot havde i Tids-
alderen før Shakespeare atter og atter været fængslet og lidt
ondt; Frants den Første frelste ham ved at anbringe ham som
Rammertjener hos sin Søster, Marguerite af Valois. Moliére
havde i Tidsalderen efter Shakespeare Præsterne og Borger-
standen paa Nakken. Ludvig den Fjortende styrkede hans
Stilling ved at ansætte ham som sin Kammertjener. Ingen af
dem følte sig i ringeste Grad fornedrede derved. Og lige saa
lidt har Shakespeare følt sig nedværdiget ved at fungere som
Kammertjener paa Kong James's og Dronning Annas Vegne.

Noget af det, der laa Shakespeare mest paa Hjerte, var
Opfattelsen af Samfundet som Trinfølge, Overbevisningen om
Nødvendigheden af hvad han kalder degree, Rang- og Stands-
forskel, Samfundets Leddeling. I Troilus og Cressida siger
Ulysses: ^

Selv Himlen, O- tÅr-JL ^yj>

Planeterne, og dette Middelpunkt, ^V^%-<%^^J^ ^/ ^

adlyder Rang og Fortrin, Sted og Grad,
fast Plads og Omløb, Forhold, Tid og Form
og Skik og tildelt Hverv.

Han maa selvfølgelig have havt — i det mindste til Tider
— Følelsen af sine overragende Evner, og vi ser, at han har
følt sig ulykkelig over den Vanære, der klæbede ved Skue-
spillerens Stand. Vi ser endvidere, at han ved Anvendelse af
dristige Midler fik skaffet sig Titlen gentleman. Men dermed
har hans udvortes Ærgerrighed været tilfredsstillet. Uforfæn-
gelig og ligegyldig for sit Ry, som han var, gav han end ikke
selv sine Skuespil i Trykken og lod dem uden Genmæle udgi-
ves med største Skødesløshed af Pirater. Hvad der derimod
tydeligt nok laa ham paa Hjerte, var Beskyttelse for hans
Stræben og hans Kunst.

Den opnaaede han ved Stillingen som kongelig Skuespiller
og ved de Æreshverv, der fulgte af Posten som hørende til

Georg Brand«: Napoleon og Garlbaldl. 9

130

det kongelige Has. Han har som Kammertjener i Sommerset
House tilnærmelsesvis følt sig som i vore Dage en Officer, der
tilforordnes en fremmed Fyrste under et Besøg, denne aflægger
i Landets Hovedstad.

B

I

I den første Halvdel af det 19. århundrede var den Ken-
der af Elisabeth-Tiden og den Shakespeare- Forsker, hvis An-
seelse gjaldt for den største, John Ptigne Collier. Hans Ud-
gave af Shakespeares Værker var udbredt i England og stod,
genoptrykt i Tauchnitzer-Udgaven, i talrige Reoier i Kjøben-
havn som andetsteds udenfor England. De mange Fund, han
havde havt Held til at gøre blandt Aktstykker fra Fortiden,
havde kastet uventet Lys over hidtil dunkle Punkter i Shake-
speares Liv og Værk.

Saa afsløredes han i Slutningen af Halvtredserne som Falsk-
ner. I halvt vanvittig Forfængelighed — for at være den ene
indsigtsfulde, den afgjort overlegne — havde han forfalsket
næsten ethvert gammelt Haa udskrift, han havde benyttet; alene
i sin saakaldte Perkins Folio havde han begaaet tredive Tu-
sinde Falsknerier.

Endnu den Dag i Dag lider enhver Studerende, der syssel-
sætter sig med Tidsalderen, under den Utryghed, Collier's
Færd har skabt. Hvert Øjeblik har det vist sig, at et Doku-
ment, man byggede paa som ægte, og af hvilket man havde
draget Slutninger, ikke var andet end et Falskneri. Dette
Forhold maa man have for Øje for at forstaa, hvorledes en
Vildfarelse er opstaaet, som har været raadende angaaende
Dateringen af nogle Shakespeareske Værker, og i hvilken og-
saa disse Linjers Forfatter paa et enkelt Punkt har været
hildet. Jeg har desværre i alle Udgaver af min Bog om
Shakespeare dateret Stormen to Aar for sent.

II

I April 1868 modtog Sir Frederick Madden, Arkivar for
Haandskrifterne i British Museum et Tilbud om Salg af to
vigtige Aktstykker fra James Ts Tid, nemlig Regnskabsbøgerne

131

angaaende Hoffesterne for Aarene 1604—05 og 1611—12. Af-
senderen paastod at have fondet disse Dokumenter i en tør
og rummeiig Kælder under Slottet Somerset House. Da Sir
Fredericks Assistent bad ham opgive Prisen, han forlangte,
svarte han, at han forhaabentlig ikke fordrede for meget, naar
han udbad sig 60 Pund. Men han brugte samtidigt en Ven-
ding, der blev skæbnesvanger: >Jeg har skrevet til Collier
angaaende de Regnskaber for Hoffestlighederne, som jeg sendte
Dem, og han vil skrive til Dem.< Collier skrev aldrig. Men
man begriber, hvad Indtryk det gjorde, at Sælgeren appel-
lerede til en Autoritet, der var afsløret som professionel Doku-
mentfalskner netop for det Tidsrums Vedkommende, det gjaldt.

Saa snart det Indsendte blev undersøgt af Embedsmænd,
viste det sig, at Dokumenterne var Statsejendom, tidligere
havde tilhørt Regnskabsdepartementet {The Audit Office), I
1859 skulde de (som de øvrige historiske Papirer) have været
overførte til Dokument- Arkivet {The Public Record Office\ men
altsaa var de blevne ranede paa uforklaret Maade. De blev
da strax anbragte paa deres Plads.

Forundringen var stor, da det oplystes, at den Mand, som
havde udbudt Dokumenterne til Salg, var en tidligere Arkiv-
embedsmand, Peter Cunningham, af god og anset Familie,
hvis Fader, Allan Cunningham, havde været en saa fremra-
gende Lyriker, at Sir Robert Peel af Respekt for Mindet om
denne Fader havde ansat Sønnen kun atten Aar gammel i The
Audit Office, Peter Cunningham havde endnu ganske ung
skrevet historiske Bøger og Afhandlinger af Værdi, deriblandt
Inigo Jones' Levned^ havde leveret en god Udgave af Horace
Walpole's Breve, ja havde — højst forunderligt — i The Shake-
speare Society's Aarbøger offentliggjort netop de værdifulde
Lister over Skuespilopførelser ved Kong James' Hof, hvis
Haandskrifler han nu forsøgte at sælge, som var de hans Pri-
vatejendom.

Dette var i sig selv lige saa forbavsende som, at denne
Mand nu beraabte sig paa Collier som Autoritet.

Forklaringen var den, at Peter Cunningham allerede længe
havde været saa haabløst forfalden til Drik, at han dels ikke
havde bevaret nogen Erindring om, hvad han selv havde ud-
givet, dels ikke længer fulgte med, hvad der foregik, saa han
slet ingen Anelse havde om den skete Afsløring af Collier
som Falskner.

9*

132

III

Dog dette var naturligvis ukendt udenfor en lille Rres. Og
den blotte Omstændighed, at Ihændehaveren af de nu tilbage-
vendte Haandskrifler havde beraabt sig paa Collier, var nok
til, at ikke blot Lægfolk, men Fagmænd, ja. Kendere, paa
Forhaand var tilbøjelige til at opfatte Dokumenterne som for-
falskede, ikke mindst paa ethvert Punkt, hvor der i dem
nævntes Shakespeares Navn.

Dagblade og Ugeskrifter som Daily News og Athenæum slut-
tede, at Alt, hvad der havde Hensyn til Shakespeare, var Til-
føjelser til Originalen, moderne Efterligninger, kluntede og
frække Fabrikater.

Mens man siden Listernes Offentliggørelse i 1842 havde be-
tragtet dem som afgørende med Hensyn til Dateringerne af
Lige for Lige, Othello^ Vintereventyret og Stormen^ styrtede nu
Grundlaget for Bestemmelsen af disse Skuespils Affattelsestid
sammen. De mange, som paa Grund af Othello's sildige Ud-
givelse (første Gang syv Aar efter Shakespeares Død) havde
paastaaet, at Stykket var et af Digterens allersidste og maatte
skrive sig fra 1611 (mens det i Virkeligheden stammer fra
1604—05) hoverede nu. Det var især de amerikanske Lærde,
som hævdede Stykkets sildige Oprindelse, og som ikke kunde
vise sig hidsige nok i Fordømmelsen af Regnskabslisterne som
Falsknerier. Richard Grant White var den ivrigste og over-
modigste. Verplank, Rektor ved New Yorks Universitet, der
>af indre Grunde« havde hævdet Othello's for sildige Datering,
var nu 82 Aar gammel og tav. Men Grant White, der nød
des større Anseelse, jo slettere Kritiker han i Virkeligheden
var, og som havde gjort sig bekendt som troende Forsvarer
af Collier's værste Falsknerier — han havde end ikke set dem,
men var i Kraft af Intuition forvisset om deres Ægthed —
skrev nu udførlige Tidsskriftsartikler, hvori han udviklede, at
Cunninghams Dokumenter var >ét grovt Falskneri fra Begyn-
delsen til Enden«. Han fortalte her — ganske usandfærdigt
— at de afgørende Lister var skrevne paa løse Blade; han
var uvidende om, at der i Haandskriflet fandtes den utvivl-
somme Underskrift af Edmund Tulney selv, James' Master of
the Revels (Ceremonimester for Hoffestlighederne). Og da han
havde givet Tonen an, overbødes han af de senere Forfattere
om samme Æmne. I en Artikel i The British Quarterly (Ja-
nuar 1869) om Literære Falsknerier erklærede den anonyme
Autor, at de Skriftkyndige blot havde behøvet et Blik for at

133

opdage, at Listen over de ved Hoffet spillede Shakespeare*ske
Stykker var et Falskneri. Saaledes ophobedes eflerhaanden
de bestandig dristigere Paastande: Man saa paa Stedet, at
Listerne var forfalskede, Falskneriet var kluntet, frækt, haand-
gribeligi.

IV

Saa foranderligt det lyder, saa sandt er det: Ingen gjorde
sig den Ulejlighed at undersøge disse Hofregnskaber teknisk,
kemisk, mikroskopisk. Ingen besvarede Spørgsmaalet, naar,
hvordan og hvorfor Cunningham havde udført et Falskneri.
Ingen betænkte, hvilken rent ud altomfattende Lærdom med
Hensyn til Personer og Skuespil i Datiden der vilde kræves
til at udføre et Falskneri af denne Art, som ikke paa noget
Punkt støder an mod, hvad vi ellers véd om Forholdene den
Gang. Og eflerhaanden bemægtigede Fordommen, der aldrig
modsagdes, sig de ypperligste og ellers ædrueligste engelske
Forskere som Dyce og Halliwell-Phillips, den grundigste af
alle. Amerikanerne, der som Dr. Furness sad i Pennsylvania
eller andensteds langt borte, gentog kun trofast, hvad Eng-
lænderne paastod.

Halliwell-Phillips kom saaledes — uden Undersøgelse, in-
tuitivt — til det Resultat, at Blækket i Skuespillisten for 1604—
05 utvivlsomt tydede paa, at det Hele var et saare moderne
Falskneri, da det ikke kunde være ældre end fra 1812.

Men saa hændte det, at man paa det Bodleianske Bibliotek
iblandt den gamle Malone's Papirer, der skrev sig fra en langt
tidligere Tid end 1812, opdagede en Datering af Hofskuespillene
under James, som nøjagtigt stemte med Cunningham's Liste.
Det saa gaadefuldt ud; det saa ud, som om Malone havde
kendt Listen og afskrevet den. Da han døde i 1812, kunde
han ikke godt have kendt denne Liste, i Fald dens Blæk var
fra hans Dødsaar. Hvorledes kunde han forudvide Indholdet
af et Dokument 50 Aar før det blev frembragt ved Falskneri
og 25 Aar før »Falskneren« blev født?

Da imidlertid de største Kendere af Tiden omkring Aar
1600, ikke blot Fleay, men Fumivall, den nu afdøde saa ypper-
lige Forsker, Sir Sidney Lee, den endnu levende, forsigtigste
og mindst gættelystne Historiker af alle, vedblev at tale om
Falskneriet, maatte andre, der ingen Adgang havde til Manu-
skripterne, bøje sig og tro Forfalskningen godtgjort. I min
Bog om Shakespeare anfører jeg med Hensyn til Othello Spille-

134

listens Ord i den engelske Original, der henfører Stykket til
1605. Jeg tror Listen falsk, tilføjer dog — med nogen bon
tens ~, at jeg alligevel ikke kan forsone mig med Dateringen
1611, men er overbevist om, at Listen, skønt falsk, siger Sand-
hed. Ordene lyder: > Desværre er dette Aktstykke et afgjort
Falskneri. Ikke desmindre synes Othello at være blevet op-
ført første Gang i 1605.«

Man havde opfattet Skrivefejlene i Ord og Navne — navn-
lig Stavemaaden Shaxberd — som Vidnesbyrd om Falsknerens
anstrengte Iver for at give sit Fabrikat en gammeldags Farve.
Det viste sig imidlertid ved nøjere Studiuiti, at disse Fejl var
ganske almindelige i Datiden. Og da for to Åar siden den
unge Forsker Hr. Ernest Law paatog sig at undersøge Haand-
skriflerne til Gavns og systematisk, aabenbaredes det, at hele
den lærde Verden i mer end halvhundrede Aar havde ladet
sig narre, var bleven forvirret af en taabelig aldrig stad-
fæstet Gisning, den at Nævnelsen af Navnet Collier i en stak-
kels Drukkenbolts Brev røbede Falskheden af de Dokumenter,
han ved skødesløs Omgang med betroet Gods var forbleven i
Besiddelse af.

Der var ikke ringeste Kludder ved Skriften i Dokumentet.
Dr. Charles Wallace^ der for nogle Aar siden opdagede Akt-
stykkerne i den Retssag, som tillod at bestemme Shakespeares
Bopæl i London, erklærede strax Haandskriften for Tidsalderens
almindelige og Listerne for ubetinget ægte. Den største Kender
af gamle Manuskripter i England, Sir George Warner, erklærede
sig ligeledes for ude af Stand til at opdage mindste Forfalsk-
ning i dem. Da endelig det i Dokumentet anvendte Blæk
blev mikroskopisk undersøgt paa det engelske Regeringslabo-
ratorium, viste det sig aldeles ensartet. Blækket blev saa
undersøgt med kemiske Prøvemidler, der ligesaa afgjort viste,
at det stammede ikke fra 1812, men fra mere end 200 Aar
forinden.

VI

Resultatet blev da, at de to Lister pver Skuespillenes Op-
førelse ved Hoffet utvivlsomt er ægte, saa vi i dem har et
sikkert Middel til at bestemme de deri forekommende Stykkers

135

Tiibliveisestid. Hvad der her især har Vsegt, er, at Stormen
ikke som af Tieck, Garnett og mig formodet, skriver sig fra
1613, men er spillet første Gang i Sommeren 1611 i Black-
friars-Teatret for et Publikum af de højere Klasser, dernæst
1. November 1611 for Kongen i Whitehall. Ganske vist blev
det paany opført i 1613 til Prinsesse Elisabeths Bryllup, men
det blev ikke skrevet til denne Lejlighed. Tanken paa fyrste-
lige Ægteskaber laa alt forinden i Luften. Der var talrige
Friere til den lille Prinsesse, ligesom der tilbødes mange Par-
tier til Prinsen af Wales. En Mulighed er der jo des-
uden for, at det indlagte Maskespil, der saa utvetydigt for-
holder sig til et Bryllup, først er bleven tilføjet femten Maa-
neder efter.

Stormen var for Datiden et Vidunder af sceniske Effekter.
Naar Tæppet ved Hofforestillingen droges til Side, var Scenen
saaledes delt: Øverst Himmel med Skyer; paa den ene Side
en Klippe, der stod ude i Havet, paa den anden Side Skov;
i Midten et Hav med Skibe, der viste sig i Perspektiv, nogle
kunstigt sejlende. Belysningen fandt Sted ved Hjælp af Kande-
labre og af Ringe med Lys, der hang fra Bjælke til Bjælke i
Loftet. Undertiden mørknedes hele Salen for at forøge den
tragiske Virkning.

Da saare meget tyder paa, at Stormen har været Shake-
speares sidste Værk, saa viser det sig, at hans tilbagetrukne
og ensomme Liv i Stratford har varet noget længere, nøjag-
tigt vel femten Maaneder længere, end det hidtil har været
antaget.

VII

Falsknerier og af dem fremkaldte Misbrug af Lettroenhed er
ikke sjældne i Literaturernes Historie. For et Hovedværk i æl-
dre slavisk Literatur gjaldt mange Aar igennem Koniginhofer
Haandskriftet Libassas Dom fra Aar 1300 — et Falskneri af
Wenzel Hanke fra 1817. Det er endnu i frisk Minde — ved-
ligeholdt ved Alphonse Daudets VImmortel — , hvorledes en
Falskner ved Navn Vrain* Lucas solgte den berømte franske
Matematiker Michel Chasles, en godtroende Mand og Patriot,
de mærkværdigste Haandskrifter, efterhaanden 27,000 i Tal,
Breve fra Alkibiades til Perikles, fra Alexander den Store til
Aristoteles, Elskovsbreve fra Kleopatra til Cajus Julius Cæsar,
Breve fra Maria Magdalene til den genopstandne Lazarus osv.,
ja, Brevvexlingen mellem Pascal og Newton, som beviste, at

136

Newton havde stjaalet sine Idéer fra Pascal. Rigtignok var
Newton faktisk kun 11 Aar gammel paa det Tidspunkt, da
Pascal skulde have røbet ham Tiltrækningens Love. — Det er
heller ikke glemt, hvorledes Sainte-Beuve en Tid lang lod sig
narre af Feuillet de Conches' fabrikerede Breve fra Marie
Antoinette, ja helligede dem tre prægtige Artikler.

Men hvad der er usædvanligt og aldeles enestaaende, det
er, at en Enkeltmands gennem en Aarrække gennemførte lite-
rære Falsknerier, som i dette Tilfælde Colliers, gør de Lærde
saa mistænksomme og sky, at de vrager ægte og aldeles paa-
lidelige gamle Dokumenter, som falske og derved halvhundrede
Aar igennem bringer et saa samvittighedsfuldt drevet Arbejde
som Shakespeare-Forskningen i Forvirring først i England, saa
i Amerika, saa ogsaa i Danmark.

Det har i de sidste sex Aar vist sig, hvor langt det er fra,
at vort Kendskab til Shakespeare er afsluttet — hvad man
længe var tilbøjelig til at tro. Engelske og amerikanske Lær-
des Udholdenhed og Skarpsindighed bringer stadigt nye Rends-
gerninger for Dagen. En tysk Dame har, saavidt jeg kan skønne,
bevist, at Shakespeares Testamente ikke er skrevet af nogen
Skriver, men nedskrevet med hans egen Haand.

Magdalene Thumm-Kintzel udgav sin Afhandling derom 1909.

Ernest Law oplyste 1910 Shakespeares Funktioner som kon-
• gelig Kammertjener, godtgjorde 1911 og 1912, at den som uægte
forkastede Fortegnelse over Hofforestillingerne under James var
helt igennem ægte. G. D. Moore-Smith udgav 1913 Gabriel
Harvey's Marginalia^ hvori følgende paafaldende Steder, der
sammenlagte rykker Shakespeares Hamlet tilbage i Tiden.

»Jarlen af Essex anbefaler meget« Albions England^ og ikke
ugrundet

»Den yngre Slægt har megen Fornøjelse af Shakespeares
Venus og Adonis; men hans Lucreiia og hans Tragedie Hamlet^
Prins af Danmark har Egenskaber, som behager de forstan-
digere

»Digtet Amaryllis og Sir Walter Raleigh's Cynthia, hvilke

137

smakke og søde Frembringelser! Fortræffelige Anledninger til
Kappestrid for Spenser, Constable .... Daniel, Werner, Chap-
man, Silvester, Shakespeare og Resten af vore blomstrende
Metrikere. Jeg haaber meget saavel i Vers som i Prosa af

mine to Oxford- Venner, Doctor Gager og M. Hacklait

og jeg har megen Forkærlighed for Owens ny Epigrammer

Heri er følgende Overraskelser for en Shakespeare-Forsker.
Notitsen synes skrevet før Januar 1599, siden Spenser, der
omtales som levende, døde paa dette Tidspunkt. Det vilde
være forunderligt, om Harvey var ubekendt med Spensers Død.
Essex, der ligeledes omtales som levende, henrettedes i Februar
1601. Selv om man ret vel kunde nævne en nylig Afdød blandt
et Lands »blomstrende Metrikere«, kunde han dog umuligt
omtales som æsket til Kappestrid. Tilbage staar da det for
os forbausende, at Hamlet synes at have været til før Spen-
sers, i ethvert Tilfælde før Essex's, Død, altsaa tidligere end
hidtil antaget. (Owens Epigrammer blev rigtignok først udgivne
1606, men kan tænkes kendte i Haandskrift af Harvey.)

Ingen har imidlertid i den seneste Tid bidraget saa meget
til vor Kundskab om Shakespeares Livsforhold som Ameri-
kaneren Charles William Wallace, der efter med sin Hustru
at have gennemgaaet mellem en halv og en hel Million Akt-
stykker i Londons Public Record Office (Englands National-
arkiv), i 1909 fandt og offentliggjorde Dokumenterne i en Pro-
ces fra 1612, i hvilken Digteren William Shakespeare var Vidne.

Af disse gamle Papirer lærte vi ikke lidt. Vi erfor, hvad
vi før blot kunde formode, at Shakespeare efterlod sin Fami-
lie i Stratford og boede alene i London. Vi erfor, hvor han
at regne fra 1598 var bosat, mindst indtil 1G04, men højst
sandsynligt indtil han vendte tilbage til sin Fødeby, nemlig
paa Hjørnet af Mugwell Street og Silver Street som Logerende
hos den franske Haararbejder Montjoy. Det første Skuespil,
han der i Huset skrev, var betegnende nok Henrik V. Han
havde ved Familiebordet rigelig Anledning til at studere de
Brydninger mellem Engelsk og Fransk — Engelsk talt af Fran-
ske, Fransk udtalt af Engelske — som udgør Hovedmorskaben
i Scenerne her mellem Katharina og Alice, Katharina og Hen-
rik. Han har benyttet sin friske Kundskab til, hvorledes Fransk-
fødte udtrykte sig i England, og hvorledes Englænderne mis-
handlede Fransken. Han har hos Parykmageren hørt de
uartige Ord i Fransk, som han indflettede i Samtalerne. Og

138

her har han rimeligvis i Belleforests franske Oversættelse lært
Historien om Hamlet at kende.

Vi erfor altsaa, at Shakespeare trods sin relative Velstand
endnu tretten Aar efter sin Ankomst til London ikke var for-
nemmere bosat, end at han havde lejet et Værelse eller to
hos en indvandret Parykmager, og desuden, at han omgikkes
Familien saa ganske paa lige Fod, at man naivt gjorde Brug
af hans Evner, da det gjaldt om at fastbolde en dygtig Lær-
ling i Faget som Svigersøn og Compagnon. De aristokratiske
Sympatier, som Tolstoj saa lidenskabeligt har dadlet hos ham,
har da ikke hindret ham i at vise sig hjælpsom og tjenst-
villig i den Haandværkers Hus, der var blevet hans Hjem.

En Hovedtiltrækning ved dette Hjem har Beliggenheden øjen-
synlig været derved, at Shakespeare her befandt sig i Nær-
heden af sine fleste Venner og Bekendte, af sit Teater og af
sit Yndlingsværtshus.

Det skyldes da Wallace, at vi véd, hvorledes den ringe
Bolig var beskaffen, i hvilken Shakespeare har skrevet alle
sine ypperste Sørgespil og Lystspil. Men særligt fik vi ved
denne Forskers Hjælp Gaaden løst, hvorledes Shakespeare er
kommen i Berøring med en saa ringe Dramatiker som George
Wilkins, og hvorledes han kunde falde paa at indflette de
mesterlige Scener, som alene giver Timon fra Athen og Perik-
les Værdi, i disse af Wilkins udkastede Skuespil. Shakespeare
har gjort den l]orten Aar yngre Kaldsfælles Bekendtskab, da
Montjoy's Datter og hendes Mand udvandrede til Wilkins's
Værtshus, som laa mindre end fem Minutters Gang fra Silver
Streets og Mugwell Slreets Hjørnested. Wilkins har forevist
Shakespeare sine Udkast, og Shakespeare har omformet Hoved-
partierne af dem i sin Aand og Stil.

I April 1915 har Wallace paany ved sine Forskninger i mer
end tre Hundred Aar gamle Aktstykker, de tørrest tænkelige.
Dokumenter fra Civilprocesser og Smaabyers Regnskaber, gjort
Fund, som skønt de intet har med Sjæleliv eller Sjælehistorie
at gøre, skyder de Beviser, Shakespeares moderne Hadere
beraaber sig paa, sønder og sammen og renser ham for en
Beskyldning, der Hundreder af Gange er bleven forebragt, ved
at tage Grunden bort under den, saa den forsvinder af sig
selv.

Hovedopdagelsen, Dr. Wallace har gjort, er den, at ikke
blot Navnet Shakespeare, men Navneforbindelsen William Sha-
kespeare i Stratford on Avon og Rowington, en Landsby, der

139

laa omtrent to Mil nordligere, paa Digterens Tid var noget
nær saa almindelig som Navneforbindelsen Christian Hansen
eller Rasmus Nielsen i vore Dages Danmark. Der var i Dig-
teren William Shakespeares Levetid, 1564—1616, alene i Ro-
wington, en tre Timers Gang fra Stratford, bosat mindst sex
Mænd, som lød Navnet William Shakespeare.

I vore Dage er Navnet saa uløseligt knyttet til Stratford-on-
Avon, at Digterens Navn uvilkaarligt fremkalder Navnet paa
Byen og omvendt. Det betragtes som givet, at enhver William
Shakespeare i Datiden, der nævnes i Forbindelse med Strat-
ford, maa være den store Dramatiker, og ikke kan være nogen
anden end ham, og det skønt allerede Halliwell- Phillips for
mere end en Menneskealder siden har godtgjort, at paa Eli-
sabeths og James's Tid talrige Familier ved Navn Shakespeare
var bosatte i Warwickshire i mindst 34 forskellige Sogne.

Herresædet Rowington, hvis Indtægter tilhørte Kronen, be-
sad to smaa Ejendomme i Stratford-on-Avon. Den ene af disse,
som laa lige bag Shakespeares Hus, New Place, erhvervede
Digteren i 1602, og han fik sit Arvefæstebrev 28. September.
27. Marts 1607 erlagde en helt anden William Shakespeare,
bosat i Rowington, sin Fæsteafgift sammen med forskellige
Medlemmer af sin Familie, en John Shakespeare og en Tho-
mas Shakespeare. Denne William Shakespeare og hans Hustru
Mary levede endnu i 1628.

En tredje William Shakespeare, der af Livsstilling var Kon-
stabel, d. V. s. en af de Retsbetjente, Digteren med saa stor
Lystighed har holdt sig op over, nævnes i Marts 1619, tre
Aar efter Digterens Død. En Qerde William Shakespeare fra
Rowington gik ind i Hæren, og bliver 1605 nævnt paa Hærens
Mønstringslister som udlært Soldat, altsaa paa en Tid, da
Digteren i London havde sin Tid stærkt optaget. Meget tyder
paa, at Familierne Shakespeare i Rowington ikke stod i rin-
geste Slægtskabsforhold til dem i Stratford. Men der var
mange William'er iblandt dem. Der var f. Ex. én William
Shakespeare fra Rowington, hvis Fader døde i 1560, en anden
William, hvis Fader døde 1591, en tredje William, der som
Medlem af Nævningeretten ved Herresædets Tribunal i 1614
ikke formaaede at skrive sit Navn, men undertegnede med
>the marke of William Shakespeare«; der var en fjerde Wil-
liam, ældste Søn af Richard og Elisabeth Shakespeare, hvis
Forældre begge døde i April 1614 og som anlagde Retssager
med Hensyn til begges Testamenter; han levede de næste Aar

140

i bitter Fejde med sin yngste Broder John, der var Væver.
Denne William skrev en aøvet Haand, aden store Bogstaver,
en Haandskrift helt forskellig fra Digterens. Saa var der
endelig en saakaldt William Shakespeare den Yngre, der om-
tales i 1625, og som var en Dreng eller en ung Mand ved
Digterens Død.

Der var desuden i Naboskabet i Knowle, en Times Gang
Nordvest for Rowington, en William Shakespeare, der bryg-
gede og solgte 01 og som blev mulkteret for Overtrædelse af
Taxten. Han maatte erlægge den Bøde paa fire pence, som
den Gang var den sædvanlige og som den ældre Brygger John
Shakespeare mellem 1606 og 1618 gentagne Gange maatte be-
tale. Bryggerne stod sig nemlig ved at betale en halvaarig
Bøde paa kun fire pence, naar de til daglig krævede for
meget for Øllet eller gav daarligt Maal. Men man blev ogsaa
strafi'et for at have solgt 01 uden forud at have løst Borger-
brev. Derfor findes i Retsprotokollen denne Indtegning: De
Willmo Shakespeare quia vendidit Ceruisiam sine licentia — IVd.

I Stratfords Retsprotokol er nu indtegnet den berømte Pro-
ces, som »William Shexpere« paa Mikkelsdag 1604 anlagde mod
Philip Rogers for at faa en lille Regning betalt for Malt, der
af »Shexpere« var solgt til Rogers hver fjortende Dag tre Maa-
neder igennem. Summen var 31 sh. 10 d. Da deraf var af-
betalt 6 Shilling, blev Resten 25 Shilling 10 pence.

Dette Aktstykke, der blev fundet for hundrede Aar siden,
i 1814, har spillet en fremtrædende Rolle i alle Shakespeare-
biografier. Man vidste, at Shakespeare var en dygtig Forret-
ningsmand. Man undrede sig over, at han var en saa streng
Forretningsmand, som Processen udviste. Man fandt et Tegn
paa Havesyge i, at han vilde gennemføre en saa lille Gælds-
fordring ved Proces overfor en fattig Djævel, som øjensynligt
daarligt kunde betale, og man sluttede deraf til en vis Haard-
hed i hans Karakter. (Jeg selv har desværre skrevet elleve
Linjer om Sagen.)

Nu er det blevet klart som Dagen, at denne »Shexpere« er
en helt anden Person end vor. Denne Maltgører har i Aaret
1604 den 27. Marts, 10. April, 24. April, 3. Maj, 16. Maj og 30.
Maj solgt hver Gang nogle Fjerdingkar Malt til en vis Rogers,
der gerne hver 14. Dag bryggede sig en Tønde 01. Malt-
gøreren var bosat i Stratford, laante ogsaa 25. Juni person-
ligt Rogers den Sum, to Shilling.

Men 15. Marts 1604 var Shakespeare og hans Fæller, der i

141

Aaret 1603 var blevne kongelige Skuespillere, sandsynligvis med
i James's Kroningsprocession i London. Al Shakespeares Tid
var den Gang optaget af Skuespildigtning og Teaterledelse i
London, og han skulde 14 Dage efter sidde i Stratford for at
sælge Malt i smaa Partier! I August samme Aar var han og
hans Fæller, som paavist, optagne af den spanske Ambassadør.
Og paa netop den Tid skriver han Olhello. I November skri-
ver han for Kongen og Hoffet De lystige Koner i Windsor og
til Juletid har han sit hele store Repertoire i Stand: Measure
for Measare, The Comedg of Errors, Love's Lahours Lost,
Henry 7, The Merchant of Venice, foruden to Stykker af Ben
Jonson.

Selv Shakespeare kunde ikke være to Steder paa én Gang.
Han havde i London foruden sit daglige Arbejde ved Globe-
teatret sin anstrengende Hoftjeneste, maatte, efter Kongens ud-
trykkelige Ønske, ved Hoffet sætte Stykker som Købmanden fra
Venedig op og var stadig i Berøring med Blomsten af Eng-
lands Adel. Han rømte da ikke i 1604 tre Maaneder af Aaret
fra Hoffet og Hovedstaden for at sælge smaa Partier Malt i
Stratford og indkræve et lille Beløb derfor ved Proces.

Maltbryggeren og Digteren var to ganske forkellige Per-
soner, der intet havde tilfælles uden Navnet, det Navn, der i
Aarhundredernes Løb har voxet sig saa stort, at man ikke
kande forestille sig det baaret af Bønder, Konstabler, Soldater,
Smaahandlende og Bryggere.

Men med den Oplysning, at det ikke var vor Shakespeare,
ikke Verdenshistoriens, som førte Proces med Rogers om Be-
taling for lidt Malt, falder den hele Hagl af Skældsord, med
hvilke enfoldige Tilhængere af Troen paa Bacon som Dra-
memes Forfatter har overvældet Digteren netop af denne
Gmnd. Hvad er han ikke blevet kaldt: Pengepuger og Aager-
karl (foruden Vildttyv og Bedrager)! Baconianerne har rigtig
svælget i disse faa Skæpper Malt og i den aandelige Usselhed,
en Retssag for slige Bagateller røbede. Endnu i Aar har et
dansk folkeligt Blad saa udbredt som Illustreret Familiejournal
havt en hel Artikelrække for at overbevise Lægfolk om, at
Shakespeare aldrig har skrevet en Linje af sine Dramer, og
at vi ad hemmelighedsfulde Veje — saa hemmelighedsfulde
som Vanviddet — véd, at Forfatteren var Bacon og ingen
anden.

Man føler en ikke ringe Taknemmelighed mod uforfærdede

142

og haardnakkede Forskere som Charles William Wallace, der
DU har givet Grundstød til den Løgn og Humbug, som er
blevet stablet op til Oversværtning af Shakespeares Ry.

D

I England som udenfor England har der fundet Stormløb
Sted mod Shakespeare lige til dette sidste Aar. Under Krigen,
som allevegne sætter sine Spor, er der i England fremtraadt
en kraftig Bevægelse for at betone Shakespeares engelske Væ-
sen og paavise, at Tyskerne, som ved Oversættelser, Studium
og Teateropførelser har tilegnet sig ham, ikke har forstaaet
ham, som han var, og som han kun paa engelsk Grund for-
mentlig forstaas.

Den Tanke, at Lord Bacon har skrevet Shakespeares Skue-
spil, kan visselig kun fastholdes af Mennesker, der hverken
kender den ene eller den anden af de to store Mænd tilgavns.
Men skønt udgaaet fra Amerika har den fundet Tilhængere i
Tusindvis i England.

Baconianerne priser idetmindste Skuespillene om end paa
Shakespeares Bekostning. Tolstoj derimod, der indrømmede,
at Shakespeare var deres Ophavsmand, forsøgte at gøre Æren
for at have frembragt dem til en Skam. Han kaldte Shake-
speares Værker daarlig Kunst, betegnede hans Stil som pur
Overdrivelse, hans Tendens som lav og umoralsk, hans Spøg
som uvittig og trættende, hans Patos som hul og tom.

Tolstojs Domme om Shakespeare indførtes i England med
Fortale af Bernard Shaiv, hvem den berømte Forgænger altid
har generet, og som derfor har sat ham overmaade lavt. Han
udtalte da ogsaa for en halv Snes Aar siden, at Tolstoj havde
gjort Shakespeare altfor megen Ære ved at skrive imod ham.

Dog et mere betegnende engelsk Forsøg paa Nedsættelse af
Shakespeare blev for faa Aar siden udført af den bekendte For-
fatter og Tidsskriftudgiver Frank Harris, der alt i Halfem-
serne havde skrevet en Række Artikler om Shakespeares Men-
neskevæsen i Saturday Review og nu 1909 samlede sig om et
stort Værk, The man Shakespeare. Allerede i hine Artikler
udbredte han sig over, hvad han kaldte Shakespeares Snob-
beri, og i sin Bog dvæler han ved Shakespeares personlige
Fejl, som havde han været hans daglige Kammerat. Det min-
der om den bekendte DeGnition af historisk Sandhed: Den
har til Grundlag de Dødes Tavshed.

143

Frank Harris er den mest maskuløse Kritiker i engelsk
Literatar; han er et saadant Indbegreb af mandlige Egen-
skaber, at han stadigt fremstiller sig som Hannen, der finder
Kvindagtighed og Svaghed hos andre Skribenter, endog hos
dem, han selv sætter højt.

Han mistænker Shakespeare for ikke at have duet til at
slaa fra sig. Ledet af et Instinkt, der forekommer ham selv
ufejlbart som Trækfuglens, finder han Shakespeares hemme-
ligste Svagheder. Saaledes beviser han, at Shakespeare øjensyn-
ligt af Umandighed, fordi han ikke forstod at bruge sine Næver,
lod sig tvinge til at opgive den Kvinde, han vilde gifte sig
med, for at ægte Anne Hathaway, hvem han blot vilde være
fri for. Der findes nemlig i Biskoppen af Worcesters Register
for 27. November 1582 en Bevilling for William Shakespeare
til Giftermaal med Anne Whateley fra Temple Graftan. Dagen
efter giftede William Shakespeare sig imidlertid med Anne
Hathaway. Er det da ikke klart som Dagen, at samme Wil-
liam Shakespeare ved Trusler om korporlig Tugtelse lod sig
tvinge til det sidste Ægteskab?

Man skulde tro, enhver Uhildet kunde se, at den William,
der ægtede Anne Hathaway den 28., ikke var den samme, som
den 27. løste Bevilling til Giftermaal med Anne Whateley.

Efter Harris's Grundopfattelse var Shakespeares Væsen imid-
lertid helt igennem kvindagtigt. I Hamlets og Macbeths Be-
tænkeligheder ved at begaa Drab ser han talende Vidnesbyrd
om Digterens Blødhed. Han anklager ham for at gyse tilbage
for Grusomheder som en Kvinde. Naar i Titus Andronicus
Misgerning hobes paa Misgerning, naar i Tragedierne jævnligt
Sejrherren betræder Scenen med den Dræbtes afhuggede Ho-
ved i Haanden, naar Henrik den Femte paabyder alle Krigs-
fangers Drab, naar i Lear Glosters Øjne rives ud, saa er dette
ikke nok for Kritikerens strenge Manddom.

Som t>ekendt er Ordet gentle (elskværdig, blid) den stadigt
tilbagevendende Betegnelse for Shakespeare under hans Leve-
tid. Kritikeren anvender dette Ord en Snes Gange i halvt
foragtelig Tone. Han forsikrer, at aldrig er Tegningen af en
virkelig Mand lykkedes for Shakespeare. Kun de Svage, de
Nervøse, de Ubesluttede, Drømmerne er mesterligt fremstille.
Hvor Digteren nu og da virkelig giver en mandig Skikkelse,
skal han skylde sine Forgængere eller Krøniken den.

Henry Percy er vel Mønsterbilledet paa en Helt. Men næ-
stea intet fandtes om ham i Kilderne. Det er ganske umu-
ligt at føre denne Skikkelse tilbage til nogen tidligere Frem-

144

stilling af Manden. Hvor na Frank Harris er nødsaget til at
betegne nogle Sætninger af Hotspur som beundringsværdige,
dér paastaar han, at Shakespeare havde dem fra Historien
eller fra en ukendt Kilde: Han véd med andre Ord paa For-
haand, at Shakespeare var umandig, og da dette ikke bekræftes
af Kendsgerningerne, saa dekreterer han, at det ikke desto-
mindre er ubestrideligt. At Shakespeare personligt ikke var
nogen Handlingens Mand, men en Digter, det behøvede vi jo
ikke nogen Aand fra Graven til at lære os.

Da Shakespeare naturligvis i sidste Instans kun kan have
havt sit eget Indre at ty til og øse af, maa det være muligt at
finde ham i hans Værk. Men det er umuligt, som Harris gør,
at kalde en hel Række af Personer hans Selvportræter. Og
det gøres med en saadan Plumphed, at Shakespeare og Ham-
let rentud sammensmeltes. Harris siger om Digteren: *Han
synes at være bleven fed og have lidt af Aandenød, fra han
var omtrent 36 eller 37 Aar gammel« paa Grundlag ^af den
Replik, hvor Dronningen i Hamlet bruger disse Ord om sin
Søn — en Replik, der tilmed sikkert er indført til Karakteri-
stik af en tilfældig Skuespiller.

Fremgangsmaaden hos Harris er denne: Overalt hvor i Dra-
merne En eller Anden bliver stærkt lovprist af andre Mænd,
erklæres det, at Shakespeare her har villet male og prise sig
selv. At f. Ex. Posthumus roses i den Scene, der aabner Cym-
beline, skal vise en urimelig Forkærlighed for denne Skikkelse
fra Digterens Side, som alene kan forklares ved, at Shake-
speare ved Posthumus tænkte paa sig selv.

Hertug Vincentio i Lige for Lige, der i mange Maader er
ment som en Forherligelse af Kong James og har adskillige
af hans Særegenheder, bliver af Harris kaldt Shakespeares
Selvportræt, og naar Lucio, som har bagvasket Fyrsten, døm-
mes strengt, forklares det altsaa saaledes: »Shakespeare fandt
det vanskeligt at tilgive Lucio, som havde krænket hans For-
fængelig hed. t

Atter og atter henledes Opmærksomheden paa Shakespeares
»Forfængelighed og Indbildskhed«. Om Stormen siges: »Shake-
speare er i dette sidste Stykke opfyldt af sig selv, vis, som
han synes, paa, at han er den vigtigste Person i Verden . . .
Han var ualmindelig forfængelig og selvopfyldt (selfcentred) .<

Er der nu nogen stor Mand, om hvem det med Sikkerhed
kan siges, at han ikke var forfængelig, saa er det Shake-
speare, der bekymrede sig saa lidet om sit Ry, at han end
ikke gav sine Skuespil i Trykken.

145

Som bekendt har Digtere og Videnskabsmænd altid, naar
det sidste Aarhundrede andtages, staaet i Forbindelse med en
eller anden Mæcenas. Da man ikke havde Honorarer at leve
af, saa levede man af Tilegnelser, af Hædersbevisninger, ydede
en Beskytter. Deri er intet Snobberi.

Forholdet er fuldt udviklet allerede i Oldtiden. Mæcenas
holder sin Haand over Vergil og Horats. Til Gengæld har
Horats og Vergil udødeliggjort Mæcenas, saa hans Navn er
blevet et Ord i alle Sprog.

Shakespeares Dedicationer af hans to smaa fortællende Digte
til Southampton kaldes af Frank Harris > modbydelige«. Og
i Kraft af den Gisning, at Shakespeare har faaet en betydelig
Pengesum af sin Beskytter, siges der om ham: >Han var af
Naturen en Snyltegæst.«

Den moderne Verden har overfor denne store Mand ind-
taget snart én Holdning, snart en anden.

En talrig Mængde paastaar, at han ikke har skrevet et
eneste af de Værker, der bærer hans Navn. Ruslands største
Forfatter og Englands mest navnkundige Dramatiker hævder,
at disse Værker kun nyder Anerkendelse, fordi de smigrer
Overklassens Laster. En saa betydelig amerikansk Kritiker
som Elmer Edgar Stoll tvinger Shakespeare tilbage til hans
Aarhundrede, negter, at han har hævet sig over det, og til-
lægger ham alle dettes Fordomme og Vedtægter. Det nyeste
engelske Forsøg paa at fremstille Manden og hans Skæbne
dvæler, som vi saa, ved hans Forfængelighed, Svaghed og
Snobberi, og munder ud i den Erklæring, at det er muligt
at ære Shakespeare, umuligt at højagte ham.

Jeg for min Del gør det Umulige: jeg højagter ham, nærer
endog Æresfrygt for ham, og jeg gør det uden Skam. Jeg ser
i alle disse Domme kun Vidnesbyrd om Menneskehedens umaa-
delige Uvilje mod at bøje sig for det i Sandhed Store.

Det var naturligt nok at Shakespeares Samtid var ude af
Stand til at forstaa denne Storhed, men senere Tider burde
have bødet paa denne Mangel.

Saa vidt det kan skønnes, er man i England nu godt paa
Vej til at oprette det Forsømte. Man belavede sig netop paa
til næste April at fejre Trehundredaarsdagen for Shakespeares
Død med store Festligheder — det er mere end et Aar siden,
at Indbydelserne udstedtes — nu er Krigen kommen imellem.

Men, som antydet, netop Krigen har bragt Englænderne til
at hævde Shakespeare for dem selv og til at hævde sig som

Gcorf Brandes: Napoleon og Garibaldi. 10

146

hans ypperste Forstaaere og Fortolkere i SammeDligning med
de Tyske.

Saa ivrigt og omfattende det tyske Arbejde med Shake-
speare har været, Nutidens Englændere finder det allermeste
deraf værdiløst, og de finder Grunden dertil i, at Shakespeare
skrev sine Skuespil i Elisabeth-Tidens Engelsk og anvendte
et uhyre Ordforraad. Hans Sprog er et andet end det, som
i vore Dage tales, og er i Reglen ikke den tyske Forsker
fuldt tilgængeligt. Deraf Fejltagelser, der forekommer Eng-
lænderne snurrige. Der gives neppe et blandt de apokryfe
Stykker, som en Gang har baaret Shakespeares Navn, der
ikke af en eller anden tysk Kritiker er blevet ham tillagt.
Et Exempel afgiver The Merry Deuil of Edmonton^ som to
Boghandlere omkring 1650 tilskrev Shakespeare, og som Tieck,
der i Tyskland gjaldt for ganske særlig Shakespeare-Kender,
uden Betænkning trods de engelske Kritikeres Genmæle
hævdede som ægte shakespearesk. Han blev heri under-
støttet af to tyske Kritikere, Horn og von Friesen, der heller
ikke havde noget Øre for personlig Stil i tre Hundrede Aar
gammelt Engelsk. Stykket synes i Virkeligheden at være af
Kyd.

Mest Moro har Englænderne og adskillige Ikke-Englændere
af de fantastiske Gisninger, hvortil det er tyske Shakespeare-
Kritikeres Svaghed at forfalde. For en Del Aar siden gik det
som en Løbeild gennem Landene, at nu var det sande Ophav
til Skuespillene endelig fundet. I hvem, tror man? I Jarlen
af Rutland, Roger Manners. En Forsker ved Navn Peter Alror
skrev en Bog Det ng ShakespearerEvangelium med 35 Beviser
for denne Antagelses Rigtighed. En anden Forsker ved Navn
Karl Bleibtreu skrev 1905 Den sande Shakespeare^ to Aar der-
efter Løsningen af Shakespeare-Problemet, ligeledes til Ære for
Rutland. Rutland var Ven baade af Southampton og af Pem-
broke, Shakespeares to fornemme Beskyttere. Det er da Rut-
land, som har skrevet Stykkerne ; thi han var en Gang i Skot-
land, og Macbeth foregaar i Skotland ; han var en Gang i Dan-
mark, og Hamlet foregaar i Danmark; han var en Gang i
Italien, og Romeo og Jalie, De to Adelsmænd fra Verona, Køb-
manden i Venedig^ Othello osv. foregaar i Italien. Hvad kan
være mere indlysende, end at Rutland altsaa er Ophav til
alle disse Stykker, til hvilke den elendige Shakespeare blot
har givet Navn.

For Tyskerne staar Shakespeare i vore Dage som aldeles
naturaliseret tysk, ja som en næsten moderne tysk Digter,

saa de i Reglen stødes, naar de hører ham fremstillet paa
gammelt Engelsk af engelske Trupper. Dette forekommer
Englænderne pudsigt, da hans moderne Væsen paa Tysk jo
blot beror paa, at man har oversat ham paa moderne Tysk,
medens hans Elisabethske Ruhed er bleven udglattet. Naar
Saft og Kraft er pumpet ud af Shakespeares Sprog, bliver
han naturligvis mere velsmagende for den moderne Gane og
glider lettere ned. Det dramatiske Tømmerværk forbliver
selvfølgelig det samme i den tyske Shakespeare som i den
engelske, men Sprogets Lyrik, der er uoversættelig, fordamper.
Ingen Lyrik kan jo oversættes uden Tab, mindst af alt Poe-
sien i et Sprog, der ikke længere tales.

Til Gengæld har Tyskerne en Maade at studere Shakespeare-
Sproget paa, som forekommer Englænderne humoristisk. Eng-
lænderne mangler ganske Organet for saadanne Bøger som
Claus's Der Conjunctiv bei Shakespeare eller Scholz's Der ab-
solaie Infinitiv bei Shakespeare.

Behøvede man endnu et Bevis paa, at Verden for Tiden er
af Led, saa har man det i den Lidenskab, hvormed Krigen
af alle de krigsførende Folkeslag føres over paa Videnskabens
<^ Literaturens ikke længere fredhellige Enemærker. I et
hvilket som helst Tidsskrift, man tager i Haanden, nedsættes
med Haan hvad Fjenden videnskabeligt og kunstnerisk har
ydet, medens der kastes venlige Blik til de Allieredes aan-
delige Bedrifter og hvert Folk for øvrigt er uudtømmeligt i
Selvros.

Endog den Lidenskab, der ellers altid har bragt Enfoldig-
hed og Misundelse til indenfor ethvert Folk at nedsætte den
Storhed, der ved sit Ry stod de Opadstræbende i Vejen —
endog denne Lidenskab er hos de Krigsførende døet ud, og
alt hvad Menneskesjælene gemmer i sig af Had og Avind, ud-
gydes nu i fulde Skaaler over Naboen eller Genboen — Fjenden.

E
(23. April 1916)

Det øredøvende Brag om hans Navn trængte ind i den lille
Kirke ved Avon, fyldte den og virkede som et elektrisk Stød
paa den Sovende. Han vækkedes, væltede Stenen fra Graven,

10*

148
•
rejste sig, saa sig med et geDkendende Blik rundt i Trinity.
Charch, kastede et Blik fuldt af Lede paa Monumentet og
dets døde Hautrelief af en skaldet Mand med fyldigt, udtryks-
løst Ansigt, forlod Kirken ad den smukke Linde-Allé, der er
en af Stratfords Prydelser, og forsvandt fra Stratford og War-
wickshire.

Med den Aandlsnærværelse og Hurtighed, der udmærker en
Aand, orienterede han sig. og svævede hen over London, der
havde taget hundredfold til, siden han sidst saa Tower og
Themsen, men som nulaa hen i et sort Mørke, mod hvilket
hans eget gamle London syntes ham muntert, det, hvor i det
mindste en Dreng med en Fakkel frit turde lyse En hjem.

Med nogle Vingeslag naaede Aanden det Land, hvor han
for mere end 300 Aar siden havde ladet en anden Afdød
aabenbare sig som Aand. I Slotsgaarden ved Helsingør, hvor
i sin Tid hans Rammerater havde spillet Komedie, nærmede
han sig, klædt i sin højrøde Dragt, med den store hvide
Krave og den sorte, ærmeløse Kappe, en Indfødt, som der
paa Stedet i Dagens Anledning netop stod fordybet i Mindet
om ham. Manden var meget ældre end Shakespeare nogen-
sinde blev, med hvidt Haar, men saa dog ikke aandssløv ud,
og forstod Engelsk.

— Jeg er her kun et Par Minutter paa Gennemrejse. Tør
der i dette Land tændes Lys om Natten.

— Saa mange man vil. At der i England for Tiden ikke
tændes Lys, har særlige Grunde.

— Er Skuespillerne nu mere agtede end tilforn? Taales de
i godt Selskab?

— De er Borgerskabets Kælebørn.

— Borgerskabets ? Er det muligt? Ikke de Fornemmes ?

— De søger gerne Grever, som i det sextende Aarhundrede
Greverne søgte dem.

— England er endnu et anset Rige, ikke sandt?

— Det behersker mer end halvhundrede Millioner Menne-
sker for hver en Million, det beherskede i din Tid. Men
det er nu i Kamp tilvands og tillands.

— Jeg erfarer det med Spænding og Gru.

— Taales Katolikér i protestantiske Lande?

— Om de taales. De er Kælebørn som Skuespillerne. I
din Tid udsatte en Protestant, som omvendtes til Katolicisme,
sig for al Landsens Ulykker. Naar han nu skriver noget
sammen, hvori der er mere papistisk Overtro end i de ka-
tolske Landes Bøger, saa prises han og høster fuldtop baade

149

af Ære og Penge. Protestanterne er nu selv saa asikre, at
de i Smug beundrer £nhver^ der er overtroisk paa mere
følgestreng Maade end de selv. De kender deres egen Hold-
ningsløshed og skeler venligt til Rom.

— Man brænder da maaske ikke Kættere mere? Kong
James lod dem raskvæk brænde. Mindes han endnu.

— Han huskes, fordi han gjorde dig til kongelig Skuespiller
og kongelig Rammertjener. Kættere bagvaskes, brændes ikke.

— Huskes endnu Southampton, min Beskytter og Ven.

— Han huskes^ fordi du kendte ham og har tilegnet ham
to Bøger.

— I brænder altsaa ikke Kættere; brænder I Hexe? Er
Jeanne d'Arc foragtet som i min Tid?

— Hun er æret som et højere Væsen og en Helgeninde,
og lige saa æret i England som i Frankrig.

— Beundres endnu Henrik den Femte, min Helt?

— De faa, der kan lidt Historie, afskyer ham som Blod-
hund og Prsestetræl. Men han er folkekær, fordi han var
din Helt; han elskes for sin Ungdoms Sorgløshed; han elskes
for sin Manddoms Alvor; han beundres, fordi du har gjort
ham beundringsværdig.

— Render man endnu Francis Bacon?

— Han æres som Erfaringsfilosoflens Ophavsmand; men
som Naturforsker nævnes han sjældent. Derimod er hans
Navn hver Dag paa utallige Menneskers Læber, fordi nogle
Hundrede Amerikanere og Englændere klart som Dagen har
bevist, at det er ham, som har skrevet alle dine Stykker.

-^ Er de Mennesker sindssyge?

— Nej, man kalder dem kritiske. De har tænkt sig dertil.

— Mine Stykker? Er de da kendte? Spilles de endnu?

— Over hele den civiliserede Jord.

— Men er de da trykte?

— Nitten blev trykt efter din Død. Man har Piratudga-
verne af de første, og hvert Bogstav i dem alle er gennemset,
hvert Ord vejet, og hver Scene i dem holdes i Ære.

— Der blev da ellers aldrig gjort meget Væsen af mig. I
min Tid nævntes jeg sjældent, og aldrig først. Først pristes
Mester Ghapman's fuldendte og høje Stil, saa Mester Ben Jon-
sons gennemarbejdede og forstandige Værker, saa de to for-
træffelige Mestre Beaumont og Fletcher; tilsidst blev jeg gerne
slaaet sammen med Dekker og Heywood som en Mand, der
gjorde sig Flid og havde Held med sig. Tales der om Ghap-
man endnu?

150

— Kun i England og kun en sjælden Gang.

— Spilles Ben?

— Aldrig, men han læses af nogle Lærde. Beaumont og
Fletcher spilles heller aldrig.

— Nævnes jeg ikke mere sammen med Dekker og Hey-
wood?

— Ingen véd, hvem de var.

— Men man véd altsaa endnu, hvem jeg var?

— Der skrives Bøger imod dig, som var du til endnu. Der
gives som sagt en hel Literatur, der vil bevise, du ikke har
skrevet et eneste af dine Skuespil. Adskillige Digtere beviser
at du er en i alle Maader yderst ringe Personlighed, der kun
er slaaet igennem ved at hylde de fine Folks Fordomme.
Moderne engelsk Skildring af dit Væsen er desuden forarget
over dit saakaldte Snobberi.

Men dit Navn fylder Jorden. Et Navnetræk af dig vilde
være værdifuldere end den største Guldklump. Din Haand-
skrift, som din ældste Datter ikke kendte, vilde i vore Dage
være en Skat. Manuskriptet til Hamlet vilde ikke kunne faas
for en Million Pund Sterling. Den første trykte Bog med
dine Skuespil, som udkom syv Aar efter din Død og som du
aldrig har set, mindre rettet, vilde betales med titusind Pund,
ifald Eksemplarer af den var til Salgs.

Man yndede dig ikke i England i det 17. Aarhundrede. Der
er blevet ført Fejder om dig i Frankrig efter Aar 1730 og
efter Aar 1770, i Tyskland i Midten og i Slutningen af det 18.
Aarhundrede. mens du er bleven enstemmigt forherliget i det
19de. Alle Kendere af dramatisk Poesi Verden over studerer
dit Livsværk. Du har paavirket alle Kulturlandes Literatur.
Selv Inderne har skrevet tykke Bøger paa 500 Sider blot om
et enkelt Stykke af dine. Rigtignok duer de Bøger ikke noget.
Men vi behøver dem ikke.

Dine Skikkelser staar mere levende for os end de Personer,
der historisk har været til. Dronning Anna, din Samtidige,
er livløs i Sammenligning med dine Beatricer og Rosalinder^
de unge Piger, du har skabt.

Naar Richard II og Richard III endnu huskes, skyldes det
alene dig.

Man kan ikke nævne en fyrstelig Ynglings Letsind uden at
tænke paa din Prins af Wales, ikke sige Ordet Sommernats-
drøm uden at mindes dine Fantasier.

Til Tider, hvor England og Nordamerika stod hinanden

151

Qernt, ja Qendsk imod hinanden, mødtes alle engelsktalende
Mænd og Kvinder i Republiken som i Kongedømmet med
hverandre i Følelsen af at være Shakespeares Undersaatter.

Du har erobret Verden mere fuldstændigt end i Oldtiden
Alexander og Cæsar. Du har behersket dens Fantasiliv i de
300 Aar, der er gaaede hen, siden du ophørte at spille Ter-
ninger ved det lange og brede Bord i The Falcoiiy og du vil
sikkert beherske Jordens Fantasiliv 300 Aar endnu.

Nu staar denne Jord i Røg og Damp, Skibene er i Vaande,
Himlen staar i Flammer; men selve Verdenskrigens uafbrudte
Torden overdøves i Dag, den 23. April, af det Brag, der
runger om dit Navn, af alle de Klokker, der ringer med dit
Navn, af alle de Røster, der lovpriser, hylder og dyrker dit
Navn.

TALE PAA KRONBORG SØBATTERI
(St. Hansdag 1916).

Da i November 1904 nordiske Parlamentarikere efter Ind-
bydelse besøgte Paris, modtoges Nordboerne i Théåtre frangais
ikke blot af dettes Bestyrer Jules Clarétie, men i Skuespillernes
Navn af den flntbegavede Tru^fler, der fremsagde en nydelig
Sonet, han selv havde digtet, hvori disse Ord: »Denne Gang
er det Skuespillerne, som hilser paa Hamlet, og som tilraaber
ham deres: Velkommen i Helsingør, hvor den ideale Muse
raader:

Ce n'est plus Hamlet qui le dit, c'est Tacteor.
Soyez les bienvenus, Messieurs, dans ElseneurI
Dans Elseneur oii regne la muse ideale.

For de udmærkede Skuespillere paa Jordens berømteste
Teater var Helsingør blevet Poesiens Hjemsted, og Shakespeares
Hamlet stod for dem som Nordens sande Repræsentant. Hamlet
▼ar dem Danmark, Norge, Sverig. Dog, hvad de især havde
agtet paa, var naturligvis hans hædrende Forhold til Skue-
spillerstanden, den Stand, hans Digter tilhørte, der saa sig i
Spejl i ham. Hvem uden en Skuespiller kunde ogsaa gennem-
føre Forstillelse vel et Aar igennem!

I Dag er det danske Skuespillere, som tilraaber danske Til-
skuere: »Velkomne i Helsingør! Her raader den ideale Muse. c

152

Gennem Hamlet lærer vi Shakespeare at kende som sine
Skuespilleres Instruktør, ganske som vi i det livfulde lille
Lejlighedsstykke L'Imprompta de Versailles lærer Molére at
kende, som han var, naar han holdt Preve med sin Trup.

Skuespillerevnen, denne rent sceniske Evne, den efterlignende
og efterfølende Sympati, var en Part blandt mange af Shake-
speares Geni. Tidt udfører hans Skuespillere et Stykke i
Stykket (som i Sommernatsdrømmen og i Hamlet), tidt for-
klæder og forstiller de sig (Edgar, Rosalinde, Viola), tidt
agerer de en Scene som Falstaff.

Men medens hos Moliére som hos vor Holberg Menneske-
væsnet er overskueligt og gennemsigtigt og Handlingen en
simpel Udfoldning af Forudsætningerne, idet et Par usammen-
satte Idéer gøres gældende gennem tre, fire Personer, møder
vi hos Shakespeare Menneskelivets og Begivenhedernes hele
sammenfiltrede Urskovsvæxt Selve Pan bebor denne Urskov,
og ikke sjældent avler han panisk Skræk. Der er laa Stier
i denne Urskov, og for Enden af hver Sti øjnes Døden.

I Hamlet er der først en Skuespillers Sjæl, en haarskarp
Iagttagers og Genfremstillers, dernæst en Digtersjæl, skabt til
at drømme, tvivle, lide og forme, endelig en Fyrstesjæl, lige
nervøs og handlekraftig.

Aldrig har nogen Dansk frembragt noget af denne Rang.
Vemodigt er det at dvæle ved vore egne Illader efter Homer,
Ewalds Hamleth, Oehlenschlågers Amleth, disse triste Forsøg
paa at gøre om igen, hvad der én Gang for alle var gjort og
gjort saa mange Gange bedre. Ewald har lagt vreden Klop-
stocksk Patos i Hamlets Mund, Oehlenschlåger har, næsten
lige saa tysk i sin Sprogform, ladet Hamlets Moder ærbart
overholde Sørgeaaret, før hun gifter sig med Fengo. Lykke-
ligvis beror hverken Ewalds eller Oehlenschlågers Ry paa
slige Forsøg. Ewald har endda i sit Levned Glimt af Hamlets
Lune, som Kierkegaard, hvor han angriber, har Glimt af hans Vid,

Hamlet er blandt meget andet dette dobbelte: en Plan-
lægger og en Improvisator. Han planlægger Komedien i Tra-
gedien, og han improviserer den. Han planlægger Kongens
Drab, og han improviserer det.

Men dette dobbelte udtømmer ikke Hamlets Væsens Mang-
foldighed. Som Shakespeares andre Hovedskikkelser er han
ikke blot mangesidig, ogsaa mangeartet.

Ganske vist har Shakespeare sammentrængt Mangfoldig-
heden til den klareste Enkelthed. Som Adam gav Dyrene
Navne, har Shakespeare givet Lidenskaberne og Evnerne Navne.

153

Siden han skrev, hedder Kærligheden Romeo, Skinsygen
Othello, Ærgerrigheden Macbeth, Genialiteten Hamlet, Fortviv-
lelsen Lear, Grusomheden Shylock, Menneskehadet Timon,
kvindelig Ægthed Cordelia, kvindelig Ynde Desdemona eller
Ofelia, kvindeUg Troskab Imogen, Plumpheden Caliban, Skry-
deriet og det glimrende Vid hos Fyldebøtten: Falstaff.

Men hans Skikkelser er mangfoldige.

Replikeme er som en Mængde opgivne Punkter, hvor-
igennem de Linjer skal drages, der tilsammen vil udgøre
Figuren. Men flere end én Skikkelse kan tegnes igennem
disse Punkter. Derfor giver han Skuespillerne underfulde
Opgaver.

Tag blot Tragedien om Prinsen af Danmark. Hvilken For-
skel gør det ikke, om Skuespilleren opfatter Hamlet som 19-
aarig, hvad han i den ældste Udgave er, eller som 30-aarig,
hvad han er i den sidste. Hvor meget stærkere vil ikke
Forfærdelsen over Lasten være hos den 19-aarige, medens
Afskyen for den er stærkere hos den modne Mand. Hvor
forskelligt er ikke Følelsen stemt og Viljen hærdet i de for-
skellige Livsaldre.

Og hvis Hamlet er 19 Aar, saa er hans Moder neppe over
36. Hun kan endnu være ikke blot saare indtagende, men
vække en sanselig Lidenskab, omtrent som Gidipus's unge
Moder, i hvem Sønnen endog blev forelsket. Og hvor for-
skelligt maa ikke Dronningen spilles, eftersom hun er et Dusin
Aar ældre eller yngre! Hvor forskelligt lader ikke Kongen
sig anlægge, eftersom det er Dronningen eller Magtstillingen
som Konge, han heftigst har attraaetl Eftersom han er Morder
af hed Lidenskab eller af kold Ærgerrighed! Eller af begge
Bevæggrunde.

Hvor mangfoldig er ikke Polonius! Han er næsten vis, da
han giver Laertes Leveregler, og han er strax derefter nar-
agtig. Han er snart den snu Hofmand, snart et gammelt
Vrøvl. Det afhænger af Skuespilleren, hvor han vil lægge
Trykket.

Ofelia er uensartet, eftersom hun rammes stærkest af
Faderens Død eller af Hamlets Kulde, forskellig eftersom
hendes Forhold til Hamlet er opfattet som helt intimt eller
ikke.

Shakespeares Roller er Ømeæg. Naar Skuespilkunsten ud-
ruger dem, flyver Ørnene fra Reden.

Shakespeare selv er den store tilbageholdne Antonio Stradi-

154

vari, der har tømret de uforlignelige Violiner. De ypperste
Skuespillere glædes, naar de faar Lov til at spille paa dem.

Hamlet er Skuespillernes Patron, deres Skytsherre, som
St. Georg er Pansersmedenes.

Han er dog mere end dette. Han er Danmarks Skytsaand,
langt berømtere end nogen Dansk, der virkelig har levet Han
er, skønt ikke frembragt af nogen Dansk, vor stærkeste Ad-
komst til Verdensry.

Som dette suveræne Menneske Shakespeare har bragt alle
Fremmede til at søge det Hus i Verona^ hvor efter Sagnet Julie
har boet og bragt talrige Rejsende til at søge Glamis's Gastle
i Skotland, Borgen, hvor efter Sagnet Macbeth dræbte Duncan,
saaledes har han ogsaa faaet en Mængde Udlændinge til at
besøge Helsingør som Stedet, der omsvæves af Hamlets Aands-
glorie.

Aldrig har en Dansk kunnet gøre for Danmark, hvad denne
Brite har gjort

Er nu Tragedien Hamlet dansk?

Danskest deri er vel det gamle Vrøvl Polonius. AUigevel er
han som andre danske Vrøvl ikke helt VrøvL Hans For-
maninger til Laertes er saa dybsindige, at de forekommer
ganske overensstemmende i et Brev fra Lord Bacon.

Hamlet er for saa vidt ikke særlig dansk, som ingen hos
os har havt denne Form af Humor eller har staaet i denne
Glans af Geni. Men vi har samme Idealer som han: Retten,
der ikke bøjer sig for Magten, Adelsaand, kongelig Tænke-
maade.

Og de bedste iblandt os har formaaet som han ad Om-
veje at aabenbare Følelse og Forstand, Finhed og Skarpsind,
Menneskekundskab udtrykt med ironisk Overlegenhed.

Alle har vi jo desuden som han levet i Striden mellem
Idealet og Omverdenen, i Sorg over Misforholdet mellem
Kræfterne og Opgaven, i Mistro, der bærer paa en Hemme-
lighed, i Omgivelser, hvis Falskhed har paatvunget os For-
stillelse. Ikke faa har levet maskerede^ idet Masken var Nød-
værge, selv om for de Klogestes Blikke Masken kun var Flor.
Enkelte har endelig store Afdøde manet til Daad.

Vi føler da med Hamlet. Vi havde ikke kunnet undfange
ham. Ingen moderne Hjerne kunde overhovedet uden at
sprænges have udholdt de Syner, Shakespeare med uanfægtet
Sundhed i Frembringelsesglæde saa for sig.

Var han den største Dramatiker, der har levet, større end

155

Sofokles f. Ex.? Hvem kan svare derpaa, hvem kan veje en
Flamme! Som alt det Ypperste er han usammenlignelig.

Shakespeares Indflydelse paa dansk Aandsliv har været
omaadelig. Den er paaviselig i Literaturen. Vi har ikke
som andre Folkeslag tilegnet os ham, som var han vor; vi
har i al Beskedenhed lært af ham, skønt sent.

Holberg, der blomstrer langt over hundrede Aar efter
Shakespeare, kender ham ikke, trods sit Ungdomsophold i
England. Foersom dyrker ham, og Hamlet spilles fierste Gang
i Danmark mere end to Hundrede Aar efter Dramaets Frem-
komst. Da man endelig lærer Shakespeare at kende, sker det
over Tyskland.

Hauch og Bredahl har havt Øre for hans Patos og hans
Lune. Heiberg og Paludan-MuUer har i Syvsoverdag og Kær-
lighed ved Hoffet rebet opladt Sans for Romantiken og Skel-
meriet i hans Lystspil.

Desværre forfladiger ikke blot den gængs Oversættelse ham,
men modemiserer ham alt for stærkt

En Bog, der udkom i Aar, et politisk Værk af en berømt
Professor i Cambridge, ender saaledes:

»England er Shakespeare. Det er ham, paa hvem vi kendes,
og paa hvem vi skal kendes. Og ingen af vore Statsmænd,
Soldater og Sømænd, ingen Monark, ingen Mand, der har
samlet Rigdom eller bidraget til Landets Rigdom, staar i
Verdens Øjne som Englands Talsmand, saaledes som Shake-
speare gør. England er Shakespeare, c

Det er vel talt. Men Shakespeare er mere end England.
Vi alle har Del i ham, vi Danske er glade ved den lille Del,
vi har i ham, gennem Hamlet.

Hvad vi i Dag her er samlede til, det er ikke blot en Fest,
det er en Andagt De véd, at Sanct Hans er den forhistoriske
Tids gamle Solfest, Ildfest, Lysfest. De véd, at i det gamle
Hellas var Skuespillet en Cultus-Handling. Saaledes er dette
Friluftsforsøg, som Kongen af Danmark opmuntrer ved sin
Nærværelse, for os en kunstnerisk Gudstjeneste. Det tjener
ingen verdslig Interesse. Det er en Protest mod dem, der i
denne blodige og haarde Tid underkender Runstens Betyd-
ning, i denne af Politiken hærjede Verden miskender Poesien,
der, naar den er stor, overlever alle de af Politiken frem-
kaldte Omvæltninger, som Broncemedaljen overlever den
Kejser, den forestiller. Det er endelig en Protest mod dem,
der ser ned paa Danmark, fordi det er lille, og fordi det er
neutralt Skønt lille indtager Danmark en meget større Plads

156

i Civilisationen end den, der tilkommer det efter dets Rum-
fang. Skønt neutralt, er det ikke utro mod noget af Men-
neskehedens sande Idealer.

Danmark er i mellemfolkelig Politik uden Vægt Men ogsaa
Radium er uden Vægt. Radium er ikke et Sprængstof^ men
en lille Kraftkilde, uudtømmelig. — Vi lever desværre i Spræng-
stoffernes Tid.

Vor Hyldest til Shakespeare er en Hyldest til Runsten, en
Hyldest til Geniet, og i dette Tilfælde fremtræder den som
Danmarks Tak og Hyldest til England, der firembragte Digteren
og Værket

SMAA ROMANER I DET GAMLE TESTAMENTE

(1914)

BLANDT det Gamle Testamentes poetiske Skniter er der en
Række bøjst forskelligartede smyi Fortællinger, Idyller,
Noveller, Romaner, eventyrlige Historier, fantastiske Digtninge,
som kun stemmer overens i, at de uden Undtagelse er Ten-
dens-Fortællinger. De gaar — lige saa ufravigeligt og utvivl-
somt som det attende Aarhundredes smaa filosofiske Romaner
i Frankrig — ud^aa at indprente en eller anden Lære.

Enkelte af disse Romaner naaer, trods Tendensen der har
fremkaldt dem, højt ved stor, ubevidst Poesi, enkelte indehol-
der maleriske eller plastiske Elementer, som i Aarhundreder
har sysselsat Billedkunsten, andre bringer religiøse Legender
eller verdenshistoriske Syner, der røber stærk Fantasi og fuld-
stændig Mangel paa historisk Dannelse eller videnskabeligt
Begreb.

Nogle er Eventyr, der udgives for Virkelighed, andre er
vilde Udtryk for national Hævngerrighed, atter andre rørende
eller pietistiske Ytringer af Fromhed; nogle er skelmske, andre
barnagtige Iklædninger af en Livsanskuelse, man har villet
indskærpe.

Alt i Alt vil jeg gennemgaa otte saadanne smaa Romaner.
Fire handler om Kvinder, fire om Mænd. Der er Damerne
Rnth — Esther — Judith — Susanne. Der er Herfeme Jonas,
Daniel, Tobias og Zorobabel.

I

Den gamle Bog Ruth har efter dens Forfatters Tanke skul-
let tjene et prosaisk-politisk Formaal, men har uden hans Vi-
dende faaet en Duft af de ældste Tiders friske, landlige Poesi.

Paa Grund af Hungersnød i Palæstina udvandrer Elimelek
og hans Hustru Noomi til Moab. Dér ægter hans Søn Mahlon
Moabiterinden Ruth. Elimelek dør, Mahlon dør. Noomi vil

158

vende hjem til sit Land. Ruth, den unge Enke, Moabiterin-
den, vil ikke forlade sin Svigermoder, men vandre med hende
og antage den israelitiske Religion. — Dette hendes Religions-
skifte er af Teologer blevet opfattet allegorisk. Hun var den
hedenske Menneskehed, der underkastede sig under den sande
Gud. Derfor blev hun Stammemoder til David, og derigen-
nem til Jesus.

Man læste slet. Man forstod ikke, hvad Texten udtrykke-
lig siger, at Religionsskiftet for Ruth er den naturlige Følge *
af at hun skifter Opholdssted, gaar fra Moab til Israels Land.
Hvert Omraade, hver Provins, har efter den antike Forestilling
sin særlige Gud, der vil tilbedes paa en bestemt Maade og
ellers hævner sig. Moab havde Kamésch, Israel Jahve. Man
unddrager sig Gudens Magt ved Bortrejse (som Jonas forsøger
det), han tænker sig, at Israels Gud er ikke i Spanien. Man
underkaster sig hans Magt ved Indflytning. Kain jages ud af
Landet, bort fra Herrens Aasyn. Thi Herren er indenfor
Landet. David bebrejder Saul (da han har skaaret Fligen at
hans Kappe), at han har drevet ham over Grænsen (1. Sam.
25), saa han kan ikke tjene Herren, men maa dyrke andre
Guder o: Herren er ikke hinsides Grænsen. Undtagelsesvis
lover Herren at ledsage Jacob til Ægypten (Genesis 46).

Da den teologiske Forklaring af Ruths Bog tabte Interesse,
blev Bogen Hyrdepoesi. Man fandt i den paa Rousseau's
Tid netop hvad der slet ikke fandtes i den, Elskovslidenskab.
Florian skildrer i et Hyrdedigt, som 1783 blev kronet af det
franske Akademi, Boas, som her er 80 Aar, kastende sig ned
for Ruths Fødder.

Efter den Stamtavle, der er fejet til Bogen, er Boas' Fader
samtidig med Josva. Men da man kun regnede 12 Slægtled
fra Udgangen af Ægypten til Kong Salomo, har de kristne
Fortolkere maattet lade den hejst letfærdige Rachab, Skøgen
fra Jericho, føde Boas fulde 42 Aar efter Jericho's Erobring,
altsaa omtrent 60 Aar gammel, og har da maattet lade Boas
og hans Efterkommere Obed og Isai blive Fædre i den respek-
table Alder af mindst 111 Aar hver.

Der er nu i den hele Bog intet Øjeblik Tale om religiøse
Interesser, hverken om Ofring eller Bønner eller sligt, skønt
der var Anledning nok dertil. De ældste jødiske Lærde havde
heller ikke opfattet Ruth som et Skrift af religiøs Natur. Det
er den græske Bibeloversættelse, som har indflettet Bogen efter
Dommernes Bog^ hvor den nu har sin Plads.

Og som der ikke er Tale om religiøse Interesser, saaledes

159

ikke heller om romantiske. Ikke paa Elskov i Ægteskabet
ligger der Vægt; det Begreb existerer for Forfatteren ikke.
Naar Boas roser Ruth for Kærlighed, er det i den Mening,
at hun af Hengivenhed for ham ikke løber efter unge Karle.

Hvad det her gælder om at bevise, er den juridiske Uan-
£ægtelighed af Ægteskabet mellem Boas og Ruth. Det var en
Sag, der drejede sig om Forret og Forkøbsret og var i sin
Orden.

Døde en Mand, da burde efter Moselov (5,25) hans Broder
ægte den Afdødes Enke, og Loven bestemte, at Børnene i hans
Ægteskab med Svigerinden skulde gælde for den Dødes, bære
hans Navn og arve ham.

Boas var ikke den afdøde Mahlons Broder, men en ijem
Slægtning, en Bekendt.

Ikke desmindre hævder Noomi og efter hende Ruth, at han
er den Slægtning, der har Forret til {hende og Forkøbsret til
hendes Mands Jord. Boas selv siger: Vor Broder Elimelek
(om Noomis afdøde Ægteherre). Ordet Broder er da taget i
Tidere Mening som Stammefrænde; men i saa Fald maa ogsaa
det Stykke Jord, der omtales, tages i videre Mening.

Og fremdeles: Det Barn, som avles af Boas og Ruth, bliver
Bedstefader til Kong David, og opfattes ikke desmindre som
Mahlons Barn.

Nu siger Bogens første Linjer os, at Elimelek og hans Søn-
ner var Efraimiter. ^) Følgelig hører Kong David vel ved sin
naturlige Afstamning til Juda Stamme, men lovligt og juridisk
Hl Efraims. Og det er hvad det for Forfatteren gjaldt om at
bevise. — Efter Kong Salomos Død vægrede Eft*aim Stamme
sig ved som Konger at anerkende Isaidemes Herskerhus, kaldte
Salomos Søn en Fremmed. Nu godtgøres her, at Boas og
Elimelek var Brødre, med andre Ord, at Juda og Efraim er
én Slægt

Bogen er vel neppe undfanget allerede dengang, tidligst ved
Samarias Fald, altsaa efter 720, i den Hensigt at overbe-
vise Israeliteme i de forsprængte Stammer om at Juda Kon-
ger var deres naturlige Herskere.

Tendensen anfægter dog ikke Bogens henrivende Ynde. Den
beroer paa Barnligheden og Skønheden af de Sæder, som skil-
dres. Skøn er den barmhjertige Menneskekærlighed hos den
Rige. Boas giver sine Høstfolk udtrykkelig Befaling til ikke

^) Efrat Domm. 12,5; 1 Sam. 1,1; 1 Kong. 11,26. Ogsaa Bethlehem
kaldes Efrata, maaske efter en Efrat.

160

at sanke Komet omhyggeligt i Neg, men sprede det, saa der
kan blive meget tilovers til de sankende Kvinder. Han giver
de unge Karle udtrykkelig Befaling til ikke at røre Ruth.
Barnlig er Maaden, hvorpaa Ruth frier til Boas, rørt af Væl-
den og Godheden i hans Væsen.

Han sover under aaben Himmel paa Tærskepladsen, kun
dækket af sin Kappe. Hun løfter Kappen op, og lægger sig
ind under den ved hans Fødder.

Han vaagner ved Midnat og lover da om muligt at ægte
hende, men beder hende, roligt sove videre og at Qeme sig
uset ved Daggry, for at hun ikke skal miste sit gode Navn.

Der findes skjult og ubevidst i Ruths Bog al den Poesi,
Victor Hugo har uddraget af den i Aarhandredernes Sagn-
historie:

Ruth songeait et Boas dormait. L'herbe était noire.
Les grelots des troupeauz palpitaient vaguement.
Une immense bonté tombait du firmament;
C^était rheure tranquille, ou les lions vont boire.

n

Jonas's lille Bog, som Oldtidens naive Kritikløshed har føjet
ind blandt Profeternes begejstrede Opraab, er en fantastisk
Roman fra sildig Tid.

Profeten Jonas faar Befaling af Jahve til at præke Anger
for Beboerne af Ninive. Han forsøger forgæves at unddrage
sig Herrens Aasyn ved en Rejse til Tarsis i Spanien. Skibet
overfaldes paa aabent Hav af Storm. Sømændene, hvem Lod-
kastning lærer, at han er Skyld i Stormen, kaster ham over-
bord.

Han sluges af en stor Fisk, lever tre Døgn i dens Bug, og
synger der en Psalme, hvis Sprog og Stil røber, at den er et
ældre Digt, som her er flettet ind. Fisken spyer ham ud og
kaster ham i Land. Han vandrer til Assyrernes Hovedstad
og præker der med uhørt Fremgang. Alle klæder sig i Sæk
og Aske. Jonas har forkyndt Byen dens om 40 Dage forestaa-
ende Undergang. Nu faar Gud Medlidenhed med den og
skaaner den. Jonas bebrejder heftigt Jahve, at hans Stemning
saa pludseligt slaar om, saa han lader sin Profet staa som
Løgner. Og Gud slutter da med at vise ham, hvor naturlig
og berettiget en Følelse en saadan pludselig opstaaet Medli-
denhed er.

Forfatteren brugte Jonas' ærværdige Navn, fordi man altid

161

tog et ærværdigt Pseudonym. (Der havde under Jeroboam II
omtr. Aar S20 f. Chr. blomstret en Profet af det Navn). For-
fatteren tog dernæst en gammel Psalme, hvor En, der var
undsluppen fra en Fare, maaske en Skibbrudden, takkede Gud
for sin Frelse fra Døden:

>Du havde kastet mig ud paa Dybet. Bølgerne omgav mig.
Alle Strømme gik hen over mit Hoved«

og byggede over den sin barnlige Opfindelse om det tre
Dages Ophold i Hvalens Bug. Han udgav saa sit lille Skrift
for at vise sine Landsmænd, hvor megen Ret en Profet kan
have til at spaa de Ugudeliges Undergang og hvor uskyldig
han kan være i at Spaadommen slaar fejl. Den lille Bog er
bleven en af Bibelens mest kendte og berømte. Den blev i
Oldtiden særligt yndet for sit højst fantastiske Sving, der den-
gang ikke undrede eller stødte. Den blev den kristne Kirke
kær af to Grunde. Dels fordi Evangeliet efter Matthæus ud-
taler, at Jonas' kortvarige Ophold i Fiskens Bug bebuder og
billedligt foregriber Christi forbigaaende Ophold i Graven, dels
fordi Jesus selv, da man kræver Mirakler af ham, beraaber
sig paa Jonas, der omvendte Ninive uden Mirakler.

Hertil kunde iøvrigt bemærkes, at denne Omvendelse af
Ninive er mere underfuld end noget saakaldt Mirakel, fuldt
saa forbausende som Opholdet i Fiskens Bug. Man tænke
sig en Marabutpræst fra Marokko ilende gennem nogle Gader
i London og paa Arabisk opfordrende Londons Indbyggere til
at antage Islam, da ellers Allahs Vrede vil ramme dem, og
man tænke sig Londons Beboere øjeblikkelig give tabt og
angre — saa har man det nøjagtigt tilsvarende Billed. I Ni-
nive forstod neppe et Menneske Hebraisk. I Ninive vidste Ingen,
hvem Jahve var, eller brød sig om dette Navn, og Ninive var
for stor til at Jonas' Præken paa Gaderne en eneste Dag
kunde have den Følge den har: at alle Folk i Ninive troede
paa Jahve, fastede og tog Bodsskjorte paa, alle store og smaa.
Ja Kongen af Ninive udgiver her en Bodsforordning, der endog
omfatter Dyrene: Hverken Mennesker eller Dyr, Oxer eller
Faar, maa spise eller drikke det ringeste, men skal klæde sig
i Bodsskjorter, Mennesker som Dyr, og anraabe Gud med In-
derlighed.

Kongens Tanke er: Hvem véd! Maaske angrer Gud, naar
han ser, vi og vore Husdyr faster!

Fortællingen, der med sin Skildring af det assyriske Rige
som et Qemt Fortidsrige røber sin sildige Karakter, stamm er
fra en Tid, da der ingen store, ingen egentlige Profeter mere

Georg BnmdM: Napoleon og Guibaldl. H

162

gaves i Israel. Men der var endnu varmhjertede og forma-
nende Mænd der søgte at slaa ind i de gamle Profeters Tone,
Disse tidligere Profeter havde aldrig indladt sig paa at forud-
sige Skæbner i det Enkelte. Men de havde truet de Israel
fjendtlige Magter og især Israel selv med Undergang, naar de
saa det paa Undergangens Rand. Og disse simple Forudsi-
gelser var gaaede i Opfyldelse. Thi den, som spaar, at det
Forgængelige vil forgaa, faar før eller senere Ret.

Tidt blev Israel straffet for sit Hovmod. Paa den anden
Side: Store Riger som Assyrernes og Medernes var gaaede
til Grunde.

De senere Sandsigere fra Israels Rvalstid haabede paa Op-
rejsning for Folket. Men det gik altid Israel galt (som senere
Danmark). De spaaede da Fjendens Undergang og troede paa
den. Men se! Fjenden forgik ikke, og Spottere haanede da
Profeten som Løgner.

Da digtede en af disse Mænd denne Bog for at vise den
menige Mand, at Profeten kan være i sin Ret, kan tale efter
Guds Befaling, naar han varsler om Straffedomme, og dog faa
Uret. Thi Jahve er barmhjertig og omskiftelig.

Det er hvad denne Historie lærer.

HI

Det er et ret vemodigt Vidnesbyrd om menneskelig Ind-
skrænkethed, at man har givet Jonas Plads blandt Profeterne.

Kærnen i Bibelen som i det israelitiske Folks Historie, det
er nemlig ikke den Lovgivning, der udlededes fra Sinai. Det
er ikke heller Præsternes Lærdomme. Det er de ypperste
Profeters Fuldkommenhedstrang og Genialitet.

Den Aand er det Væsentlige i Israeliternes Religion og den
er ikke uddød endnu, det er den moderne Aand, evig Aand.
Profeter som Amos, som Hosea, som Micha har elsket hvad
de Bedste iblandt os endnu elsker, og deres Ideal krævede
intet Offer hverken af Fornuften eller af Samvittigheden. De
anbragte i Himlen en Gud, som hverken vilde vide af Altre
eller af Brændoffer eller af Lovsange eller af Præster eller af
Cultus.

Hos Profeten Amos hedder det: »Herren, den Almægtige
siger: Jeg hader, jeg foragter Eders Fester, jeg afskyer Eders
Forsamlinger. Hvad skal jeg med Eders Brændofre og Eders
Madofre! Takofre af Eders fede Kalve vil jeg ikke se. Lad
mig være fri for Eders Hymner og Psalmer, lad mig i Fred

163

med Eders Harpetoner! Men lad Retten vælde frem som
Vand, og Retfærdighed som en altid rindende Strøm!«

Det er Profeternes Aand:

Hvad der ikke er grundet paa Retfærdighed, maa gaa til
Grunde. — Jahve har for Israel aabenbaret hvad der er ret-
færdigt. — Israel bør øve Retfærd. — Retfærd vil engang
herske paa Jorden.

Hvor er det betegnende, at Profeterne inddeles i de store
og de smaa, alt eftersom de har efterladt meget eller lidt!
Amos regnes til de smaa, hvor stor han end er; thi han ind-
tager i vore Bibler kun 6—7 Sider.

Nogle af disse Profeter forventede Maalet naaet i en nær
Fremtid, troede Idealet kunde virkeligggres i en Statslovgiv-
ning under Hiskias eller under Josias. Dog dette var kun en
kortvarig Illusion. Skuffelsen var stærk. Den førte til Troen
paa at Folket maatte ydmyges, knækkes. Men den førte videre
til den nye Forvisning, der kommer til Udbrud hos Micha og
den anden Jesaias, at Nationen vil genopstaa, vil frelse sig
selv og frelse alle Jordens Folk ved at bringe Retfærdigheden
til Sejr paa Jorden. Disse Mænd gjorde i deres Tanker Retten
til en Magt. De troede saa fast paa Retfærdigheden, at de
fik dens Ide til at gaa sin Gang gennem Europas Historie.
De havde én Forvisning: Guds Enhed (i vort Sprog Natur-
lovenes Ensartethed i Verdensaltet) og ét Haab, at den men-
neskelige Fornuft vilde sejre, den Tid komme, da Folkene
smeddede deres Sværd til Hakker og deres Spyd til Have-
knive. De har istemmet et Raab af Medlidenhed med alle
Undertrykte, et Hævnskrig mod alle Undertrykkere. De har
varslet Fred og Forbund mellem Folkene. De var Seere, og
de talte som senere Digterne og i vore Dage enkelte Viden-
skabsmænd. De var naive Fredsforkyndere som disse.

Halvhundred Aar før vor Tidsregning skrev Lucretius, den
ædleste romerske Digter, Versene:

Nec pietas all' est, velatum sæpe videri

vortier ad lapid' atqu' omnes acceder' ad aras osv.

Fromhed bestaar ikke i at knæle for Altre eller stille sig
til Skue med et Pandebind foran en Sten eller i at ofre fir-
benede Dyr, men i at betragte Altet med lyst og roligt Sind.
— 800 Aar før ham sagde Hyrden Amos det Samme. 1900 Aar
efter ham sagde Renan og Darwin det samme.

Det er ikke af Vægt, at Profeterne talte i Jahves Navn og
at vore Dages Mænd taler i den moderne Tankes.

11*

164

Thi deres Jahve var kun Menneskeaandens Forgudelse. Han
▼ar deres egen Retsbevidsthed, slynget op i Himlen. Pro-
feternes Aand døde ikke ud med dem. Det 12. Aarhundredes
store Rabbi, Maimonides, har skrevet: >Naar en Mand er saa-
ledes beaandet, at han føler sig i Stand til stor, heltemodig
Handling som den at befri et Folk, eller endog blot at frigøre
et enkelt Menneske fra de Ondes Tyranni, eller naar han føler
sig drevet til at blive en Velgører for et vist Antal Mennesker,
saa kalder ui dette: Guds Aand.«

Denne Aand har virket gennem Tiderne, har skabt Middel-
alderens ypperste Kætteri, forsaavidt den store Kejser Frede-
rik II var jødiske Lærdes Elev, den har medvirket til Refor-
mationen i Tyskland, forsaavidt Luthers Bibeloversættelse var
utænkelig uden Raschi's Bibelfortolkning, skønt Raschi, der levede
i Frankrig, døde 1105. Denne Aand har medvirket til Refor-
mationen baade i Frankrig og i England, forsaavidt det Gamle
Testamente en Tid fortrængte det Ny, skænkede Frankrig store
Huguenotter som Coligny og d'Aubigné, England store Puri-
tanere som Cromwell, der grundede Republiken. I lige Linje
fra Profeterne nedstammer dernæst Spinoza, som grundlægger
Aandsfriheden og indfører Enhedslæren i den moderne Filosofi.
Det er Jødernes Bibelkritik, som muliggør Voltaire's, og selve
den franske Revolution vilde kun virkeliggøre Profeternes
gamle Drøm om et Retfærdighedens Rige her paa Jorden.
Hvilken Afstand fra disse Profeter til Forfatterne af Jonas'
Bog eller af Daniels!

IV

Den anden blandt Profeternes Skrifter indlemmede For-
tælling, der intet har med de gamle Profeters Værker at gøre,
er Bogen Daniel^ som skriver sig fra Tiden, der gaar umiddel-
bart forud for Makkabæernes Rejsning mod det græske Herre-
dømme. Den er let at tidfæste, da man af Forfatterens Over-
sigt over Verdensrigerne nøjagtigt sporer det Punkt, hvor hans
Kundskab holder op.

Der gaves en gammel Sagnskikkelse, som førte Navnet
Daniel. Han havde været en Vismand. Ezechiel nævner ham
omtrent ved det Aar 590 sammen med Noah og Job.

Man troede eller digtede nu, 425 Aar efter Ezechiel, at han
som Barn var blevet bortført fra Judæa, da Kong Joakin blev
taget til Fange, og var bleven opdraget som Page ved Kong
Nebukadressars Hof i Babylon. For ikke at spise uren Føde

165

havde han indskrænket sin Næring til Grøntsager og Vand,
og havde trivedes saa ypperligt ved denne Vegetarianerkost,
at han ved Undersøgelse viste sig at være ved langt bedre
Huld end alle de øvrige Pager, der nød Hoffets Føde. Kastet
i en gloende Ovn befandt han sig vel dernede og tilbragte
Tiden med at synge Bønner og Hymner. Han alene fortolkede
Kongens Drøm og blev sat i Spidsen for Babylons Spaamænd.

Forfatteren paadutter Nebnkadressar en Efterfølger Belzazer,
en opfundet Person, under hvem der skrives hemmelighedsfulde
kaldæiske Ord paa Slottets Væg: Mene tekel ufarsin. Kongen
dræbes samme Nat af Mederen Darius. Denne taaler ikke
Religionsforskellighed i sit Rige. Under ham kastes derfor
Daniel i Løvekulen, men da han forbliver uskadt der, byder
Darius, at alle hans Undersaatter skal antage den jødiske
Religion.

Forfatteren har været en højst uvidende Mand, helt uvidende
om de nærmest foregaaende Aarhundreders Historie. Han véd
ikke, hvorledes Assyrernes Herredømme endte, kender ikke det
persiske Herredømme, forvexler Meder og Perser, gør Darius
til en Søn af Xerxes osv. Ret kender han kun de sidste 50
Aars Historie fra Antiochus den Store, hvem han lader Daniel
spaa om. løvrigt tager han ikke ringeste Hensyn til Mulighed
eller Sandsynlighed: Hans>Nebukadnezar< bliver for sit Hovmods
Skyld forvandlet til et Dyr, der æder Græs paa Marken, og
bliver efter syv Aars Afbrydelse genindsat som Konge i sin
Stat, der saa længe har ventet paa ham.

Det Mærkværdige i Daniels Bog er Forfatterens Lære om
Verdenshistoriens Gang, vel det ældste Forsøg paa en Historiens
Filosofi. Det foresvæver ham, at Historien bevæger sig fremad
mod et Maal. I »Nebukadnezars« bekendte Drøm om Kolossal-
statuen, hvis Hoved er af Guld, Bryst af Sølv, Fødder af Ler,
ses Verdensriger afløse hinanden. Stenen, der vælter det sidste
Rige, det Seleukidiske, er det jødiske Oprør. Thi det jødiske
Kongerige skal bestaa evigt.

Bogen slutter yderlig fantastisk med en Række af store
Syner, hvor atter Rigerne forekommer, men nu som fire Dyr,
der stiger op af Havet, Løven med Ørnevinger osv. Blandt
disse er ogsaa Dyret med ti Horn, Horn der taler. Horn, der
har Øjne — af hvilke Horn et er Antiochus, der vil Religionen
tillivs. — Disse Syner er med Vilje formede som Gaader, som
Rebus, der skal gættes. Det var Tidsalderens Smag.

Da det sidste Dyrs Tid er omme, sættes Troner frem ; den
Gamle af Dage tager Plads i en Strøm af Lys. Dyret dræbes.

166

I Himlen viser sig et overnaturligt Væsen, Menneskets Søn
O: Mennesket, hvem den Gamle af Dage skænker alt Herre-
dømme. Dette betyder det hellige Herredømme, der vil blive
oprettet i Jerusalem, naar Judas Makkabæus har gjort Ende
paa den græske Overmagt.

Denne Bogs literære Værdi er vel ringe, men dens historiske
Betydning stor. Den saakaldte Johannes' Aabenbaringy det ældste
kristne Værk, er kun en Kopi af dens Slutning, og Evangelier-
nes Forfattere, som har kendt Bogen, tog fra den Benævnelsen
af Jesus: Menneskets Søn.

Esthers Bog er en fra Babylon paa virket Historie om, hvor-
ledes det lykkes en ung Jødinde ved Navn Hadasah (Myrte)
at blive optaget i den persiske Konges Harem under Navnet
Esther (Navnet er det samme som Isthar, det gamle Babylons
Gudinde for Kærlighed og Ægteskab). Det skete fire Aar efter
at Kongen havde forstødt sin Dronning Vasti, fordi denne kysk
vægrede sig ved at vise sin Skønhed (o: klæde sig nøgen af)
for Deltagerne i det store Gæstebud, som Kongen i 180 Dage
gav for alle sit Riges Stormænd. Esthers Fætter og For-
mynder hedder Mordokai — et Navn, der ligeledes tyder paa
babylonisk Oprindelse; thi det er samme Navn som Marduk,
Babylons Gud. Han har i sin Tid gjort sig fortjent af Kongen
ved at opdage en Sammensværgelse imod ham; men denne
Bedrift er gaaet i Glemme. Siden har han opbragt Kongens
Yndling Haman mod sig, idet han har vægret sig ved at hilse
ham med den krævede Underkastelse.

Haman beslutter at udrydde hele Mordokai's ham forhadte
Folk, og faar Kongens Tilladelse mod at love ham ti tusind
Talenter (40 Millioner Kroner) af de Dødsdømtes Skatte.

Han kaster Lod for at fastsætte Datoen, og denne antike
Bartholomæusnat bliver da fastsat til den 13. i Maaneden Adar
O: i den 12. Maaned af Ahasverus's 12. Regeringsaar. Og fra
Aarets Begyndelse bliver Befalinger sendte til alle Guvernører
i Riget, ikke hemmeligt, men ganske aabenlyst, saa Jøderne
overalt forfærdes og fortvivler.

Mordokai lader da Esther opfordre til at frelse deres fælles
Landsmænd. Loven forbyder under Dødsstraf Enhver at nærme
sig Kongen ukaldet. Men Esther, der i Haremet forud et halvt
Aar er bleven marineret i Myrrha-Olie (for at lugte godt) og
det næste halve Aar i andre vellugtende Urtesafter, drister sig
efter tre Dages Faste til at anmode om Audiens. Hun bliver

167

trods Overtrædelsen vel modtaget, indbyder Kongen og Haman
til et Gæstebud og vinder derunder Kongen ganske.

Haman lader rejse en 50 Alen høj Galge for Mordokai. Men
samme Nat erfarer Kongen, som ligger søvnløs, af Rigets
Krønike Mordokais Fortjeneste og lader ham i højeste Maade
hædre ved til Hest i kongelig Dragt at føres i Triumf gennem
Byen. Esther meddeler nu Kongen Hamans Planer mod Is-
raeliterne. Kongen bliver mægtigt vred, og da han har for-
ladt Salen nogle Øjeblikke og finder Haman, der tigger om
sit Liv, udstrakt paa Divanen for Esthers Fod, lader han,
som havde han overrumplet ham i Forsøg paa at bemægtige
sig hende med Vold, eller han troer det, og hævner sig om-
trent som Christiern II for Dyvekes Skyld tog Hævn over
Torben Oxe. — Han lader ham hænge i den for Mordokai
oprettede Galge.

Kongen kan ikke tilbagekalde Befalingen om Overfaldet paa
Israeliteme; thi Kongens Bud kan ikke tilbagekaldes. Men han
tillader dem at møde deres Fjender med skarpe Vaaben, og
saaledes fælder de paa én Dag fulde 75,000 af dem, og der-
efter faar de endnu en Hævndag tilstaaet, paa hvilken de
bl. a. føjer Hamans ti Sønner, der endnu er Børn, til Tallet
af deres Ofre.

Den følgende Dag bliver en stor Festdag og indviet som
saadan for alle Tider af Mordokai. Den bliver kaldt Parim,
hvad tvungent fortolkes som Loddets Fest, fordi Haman lod
kaste Lod for at bestemme Nedslagtningsdagen. Det synes at
være den gamle babyloniske Fest Sakæa, ved hvilken en
skægløs Mand paa et Æsel førtes i Triumf gennem Gaderne.

Dette er i Grundtræk Indholdet af den Jøderne saa kære
Esthers Bog. Med Undtagelse af Moseloven blev Intet i Bibelen
saa almenyndet iblandt dem. Den ældste Omtale af Purims-
festen forekommer sent, først i anden Makkabæernes Bog.
Det var en Glædes- og Takkefest, hvis Hovedelement netop
var Oplæsningen af Bogen om Esther, dette saa højt beun-
drede Sagn.

Vi Nulevende kan ikke se paa Bogen med saa milde Øjne.
Dette glødende Nationalhad støder os. Men den kristne Ret-
troenhed har ikke turdet udelukke den, og der er da gjort
fortvivlede Anstrengelser for i Perserkongen at finde et pro-
fetisk Billede af Christus og for i hans jødiske Favoritlnde at
opdage Kirken.

Man har dog især villet se en sand Historie i Esthers Bog
og har søgt at bestemme, hvem der kan være ment med Ahas-

168

Terns. De 70's Oversættelse kalder ham Artaxerxes. Enkelte
Lfterde som Franskmanden Munck har gjort opmærksom paa,
at Konsonanterne i dette Navn Ahasverus — man skrev jo
ikke Vokalerne — kan udtales Achcherch, det Navn, hvoraf
Grækerne gjorde Xerxes (persisk Khsayarsa), og har troet deri
at finde en virkelig Tildragelse af Xerxes* Liv efter Nederlaget
i Grækenland.

Men Mordokai siges at være blandt dem, der bortførtes fra
Jerusalem af Nebukadressar Aar 588 f. Chr. I Xerxes' 12. Re-
geringsaar^ hvor han bliver Minister, vilde han altsaa være
mindst 130 Aar gammel, og da Esther og han er kødelige
Søskendebørn, vilde hun som omtrent Jævnaldrende være ad-
skilligt ude over den første Ungdoms Friskhed, i den blom-
strende Alder af ca. 120 Aar, dengang da hun i et helt Aarstid
blev indgnedet med kostbare Salver og nedsyltet i Myrrhaolie
for at behage Hans Majestæt.

Der er intet underligt i at Forfatteren har kendt adskilligt
til persiske Sæder. Hans Skildring stemmer nu og da med
Herodots. Men en Forfatter efter Alexanders Tid kunde med
Lethed vide lidt Besked derom.

Og der er jo tydelig Digtning nok. Et Gsestebud, der varer
180 Dage, og hvori alle et mægtigt Riges Stormænd tager Del.
Forkyndelsen af den persiske Bartholomæusnat et Aar forud,
og Ingen tænker paa at flygte eller sætte sig til Modværge.
Og derefter samme Galskab drejet i modsat Retning: Indfødte,
hvoraf 75,000 lader sig nedsable paa en eneste Dag af en
Haandfuld fremmede Indvandrere.

Fortællingen maa med sin sanseligt-grusomme Haremsstem-
ning være nedskrevet paa en Tid, da Jøderne led stærkt
under Plagerier af Undertrykkere og nærede et levende Ønske
om Hævn. Denne Hævnlyst har gjort Mordokai og Haman
lige i Grusomhed. Det var tilladt paa Purimsfesten at drikke,
til man ikke mere kunde skelne Haman fra Mordokai. Man
behøver ikke at drikke for at være ude af Stand dertil. De
er lige blodtørstige. I Makkabæemes første Bog fortælles, at
Judas efter sin Sejr ved Adasa over de syriske Tropper under
Nikanor (der faldt i Slaget) befalede, at denne Bedrift skulde
fejres den Dag. Og det var netop den 13de i Maaneden Adar.
Efter al Sandsynlighed er da dette Purimsfestens Indstiftelse,
og Sagnet er maaske blevet til for at ærværdiggøre Festen
▼ed at lægge den tilbage til en Qern Fortid som et Udslag af
Nationalhadet hos et atter og atter martret Folk.

Dog Hadet kan have sin Skønhed, naar det er storladent

169

og aabent. Uskønnere end Hadet er en vis Underdanighed
overfor Magthaveren, der her viser sig i den forpinte og ned-
værdigede israelitiske Folkeaand.

Denne Glæde ved at være i Besiddelse af Despotens Yndest
denne Blanding af Ydmyghed og Snildhed, hvormed man gaar
ham under Øjne, er i Forening med Barbariet overfor det
Qendtligsindede Folk frastødende og et Forfaldsmærke.

Det jødiske Ideal er tidligt den kloge Hofmand hos en
Hersker. Josef hos Farao er dette Ideal, forstandig, ærekær,
forudseende, menneskekærlig, overbærende endog mod dem,
der har forset sig haardest imod ham. I Sammenligning med
det græske Ideal af Klogskab, Odysseus, har han langt mere
Højsind og Hjerte.

Men det er betegnende, om hvor mange af Israels ledende
Mænd det under det grseske Herredømme fortælles, at de har
været i Perserkongens Tjeneste elier Gunst. Nehemias skal
have været Kongens Mundskænk, Esra hans Yndling, Zorobabel
hans Page, Daniel hans Page, Mordokai hans Minister. — De
foregriber det 17. og 18. Aarhundredes HoQøder.

Det politisk tilintetgjorte Jødefolk drømmer om Perser-
kongens Naadesbevisninger paa samme Tid som det politisk
vaagne Grækerfolk slaar hans Hære tillands og tilvands.

Til Gengæld er Jødefolkets nationale Modstandskraft Græker-
folkets uendeligt overlegen overfor Romerne.

Mod det romerske Verdensherredømme er, vel 210 Aar for-
inden, Grækerfolkets Modstand hurtigt brudt. Jødernes Mod-
stand er anderledes haardnakket. Grækerne giver tabt efter
nogle Nederlag i Krig. Kun ved Udryddelse gennem Myrderier
i Titusindvis og ved Korsfæstelse af 500 om Dagen faar Ro-
merne i Aaret 70 Bugt med Jødefolkets Modstand — indtil
den sidste Fæstning Masada falder efter at dens 960 Forsvarere
hellere end at overgive sig dræber sig gensidigt, til den sidste
Mand begaar Selvmord. Josephus meddeler det, der som af
Romerne fangen og vunden General afskyer denne Adfærd.
Det er altsaa sikkert nok.

VI

Der gives allerede fra Makkabæertiden en Bog, som vidner
om en kraftigere Uafhængighedsfølelse end den i Esther —
den iøvrigt beslægtede Judiths Bog,

Nebnkadnezar i Ninive, Konge af Assyrien, opfordrer Asiens
Folk til at staa ham bi i hans Krig mod Kong Arpaxad af

170

Medien. Da han har overvundet sin Modstander, sender han
sin Hærfører Holofernes for at tugte alle de Folk, der har
vægret sig ved at indgaa Forbund med ham.

Run Jøderne staar nu tilbage, og Holofernes rykker mod
dem. Men da han ligger udenfor Fæstningen Bytulia, for-
undret over det lille Folks Dristighed, fortæller en ammonitisk
Høvidsmand ham vidtløftigt — altfor vidtløftigt — Israelitemes
Historie og erklærer dem for uovervindelige, saa længe de
holder fast ved deres Guds Lov.

Holofernes jager denne Mand ud af sin Lejr, og han af->
skærer Byen, der ligger højt, al Adgang til Vand udenfor den,
saa Indbyggerne, der er ved at forsmægte af rasende Tørst,
med høje Skrig kræver, at Byen skal overgive sig. Dens Be-
falingsmænd lover det, dersom Himlen ikke inden fem Dage
sender uventet Hjælp.

Da fremtræder Judith, en ung Enke, smuk, rig og from,
der nyder den højeste Anseelse i Byen. Hun bebrejder Øvrig-
heden dens ringe Tillid til Israels Gud og lover at frelse Byen
før den femte Dag. Hun gaar saa med sin Tjenestekvinde til
den assyriske Lejr og frelser Staden, idet hun dræber Holofernes.

Ogsaa denne Historie har været overmaade yndet. Vi har
flere Udgaver af den. Rimeligvis har den først været skrevet
paa Hebraisk; vi har den paa Græsk, tidligst i de 70's græske
Bibel. Den romerske Kirke har kanoniseret Bogen; Prote-
stanterne har i Reglen forkastet den som blot Digt.

Den kan ikke opfattes anderledes.

Handlingen er henlagt til den Tid, da Jøderne efter Fangen-
skabet er vendt tilbage. Templet er opbygget I Spidsen for
Folket staar en Ypperstepræst. Dette er som bekendt sket
under det persiske Herredømme.

Der var en stakkels lille jødisk Koloni i Jerusalem. Det
hele øvrige Land stod under persiske Satraper. Og saa tales
der om en Konge af Ninive — Ninive som var gaaet til Grunde
30 Aar før Jerusalems første Fald, altsaa for over 100 Aar
siden. Og saa existerede der paa den Tid tilmed slet intet
Kongerige Medien.

Navnene indeholder Fortolkningen af Judiths Bog. Helt-
inden hedder Judith, hebraisk Jehudith o: Jødinden. Byen
hedder Bytulia o: Bet-Eloah, Guds Hus, Guds Residens o: Jeru-
salem. Dersom Bytulia og Jerusalem ikke var ét, kunde jo
Hovedstaden have sendt Hjælp.

Kun Jerusalem ligger ogsaa saaledes højt, og kunde af-
skæres fra sin Drikkevandsforsyning.

171

Bogens Formaal er klart. Dens Forfatter vil meddele en
Lære, vil hæve og styrke sine Landsmænds Mod. Han for-
tæller mindre end han præker — gennem det lange Foredrag,
han lægger Ammoniteren i Munden, om Betingelserne for Israels
Bestaaen og gennem Heltindens lange, kedelige Taler og Bønner.

Man agte især paa den indtrængende Fremhævelse af at
Judith overholder alle de levitiske Regler med største Nøj-
agtighed. Esther fastede 3 Dage før sin Audiens. Judith er
fuldstændig Pietist og Formalist. I de 3 Aar og 4 Maaneder,
hvori hun har været Enke, har hun fastet hele Tiden, und-
tagen paa visse udtrykkeligt angivne Sahhat- og Festdage.

Hun har hele Tiden haaret en Bodsskjorte af Haar.

Hun strør Aske paa sit Hoved, før hun drager ud. Hun
tager israelitisk tilberedt Mad, Vin, Olie, tørrede Frugter og
rent Brød, en Pose Semulje, med sig til Assyrernes Lejr. —
Hun frygter som Daniel at spise noget Urent. — Endog den
Nat, hun er ene med Holofemes, spiser hun af sin medbragte
Mad. Først, da hun pynter sig til Afrejsen, lægger hun Haar-
skjorten. Hun forlader dernæst hver Morgen Holofernes* Telt
for at foretage de af Loven foreskrevne Vaskninger og Bad-
ninger, og disse Udflugter giver hende Muligheden til at und-
slippe upaaagtet efter Drabet.

Heri spejler sig Tidens Aand. Israel er paa den Tid kun
Præstevælde. Dette fjerner ogsaa, saa underligt det lyder,
enhver Forestilling om sanselig Tilnærmelse fra Judiths Side,
om hun end ikke kan sikre sig.

Man sammenligne Polemiken mellem J. L. Heiberg og Hebbel.

Hebbels Judith hævder at være urørt af Tyrannen, og Heb-
bel forsvarede sig mod Heibergs Beskyldning for »med den
mest upraktiske Forsagthed at have udvisket det Heles Pointe,
Judiths personlige Opofrelsec, idet Hebbel med Rette paastod,
at i den bibelske Fortælling flndes Intet derom. Heiberg,
der i sit Overmod (som daarlig Bibellæser) var gaaet saa vidt
som til den Paastand, at Hebbel havde berøvet Æmnet al
Saft og Kraft, da Judith uden den personlige Hengivelse ikke
længer var Judith, nødtes til at give Hebbel Ret med den
pudsige Tilføjelse: »Jeg bekender gerne, at denne Forskel
mellem den oprindelige og den sildigere Tradition var mig
ubekendt.«

Bogen er øjensynlig skrevet med en bestemt beslægtet Be-
givenhed for Øje, da en stor Fåre truede Jerusalem og Jøde-
dommen.

Forfatteren forsikrer, at Jøderne da i Mands Minde ikke

172

havde dyrket anden Gud end Jahve, og fortæller, at de sty-
redes af en Ypperstepræst og et Senat (øjensynligt Sanhedrio).
Tiden er altsaa sildig.

Vi ser, at vi for Textens Assyrere maa sætte Syrere, Seleu-
kidernes Folk, og at vi for Mederne maa indsætte deres Ef-
terfølgere Partherne, der altid laa i Krig med deres Naboer.

Vi finder i Josephus' Antiqaiteter en Begivenhed, der svarer
hertil. Efter Simon Makkabæus's Død led hans Søn Johannes
Hyrkanus et Nederlag, der truede Jødefolket med Undergang.
Kong Antiochus VII, der kom tilbage fra et Felttog mod
Partherne, gav sig Aar 134 til at belejre Jerusalem. Belejringen
varede et helt Aar og endte med en Kapitulation paa haarde
Vilkaar.

Under denne Belejring er Judiths Bog da bleven skrevet
for at styrke de Belejredes Mod og afgive en sund og op-
byggelig Læsning for dem.

Uforglemmelig vil til alle Tider den fri Poesi i Bogen være:
Judith i Holofernes's Telt med hans Sværd i sin Højre. Hen-
des Stilling er dristigere end Esthers, da hun, iøvrigt med
Dødsforagt, træder frem for Ahasverus, og af Sindsbevægelse
besvimer. Den er derfor ogsaa Hundreder af Gange bleven
foreviget af Kunsten. Hun mindede om Deborah. Hun er
Jødefolkets Charlotte Corday.

VII

Efter disse blodige Fortællinger følger en mild og idyllisk,
Tobits Bog, hos os almindelig kaldt efter Tobits Søn Tobias.
I denne Bog optræder Erkeenglen Raffael som den unge
Mands Skytsengel, og som Modsætning en ond Aand, Asmo-
dæus, der er forelsket i Bogens Heltinde Sara og i Brude-
natten har dræbt efter hinanden hendes syv Brudgomme,
indtil Raffael nu overvinder ham, idet han lærer Tobias,
hvorledes man med Røgen af en Fisks Hjerte og Lever ud-
driver Djævlen og saa opnaaer Velsignelse ved Afholdenhed
og Bønner.

I den ældste Tid (i Jobs Bog f. Ex.) træffer vi Gud omgivet
af unavngivne Engle, hans Sendebud, der af og til møder paa
hans Vegne, og vi finder der ogsaa Satan, en Guds Søn som
de andre, den anklagende Engel, som morer den Evige ved,
som en Art Hofnar, at sværte Menneskene for ham.

Men siden da har Jøderne fra Persien faaet en hel Engle-
lære, og Englene har faaet Navne: Gabriel, der forekommer

i Daniels Bog, kaldes Manden Gabriel. (Forunderligt nok:
Oldtiden har ikke kunnet forestille sig kvindelige Engle).
Skønt Englene har Vinger, har de Menneskeform. Michael
er selve Jødefolkets Engel; hvert Folk har nu sin.

Englene bærer Menneskenes Bønner til Gud. Aesjma-Daeva
(Asmodæns) er en sanselig Aand, der efterstræber Kvinderne.
Det er den Art Aander, Jesus senere giver sig til at uddrive,
og som farer i Svin. Før det første kristelige Aarhundrede
er der aldrig Tale om Sligt. Aandebesværgelsen gælder tid-
ligere for syndig Trolddom.

Tobit er en brav Israelit, som er bleven bortført til Ninive
efter Israels Riges Fald. Dér fortjener han sig som Købmand
en Formue. Han betroer sine Sparepenge til en jødisk Han-
delsven Gabael i Rages i Medien.

Imidlertid bliver Jøderne i Ninive forfulgte; hans egen Ej-
endom inddrages, fordi han som tapper Mand har begravet
sine slagne Landsmænds Lig. Ved en ulykkelig Hændelse
mister han tilmed Synet.

I sin Elendighed forsøger han at faa sin Formue igen og
sender sin Søn for at indkræve Summen. Men da Tobias er
meget ung, søger man en Rejsefælle til ham. I Azarias* Lig-
nelse indfinder Raffael sig.

Paa Vejen naaer de Ekbatana, hvor der boer en jødisk Fa-
milie, som er i Slægt med Tobit, og hos hvem de tager ind,
da Azarias mener, at denne Families Formue ved Giftermaal
kan og bør komme Tobias til Gode. — Selv en jødisk Erke-
engel forstaar sig paa Fordelene ved et indbringende Gifter-
maal.

Ægteskabet ordnes mellem Tobias og Sara. Brylluppet
lykkes trods Asmodæus. Azarias tager imens til Rages og
indkræver Pengene. Saa rejser det unge Par med umaadelig
Medgift tilbage til Ninive i et langt Tog af Kameler og Oxer,
med talrige Trælle og meget Sølv. Toget ledes af Azarias,
der tilsidst, da man vil belønne hans Tjeneste med Halvdelen
af alt det Medbragte, giver sig til Kende som Erkeengien Raf-
Ikel, og helbreder Tobits Øjne, giver ham Synet igen. Alt
ender i Fred og Lykke.

Forfatteren synes at have villet vise Guds Retfærdighed
endog naar den Bedste rammes af Ulykker. Tobits Ulykke
er visselig uforskyldt, siden han straffes for sine Dyder. Men
Alt er kun en foreløbig Prøvelse. Den varer blot 8 Aar.

Han ser sin Søn lykkelig gift, faar Synet igen, oplever

174

ogsaa Ninives Undergang og døer først 158 Aar gammel. Saa-
ledes bliver ogsaa Judith til Belønning 105 Aar gammel. —

Bestræbelsen er den at retfærdiggøre Guds Verdensstyrelse,
som allerede i Job,

Dette er nemlig Jødedommens fixe Idé, som hævdes ved
al Slags Spidsfindighed, og som tilsidst fører den til den ikke-
israelitiske Udødelighedsforestilling, da Folket i sine Pinsler
føler sig ude af Stand til Gennemførelse af den Tanke, at
Retfærdigheden hersker paa Jorden.

VIII

Som Forsøg paa Hævdelse af Retfærdighedens jordiske
Herredømme maa ogsaa den lille barnagtige Fortælling om
Susanna opfattes, der ved Billedkunsten er bleven saa almen-
kendt, fordi den gav en Anledning til at fremstille det Nøgne.
Da Susanna har afvist de to lystne Oldinge, erklærer disse for
Raadet, at de har overrumplet hende sammenslynget med en
Træl, og uden ringeste Undersøgelse, uden engang at holde
Forhør over hende eller over Trællen, som ifølge Anklagerne
er flygtet, dømmer Raadet hende til Døden. Da kommer den
unge Daniel, udspørger Anklagerne særskilt, under hvilken
Art Træ de overrumplede hende, og da hver nævner sin Træ-
sort, den ene et Mastixtræ, den anden et Egetræ, er han fri-
kendt, og de to fæle Oldinge dræbes.

IX

Saa har den lille Fortælling om Kong Darias's Pager^ som
forekommer i en af Esra-Bogens græske Texter, en finere
Filosofi. Ogsaa her er Pager hos Perserkongen Hovedper-
soner.

De indlader sig, tre i Tal, paa en Væddestrid, i det de
hver for sig paa en forseglet Seddel skriver Navnet paa hvad
de anser for mægtigst i Verden. Kongen skal finde de tre
Sedler under sin Hovedpude og da afgøre, hvem af dem der
har Ret, efter at hver af dem har forsvaret sin Opfattelse.

Den første af dem anser Vinen for stærkest. Den forvirrer
den Drikkendes Forstand, gør Rig og Fattig ens tilmode og
gør dem glade. Har man drukket, saa har man glemt sine
Sorger og sin Gæld, bryder sig hverken om Satraperne eller
om Kongen. Og vaagner man af Rusen, har man glemt det
Hele. Vinen er stærkest.

i_ Den anden siger: Kongen er mægtigst af Alt. Han byder,

M Og der bliver Rrig. Han byder, og der bliver Fred, De, der

sejrer, bringer ham Bytte; de, der høster, bringer ham Af-
gift. Paa hans Befaling dræber man og planter man, og
naar han spiser, staar alle omkring ham og ser til. Kongen
er stærkest.

Den tredie, og det er Zorobabel, siger: Kvinden er stær-
kere end Alt, end Mændene, end Vinen, end Kongen.

Jeg saa Apame, Kongens Elskerinde, sidde ved hans højre
Side. Hun tog hans Diadem af hans Hoved og satte det paa
sit, og gav ham et Smæk paa den venstre Kind, mens han
fornøjet saa paa hende med aaben Mund.

Smiler hun, saa ler han. Er hun vred, saa kæler han
for hende, til hun bliver god igen.

Men da Kongen og alle Tilstedeværende ser paa hinanden
med Forundring, siger den vise Zorobabel selv fremdeles:
>Dog er Sandheden stærkere.« Og hans Tale bliver en Hymne
til Sandhedens Pris:

Vinen har Fejl, Kongen har Fejl, Kvinden har Fejl. Men
Sandheden har ingen Fejl. Og de gaar til Grunde ved deres
Fejl. Knn Sandheden bestaar og forbliver altid lige mægtig.

Den er uden Personsanseelse, den udvirker Retfærdighed.
Det er den, som frembringer Styrke og Værdighed og Magt
og Storhed gennem Aarhundrede efter Aarhundrede. Velsignet
være Sandhedens Gud!

Da raabte Alle: Sandheden er mægtigst. —

Gid den vilde vise sig mægtigst og i kommende Tider være
i Stand til hurtigere at komme til sin Ret end den har for-
maaet i de Tider, som ligger bag os.

1
1

GEORG AF KAPPADOKIEN

(1914)

FAA Helgener har gjort ea Lykke som den hellige Georg fra
Rappadokien. Paa Fanedugene har han galopperet foran
østromerske og bysantinske Kejseres Legioner vel 600 Aar igen-
nem. Genueseme har gjort ham til deres Bys hellige Skyts-
patron. Det britiske Rige har udnævnt ham til Beskytter af
den berømte Hosebaandsorden, og hans Billede, dejligt t^net
af en italiensk Kunstner ved det Aar 1850, staar paa den
engelske Sovereign. I Rusland har han givet Navn til den
militære Orden, som attraas af enhver General og enhver Sol-
dat i Czarens Hær. Han har havt det ubeskrivelige Held, at
da Pansersmedene i Florents i Aaret 1406 henvendte sig til
Donatello for efter den Forpligtelse, der var dem paalagt, at
smykke en af Pillerne i Kirken Or San Michele med deres
Skytshelgens Statue, udførte den store Kunstner en Idealskik-
kelse for Evigheden.

Det blev den ypperste Skikkelse, der nogen Sinde har skullet
forestille Si. Georg. Al Renæssancens indefra udstrømmende
og overstrømmende Kraft fylde og Selvfølelse er personliggjort
i den unge Krigers rolige Mod. Opmærksom, med optrukne
Øjenbryn og rynket Pande, men sorgløs, uden Angrebsvaaben
i sin Haand, oppebier han Dragens Komme. Baade før og
senere har imidlertid i alle kristne Lande Billedhuggere, Bil-
ledskærere, Malere kappedes om at forherlige denne Helgen,
der tillige var Helt.

Medens St. Georg oprindeligt opfattedes som kristen Martyr,
der led for sin Tro, smeltede Legenden efterhaanden sammen
med den græske Myte om Persens, der ridende paa Vinge-
hesten befrier Andromeda og med sin Lanse fælder Havuhyret.

Det er et Studium for sig at forfølge, hvorledes Folkefan-
tasien og Knnstnerfantasien i Forening har udviklet og mang-
foldiggjort Skikkelsen. Her skal det blot oplyses, hvad Georg
af Kappadokien historisk var. Det er en ret kummerlig Vir-

kelighed, der ligger til Grund for den poetisk og kunstnerisk
uforglemmelige Figur, der i femten Hundrede Aar har betaget
Kristenhedens Indbildningskraft. Vi har de Samtidiges Vidnes-
byrd: Gregor af Nazians, Eusebios af Raisareia, den hellige
Athanasius^ den hedenske Historiker Am mianus Marcellinus«
Vidnesbyrd, der i sin Tid samledes af Gibbon, i vore Dage
er drøftede af Genueseren Orlando Grosso.

Den senere Helgen blev født i Epifania i Rilikien i en Gar-
vers Bod. Han var jævne Folks Barn. Men denne simple
Fødsel hindrede ikke, at det overdroges ham som voxen
Mand at forsyne den Hær med Flæsk, som stod under Præ-
fekturet i Ægypten. Han hørte, som man ser, ikke under
Kavalleriet, men under Intendanturen, og var udsat for de
professionelle Fristelser, der opstaar hos de Leverandører til
en Hær, som nærer en heftig Kærlighed til Vinding. Den
unge Mand bukkede under for disse Fristelser; han snød paa
FlceskeL Han gjorde det saa grovt, at det kom den for Trop-
pernes Vel nidkære Kejser Constantin for Øre, og denne havde
fra da af et vaagent Øje med den upaalidelige Forvalter af
Hærens Viktualie- Forplejning.

Det var den Gang Regeringens Skik, at man i nogen Tid
lod en saadan utro Embedsmand mæske sig for saa paa én
Gang at fange ham i et Net og tvinge ham til at give alt det
ulovligt tilegnede tilbage. Saaledes gik det Georg fra Kappa-
dokien omtrent ved det Aar 333. Han blev nødsaget til at
flygte fra Retsforfølgelsen, medens Justitsen inddrog hans Bytte.
Alt fik den dog ikke fat paa; han synes ikke at være bleven
nogen helt fattig Mand.

Han ændrede sin Levevis, blev eller lod meget religiøs og
sluttede sig med stor Begejstring til Arius's Kætteri. Dette gik
ud paa, at Jesu Væsen ikke var ens, men beslægtet, med Gud
Faders. Spørgsmaalet ens eller beslægtet spaltede jo det hele
fjerde Aarhundrede i to Lejre. Kappadokieren synes paa den
Tid at have samlet sig et forholdsvis stort Bibliotek af filo-
sofisk, teologisk og historisk Indhold; thi vi ser, at efter hans
Død Kejser Julianus Apostata, der var Bogelsker, var ivrig for
at erhverve det. Da Constantin snart fulgtes paa Tronen af
Constans, var Enighed med Arius og Uenighed med den ret-
troende Athanasius et udmærket Middel for Georg af Kappa-
dokien til at vinde Kejserens Bevaagenhed, eftersom denne
selv var Arianer.

Paa den Tid indtog Athanasius, hvem Kirken den Dag i
Dag regner til sine Fædre, Sædet som Patriark i Alexandria

Georg Bnuutet: Napoleon og Garibaldi. 12

178

med Titlen Ægyptens Primas. Allerede som ung Diakon havde
han paa Kirkemødet i Nikæa 325 tordnet mod Anus og hans
kætterske Lære. Hans teologiske Fortjenester banede ham Vej
til Biskopværdigheden. I ikke mindre end sex og fyrretyve
Aar var han Alexandrias lovlige Patriark, skønt han fem Gange
blev fordrevet fra sit Erkebispe-Embede og maatte leve 20 Aar
i Landflygtighed. Han havde bitre Fjender blandt Arianeme,
hvem han haardnakket forfulgte, og varme Beundrere blandt
de Rettroende, der endog tilskrev ham profetisk Evne.

Som Yndling af Eneboerne i Theben, af Ægyptens Biskopper
og af de Fromme i Alexandria blev han Genstand for Kejser
Constans's Had. Der udviklede sig den stærkeste Spænding
mellem de arianske Hofpræster i Bysanz og de ortodoxe Præ-
later, der fik Støtte hos Biskoppen i Rom. Til Alexandria,
som var Rigets anden By og Hovedstaden i dets rigeste Pro-
vins, søgte Constans en mere smidig Patriark end Athanasins
og fandt da en saadan i Georg af Kappadokien, hvem en ari-
ansk Synode indsatte til Glæde for Hedningerne dér og for
Grev Sebastian, der kommanderede Tropperne i Ægypten.

Den nye Biskop, som modtog en Lykønskningsskrivelse fra
Kejseren selv, viste sig desværre pengebegærlig, rovbegærlig,
pragtelskende og hovmodig. Han forblev under det gejstlige
Skrud den upaalidelige Viktualie-Leverandør. Han fik sig af
Kejseren overdraget dels Eneret til Salg af Papir, dels Eneret
til Salget af Natron, et Stof, der var uundværligt til Balsa-
meringen af Lig, som den stadig anvendtes i Ægypten. Han
foreslog desuden Skattemyndighederne at beskatte enhver Grund-
ejendom, idet han gjorde det Argument gældende, at Ptole-
mæerne som Grundlæggere af Alexandria havde overladt Kej-
serne, der var deres lovlige Efterfølgere, Ejendomsretten til
Jorden.

Alt dette satte ondt Blod i Befolkningen. Misfornøjelsen
med den nye Patriark næredes fra altfor mange Sider, af de
Rettroende, der ønskede Athanasius, hvem de omhyggeligt holdt
skjult, genindsat i sine Værdigheder, af Arianerne, der var
utilfredse med en Biskop, som brugte sit gejstlige Embede til
at skrabe Penge sammen, endelig af Hedningerne, der under
ham var blevne forfulgte som tidligere de Kristne. I Aaret
361 udbrød der da i Alexandria en saadan Opstand, at Georg
af Kappadokien maatte forlade Byen. Men han drog kun bort
for at komme tilbage som Hævner, ledsaget af Soldater, hvem
han havde vundet for sig.

Det var imidlertid netop det Tidspunkt, paa hvilket Kejser

179

Jalianns overtog Regeringen, og iblandt hans første Forord-
ninger var en, der afsatte Georg fra hans Værdighed og paa-
bød hans Fængsling. Sammen med sine to haandgangne Mænd,
Grev Diodor og Dracontius, blev han da holdt i Varetægts-
fængsel i fire og tyve Dage, indtil en rasende Folkehob sprængte
Fængselsporten, bemægtigede sig de tre fornemme Herrer og
slog dem ned som Misdædere. Patriarkens, Georg af Kappa-
dokiens. Lig blev til Spot som i Triumf ført gennem Byen
paa Kamelryg og derpaa kastet i Havet.

For saa vidt Georg af Rappadokien blev dræbt uden Lov
og Dom, kan han kaldes Martyr; men han var ikke Martyr
for sin Tro; han led Døden for det Had, han havde paadraget
sig ved Handlinger og Egenskaber, der ikke gør ham synder-
lig Ære.

Dog, da de virkelige Omstændigheder ved hans Dødsmaade
gik i Glemme, da det kun erindredes, at han som kristen Bi-
skop var bleven dræbt af en Pøbelhob, i hvilken der natur-
ligvis ogsaa har været Hedninger, og at han blev dræbt under
den frafaldne Kejser Julianus, saa var der Materiale nok til, at
der af den utro Viktualiehandler kunde gøres en Helgen. Og
da han først var Helgen, saa blev han i Folkefantasien Helt.
Og da han først blev Helt, sat højt til Hest og forsynet med
en Lanse, saa smeltede han sammen med selve Zeus*s og Da-
nae*s Søn, den skønne Heros Persens. Som denne fældede
Havuhyret, saadan dræbte den hellige Georg en Drage; som
denne befriede Andromeda, saaledes befriede Georg en fangen
Prinsesse.

Tilsidst blev St. Georg da Indbegrebet af Uforfærdethed,
Kraft og beskyttende Ridderlighed, og de to største moderne
Verdensmagter, Rusland og England, gjorde ham til deres
udadlelige Patron.

12*

FORÆLDRENES CONFESSION

(1913).

I Oktober 1913 skulde Forfatteren efter en mer end et halvt Aar
forinden modtaget Indbydelse fra et Selskab, kaldet Sektionen for
Kunst og Videnskab holde to Foredrag i St. Petersburg. Derefter var
han indbudt til at tale ved Universitetet i Helsingfors.

I St. Petersburg var, allerede en Maaned forud, den store Tentcheff-
Sal lejet og Adgangskortene blev hurtigt udsolgte.

Da det russiske Konsulat i KJøbenhavn i Begyndelsen af Oktober
negtede at visere det af det danske Udenrigsministerium indsendte
Pas paa Grund af Forfatterens formentlig jødiske Gonfession, og til
Bemærkningen, at han var confessionsløs, svarede, at Forældrenes Gon-
fession i saa Fald maatte betragtes som afgørende, henvendte det
danske Udenrigsministerium gennem det danske Gesandtskab i St Pe-
tersburg sig til den russiske Indenrigsminister med Anmodning om, at
han, som det sædvanligt sker, vilde give Konsulen et Vink om at le-
galisere Passet.

Det russiske Indenrigsministerium gav et benegtende Svar. Besty-
relsen for det nævnte Selskab for Kunst og Videnskab^ som havde lejet
Sal og udsolgt Adgangskort, altsaa saa sig udsat for et betydeligt
Pengetab, henvendte sig da paa sin Side til Indenrigsministeren for at
faa det efter dettes Mening urimelige Forbud hævet. Ministeren sva-
rede da, at den virkelige Aarsag til Forbudet var politisk.

Sagen vakte en ikke ringe Opsigt i det russiske Rige, blev endog
af Miljukéf bragt paa Bane i Duma'en, medens de bedste russiske For-
fattere, som Maxim Kovalevski, og de betydeligste russiske Organer,
som Russkija Vjedomosti og Russkojo Slovo tog til Genmæle paa en
Maade der var i høj Grad ærefuld for den Udespærrede. Han modtog
ogsaa vægtige telegrafiske Hilsener fra forskellige Egne i Rusland.

Da det russiske Konsulat vægrede sig ved at visere det af det danske
Udenrigsministerium udstedte og indsendte Pas blev den følgende
Artikel til:

Mesteren sagde til sine Apostle: Vi maa paa et Besøg vende
tilbage til Jorden. Det staar ilde til i det hellige Rusland;
det store Rige skulde være et Tempel for alle Folkeslag, men
de har gjort det til en Røverkule. Der er for mange Fari-
sæere, for mange Øjen skalke, for mange Fangevogtere og for
mange Bødler. Der var en Gang en Ungdom dér, som havde
forladt Alt for at følge mig efter. De har martret og hængt
den. Skolerne er lukkede og Fængslerne er overfyldte. Gaar

181

over Grænsen og forkynder Evangelium for de Stakler! Ordet
skal frigøre dem.

Men Grænsen var spærret. Apostlene foreviste deres Pas,
som Mesteren selv havde givet dem. Men Gendarmerne svarte:
De gælder ikke; de maa efterses og bekræftes paa det rus-
siske Konsulat.

Peter tog Passene og begav sig til Konsulatet.

De Pas kan ikke viseres, sagde Konsulen efter et flygtigt
Blik paa Peter. Du ligner en Jøde. Adgang til det hellige
russiske Rige er Jøder forment. Er du Jøde? —

Det er jeg, svarede Peter.

Og de elleve andre?

Ogsaa Jøder.

Saa gaa din Vej. Ingen af Jer kan komme over Grænsen.

Jeg er selv en Slags Grænsevogter, svarte Peter. Jeg visérer
Aaret igennem en Mangfoldighed af Pas. Nogle, som vil ind,
bliver nødtvungent afviste, andre bliver i stort Antal indladte.
Mit Konsulat er endog betydeligt større end alle russiske tilsam-
men. Men hos os spørger vi ikke efter Formaliteter. Vi dømmer
efter ganske andre Grundsætninger. Jeg har intet Reglement
at gaa efter. Hos mig er næsten Alt overladt til Skønnet.

Ikke saaledes her. Reglementet er bestemt. Ordren formel.

Der gøres altsaa ingen Forskel? Der raader ingen Persons-
anseelse? spurgte Peter.

— Nej.

— Blot et simpelt Spørgsmaal: Har I afvist mange af Nav-
net Roihschildl

— Jeg mindes det ikke. Det russiske Indenrigsministerium
kan undtage fra Udespærringen hvem det vil. Men Jer er
der ingen Anledning til at undtage.

Peter overbragte Mesteren Svaret.

— Jeg vil selv gaa, sagde Jesus, jeg har noget, hvorom jeg
vil tale med Manden.

Han stod i Embedsmandens Kontor. Han fæstede dette
Blik, som var Lys, Visdom og Kraft, paa den lille Konsul
med Mongolkæberne og de flakkende Øjne, og han sagde
blidt:

En Kvinde ved Navn Maria Magdalena udbeder sig Tilla-
delse til Ophold i Jer Hovedstad. Vær saa god at visere
hendes Pas!

Er hun Jødinde? spurgte den lille Konsul. Saa lader det
sig kun gøre paa én Betingelse. Hun faar sit Pas som pro-
stitueret. Men saa maa hun ogsaa lade sig ordentlig ind-

182

skrive ved Ankomsten, og hun maa drive Professionen. Ifald
hun skulker eller giver sig til den halsløse Gerning at stu-
dere, saa tør hun ikke paa nogen Maade bo der. Nedsætter
hun sig derimod som det, hun vistnok oprindeligt var, er der
Intet til Hinder. —

— Hvor kunde jeg støde hende tilbage i Fornedrelsen!
svarte Jesus. Hun har helt og holdent ændret sit Liv.

— Saa er der ingen Mulighed, svarte den lille Ronsul.

~ Vær da saa god at give mig selv Adgang til Landet;
jeg har en Gerning at gøre dér og har længe havt en Følelse
af, at En og Anden dér kunde trænge til min Nærværelse.

— Hvilken er Jer Profession?

— Jeg har lært Tømrerhaandværket.

— Rejsende Haandværkssvende er ellers ikke synderligt vel-
sete. Men nu Jer Religion? I er da ikke ogsaa Jøde?

— Jeg har engang sagt: Det første Bud af alle er dette:
»Hør, Israel! Herren, vor Gud, Herren er én.< Men Jøde kan
jeg neppe kaldes, da jeg har andre Meninger om Rent og
Urent end de Troende. Intet udenfor Mennesket gør det
urent; hvad som udgaar af Mennesket, det gør Mennesket
urent.

— - Ja, det angaar ikke mig. Men har I ikke antaget nogen
anden Religion?

— Nej, hvad der i vore Dage kaldes Kristendom, er mig
en Gru, en ren Forfærdelse.

— I saa Fald betragtes Forældrenes Confession som afgø-
rende. Hvad hed de?

— Josef og Maria.

— Og hvad var de?

— En Jøde og en Jødinde. Nogle paastaar rigtignok, at
min Fader hed Jahve; men heller ikke saa kan han siges fri
for at stamme fra Palæstina. Nogle mener ogsaa, at min
Moder blev løftet til Himlen efter Døden. Men i levende Live
var hun Jødinde.

— Forældrenes Confession er afgørende. I kan ikke komme
over Grænsen.

— Er det umuligt?

— Ja, med mindre I har Forbindelse paa højere Steder?

— Det er netop, hvad jeg har. Paa de højeste. Men jeg
véd ikke, om jeg ved denne Lejlighed vil gøre Brug af
dem.

Nogle Øjeblikke senere gik Jesus i St. Petersburg gennem

183

lakkede Døre ind i Indenrigsministerens Palæ. Han traadte
med lydløse Skridt ind i Audiensværelset.

Indenrigsministeren sad ved sit Skrivebord, sysselsat med
at gennemlæse og undertegne et Dekret angaaende de Med-
lemmer af Overretten i Wiborg, der med Fangetransport var
overførte til russiske Fængsler, fordi de vilde gøre deres Pligt og
dømme efter finsk Ret. Han saa op, forbitret over at blive forstyrret.

Hans Øjne mødte med Forundring den hvide Skikkelse, og
skønt denne ikke aaben barede sig i nogen Glorie eller Gud-
domsmagt, udgik der dog fra dens Holdning og Blik en saa-
dan adelig Vælde, at Ministeren ikke et Øjeblik var i Tvivl
om, hvem han havde for sig.

Han rynkede Brynene, udbrød: Er det Dig, Dig? og da
intet Svar fulgte, fortsatte han, for at give sig Fatning, bru-
talt: Hvordan er du kommet ind? Vi har ingen Brug for dig
i Rusland. Du er besværlig, har desuden formelt ingen Ret
til at være her. Du husker dine Forældres Confession. Dit
Indfald at vende saaledes tilbage paa et flygtigt Besøg er ikke
engang originalt. Du har laant det af Dostojevskijs Brødrene
Karamazov. Saa husker du nok ogsaa, hvad de første Ord
var, som Storinquisitoren dér sagde til dig. Han sagde: >Tal
ikke, ti stille! Du har ikke Ret til at føje noget til, hvad du
engang har sagt. Du forstyrrer blot, det véd du selv. Jeg
vil ikke vide, om du virkelig er Hairiy eller du blot ligner
ham; men hvem du end er, den Dag i Morgen dømmer jeg
dig til Døden og lader dig brænde, t

Jeg siger en Smule anderledes: Ti stille! Her er Ingen,
som har nogen Interesse af at høre, hvad du vil sige. Vi
skal ikke have noget af dine Trusler mod denne store Byg-
ning, at der ikke skal lades Sten paa Sten af den, som jo
skal nedbrydes. Vi skal ingen nedbrydende Virksomhed have
af Agitorer her. Vi skal heller ikke have dine Ophidselser
mod Overklassen: >Det er lettere, at en Kamel gaar igennem
et Naaleøje« osv. Vi kender det Hele. Jeg siger ikke som
Inquisitoren, at jeg lader dig brænde; men jeg giver dig den
Straf, du fortjener og forud kender, jeg lader dig hudflette,
og, som vi i Rusland efter god gammel russisk Skik hudfletter,
med en Knut.

Du vedbliver at tie og at stirre. Du imponerer mig ikke.
Vi har her en Gang for alle opgjort vor Stilling til dig. Du
skulde lagt dig paa Hjerte, hvad Dostojevski saa grundigt og
indtrængende fik dig forklaret.

Du havde tre Chancer og har forsømt dem alle tre. Den

184

eneste virkeligt mægtige Aand i Verden, han, hvem du i din
Ængstelse kaldte din »Frister«, stillede dig dem klart nok for
Øje, da du i Ørkenen var ene med ham. Ifald du selv for-
stod, at din Sag var udsigtsløs — hvad den var — saa kunde
du fulgt hans Raad at springe ned fra Templets Tinde, og, i
Stedet for modstandsløst at lade dig slagte, kunde du have
endt med et Selvmord, der ikke havde været uden Efifekt, og
som for alle Tider havde præget sig i Fantasien.

Eller hvis du ubetinget vilde forkynde en Slags Frihed for
Menneskene, saa maatte du selvfølgelig ikke optræde med
tomme Hænder, men følge den store Aands forstandige Raad
og Vink, byde, og lade Stenene blive til Brød. Menneskene
maa være mætte for at kunne være gode og kunne gøre en
menneskelig Brug af deres Frihed. Men du hørte ikke paa
den overlegne Aand, og du har aldrig havt jordisk Brød at
byde. Nu bryder derfor end ikke Socialisterne sig det ringeste
om dig, og de Fine hylder dig blot paa Skrømt.

Endelig kunde du have grebet din tredie Chance, den, da
med taabeligt Hovmod stødte tilbage. Magten, Herredømmet
over vidtstrakte Riger, mere vidtstrakte, end de kunde over-
skues endog fra det højeste Bjerg. Men hvad du afslog, det
har vi taget; vi har grebet Magten, som din >Frister< for-
gæves tilbød dig; vi behersker et Rige, der er større end
Maaneskiven, og vi forslaar at gøre Magten gældende overalt,
hvor vi har den.

Lad det være dig sagt! Udsæt dig ikke for Henrettelse an-
den Gang. Du forstyrrer og er i Vejen her. Jeg siger da ikke
som Dostojevskijs Inquisitor: »Jeg lader Dig brænde.« Men
hudQettes skal du, og paa national russisk Vis. Du skal
knuttes.

Han ringede: Lad Vagten arrestere denne paatrængende
Person! og bring mig Hat og Kaarde; jeg skal til Gudstjeneste
i Isaacs-Katedralen.

RIDS

JULES CLARETIE

(1913)

DA Jules Clarétie, som nys døde tre og halvfjerdsindstyve
Aar gammel, var i Tyveaarsalderen, stod disse Linjers
Forfatter i en Art Berøring med ham, som Clarétie sidenhen
undertiden med Vemod mindedes. Hans Moder var nær Bekendt
af en kvindelig Slægtning af mig, en Enke, Pariserinde uden
anden Dannelse end Hjertets, der i smaa Kaar havde flere
Børn at opdrage. Hendes ældste Søn var jævnaldrende med
den unge Jules Clarétie, hvis Moder var stolt af sin Dreng,
der i en ung Alder allerede fortjente, hvad der den Gang syn-
tes en Sum, medens den andens Søn snart maatte udvandre til
St. Petersburg for at bryde sig en Bane. Min Slægtning var
uudtømmelig i Lovsange over den unge Jules.

Han havde fra Ungdommen af tappert Mod, Lethed, Ynde
i Holdning og Væsen. Endnu i hans Alderdom var hans
Frembringelseskraft usvækket og hans Høflighed udsøgt. Den
var mere end almindelig Høflighed; der var baade Fasthed
og Hjertelag i den. Ellers havde han ikke heller kunnet
holde sig en Menneskealder som Direktør for Théåtre Fran-
(ais, som han endda ikke forlod afskediget, men fordi han
følte sig træt. Maaske paa Grund af det gamle Berøringspunkt
mellem os, maaske fordi han vidste, han havde en Ven af
Frankrig for sig, modtog han mig som en personlig Ven.
Da de nordiske Parlamentarikere i 1904 modtoges i Théåtre
Fran^ais, rettede Clarétie sin Tale til mig, der ikke tilhørte
noget Parlament, og hvem danske Rigsdagsmænd havde berøvet
Retten til at svare.

Hvad Teatret angik, sagde han som staaende Formel med
arabisk Gæstfrihed: »De véd, at Huset tilhører Dem. De be-
høver kun at vælge Deres Pladser.« Hvad menneskelige For-
hold angik, var det vanskeligt at føle sig uenig med ham, saa
værdig og saa sund var hans Dom. Han var hele sit Liv
igennem Novellist, Skuespilforfatter, først og sidst Journalist.

188

Han havde en saadan stadig fornyet Grundsam af Erfaringer,
Indtryk og Erindringer, at han uden Varsel kunde skrive et
Par morsomme Spalter blot om, hvad han personligt havde
oplevet, uden nogen Sinde at gentage sig. I den nyeste Form
af Journalistik fandt han sig daarligt, dog uden offentligt at
lade nogen Misstemning komme til Orde. Privat kunde han
sige: Hébrard og jeg undrer os sommetider i Fællesskab over,
hvorledes dette videre vil udvikle sig.

Politisk som socialt var han uden Fordomme; ikke at han
vilde være olympisk; han nøiedes med at være høflig og lige
høQig mod alle Parter. Han sad kunstnerisk inde med den
ypperste nationale Tradition; han var en Dyrker og en Ken-
der af Moliére som faa; men han lod sig ikke bevæge til at
tage selv svagere Stykker af Arman de Caillavet og Robert
de Flers af Plakaten, saa længe Publikum strømn^ede til for
at se dem — skønt de Forfattere, der ventede paa Adgang, var
højst utaalmodige, og Teaterkritiken nu og da ret spydig.

Publikum viste sig retfærdigt imod ham. Det var et Uheld
for ham, at den stridbare og fordringsfulde de Bargy, Tilskuer-
nes Yndling, forlod Teatret; men Ingen gav ham Ansvaret der-
for, og han havde som Direktør bl. a. den Styrke, at ingen
Modgang tog paa hans Ro. Egenmægtigt afskaffede han for
en hel Række Aar, vistnok mindst et Tiaar, Skuespiller-Raa-
det, der dømmer om de indleverede Stykker, som forelæses
det af Forfatterne; men han overstod ved sin Blanding af
Fasthed og Sagtmodighed denne Prøve og holdt Stillingen,
indtil han langt om længe af fri Vilje genindførte le Comité
de lecture.

Han var ridderlig, tapper, ikke blot i Krig som 1870, men
i de civile Livsforhold, en fin Mand i Ordet sande Forstand.

GEORGES PICQUART

(1913)

Georges Picquart om hvis Død Budskabet bragtes for-
gangen Dag, var en Karakter saa stort anlagt, at den
uden Anstrengelse og uden Prang aabenbarede sig som hero-
sik, saa snart den blev sat paa Prøve.

Georges Picqart var født i Strassburg 1854 og nedstammede
fra en gammelkendt lothringsk Familie, der i Aarhundreder
har forsynet Lothringens Hertuger med Øvrighedspersoner og
Krigsmænd. Hans Bedstefader var Direktør for de militære
Forraads-Magasiner i Strassburg, hans Fader Oppebørsels- Em-
bedsmand. Moderen var Elsasserinde. Strassburg var i Kej-
serdømmets sidste Aar et aandeligt Midtpunkt, dels Frankrigs
Vagtpost, et Hjemsted for Fædrelandskærlighed uden Nationa-
lisme eller Følsomhed, dels Vinduet ud imod Tyskland, aabent
for tysk Dannelse, tysk Digtning og Musik.

Plcquart var ved den tysk-franske Krigs Udbrud en Dreng
paa 16 Aar, der med Raseri i Hjertet var Vidne til sin Føde-
bys Bombardement og Fjendens sejrrige Indtog. Men han
var og forblev en Dyrker af tysk Aand, talte gerne lidt Tysk,
naar Lejlighed tilbød sig, var gennemtrængt af Goethe og
Heine, af Mestersangerne og Parsifal og var selv med Liden-
skab udøvende Musiker. Hans Venner sagde skemtende om
ham, at naar han stod i ømt Forhold til en Kvinde, betydede
Lidenskaben, at de spillede Klaver firhændigt sammen. Hvad
Malerkunsten angaar, saa var til hans parisiske Veninders For-
færdelse Tysk- Schweizeren Bocklin med sin Fantasis og sine
Farvers Styrke trods disse Farvers ufranske Grelhed hans Svær-
meri. Hans Sprogkundskaber var saa ualmindelige, at han
læste og talte Tysk, Engelsk, Italiensk, Spansk, Russisk og
Bulgarsk.

Da han som ungt Menneske i Colmar forberedte sig til
Officersskolen i SaintCyr, var den eneste franske Lærer, der
var bleven tilbage, den, han søgte Undervisning hos. Han
kom ind i St. Cyr 1872, gik ud af Skolen som Nr. 5. Gik
ind i Generalstabsskolen og ud af den 1876 som Nr. 2. Det
var ikke Ærgerrighed, som besjælede ham, men en Vilje, hær-
det som Staal og frugtbar paa Forsæt til Frankrigs Genoprejs-
ning, Hærens Fornyelse, Beskyttelse af Østgrænsen ved et tre-
dobbelt Fæstningsbelte, og endelig Samfundets Reform i mo-
derne Aand. Saa ivrigt han studerede Krigskunsten fra Fre-
derik til Napoleon og fra Napoleon til Moltke, hans Idealer
▼ar dog de republikanske Generaler fra den store Tid, Hoche
og Marceau.

Han udmærkede sig ved Koldblodighed, Mod og Forstand,
da han som Kaptajn ved Qerde Zuavregiment deltog i Felt-
toget i Constantine-Provinsen, lige saa snart han var udgaaet af
Generalstabsskolen. I 1883 blev han for første Gang ansat i
Krigsministeriet, deltog 1885—88 i Kampene i Tonkin, først

190

som Generalstabschef for anden Brigade, dernæst som Organi-
sator af Intendanturen. 1890—93 var han Lærer ved Krigssko-
len og var ansat ved Generalstaben i Krigsministeriet, indtil
han 1895 blev stillet i Spidsen for Oplysnings-Bareaaet.

Hvad han her udrettede og led, gjorde hans Navn verdens-
kendt. Han opdagede Sandheden angaaende den arresterede
Kaptajn Dreyfus, meddelte den til sine Foresatte. De sendte
ham bort paa Inspektionsrejser, deriblandt til Tunis, til Græn-
seegne, hvor der kæmpedes, og hvor han efter Ordrer fra
Paris kun skulde have en saa ringe Eskorte, at den i Nord-
afrika kommanderende General protesterede imod at stille en
fransk Ofificer paa en saadan Uriaspost.

Han kom tilbage til Paris. Under hans Fraværelse var 'der
blevet intrigeret mod ham dér; hans Gemmer var opbrudte,
hans Privatbreve læste og en Pakke Kvindebreve tilsendt en Mand,
der ikke skulde kende dem. Han blev anklaget for at have
udleveret Statshemmeligheder til Uvedkommende, fængslet i
ensomt Fængsel paa Mont-Valérien, hvor man forsøgte at blive
af med ham ved at komme hakket Glas i hans Mad, men
hvor det viste sig umuligt at bøje ham eller bevæge ham til
en eneste Indrømmelse. Han havde duelleret med Henry,
hvis Nedrighed han da ikke kendte — senere beklagede han
stærkt, at han havde gjort Henry den Ære — han afslog
efter Henry's Selvmord at duellere med Esterhazy og besvarede
hans derefter følgende Gade-Overfald saa eftertrykkeligt paa
Stedet, at Esterhazy maatte flygte.

1898 blev han udstødt af Hæren.

Picquart havde altfor beskæmmende Ret til at faa fuld
Oprejsning, da Sandheden 1899 laa klart for Dagen. Først i
Juli 1906 blev han genindsat i Hæren som Brigadegeneral.
I September samme Aar blev han Divisionsgeneral og Krigs-
minister.

FRANCIS DE PRESSENSE

(1913)

Om Georges Picquart har den Dagen efter ham af Døden
bortrevne Francis de Pressensé skrevet Bogen En Helt
allerede i 1898. Pressensé, der var omtrent jævnaldrende med

191

ham, var i hine Kampaar vistnok Picquarts ildfaldeste Be-
andrer.

Han hørte til den bekendte protestantiske Familie, hvis
mest ansete Medlem var den Edmond de Pressensé, der fik
sin Dannelse hos den berømte Schweizer Vinet, som ogsaa
paavirkede Sainte-Beuve saa stærkt og som grundede en Frikirke
i Paris. Denne døde som uafsættelig Senator. Hans Søn Fran-
cis de Pressensé (født 1853) havde i Et og Alt bevaret Hugue-
not-Præget; han udmærkede sig ved Djærvhed, Stridslyst, en
simpel og stolt, men trodsende Kraft.

Han var frivillig Soldat i 1870 og brugtes paa Grand af sit
gode Tysk jævnlig som Parlamentær, blev derefter ansat i
Udenrigsministeriet og gik som Diplomat til Konstantinopel
og Washington, blev ved sin Tilbagekomst Journalist, mest
bekendt som Medarbejder ved Le Temps for Udenrigspolitiken.

Som Deputeret (fra 1902) var han den første, der foreslog
Adskillelsen af Kirkerne og Staten.

Havde man blot en enkelt Gang hørt ham tale ofifentligt,
kendte man ham helt. Han stod, i Modsætning til hans Ven
Jaurés, der gerne farer frem og tilbage paa Tribunen, lige op
og ned, holdt sine Hænder stille, talte uden ligefremme Henven-
delser til sine Tilhørere, appellerede ikke til deres Følelser
eller Lidenskaber, kun sagligt til deres Retssans. Han med-
delte Kendsgerning efter Kendsgerning og forklarede dem.
Hans Herredømme over Sproget, hans Snille i dets Brug var
saa stori, at han aldrig søgte efter Ord, hvor hurtigt han end
talte — og al hans Tale var Improvisation — aldrig blev staa-
ende ved en Forsætning uden Eftersætning, hvor skødesløst
han end slyngede den ud. I Modsætnieg til andre franske
Talere standsede han ikke endog blot et halvt Minut, naar
han havde sagt noget særlig kraftigt eller slaaende. Han gav
ikke Bifaldet nogen Tid til at falde ind, talte hen derover
uden nogen Blinken dertil eller nogen Pavse. Han syntes slet
ikke at være sig Bifaldet bevidst.

Protestanterne i Frankrig er noget højst forskelligt fra, hvad
de er i Norden. Protestantismen betegner i Frankrig ikke en
kirkelig Lære, men et strengt oppositionelt Temperament. Saa
yderliggaaende Jaurés' som socialistisk Fører end er, hans
Veltalenhed er katolsk, ikke protestantisk. Den minder om
Jesuitemes overstrømmende Veltalenhed i Neapels Kirker, naar
Pateren gaar op og ned og standser for at sende en Lava-
strøm af opflammende eller malende Ord ud over den lyttende
Menighed. Men Pressensé var som Socialist, som Fritænker,

192

som Rettens Forfægter en sand Calvinist; hans Veltalenheds
Tempel var en Kirke efter Billedstormen, hvor kan Arkitek-
turens store Linjer, kun Stræbepiller og nøgne Vægge stod
tilbage.

Under Dreyfussagen var han Medarbejder ved VAurort,
skrev sine Artikler lige op ad Clemenceau's, undertiden saadan,
at de lignede hans, oversatte i et billedløst Sprog, eller skrevne
med venstre Haand som hans med højre. De var dette sidste
i Ordets bogstavelige Mening; thi Pressensé*s højre Haand var
vanskabt og ubrugbar. Der lagdes af Offentligheden først
Mærke dertil, da han under sine Rundrejser i Frankrig for
at forkynde Retfærdighedens Evangelium i Modsætning til Ge-
neralstabens, flere Gange var udsat for grov Overlast af den
ophidsede Folkemængde, og da hans Sekundanter efter den
Udfordring, Maurice Barres sendte ham, nødtes til at gøre
denne hans Invaliditet gældende, hvorpaa Barres frafaldt Duel-
len. Det skete ikke paa nogen Opfordring af den tapre Pres-
sensé, som havde foretrukket at lade sig spidde for at gøre
en Undskyldning.

Et var han aldrig. Opportunist. Han gik til det Yderste
af Radikalisme og var urokkelig i sine Tendenser. Det var
en udmærket Egenskab hos ham som Formand for Ligaen,
der varetager Overholdelsen af Menneskerettighederne og atter
og atter faar uretfærdigt Dømtes Sag optaget paany; det var
en mindre tiltalende Egenskab hos ham, naar han stiv og
uimodtagelig for politiske Hensyn, faldt over sine gamle For-
bundsfæller, saa snart de syntes ham at hælde til en eller
anden Mening, han af Doktrin fordømte. Saaledes erklærede
han overfor Picquart som Krigsminister, at Helteglorien var
gaaet af ham (han selv var den første, der havde kaldt Picquart
u/l héros)y og saaledes stemplede han Clemenceau, da denne
var Consejlpræsident, som Overløber til Conservatismen. Da
Clemenceau i Ord, der uheldigvis lød som en ganske urime-
lig Beskyldning for Fejghed, mindede Pressensé om alt det
Bryderi, hans bilagte Duel med Barres havde voldt hans Se-
kundanter, appellerede Pressensé i smigrende og beundrende
Udtryk til Barres selv, hvem han tidligere havde behandlet
med overdreven Ringeagt, men med hvem han nu forsonedes
imod sine gamle Kampfæller. Barres tøvede ikke med at give
denne Modstander et velfortjent Vidnesbyrd for Mod.

Pressensé var en Adelsmand af Jacobinertypen, en stiv og
strunk Politiker, der troede paa sit Parti og paa dets Lære,

193

en Hugaenot, der havde taget haardnakket og hærdet Modstands-
kraft i Arv efter Slægter, for hvem det var Religion at protestere
indtil Døden imod Rom og Fortidens Samfandsaand.

ADRIEN HEBRARD

(1914)

Døden har paa én Gang berøvet Frankrig to fremragende
Mænd. Den ene, Adrien Hébrardy det mest ansete franske
Blads Redaktør, er 82 Aar gammel bukket under for Sygdom;
den anden, Jean Jaurés, de franske Socialisters parlamentariske
Fører, er 54 Aar gammel faldet for en Fanatikers Skud.

Adrien Hébrard var visselig en af de i det franske Sam-
fund mest yndede og beundrede Mænd. Sin Alder bar han,
saa Ingen mærkede den eller tænkte paa den. Han bevægede
sig stadig i Selskabslivet, savnedes aldrig i de Huse, hvor man
træffer de mest evnerige Mænd og de fineste Kvinder i Paris.
Skønt han i de sidste fyrretyve Aar selv saa at sige aldrig
skrev, ledede han Le Temps til det sidste og gav Bladet sin
Personligheds Præg, drøftende dets vigtigste Artikler med Med-
arbejderne og næsten dikterende mangfoldige Artikler, saa
deres Pointer gengav hans egne Ord. Saaledes blev Bladet,
hvad han med et vittigt Ordspil kaldte det: et stort liberalt
Konservatorium.

Han havde i sin Forgænger Nefftzers Tid skrevet den dag-
lige Artikel Bulletin du jour; nu talte han den.

Det Velgørende ved Adrien Hébrards Samtale, naar man
traf ham i godt Selskab, var ikke blot dette, at han var en
Mand med alsidig Interesse, med skarp Forstand, med Gratie
i Udtryksmaaden, Skarphed i Repliken, men især dette, at han
var en Mand, som vidste Besked. Aldrig sagde han noget,
der i Virkeligheden var anderledes, end som han fremstilte
det. Man kunde bygge paa hans Udsagn. Han havde kendt
alle Mennesker og særlig alle ledende Personer i Frankrig fra
før Gambettas Dage til nu, havde taget Del i alle Begiven-
heder, havde i sin Ungdom været en Kæmper, var nu i sin
Alderdom en maadeholden Liberal, en bevæget Skeptiker,
overrig paa Erindringer og Anekdoter, bekendt med det flyg-

Gcorg Bnmdcs: Napoleon og Garibaldl. 13

194

tigste Dagsnyt som med de formentlig bedst skjulte Regerings-
handlinger og Finansoperationer.

Han var af de faa Mænd, der omtaltes med Entasiasme
endog af dem, der misbilligede hans Blads Standpunkt i uden-
rigske Spørgsmaal og i Rolonialsager, hvor jo Mange med
Rette beklagede Tardieu's Holdning og mistænkte hans Uegen-
nyttighed. Det staaende Ord om den gamle Mand var: »Ja,
han er henrivende«.

Han havde den Ejendommelighed, at Indfaldene hos ham
krystalliserede sig i slaaende Vendinger af uforglemmeligt
Fynd, saa de leb fra Mund til Mund i Paris. Mange Gange
kunde man høre ham selv sige dem; i talrige Tilfælde blev
imidlertid den slaaende Ytring tillagt ham (som i gamle Dage
i Danmark Wessel), skønt han aldrig havde sagt den.

For at give en Forestilling om Arten af dette Vid, blot
hans Svar til en bekendt Skuespillerinde, der i mange Aar
har staaet i nær Forbindelse med en endnu mere bekendt
Dramatiker. Alle Parisere véd, at deres Samliv er stormfuldt;
snart kysses de, snart slaas de.

Skuespillerinden beklagede sig en Dag til Hébrard over sin
Vens haardhændede Brutalitet. — »Saa forlad haml« — Jeg
sætter altfor megen Pris paa hans Aand; jeg er forelsket i hans
Vid. — »Ogsaa jeg holder af Pølse«, svarte Hébrard; »men
jeg lever ikke derfor med Svinet.« {Moi aussi faime le boadin^
mais je ne vis pas avec le cochon.)

Denne Ytring er paalidelig nok. Jeg har selv hørt den.
Men mange af de Udsagn, der blot tillagdes ham, var saa
morsomme, at han ikke nænnede en Afvisning af Paterniteten.

Adrien Hébrard var af de Stilfærdige i Landet, han talte
altid sagte, med halv Stemme; man anstrengte sig ved et
Bord for at høre ham. Han var ingen Handlingens Mand.
Han repræsenterede nogle Aar sin Fødeby, Toulouse, i Senatet;
men han talte næsten aldng fra Senatets Talerstol. Han fore-
trak den Indflydelse, han i det Skjulte udøvede som et stort
politisk Blads Redaktør.

Saa gammel han var, han var ikke mindre yndet af Kvin-
der end af Mænd. Naar hans Veninder skemtede med ham
desangaaende, kunde haa om en eller anden ung smuk Kvinde
undvigende svare: *Jeg er hende taknemmelig, fordi hun
skænker mig den Illusion, at jeg endnu er ung.« En af hans
unge Beundrerinder udførte for et godt Aarstid siden paa
staaende Fod en lille Lerbuste af ham, der straalede af Liv.
Øjnene syntes at smile under de svære Bryn. Den gik fra

195

Haand til Haand i et Hus, hvor Hébrard selv ikke kom, og
Ingen gav den videre aden nogle berømmende Ord om Origi-
nalen.

AUGUST BEBEL

(1913).

I dette Øjeblik mindes jeg de sidste Ord, jeg hørte af hans
Mund. For to Aar siden sad jeg i et Teater i Berlin paa
første Række i en lille Parketloge. Forestillingen var endnu
ikke begyndt. Da Bebel kom ind i Salen og søgte sin Plads
i Parkettet, gjorde en Dame, der kendte os begge, ham op-
mærksom paa min Nærværelse. Han kom hen og rakte mig
Haanden. — Hvor det er længe siden, vi har været sammen!
sagde han, og nu har vi begge graat Haar. — De har, svarte
jeg, i Mellemtiden bragt det adskilligt videre end jeg. De har
tyve Millioner Mennesker, fire Millioner Vælgere, bag Dem.
De er gaaet fra Sejr til Sejr. — Han sagde med en Vending,
der overraskede mig: De har maaske ikke saa stort et Tal
bag Dem; men hvem véd, om De ikke paa anden Maade har
lige saa megen Indflydelse! De er mere kommet i Berøring
med Officererne, jeg med de Menige. — Det var artigt sagt.
Men der var selvfølgelig i Virkeligheden ingen Sammenligning
mulig mellem en Skribent fra et lille Land og det tyske Ar-
bejderpartis mægtige Stifter og Fører.

Hans Karakters Renhed, hans Uegennyttighed, var Grund-
laget for hans Storhed. Dernæst var han stor som Agitator,
Organisator og Strateg; ikke mindre stor som Taler. Da han
bavde maattet arbejde sig op fra smaa Raar med en Almue-
skoles Undervisning som eneste Rygstød, og med viljestærk
Flid under Savn havde maattet tilegne sig den store Kund-
skabsfylde, han sad inde med, havde han den selvoplærte
Mands helstøbte Væsen, klippefaste Tro paa den Lære, han
bavde tilegnet sig, og paa de Overbevisninger, hvortil han
Tar naaet. Han tvivlede aldrig paa, at det System af revolu-
tionære Meninger, han bekendte sig til, var Sandheden. At
denne under alle Forhold er vanskeligt tilgængelig, var en
Tanke, der laa ham Qernt. Sine Kundskaber havde han til-
dels indvundet under de 57 Maaneder, han havde tilbragt i

13*

196

tyske Fængsler, og saaledes indvandne Kundskaber afsætter
naturligvis mere Salpeter i Blodet, livligere Galde, giver Sindet
starre Fremdrift og Manden mere hensynsløs Fremfærd, end
Kundskaber som indoptages paa en Sofa.

Efter min første Samtale med Bebel var i sin Tid mit Ind-
tryk det: Han er grundalvorlig, overbevidst indtil Marven, flam-
mende heftig, fuld af lys Tro til sin Sags Fremtid. Hans Vel-
talenhed er Kampveltalenhed. — Jeg følte den Gang strax
hans Svaghed: Han er en Mand, som tror, hvad han ønsker,
hvilken Svaghed den, som har oplevet mange Nederlag for
sin Sag som for sig selv, har let ved at være fuldstændigt
fri for. — Han indbildte sig den Gang (1891), at inden fem,
sex Aar, i alt Fald inden Aarhundredet gik til Ende, vilde
vi opleve det borgerlige Samfunds fuldstændige Sammenbrud.
Da jeg haardnakket udtalte min Tvivl, udtalte han: De tror
da paa slet ingen Ting? og (som jeg en Gang har fortalt)
svarle jeg: Aa jo, paa den menneskelige Dumhed, iøvrigt paa
Udviklingens Langsomhed og desuden paa en halv Snes højere
Magter, som det er mig umuligt at sammenfatte i én Formel.
— Han blev naturligvis ved sit.

Fra sit 22. Aar havde Bebel sluttet sig til den tyske Ar-
bejderbevægelse. Kun 25 Aar gammel var han den tyske Ar-
bejderforenings Formand; 27 Aar gammel var han Medstifter
af det socialistiske Arbejderparti, hvis næsten uanfægtede Chef
han har været i nogle og fyrretyve Aar.

I alle disse Aar har han set sin Tilhængerskare voxe og
sin Magt stige. Da han begyndte, talte Partiet nogle Tusinde
Vælgere, nu tæller det flere Millioner end den Gang Tusinder.
Han oplevede Modgang nok: de lange Fængselsstrafie, Ud-
visningen af Leipzig, Bismarcks Undtagelseslove mod Social-
demokratiet. Men alt kom Sagen og Partiet til Gode. Dette
svulmede stadigt i Kraft. Saaledes skete det, at Alt, hvad
denne Mand oplevede, pegede i én Retning. Alt, hvad han
havde lært og lidt, blev til Tro. Al Modgang, han udstod,
blev til endelig Medgang. Dette styrkede Selvtilliden og Viljen
hos ham, kunde nødvendigvis ikke udvikle Tvivlen og Kri-
tiken. Han havde de Skyklapper^ som en Handlingens Mand
maa have. Heste kan udmærket godt undvære Skyklapper;
en Helt kan det neppe.

Mænd som Georg von Vollmar eller Bernstein besidder en
smidigere Intelligens og skarpere Virkelighedssans end Bebel
besad. Modsætningen mellem ham og dem var dog altid
ideel, aldrig personlig. Vollmar og han var endda nære

197

Venner. Uenigheden gjaldt kun Taktik. Bedre lader Bebel
sig imidlertid sammenligne med Jaurés. Dennes Veltalenhed
er fyldig, mægtigt strømmende, medens Bebels var skarp og
hvas. Deres Dannelsesgrundlag er forskelligt. Bebels praktisk,
Drejermesterens; Jaurés's teoretisk, Professorens i Filosofi.
Men de er eller var i deres Optræden lige folkelige, de fødte
Folkeledere, Jaurés mest ved sin Stemme, den gode Raabers
i Kampen, Bebel ved sin Ildhu og sit glødende Retsind.

For den fjerntstaaende, upartiske Iagttager var Bebels Styrke
som ubestridt Høvding og hans Begrænsning som Aand betin-
get af dette Enestaaende, at han var et Menneske, der sit Liv
igennem saa den Sag, han havde sluttet sig til, fordi han
troede paa den, vinde frem fra Aar til Aar, vinde bestandig
flere Tilhængere og stedse stærkere Magt. Han følte sig da
hver Dag mere overtydet om, at den Menneskegruppe, som
under hans Øjne og ved hans Røgt voxede med næsten over-
naturlig Sikkerhed og Hurtighed, i en ikke fjern Fremtid vilde
staa soria den sejrrige Hær, gøre Ende paa vore Dages økono-
miske Elendighed, socialt genføde og gendøbe Tyskland, der-
næst gennem Arbejdernes Sammenhold hele Jorden^).

JEAN JAURÉS

(1. August 1914)

Det er som et Sindbillede paa den morderiske Krigs-
stemning, Nationalgalskaben i Frankrig (som andensteds) har
fremkaldt i Juli Maaneds Slutning, at Jean Jaurés er bleven
snigmyrdet. Han blev dræbt af et gennem Vinduet i Stue-
Etagen affyret Skud, mens han sad tilbords i en Restaurant i
Paris, hvor han plejede at træffe Venner. En elendig Person, en
Dationalistisk sindet Opvarter, har enten af egen Drift eller
lejet dertil, myrdet Frankrigs ypperste Arbejderfører, blot fordi
han stod som Talsmand for Fred mellem Folkeslagene, sær-
ligt mellem Frankrig og Tyskland. Han er faldet som Offer
for det Had, der i de senere Aar er blevet hidset til Raseri

^) Samlede Skrifter VII 691.

198

dels mellem Nabonationer, dels hos Kapitalismens og Nationali-
teternes krigsgale Ypperstepræster imod Folkefredens besindige
Talsmænd i Europa.

Jaurés kom tilbage fra Socialistmøde i Bryssel, hvor han
(som de øvrige Deltagere) havde talt for Fred og — iaVrigt
magtesløst — nedlagt sit Partis Indsigelse imod Krig.

Jaurés var en stor Mand, og Caimette en farlig, landsskadelig
Journalist. Men Lederen af det socialistiske Blad UHnmaniié
er nu blevet dræbt som nylig Lederen af Højrebladet Le
Figaro, Det var Caimette, der foraarsagede Alfred Dreyfus's
Ulykke ved den 8. September 1896 at offentliggøre den løgn-
agtige Artikel, som indbildte Europa og Amerika, at Kaptajnen
havde tilstaaet sin Skyld. Og det var med næsten lige saa
uværdige Midler, at han forfulgte Caillaux.

Jaurés var Mand af en anden Støbning. Selv i den alvor-
ligste Polemik boldt han sig indenfor Sømmelighedens Skranke.
Han var ikke blot en højtbegavet Mand, men ærlig og brav.
Naturligvis som Politiker ikke det alene. Han kunde af Parti-
lidenskab eller i sit Partis Interesse bebrejde den Ene hvad
han uden Betænkning tilgav den Anden. Forsaavidt kan man
sige, at saa alvorlig og uhumoristisk han var, havde han en
Skelm bag Øret. Han understøttede f. Ex. Ministeriet Combes,
og hvad dette Ministerium end foretog sig, Indskriden imod
Strejkende eller deslige, Jaurés saa det ikke, eller rettere
Skelmen bag hans Øre lagde sine smaa Fingre for hans Øjne,
saa ban nødtes til at se igennem Fingre dermed. Det ude-
lukkede ikke, at han heftigt dadlede hos Combes' Efterfølger
hvad han hos Forgængeren slet ikke havde opdaget.

Dog dette for Politikere fælles Træk er her ganske under-
ordnet. Hovedsagen er at Frankrigs øvrige Politikere passer
for deres Tid og den saakaldte Tidsaand, der kan være aand-
løs nok; han var forud for sin Tid, delte ikke dens Fordomme,
var hævet over det stedse stærkere om sig gribende Fædre-
landeri, vilde med Styrke dog uden Oprør omforme Proleta-
riatets Kaar, og troede paa Muligheden af gennem en stiltiende
Sammensværgelse mellem alle Landes Proletarer at umuliggøre
den stadig truende Krig.

Jaurés var den eneste af Frankrigs fremragende Mænd, hvis
Væsen var Vælde, Andre kunde være fine, skarpe, bidende,
klare, fyndige; han alene syntes den Vældige.

Jaurés var Frankrigs mest fuldttonende Skikkelse^ den fødte
Folketaler. Han havde en Stemme som Dommedagsbasunen;
dens sydlandske Metalklang fik Hjerter til at banke og Ruder

199

til at klirre. Han brugte ikke denne Røst med synderlig Kunst,
begyndte ikke dæmpet for at faa Tilbøreme til at Ijrtte, men
satte strax i med fuld Kraft. Hele Skikkelsen gjorde overho-
vedet først og fremmest et Indtryk af ophobet Kraft, svær og
massiv som den var. Der var noget tungt over den, men
ikke det ringeste grovt.

Han mindede ved sin Firskaarethed og ved Stemmemassen
i sin Veltalenhed om Gambetta. Han var Orator som han.
Dog Jaurés, der var begyndt som Professor i Filosofi (mens
Gambetta begyndte som Advokat), var mere filosofisk end Gam-
betta, mere ciceronisk, mindre varmblodig. Gambettas Taler
tager sig ikke ud paa Tryk, men de begejstrede.

Naar Jaurés i Kamret stod paa Tribunen, talte han yderst
langsomt, prægede hvert Ord som en Medalje, udtalte endog
de stumme e'er (som det sker ved Udtalen af Vers paa The-
åire Frangais og Odéon). Han havde den Vane at standse
overfor enhver Afbrydelse. Saa tidt Kammerets Medlemmer
gav sig til at larme og skraale imod ham, tav han, lagde
Armene overkors, ventede, til Larmen havde lagt sig, gentog
saa Ord for Ord den Sætning, mod hvilken man havde raset,
og fortsatte uforstyrret og olympisk i samme langsomme
Tempo.

Han havde aldrig noget Skrevet for sig. Han syntes altid
at improvisere sit billedrige Sprog. Men det var et Skin.
Han havde den Vane, forud stærkt at udarbejde de afgørende
Partier af Talen som dens Støttepunkter, og han havde den
Evne, imellem disse Partier, i Øjeblikket at fremføre hvad
Indskydelsen og Situationen indgav ham. Hans Væsens Hæ-
derlighed og Alvor laa bagved. Hans Menneskekærlighed,
hans grundige filosofiske Dannelse gav Foredraget Bevægekraft
og Ballast. Hans voldsomt angribende og indhuggende Taler-
temperament satte alle hans Midler i Svingning.

Optraadte han som Taler ikke paa Kammerets Tribune, men
paa en Estrade som Trocadéro's, brugte han denne Estrade i
hele dens Længde, gik i rastløs Gang op og ned ad Forhøj-
ningen og talte, standsede kun nu og da, drejede og vendte
sig til alle Sider og gik videre. Han gik med bajet Hoved,
som en Stormvædder^ løs paa en usynlig Fjende. Dog selv
naar han saaledes tilsyneladende slap sin Veltalenhed løs, og
hans Foredrag var Storm, var der i hans Talestil Sætnings-
forbindelser, som havde en formelig Arkitektur, rig og sym-
metisk, altid sikker, stigende uden Overspændelse, svulmende
uden Svulst. Jaurés var en Klassiker.

200

Saa brusende Jaurés var som Taler, hans Velopdragenhed
i det daglige Liv var fuldendt Han spurgte hellere, end han
fortalte. Naar jeg mindes ham, tænker jeg med Forkærlighed
paa et lille Middagsmaaltid, til hvilket han en Gang i 1904
indbød mig. Der var kun fire til Bords: Jaurés, Briand,
Viviani (de to senere Conseilpræsidenter) og jeg. Den Gang
var Briand og Viviani endnu trofaste Socialister og begge
Medarbejdere ved Jaurés' VHumanité, Under den lange Sam-
tale ved Bordet røbede hver sin Ejendommelighed, Jaurés sin
Djærvhed og sin oprigtige Kærlighed til Menneskeheden,
Briand sin Kløgt og sin smidige Skarpsindighed, Viviani sit
corsikanske men ligevægtige Naturel og sin bredskuldrede
Dygtighed.

Et meget levende Indtryk af fremragende Egenskaber gjorde
Jaurés ogsaa, da han i Slutningen af August 1910 besøgte Kjø-
benhavn under Socialistkongressen der. Han kom sammen
med sin Ven, Kaptajn Gérard, og med de bekendte Socialist-
iørere Vaillant, Guesde og den senere belgiske Minister Van
der Velde. Da saa jeg ham og de andre næsten daglig. Man
kan ikke sige, at den »mondænec kjøbenhavnske Journalistik
under dette Jaurés' Besøg gjorde noget fordelagtigt Indtryk
ved sin Omtale af ham. Først blev det fortalt, at han var
kommen samtidig med sin Ven Gérard og dennes skønne Frue,
fra hvem Jaurés under Maaltidet efter Ankomsten i Hotel
Kongen af Danmark »ikke havde havt sine Øjne«. Jaurés op-
lyste mig om, at han overhovedet slet ikke efter Ankomsten
havde været i Hotellets Spisesal, og Kaptajn Gérard meddelte
mig, at hans Frue overhovedet aldrig havde forladt Frankrig.
Dernæst blev det sat i Omløb, at Jaurés forsømte Kongressen,
da han saas »jollende op og ned ad Strøget med Kongressens
smukkeste Kvinde, den underskønne Russerinde, Madame X«.
Paa Spørgsmaalet om denne Dame virkelig var saa smuk,
s varte Jaurés: ^Jeg ved det ikke, kender hende ikke». — >De
har aldrig talt med hende?« — »Hvor kan jeg tale med en
Dame, jeg ikke er forestillet for!« — Kort sagt den kjøben-
havnske Presse viste sig under dette Besøg ikke helt i sin
Glans. Ogsaa Van der Velde udstyrede den under dette Ophold
med en Frue, med hvem han skulde have drukket Kaffe i
Klampenborg eller paa Skodsborg. Da han bad mig spise til
Middag med sig, spurgte jeg derfor: Er vi to eller tre? —
Vi kan da ikke blive mer end to. — Deres Frue? — Min Frue
er i Bryssel. — De drak da Kaffe sammen med en anden Dame
end Deres Frue? — Jeg kender ingen Dame her og (klappende

201

Jaurés paa Skulderen) med et Smil: Den tykke Jaarés er min
eneste Dame.

Fraset Ærgrelsen over den kjebenhavnske Presses Iver for
at forsyne Byens fremmede Gæster med Erotik, forbausedes
Jaurés den Gang over den danske Almenheds Uvidenhed om
de indre Forhold i Frankrig, da man rettede hans Blik paa
den Avis-And, at Aristide Briand skulde have sendt den socia-
listiske Kongres i Kjøbenhavn sin broderlige Hilsen. De tid-
ligere Venner, Jaurés og Briand, stod da som de skarpeste
Modstandere.

Jaurés havde i sin politiske Løbebane bevæget sig fra Højre
til Venstre •— han var oprindelig en Modstander af Indkomst-
skatten — og fra Venstre til yderste Venstre. Ser man blot
paa selve Læren, syntes han en yderliggaaende Politiker. Han
afskyede Frankrigs Alliance med det russiske Despoti; han
afskyede Krig; han haabede, som saa mange af Socialismens
Troende, at den vilde hindres ved Arbejderpartiernes enstem-
mige Protest i alle Lande.

Han kunde bruge stærke Ord. Det var ham, der aabnede
sine Spalter for den nuværende Patriot, Briand, da denne i
sin Tid skrev, at ved Krigserklæringen havde den franske Hær
blot at skyde sine egne Officerer. Da Jaurés iforfjor overfor
en stor fædrelandskærlig krigerisk Tale af Briand som Mini-
ster mindede denne om hin Artikel, havde Briand intet andet
Forsvar at føre end det, at Artiklen saa at sige var dikteret
ham i Pennen af Jaurés. Forsvaret var maadeligt for en
Mand, som dengang længst var et voxent Menneske; men det
var lærerigt, fordi det røbede Jaurés Sindelag eller snarere
hans Udtryksmaade.

Det kunde ogsaa hænde Jaurés, at han i Deputeretkamme-
ret uden videre betegnede Expropriation (Tvangsafstaaelse) som
en Forholdsregel, hans Ideers Sejr ikke kunde andet end
medføre, hvad der vakte Højrepartiernes Raseri. Jeg har hørt
de kapitalstærke Talere, middelmaadige, men haanske som de
var, skumme imod ham efter en saadan Ytring.

Men af Naturel var Jaurés ingen Revolutionær, snarere en
Moderat, inderst inde en Opportunist, der helst vilde oppebie
det gunstige Øjeblik, og som af Forhold og Omgivelser blev
tvunget til undertiden at udtale sig mere æggende, end han
følte eller tænkte. (Han var f Ex. saa længe som mulig imod
Frankrigs Brud med Pavemagten.) Han blev da ogsaa nogle
Gange overstemt og maatte forsvare den Lære, som han i Partiet
havde bekæmpet. Han havde andre Gange en vanskelig Stilling

202

overfor Førere som Guesde, der var Fanatiker, og som Hervé,
der var forloren Antipatriot, for strax efter at blive forloren
Patriot, Politikere, der ingen Hensyn tog, skønt de halvt ubevidst
var parate til at tage alle mulige Hensyn, naar det gjaldt at
bevare Populariteten.

Den Art Hensyn tog ikke Jaurés. Hvad han vilde, var Sejr
for hans Grundtanker, ikke en Ministerpost eller Hurraer for
ham selv. Han var en Fremtidstroende, og som saadan helt
igennem ærlig. Han troede paa Ejendomsforholdenes snare
Omordning; han troede paa Muligheden af at gennemføre
Verdensfreden. Han troede paa Menneskehedens Fornuft.

Stakkel! Han kom til at bøde og bløde derfor.^)

PAUL HERVIEU

(1915)

Paany er en af Frankrigs bedste og højest ansete Skribenter
gaaet bort.

Forleden døde den gamle Alfred Méziéres, Historiker og
Literaturhistoriker, Konservator ved Slottet i Chantilly, en af
Frankrigs mest fremragende Shakespeare Kendere. Hvem der
har havt den Glæde at faa et Indtryk af ham, har i ham
truffet en Repræsentant for gammelfransk, fuldendt Courtoisie,
Hjertets Høflighed, stilfuld Civilisation, glødende Fædrelands-
kærlighed.

Hervieu var en Menneskealder yngre og af en meget for-
skellig Støbning, et langt større Talent, en langt køligere, mere
forbeholden Natur, et mere midtsamlet, inderst inde viljefast og
tankefast Sind. En Iagttager, der aldrig lod sig narre af
Skinnet, en Mand med bestemte reformatoriske Idéer, hvilke
han, som en Art Samfundsopdrager, i sine Skuespil gjorde sig
til Talsmand for.

Der var hvad Franskmændene kalder engelsk Stil over Her-
vieu*s Personlighed, en Stil, som kun undtagelsesvis træffes i
England, men som svarer til det i Frankrig overleverede Be-
greb om, hvorpaa Englænderen kendes. Man mener dermed

O Samlede Skrifter XVI mt.

en noget stiv Holdning, en fuldstændig Selvbeherskelse, et
Fysiognomi, i hvilket det ikke lettelig læses, hvad der foregaai-
i Sindet. Vistnok kunde Paul Hervieu baade smile og le,
men han hengav sig ikke til Munterheden, og hans Ansigt
kom hurtigt til Ro igen. Skønt han i Modsætning til de fleste
andre dannede Franskmænd læste Engelsk og var inde i det
engelske Sprog, (medens han ikke forstod Tysk), ogsaa fra
først af var noget paavirket af Edgar Poe, var det neppe
engelsk Indflydelse, som havde givet hans Væsen dets Præg.
Nej, det var den diplomatiske Skole, han havde gennemgaaet
Han var vel kun kort Tid Diplomat; men de diplomatiske
Grundegenskaber, at have sine Ytringsformer i sin Magt, ikke
at røbe Nogetsomhelst, at bevare saa uigennemtrængelig Dis-
kretion, at den kunde blive misforstaaet og taget for Lige-
gyldighed eller Mangel paa Deltagelse, disse Grundtræk var
det, som tidligt havde stemplet hans Færd. Han var form-
fuld uden at være formel.

Men med denne sin Tilbageholdenhed havde han én Egen-
skab, som altid fremhævedes, naar Talen faldt paa ham, en
ubetinget Paalidelighed. >// est tres sår* var i Reglen hans
Karakteristik, især naar mindre Velsindede havde fremhævet
hans Forsigtighed og hans Ulyst til at stille sig blot. Denne
Paalidelighed fremkaldte Tillid, og han var ikke blot som den
franske Forfatterforenings mangeaarige Formand og som et af
det franske Akademis indflydelsesrigeste Medlemmer franske
Skribenters Tillidsmand.

Han havde tidligt faaet Indtrykket af, hvor faa Mennesker
der er, man kan stole paa, og uden overdreven Mistænksom-
hed var han med sin skarpe Iagttagelsesevne paa sin Post.
Da han for nu en Snes Aar siden blev bedt om åt skrive
nogle Linjer i en ung Piges Album, skrev han disse Ord:
»Agt paa dine Venners Venner og læg Mærke til deres Hold-
ning og Adfærd imod dig. Saaledes erfarer du, hvorledes dine
Venner taler om dig, og hvordan de er sindede overfor dig.«

Ved en enkelt ubetydelig Lejlighed, der kun efter franske
Begreber ikke er ringe, havde jeg personligt Lejlighed til at
overbevise mig om hans Fasthed og Udholdenhed. Det hændte
i Juni 1896, at Alphonse Daudet og Paul Hervieu, uden at
▼ide af hinanden og uden at jeg vidste derom, anmodede det
iranske Ministerium om at udnævne mig til Ridder af Æres-
legionen. Hanotaux var strax villig; men da han efter Skik
og Brug henvendte sig til det danske Gesandtskab i Paris for
at opnaa dets Samtykke, mødtes han af store Vanskeligheder,

204

bl. a. af en Beskyldning mod den Omspurgte for »Anarkismec,
der bevirkede, at Udnævnelsen trak fulde otte Maaneder ud.
I al den Tid var Paul Hervieu utrætteligt virksom, spildte sin
Tid paa kedsomme Samtaler, skrev Brev efter Brev, indtil Sagen
tUsidst, ogsaa ved sluttelig Imødekommen fra det danske
Udenrigsministerium, blev ordnet.

Paul Hervieu tilhørte alle Krese i Paris. Da han lige havde
udgivet sin Bog UArmature^ og jeg en Dag spurgte ham, om
ikke denne Bog vilde vanskeliggøre selskabelig Omgang med
Finansverdenen^ tog han smilende sin Tegnebog op og viste
mig, med hvilket Antal Indbydelser blot til den løbende Uge,
den var fuldt stoppet fra de største og berømteste Banquier-
Huse. Som Ungdomsven og Kammerat af Hanotaux stod han
i nær Forbindelse med de politiske Krese.

Hver Søndag spiste han Aaret rundt Frokost i et Hus, som
Enhver, der har Adgang dertil, priser sig lykkelig ved at
kende. Her mødtes dels hver Søndag, dels af og til en Kres,
af hvilken blandt Afdøde kan nævnes Meilhac, Ludovic Halévy,
Adrien Hébrard, Lautier, af Nulevende Louis Ganderax,
Emmanuel Arago, Abel Hermant, Gabriel Séailles, Marquis'en
af Bréteuil, Prinsen af Brancovan, Grev Joseph Primoli, Van-
dérem, Henry Bernstein, Prinsesse Lucien Murat, Dr. Pozzi,
Marcel Prévost Joseph Reinach, den senere Krigsminister
Painlevé, den unge Forfatter Robert Dreyfus. I fulde tredive
Aar har disse Linjers Forfatter truffet ham i dette Hus, hvor
han, som var yndet allevegne, var en særlig Yndling af Vært
og Værtinde.

Af den lange Række Bind vil rimeligvis nu ved hans Død
de to Romaner Peints par eux-mémes og UArmature, Skue-
spillet La Course du flambeau staa som Blomsten af hans
Frembringelser. Han havde stort Held med sig paa Scenen.
Teatrene kappedes om at opføre hans Skuespil, som dog mest
blev givne paa Théåtre Fran^ais, hvor Madame Bartet ufra-
vigelig udførte Hovedrollerne.. En Række af disse Skuespil er
skrevne ud fra den levende Indignation, Hervieu følte over
den franske Kvindes tvungne Stilling i Ægteskabet og over
den Brutalitet, med hvilken Dommen over hendes virkelige
eller formentlige Fejltrin fældes, saaledes Les Tenailles og
VEnigme. Overordentlig skøn er Aanden i hans ældste Skue-
spil Les Paroles reslenty der viser, hvilke Ulykker letsindigt
udtalte, nedsættende Ord om en ung Kvinde kan volde.

Vemod griber Sindet ved Tanken om, at denne fine, faste
Skikkelse, saa paalidelig som Menneske^ saa betydelig som

205

Skribent og Dramatiker, nu er forsvundet og ånder Omstæn-
digiieder, hvor Tabet neppe paaagtes, da det selv forsvinder
i de Tusinder af Tab, som Frankrig, England, Tyskland, Rus-
land, hele Evropa, hele Jorden daglig lider. ^)

OCTAVE MIRBEAU

(Februar 1917)

En Mester er død, en af dem, der har givet fransk Aand
ved Aarhundredskiftet dens Stempel. Ikke en Underholdnings-
forfatter, ingen megetskri vende, men En, som aldrig har ind-
smigret sig: hvas, skarp, gerne kynisk, paa Bunden af sin
Sjæl altid krigersk.

Der havde samlet sig i ham en Grundsum af Bitterhed,
Afsky, Had og Foragt. Der var altid noget, som blødte indeni
ham.

Beslægtet var han, for saa vidt, med Karl Joris Huysmans,
der jo gik bort længe før han. Men medens Huysmans i sit
Menneskehad kun elskede og tilbad Runsten, afskyede de slette
Kunstnere og hævdede de gode, havde Mirbeau et videre Felt.
Det var den hele Samfundsorden, der laa udbredt for hans
Øje, og den Modsætning, der dybest sysselsatte ham, var ikke
Modsætningen mellem den ægte Kunstner og den, som er paa
Mode, men Modsætningerne: fattig og rig, Ret og Uret.

Huysmans's Menneskeforagt førte ham over i den katolske
Kirkes Skød, hvor hans omtumlede Sjæl fandt en ustadig
Ligevægt. Mirbeau's krigerske Retsind førte ham til yderlig-
gaaende Opposition, til Autoritetsforagt, til Anarkisme.

Han havde fra først af hørt til de Smaa i Samfundet, været
fattig, befundet sig i ydmygende Stillinger. Han bevarede
Hadet til Overklasse-Hovmodet længe efter, at han selv var
rig og indflydelsesrig.

Der var en stærk Strid mellem den Forestilling, man uvil-
kaarligt gjorde sig om ham efter hans Skrifter, og det Indtryk,
hans personlige Holdning gjorde.

Den sikre Velopdragenhed. En Smule . Forlegenhed. Afgjort
Ulyst til offentlig Optræden; Uvilje imod at gøre sig gældende,

1) Samlede Skrifter VII m og XVI m.

206

holde Tale, eller Sligt. Noget Dæmpet og Forbeholdent, dog
ligesom Uberegneligt, over hele hans Væsen.

Men Blikket I Der var Vildskab, næsten Galskab deri.
Blikket sagde: Tag dig lagt, thi der er noget Farligt i mig,
tydeligere endnu end det siges i Hamlets Replik.

Ikke at han tog paa Veje angaaende Smaating. Han kunde
som et Lam finde sig i Dumheder, der ikke var ondt mente.

I Aaret 1902 havde man ved en Banket, han var artig nok
til at overvære, givet ham en russisk Dame til Bords, hvis
Samfundsstilling var høj, men hvis Dumhed ikke var mindre
anselig. Mirbeau og hun havde underholdt sig taaleligt ved
Bordet, hvad ikke udkrævede stor Anstrengelse, da Talerne
ikke var faa og begyndte efter første Ret Da man gik fra
Bords, hørte jeg lige bag mig Mirbeau's Borddame sige til
ham, medens han endnu gav hende Armen: >Det er sandt,
Monsieur Mirbeau, der er en Ting, jeg havde foresat mig at
spørge Dem om, naar jeg en Aften traf Dem, men som jeg
har glemt.c — »Hvilken Ting, Madame?« — »Det er, hvorfor
De skriver saadanne rent urimelige, rent umulige Bøger? De
med Deres Hoved maatte jo kunne skrive dem saaledes, at
de ii^ke vakte Anstød.c — »Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor,
Madame; jeg vidste ikke af, at de var saa fæle.«

Fra det Aar mindes jeg en Middag og Aften i Mirbeau*s
herskabelige Hjem i L'Avenue du Bois de Boulogne, hvor vi
kun var en lille Kreds til Bords, Husets Herre og Frue, Mir-
beau's Forlægger, George Charpentier med Frue, Emile Zola
med Frue, og Anatole France. Det var Zola's sidste Leveaar.
Han befandt sig endnu i Efterdønningerne af Dreyfusproces-
sen, der havde styrtet ham fra hans Popularitets Højde, for-
mindsket hans aarlige Indtægter fra en 120,000 Francs til 15,000
og umuliggjort ham det at faa sine Romaner optagne i noget
Blads Feuilleton, med mindre han gav Romanen for Intet som
til L'Åurore. Hans Humør var dog uovervundet og hans For-
tællelyst saa stor som nogensinde. Den ene Anekdote fulgte
paa den anden; derefter begyndte haft en lang, noget indviklet
Historie. Men Zola havde ikke regnet med, at der lige-
overfor ham ved Bordet sad en Mand, der heller ikke holdt
af at tie, nemlig France. Ogsaa han havde meget paa Hjerte,
han skulde have sagt, ikke mindre underholdende Iagttagelser
og Oplevelser. Han lod Zola tale lidt alene; saa tabte han
Taalmodigheden og begyndte, ogsaa han. Der indtraf da det
Pudsige, at de to ypperlige Fortællere i længere Tid talte i
Munden paa hinanden, hver for sig ventende, at den anden

vilde høre op. Det skete ikke, og til sidst standsede Zola
resigneret midt i en længere Periode. — Da vi rejste os fra
Bordet, indfandt sig en stor og glimrende Forsamling, hvor-
iblandt Georges Picquart, Auguste Rodin, Thadée Natanson
med sin skønne Hustru. Det var faldet i min Lod, som den
Fremmede at føre Madame Octave Mirbeau til Bords. Mirbeau
kunde ikke ane, at ban ved at give mig denne Borddame op-
fyldte — desværre en Menneskealder for sent — et af mig i 36
Aar næret Ønske. Thi i Aaret 1866 havde jeg som skønheds-
begejstret Yngling købt mig et af Kejserdømmets bekendte
Fotograf Disdéri udført Billed af den pur unge, dejlige og livs-
glade Alice Regnault, der betegnede sig som artiste lyrique. —
Jeg havde sværmet for hende og betragtet Enhver som mis-
undelsesværdig, der kom hende nær. Hun stod der klædt og
letklædt i en hvid Kniplingsdragt, der lod Skuldrene blottede
og gled ned til Livet, det yppige brune Haar flød frit ned om
den skønne Hals. Hun udæskede Aarhundredet som Schillers
Don Carlos, om end ikke i ganske samme Mening.

Og nu, 36 Aar efter, lagde en værdig, ældre, korrekt og
stilfuld Dame sin Arm paa min, det var Alice Regnault, og
dog ingenlunde hende. Ikke et Træk i dette Ansigt genkaldte
det smukke Fotografi, Ungdomsbilledet, jeg ejede og ejer.

I sit Hjem var Octave Mirbeau, ligesom naar han kom til
En i Besøg, rent ud henrivende elskværdig, artig indtil Be-
skedenhed, opmærksom i en saadan Grad, at man kunde
antage ham for godmodig, dersom man ikke vidste bedre.

Men man vidste det jo, at denne samme Mand, naar han
var harmfuld, kunde optræde med yderste Voldsomhed. Det
var endnu da i frisk Minde, hvorledes han i 1899 i Rennes
under Dreyfussagen tvang Arthur Meyer, Le Gaulois* Direktør,
bort fra det Hotel, hvor han selv var taget ind. Arthur
Meyer's Chauvinisme havde i dens hele Forlorenhed vakt en
saadan Storm af Foragt i Mirbeau 's Sind, at han hverken
vilde eller kunde beherske den og sig.

Der var desuden et gammelt og pinligt Mellemværende dem
imellem, som kan nævnes med de to Ord, Alice Regnault. Der
havde været den Tid, hvor Arthur Meyer førte sig som Herre
i den skønne Operettesangerindes Hus, medens Octave Mirbeau
indtog den uanselige Stilling som Damens Sekretær. Senere
hen var hun bleven Octave Mirbeaus Frue og havde foruden
sin Kærlighed skænket ham en mægtig Formue i Medgift, saa
det underlige Forhold indtraf, at de Fattiges Talsmand, Anar-
kisten, allerede i en ret ung Alder var en hovedrig Mand.

208

Det var dog langt fra, at Rigdommen i mindste Maade gjorde
hans Blik paa de moderne Samfundsforhold mere lyst

Som Kritiker lagde Octave Mirbeau kun an paa at henlede
Opmærksomheden paa den endnu ukendte eller endnu ikke
anerkendte Genialitet. Der er især to Personligheder, hvis
Navne han fastslog i det store Publikums Bevidsthed.

Den ene er Auguste Rodin. I den lange Række Aar, det
meste af et Menneskeliv, hvori Rodin havde alle Autoriteter i
Frankrig imod sig og led den ene Tilsidesættelse og Yd-
mygelse efter den anden, medens udenfor Frankrig hans Værd
var anerkendt og hans Kunst beundret, blev Octave Mirbeaa
ikke træt af atter og atter at udskamme de Myndigheder, der
gav Middelmaadighederne enhver Bestilling, ikke træt af at
lovprise Rodin som Frankrigs oprindeligste og største Billed-
hugger.

Den anden Kunstner, som kan siges fra farst af at skylde
Mirbeau sit Ry, er Maurice Maeterlinck. Da Maeterlinck ud-
gav La Princesse Maleine, altsaa for første Gang lagde sit Talent
i dets oprindelige Skikkelse for Dagen, skrev Octave Mirbeaa
en begejstret Artikel i Le Figaro, hvor han, til hvis Dyder
Maadehold ikke borte, betegnede den belgiske Digter som vore
Dages Shakespeare. Fra den Tid af var der i Frankrig ingen
Læsende, som ikke kendte og vurderede Maeterlincks Navn.

Det er dog alene som Fortæller og Dramatiker, Mirbeau
har dybere Betydning.

Ligesom Emile Zola. med hvem Mirbeau bestandig forblev
hjertelig forbunden, hørte han til Edmond de Goncourts lite-
rære Kreds, og Goncourt har han tilegnet sin første store Ro-
man, hvori der uden Tvivl er selvbiografiske Elementer, Så-
baslien Roch. Det er en omhyggeligt gennemforsket Barne-
sjæl, hvis Historie fortælles. Vi lærer et ungt Væsen at kende,
som er helt igennem naivt, derfor tidt faar skæve Indtryk af
Tingene og Personerne, indtil det under Begivenhedernes Pres
retter disse Indtryk. Altfor megen Ømhed, altfor livfuld Intel-
ligens — et Væsen, bestemt til at at lide en god Del, men som
ikke er sentimentalt, rustet med Evner til Forsvar og tilsidst
ogsaa til Angreb. Vi følger den lille Drengs Opdragelse i Je-
suiterskolen blandt de mange fine Drenge, der er Sønner af
Adelsmænd med Slotte og Parker, mens han selv som Søn
af en Isenkræmmer holdes borte fra Kammeraterne af disses
Forældre, og desuden er Genstand for Spot paa Grund af sin
ringe Stand. Vi følger ham i hans Forhold til en Pater, der
kaster sin Kærlighed paa ham og ødelægger den fine kunst-

209

nerisk exalterede Dreng i Grund og Bund. Saa ser vi ham»
ren og sky, overfor en Barndomsveninde, der nærer en Li-
denskab for ham. Tilsidst bliver han Soldat og falder i
Krigen 1870.

Den Mirbeau, hvis Fysiognomi senere var saa let kende-
ligt, findes endnu ikke udpræget i Sébastien Roch, hvor der
hverken er Bitterhed eller Satire, kun en Harme, der ikke
hævner sig. Hævnen er min, siger den sande Mirbeau, han,
som lader sin Vrede og Ringeagt gaa ud over Politikerne i
Les maauais bergers (der ikke havde stort Held med sig) over
Akademikerne og de officielt Velgørende i Mesterværket Le
Foger^ over Borgerskabet i Le Journal d*une femme de chambre^
der ved sin skandaløse Dristighed ^ kort Tid naaede hundrede
Oplag.

I Le Jardin des Supplices gør Mirbeau paa uhyggelig Maade
op med Menneskeslægtens Hang til forfærdende Grusomhed.

Højst betegnende for ham er det, .ogsaa i Kjøbenhavn op-
førte. Skuespil Les Affaires sont les Åffaires, hvor Féraudy 20.
April 1903 som Isidore Lechat udførte Ræmperollen med sand
Intuition, og hvor den oprigtige Afsky, med hvilken Finansman-
den er tegnet, ikke udelukker hverken rolig Karakteristik eller
et Stænk af Beundring.

Stykket Forretninger er Forretninger var Mirbeau's farste,
stort anlagte Drama. Saa oprørsk han var, ønskede han dog
at opfares paa Théåtre Fran^ais; det var nu engang det
klassiske Teater, og der var noget klassisk i hans Talent.
Han holdt desuden af Gny om sit Navn og vidste, at et
iSceneheld paa la Comédie Fran^aise vakte større Opsigt i
Provinserne og i Udlandet end Sceneheld paa en anden Skue-
plads. Men han mødte Vanskeligheder.

Stykket blev vel antaget, dog d* correctionSj det vil sige:
under Forbehold af, at Forfatteren foretog de Rettelser, man
maatte ønske. Meddelelser, der paa Skuespillerraadets Vegne
blev gjorte Mirbeau af Clarétie, satte ham i Raseri, saa han sva-
rede med Skældsord. Skuespillerne, der nødigt vilde for-
nærme ham og tænkte, de maaske havde været for ængstelige,
sendte Coquelin ud til ham for at udbede sig Stykket paany.
Han havde imidlertid nu indleveret det til Gymnase. Dog da
Gynmase's Direktør kom til Mirbeau og underholdt sig mere
med ham om Madame le Bargy's nærforestaaende Debut end
om selve Stykket, afbrød Mirbeau ham med Udbruddet: »Deres
Dumhed er utrolig«, og da den anden gav sig til at le, fik
han Svaret: »Det er ikke Spøg, men mit fulde Alvor.«

Georg Brandes: Napoleon og Gaiibaldl. 14

210

Stykket vandrede da tilbage til Théåtre Fran^ais og fik en
straalende OpOerelse. Mirbeau glemte hurtigt sit Nag og ud-
gav det med denne Tilegnelse til Jules Clarétie:

»Min kære Ven, jeg skylder Dem at have faaet Indpas paa
Théåtre-Fran^ais, som Jeg er, med alle mine store Fejl og
mine smaa Fortrin. De har aldrig anmodet mig om en Ændring,
og i de smertelige Timer, hvor man føler sig træt og tvivl-
raadig, har De altid opmuntret mig med Hens3rn til dette
Værk. Modtag da som et hyldende Vidnesbyrd om min dybe
Taknemmelighed Tilegnelsen af dette Skuespil, som idetmindste
har den Fortjeneste at være blevet udført af enestaaende, be-
undringsværdige, henrivende Kunstnere. Jeg véd ikke, hvad
Fremtid Forretninger er Forretninger har for sig. Til Gen-
gæld véd jeg, hvad Publikum og jeg allerede nu har vundet;
jeg Deres kostbare Venskab, Publikum noget sjældent fore-
kommende, en Skuespiller med Geni, Maurice de Féraudy.«

Saa beskedent Mirbeau end her udtaler sig, han var fast
overbevist om, at i de sidste halvhundred Aar var der ikke
blevet skrevet et saadant Drama, og ak I med hvor stor Hen-
givenhed han her end udtrykker sig overfor Clarétie, det varede
kun halvandet Aar, før Venskabet fik et Skaar, indtil han lod
det springe med et Knald.

I Virkelighed er Forretninger et udmærket bygget Drama,
i hvilket Hovedpersonerne lever. Kun virkede det ikke saa
overraskende, som Octave Mirbeau formodede, paa Den, der
forud kendt Augier's samlede Skuespil. Det er forberedt i
Dramer som Maitre Guérin. Mirbeau, som havde Bevidst-
heden om sin Originalitet, følte sig ikke som den, der havde
Forgængere, og var ikke af dem, der nøjedes med en Ros,
som undgik Superlativer. Jeg fik det personligt at mærke.

Da han sendte mig sit Skuespil med hjertelige Ord, og da
jeg svarte med en efter min egen Mening varm og oprigtig
Tak, hvortil jeg knyttede den Bemærkning, at jeg personligt
havde kendt en Skikkelse, om hvem Isidore Lechat mindede
mig noget, erfor jeg, at han til fælles Bekendte havde sagt:
Hvad har jeg gjort G. B.? Jeg sender ham mit Stykke, kalder
mig hans Beundrer og Ven, og han svarer mig med et Brev,
der er ti Grader under Nulpunktet.

Fra den Dag af blev vort gode Forhold aldrig som det
havde været. Jeg vilde have bevaret det, om jeg havde
skrevet: >Jeg er sikker paa, aldrig i mit Liv at have læst et
mere karakterfuldt og bedre bygget SkuespiL« En usalig
Lede ved endog overfor Venner at udtrykke mig superlativisk

211

Ijemede Mirbeau, som den har fjernet talrige andre, fra mig.
Sandhedskærlighed er i Omgang med Skribenter og Kunstnere
tilintetgørende for en Forbindelses Blomstring og Frugtbarhed,
som Meldrøje for Kornets og Vinlusen for Vinens.

Mirbeau's gode Forhold til Jules Clarétie fik endnu tidligere
et Knæk. Han ærgrede sig over at man ikke spilte Les Af-
faires ofte nok paa Théåtre Fran^ais. Saa tidt det opfiefrtes,
gav det fuldt Hus; men det spiltes kun nu og da, og Mir-
beau kunde ikke negte sig at overfuse Clarétie, ja at overfuse
Féraudy, hvem han selv havde udnævnt til Geni.

Mirbeau paastod, at han nu havde tabt Lysten til at skrive
Teaterstykker; han følte sig »impotente, indlil han pludselig
i 1905 slog om, gav sig, i Samarbejde med Thadée Natanson,
til at skrive sit mægtigste og vægtigste Skuespil Le Foger, og
under jævnlig udtalt Beundring for Natansons dramatiske
Greb og Sans for det, der paa Teatret slaar an, gav sin vilde
Satire, sin fnysende Samfundsforagt frie Tøjler.

Les Affaires havde i sin Haan over Pengebegærligheden
▼æret tamt i Sammenligning med hvad Le Foyer var i sin
Afsløring af Samfundshykleriet og Samfundskynismen, Intet
Under altsaa, at Vanskelighederne med Théåtre fran^ais gen-
tog sig i skærpede Former. Skuespillerne vilde ikke antage
Stykket paa Grund af dets anden Akt. Guitry antog det da
til Renaissance-Teatret. Forrige Gang var det Skuespillerne,
som var gaaede i sig selv; denne Gang var det de to For-
fattere. De skrev Stykket om, lod anden Akt gaa iid. Skue-
spillet fik tre Akter istedenfor fire. Mirbeau viste sig ikke
mere hensynsfuld overfor Direkberren af La Renaissance end
han havde vist sig overfor Direktøren af Gymnase, Han tog
sit Stykke tilbage, og i den omarbejdede Form blev det god-
kendt af Clarétie.

Prøverne var i Gang. Saa blev pludselig Clarétie urolig
og krævede en Ændring, en, som visselig var af ringe Vægt
og som en mere imødekommende Skribent end Mirbeau strax
var gaaet ind paa.

Man husker maaske Stykkets Indhold. Det drejer sig om
et Velgørenhedshjem, en Opdragelsesanstalt, som ledes af en
fornem Herre, en Marquis, den mest udadleligt korrekte
Hykler under Solen, hvis vaklende Hus støttes af en tidligere
Husven, en Banquier, fra hvem dog Husfruen i den senere
Tid har trukket sig tilbage, da hun er bleven betaget af en
yngre Mands smukkere Øjne.

Imidlertid trues Marquis'en med Ruin og i Opdragelsesan-

14*

212

stalten er den Skandale hændt, at en ung Pige, som til Straf
var bleven indelukket i et Skab, er blevet glemt dér, og er
død. Det gælder da om at holde Ørene stive. Øjeblikket
er kommet, hvor gode Raad er dyre. Farst og fremmest er,
om jeg mindes ret. Penge nødvendige, og i en Scene, hvis
hvasse Satire gaar til Marv og Ben, opfordrer da Courtin selv
sin Frue til at opsøge sin Ven Banquier'en, hvem hun i
længere Tid har forsømt. Courtin er ikke blot en stor Herre,
men Medlem af det franske Akademi.

Den ringe Ændring, Clarétie udbad sig, var den, at Courtin
istedenfor at være Medlem kun skulde være Candidat til
Akademiet Og denne Anmodning havde sin gode Grund.
Man havde nemlig ment at finde Modellen til denne Le Fo^er%
Hovedperson i Clarétie's Collega i Akademiet, Vicomte
d'Haussonville, og det syntes ham umuligt i et statsunder-
støttet Nationalteater at foretage et — idetmindste tilsynela-
dende — Angreb paa en fremragende Akademikers mest in-
time Privatliv.

Saa anlagde da Mirbeau Proces imod Théåtre Fran^ais. Han
fik den udmærkede Advokat, Henri Robert, til at fere den
for sig, vandt Sagen og fremtvang Opførelsen, der blev en
mægtig Succes, hvori der var et Gran af Skandale. —

Hvem der vil lære Mirbeau at kende fra mange Sider paa
én Gang, bør læse hans Les oingt et an jours cTun Neara-
sthénique. Det er en Mængde smaa Noveller, knyttede sammen
som Oplevelser ved et Badested i Pyrenæerne, og de gen-
giver de forskellige Facetter, med hvilke Mirbeau efterhaanden
havde udstyret og tilslebet sit Væsen. Man dvæle især ved
en Fortælling i Oplevelserne fra den nittende Dag, den, der
drejer sig om Jean GueniUe. Det er nemlig den, af hvilken
Mirbeau senere gjorde sit vittigste og fyndigste lille én Akts
Skuespil Le Portefeuille, Dog staar Novellen for saa vidt over
Stykket, som den ikke indeholder de greUe og noget usand-
synlige Træk, ved hvilke dette opnaar saa stærk en Scene-
virkning.

Man kan betragte Le Portefeuille (Tegnebogen) som Blomsten
af alt, hvad Mirbeau har frembragt.

Stykket aabnes med det burleske Træk, at Politi-Inspektøren
for at opnaa et uforstyrret Stævnemøde med sin Kæreste, har
ladet hende gaa frem og tilbage foran Politilokalet, til hun
arresteres af Sædelighedspolitiet og føres ind til ham, hvorpaa
de bliver alene.

Den næste, som indbringes, er Stykkets Hovedperson, den

213

ludfattige, pjaltede Tigger, som kommer for at overbringe den
Tegnebog med ti Tusind Francs i Sedler, som han har fundet
paa Gaden. Han har den Dag ved at staa foran et Teater
og lukke Vogndøre op i alt kun fortjent to Sous, og de var
begge falske, da de som fremmede er ugyldige i Paris. Han
er halvdød af Sult og Kulde; han har i Maaneder intet andet
Nattelogi havt end en Bænk i Buskadset paa Place d'Anvers.
Vejen til Politistationen var lang; men hans naive Hæderlig-
hed er saa stor, at den Tanke end ikke et Minut er. dukket
op i hans Hjerne: jeg kunde beholde de ti Tusind Francs.

Politimanden er fra først af brysk overfor ham. Da han
begriber Sammenhængen, er han forbavset; hans Kæreste er
det endnu mere; hun tiltror ikke sin Ven at ville have handlet
lige saa uegennyttigt. Og Politikommissæren begynder: Gode
Mand! Hvad du dér har gjort, det er stort, det er Shake-
spearesk — hvad den Pjaltede ikke kan tænke sig noget ved.
Ret beset er du en Heros — Jean Guenille forstaar dette lige
saa lidt.

Saa følger Spørgsmaalet om hans Navn, og Svaret; Spørgs-
maalet om hans Profession — og Svaret: han har ingen, han
lever af at tigge — og Politimandens rynkede Bryn: Det er
forbudt. Endelig Spørgsmaalet om hans Domicil, hvis Be-
svarelse bringer Politimandens Taalmodighed til at briste:
Han har intet, en Bænk paa Place d'Anvers.

Han er da altsaa professionel Tigger uden Bopæl. Der
hjælper ingen kære Moer; hån skal i Hullet, skal det strax,
saa meget mere som Politikommissærens Kæreste utvetydigt
tager Forbryderens Parti imod Øvrigheden.

Jean Guenille føres bort. En heftig Scene mellem de to
Kærestefolk følger, og denne ender med, at Politimanden ra-
sende lader ogsaa sin Kæreste sætte i Hullet som grebet af
Sædelighedspolitiet i at vagabondere op og ned udenfor Sta-
tionen.

Det er, som man ser, vildt som en Farce, men blodigt som
en anarkistisk Satire. Det virker paa én Gang ved Livsbil-
ledets Sandhed og Udførelsens humoristiske Overdrivelser.
Det er bitter Haan og lystig Karikatur. Der er Hjerte deri,
endog Beundring, hed Sympati og bidende Spot Det rum-
mer som i en Nøddeskal Kærnen i Octave Mirbeaus inderste
Væsen.

Hans Vid var knivskarpt, hans Harme dyb, hans Hjerte
saa varmt som det kunde slaa i en Literaturens Desperado.

214

EMILE VERHAEREN

(1917)

Han har saa tidt kaldt mig Ven, at jeg ter kalde mig hans.
Det er 26 Aar siden, at jeg en Dag i Bryssel ved Middags-
bordet hos Edmond Picard, den store Advokat og store Kmist-
elsker, det originale Menneske, hvem alle Belgiens Digtere og
Kunstnere ærede som Mesteren, lærte Emile Verhaeren at
kende.

Han var da 35 Aar gammel, ærbødig overfor Picard, ellers
livlig, ungdommeligt aaben, kendt uden endnu at være be-
rømt. Det gik ikke let for en Belgier at faa Indpas i Fa-
riser-Literaturen.

Fælles Bekendte førte mig næste Aften sammen med ham
paa en Kafé, hvor vi havde en Samtale, der varede mange
Timer, og hvis Indhold senere stod saa levende for ham med
hans skarpe Hukommelse, at han tyve Aar senere genfortalte
mig det. Han huskede mine Ytringer, som jeg selv naturlig-
vis havde glemt. Jeg huskede kun hans, blandt dem én, som
den Gang overraskede mig; han sagde om Swinbume i Mod-
sætning til sig selv: »Han er af dem, der endnu omfatter den
franske Revolution med religiøse Følelser.c Det blev mig
indlysende, at hans egen Følemaade, skønt alt andet end kon-
servativ, var af vidt forskellig Art. Han spurgte mig den
Aften ud om Nietzsche, med hvem han endnu ikke havde
stiftet Bekendtskab, men som senere blev ham kær.

I det kvart Aarhundrede, der er gaaet hen siden da, har han
til min Glæde aldrig svigtet mig, men vedligeholdt en ingen-
sinde afbrudt Forbindelse med mig. Han har sendt mig alle
sine Skrifter med hjertelige Ord. Ingen var trofastere som
Ven end han. Endnu paa sin sidste Bog har han skrevet
fra Deres tro Verhaerenc, hvorfor jeg er ham saa meget mere
taknemmelig, som han i den franske Presse (af Skribenter, der
smedder sig Vaaben af deres Uvidenhed) havde læst saa meget
Nedsættende om mig.

Saa tidt han erfor, jeg var i Paris, kom han til mig, og
Ingen kunde være blidere, Ingen finere i Optræden end denne
Elsker af flamsk Djærvhed og Drøjhed.

Vemodigt stemmer det mig nu, at *En eller Anden det Aar,
Maeterlinck fik Nobelpræmien, havde indbildt ham, at han
selv vilde faa den, og jeg maa — midt under Sorgen over

215

hans Bortgang — med et lille Smil mindes den naive Sikker-
hed, hvormed han, efter at have faaet Vished om det, sagde:
»Jeg faar den altsaa næste Aar.c

I Aftes kom hans nye Digtsamling Les Ailes rouges de la
Guerre samtidigt med det nedslaaende Budskab om hans Død.
Og jeg ser ham for mig, som han sidste Gang traadte ind
til mig, allerede graanet, med sin store, svære, graasprængte
Moustache, sine gode Øjne, med noget bajet Ryg, med Ge-
niets dybe Beskedenhed i alle Udtalelser, den Dag uden et
Smil, lutter Alvor og Varme, rig paa Tanker, hvis stille Gang
kunde blive Flugt, og som med Et under Samtalen slog deres
Vinger ud og flej.

Han havde forladt Belgien for at leve i Frankrig. Hans
Sprog var fransk ikke flamsk. Hvis jeg ikke husker meget
fejl, sagde Verhaeren en Dag til mig, at han, bortset fra et
Par Ord, slet ikke kunde Flamsk. Det synes iøvrigt, som
om Belgiens Skæbne vil faa et sprogligt Udslag. Flamlænderne
har lidt under at kommanderes paa Fransk og at udskældes for
Flaminhoches, Tyskerne har oprettet det Flamlænderne saa
længe neglede Universitet i Gent. Under Verdenskrigen har
ingen Flamingant havt Evropas Øre; men Digteren René de
Clercq er blevet de Flamskes Talsmand.

Sjælden var Verhaeren. Mere end sjælden, enestaaende. Mere
end enestaaende« stor. Han var stor ved sin Følelses Styrke
og Dybde, ved sin Rubens'ske Fantasis Seerkraft, ved sin
kraftfulde Kunst, der overvældede og omformede Sproget,
indtil det malede og sang. Han havde rigt Hjerte og sikker
Haand. Mer end hans Samtidige og Landsmand Maeterlinck
personificerede han Flandern, dets Landskaber, dets Bjerg-
værker,^dets Folk, dets Historie i Fortid og i Nutid.

Han var en Mand, der var et Land.

Han var det Land, han fra sin Ungdom af elskede saa
højt, at han troede det umuligt, nogensinde at kunne elske
det højere, og til hvilket hans Kærlighed ligefuldt steg, da
han pludselig saa det staa i lys Lue, saa det hærget og lagt
ede, saa det vride sig, nedværdiget, undertrykt og forpint.

Han var Flanderns Stemme, og denne Stemme var den
mest vellydsrige i vore Dages Evropa, det belgiske Folks
mandigt klagende og anklagende Røst').

>) Samlede Skrifter, XVI, 95.

216

JENS PALUDAN-MULLER

(1914)

I Mindeaaret for 1864 har Historikeren Caspar Paludan-
Mullers Dattersønner med stor Omhu udgivet et af denne for-
tjente Mand efterladt Haandskrift om hans ved Sankelmark
faldne San. Det er et Mindeskrift, som genkalder Personlig-
heder af en Støbning, der nutildags er saare sjælden.

Det er halvhundred Aar siden; at Jens Paludan-Muller døde
26aarig; hans Skikkelse staar endnu lyslevende for dem, som
kendte ham og omgikkes ham; men det er vanskeligt at fore-
stille sig, hvorledes han vilde have tilpasset sig til de Tider,
som fulgte, i Fald han havde faaet Lov at fortsætte sit Liv.
Daarligt passede hans aandelige Stejlhed til den følgende Tids-
alders Udviklingsliistorie i godt som i slet Smidighed vilde
han i ethvert Tilfælde ikke have vist.

Man kunde ikke se en mere myndig Personlighed end Cas-
par Paludan-Muller. Han indgød sine Nærmeste en med
Skræk blandet Ærefrygt uden dog nogen Sinde at være bark.
Hans svære Skikkelse med det mægtige Hoved og de tykke
Bryn var ikke blot en Rektors, men en Herskers. Den Tung-
hørhed, der var arvelig i Slægten, bidrog ved at isolere ham,
til al forøge hans Selvstændighed, Selvraadighed og Selvtillid.
Han dyrkede Avtoriteter og var selv en Avtoritet. Vel at
mærke en kritisk Avtoritet. Som Historiker tog han med
Forkærlighed Spørgsmaal, der syntes én Gang for alle at have
fundet deres Svar, op til ny Prøvelse, og Resultaterne, han
kom til, var altid prægede af hans Personlighed, derfor
stundom sære eller paradoxale, men i Reglen underbyggede
med den solideste kildekritiske Kundskab.

Man kunde ikke træffe en mere ejendommelig Studerende
end denne Mands eneste Søn, Jens Paludan-Muller. Som Yng-
ling var han allerede Mand. Han var høj med svære Lem-
mer, over hvilke han kun ufuldkomment var Herre; han
havde sort Haar, svære, sorte Øjenbryn og et kraftigt gro-
ende sort Skæg, som det sjældent ses paa en Student
Han holdt sig noget foroverbøjet, hans Hoved var ikke stort,
men med store, betydelige Træk. Om hans Karakter har
Julius Lange, hans Fætter og Ven, sagt det træffende Ord:
Den havde en meget lidenskabelig Bund og en meget kilden
Overflade.

217

Jens Paludan- Muller var en Yngling, der fra mange ældre
Medlemmer af sin Slægt havde arvet saa rigelig teologisk og
historisk Kundskab, saa megen poetisk og stilistisk Indsigt og
Færdighed, at han havde nok deraf til at forsyne mange. Da
han var ærgerrig, forøgede han rastløst sin Sum af Viden og
Indsigt Da han var i høj Grad traditionsbunden, kunde han
let forfærdes og oprøres over Meninger, der stod i Strid med,
hvad han havde i Arv. Da han var udsat for jævnligt
tilbagevendende Anfald af lammende Tungsind, af Selvopgiven
og Selvforagt, maatte hans Omgivelser, men særligt hans
Fader, med varsom Haand hæge om de lovende Spirer i
denne vulkanske Jordbund. Da han var yderst pirrelig i sin
Ærekærhed, var han undertiden vanskelig at omgaas. Men
havde man én Gang vundet hans Venskab — og det vil ikke
sige hans Velvilje, men en lidenskabeligt strømmende Følelse
af mandig Hengivenhed — saa udøvede hans Personlighed en
Tiltrækning, i Sammenligning med hvilken den, andre roligere
og pænere unge Mennesker med behageligere Omgangsformer
kunde øve, syntes smagløs og flov; thi man vidste aldrig sik-
kert, hvor man havde ham. Nu var han mut, nu lystig og
vittig: nu et Hjertemenneske, nu et Menneske med ophobet
Sprængstof i sin Natur.

Han var i mange Maader et Særsyn. Hans Hukommelse
var saa udviklet, at han huskede store Stykker af de forskel-
ligste Forfattere udenad, og hans literære Dannelse gik saa
dybt, at han til Fuldkommenhed kunde efterskrive Holbergs,
Wessels og Baggesens Stil.

Sin første Opdragelse havde han i Hjemmet som i Skolen
faaet af sin strenge og kærlige Fader. Han var født i Odense,
og hans første Dannelseskilder var vel St. Knuds Kirke med
dens smaa og store Mindesmærker og Karen Brahes Bibliotek
med dets gamle Haandskrifter. Han vilde sikkert være blevet
en dygtig Historiker, om han havde levet. Nu fik han kun
sit lille Skrift færdigt om Gullands Forhold til Danmark og
Sverig i det 14.— 16. Aarhundrede.

Han hørte gerne Grundtvig og læste gerne Mynster. Mar-
tensen og Kierkegaard tiltrak ham ikke. Han hørte gerne
Hayen tale om Kunsthistorie, Rasmus Nielsen og Brøchner
om Filosofi, N. M. Petersen om dansk Literatur. Hans Ynd-
linge i Historien var Dronning Margarethe og Gustav Vasa.
Som hele Datidens Ungdom var han lidenskabeligt dansk; i
Modsætning til Datidens studerende Ungdom troede han ikke
stort paa den politiske Skandinavisme.

218

Skønt han, kejtet som han med al sin Muskelstyrke var,
ikke syntes at passe synderligt til Soldat, betragtede han det
som en Æressag, haardnakket at uddanne sig dertil, da han
blev indkaldt. Gennemtrængt af historiske Minder stod han
ved Danevirkes gamle Volde, og som menig Soldat i Dane-
virkestillingen opmuntrede og civiliserede han sine Kamme-
rater, mest kjøbenhavnske Haandværkssvende, ved historiske
Fortællinger i de lange, kolde Vinteraftener. Skønt han aldrig
gik i Flok med de andre, naar deres Handlemaade stred mod
hans Overbevisning (som en Gang, da de alle undtagen han
nedlagde Skansearbejdet paa den stivfrosne Jord som altfor
strengt for dem) indgød han dog sine Fæller en saadan Ag-
telse og Tillid, at Ingen tog ham hans afvigende Holdning
ilde op.

Det er let at forstaa, hvad Indtryk Ordren til at forlade
Danevirke og tiltræde Tilbagetoget har gjort paa ham. Han
maa have følt det som en uhyre Sammenstyrtning af Illu-
sioner og Forhaabninger. Alligevel har han, som det vides,
overfor de andres Udbrud af Fortvivlelse, opfordret til Ro og
Fasthed.

Han oplevede ikke Krigens videre Gang, fik ikke det fulde
Indtryk af, hvor usselt Danmark var forberedt til denne Krig,
med Forladegeværer mod Bagladegeværer, og med Kanoner,
der ikke naaede Fjenden, mod Kanoner, der fra Broager sendte
Granat efter Granat ind i Dybbøls Skanser. Men han har
til fulde forstaaet, at enten skulde Danevirke ikke været besat
eller ikke været forladt.

Som Soldat i første Regiment var han blandt dem, der of-
redes ved Sankelmark for at dække Tilbagetoget. Det er ret
vemodigt hos Caspar Paludan-Muller at læse, hvor slet, af de
to Regimenter, som efterlodes, 11. Regiment løste sin Opgave.
Regimentskommandøren trak sig tilbage, da han indbildte sig
at staa i Fare for at omgaas af Fjenden, hvilken formentlige
Fjende viste sig at være det danske 17. Regiment.

1 den Skitse, hvormed Caspar Paludan-Muller 1865 ledsagede
Sønnens Skrift om Gulland, siger han bittert om den ester-
rigske General Gablentz: »Hans Mod og Dygtighed bestrider
vi ikke; men med al sin Anstrengelse, al sin Overmagt, sit
Artilleri og Rytteri, havde han dog med Opofrelse af hver
syvende Mand i den Brigade, han farte i Kampen, kun for-
maaet i halvtredje Time at trænge den halv saa stærke danske
Brigade et Par Tusinde Skridt tilbage ad den Vej, den uden
hans Angreb vilde have tilbagelagt i en Fjerdedel af Tiden.

219

Det var alt, hvad han udrettede ved at ofre femten Hundrede
Menneskers Liv, Førlighed og Frihed paa den saakaldte Æres
Afgudsalter.«

Det Ry, der hele Landet over gik om Jens Paludan-Mullers
udmærkede Tapperhed under Træfningen ved Sankelmark, gav
hans Venner ligesom Løsningen af hans Væsens Gaade. Det
var, da han blev sat paa den afgørende Prøve, at han viste
Nære og Fjerne, hvad der boede i ham og hvorledes han
inderst inde var: for det første uforfærdet, som mens han
roligt deltog i Skydningen under sit Kompagnis første Opstil-
ling, dernæst stærkt personlig, som da han i Skoven vægrede
sig ved at lyde Ordren og gaa tilbage, endelig voldsom, idet
han kastede sig ind paa Fjenden og uddelte Kolbeslag til højre
og venstre — hvad tre af hinanden uafhængige Vidner har
set. Kompagnimandskabet bragte ham som den Tapreste i
den Anledning et tordnende Hurra. Men neppe var det for-
stummet, før en Kugle ramte ham i Hovedet, og han faldt ^).

BENGT LIDFORSS

(1913)

Stort er det Tab, som svensk Aandsliv har lidt ved Bengt
Lidforss's Død. Kort før den indtraf, fremhævede en ung
svensk Studerende med Styrke, at Ungdommen i Lidforss saa
Bindeleddet mellem Videnskaben og det hele svenske Folk —
ivrigt socialt optaget, som han var.

Hans Betydning som Botaniker maa man være Fagmand
for at værdsætte. Den, der kun kender og vurderer hans to
lærerige Bind Naturuetenskapliga kåserier, er altfor usagkyndig
til at tale med derom.

Af hans mangesidede Virksomhed som botanisk Forfatter,
som literær Polemiker, som Socialist, som Populærfilusof ud-
løser jeg et enkelt Omraade, det, paa hvilket han maaske har
gjort de Almendannede i sit Fædreland den største Tjeneste
og bidraget baade kækt og forsigtigt til at aabne deres Øjne,
Fatteliggørelsen af den moderne Bibelforsknings Stilling til det
Ny Testamente.

^} Samlede Skrifter II 499.

220

Vi har i Danmark havt en enkelt god og fin Mand, der
gjorde et Forsøg paa at vække vor Læseverden og indvie den
i det moderne Bibelstudiums Metode og Resultater. Den af-
døde P. O. Ryberg-Hansen lagde i sine Bøger en skøn Sjæk
Ligevægt og en kundskabsrig Mands velovervejede og velaf-
vejede Omdømme for Dagen. Men han staar i det Væsentlige
paa den Grundvold, som den tyske liberale Teologi har lagt

Bengt Lidforss var anlagt til dybere Tvivl og var, til Trods
for sin Holdning som i alt Væsentligt refererende, af et mere
stridbart Temperament. Hans Natur var ikke forsonlig og
hans Væsen ikke forsonende. Vel lagde han næsten anstrengt
an paa Upartiskhed; men af og til bryder i hans store Værk
Kristendommen forr och nu (1911) en Harme over fromme
Falsknerier og hellige Løgne frem mellem Linjerne i den rent
saglige Fremstilling, saa man mærker, at man i Forfatteren
har et ærligt følende Menneske for sig.

Hvad der personligt har været mig en Tilfredsstillelse hos
Lidforss, var det at se ham sympatetisk berørt af Arthur Drew*s
og John M. Robertsons dybtsindige og lærerige Værker om
en mytisk Jesusskikkelses Eksistens længe før den evangeliske
Jesusskikkelse blev formet. Skønt Robertson og Drews hælder
til en Yderlighed, idet hos dem alt saakaldt Historisk opløser
sig i Dunst har de dog, selv om de paa dette Punkt gaar
for vidt, bibragt den liberale Teologi saadanne Grundskud, at
der i Virkeligheden intet staar tilbage af den. Det er, hvad
Bengt Lidforss øjensynligt har villet vise det svenske Folk.

I øvrigt bygger han som Ryberg-Hansen næsten udeluk-
kende paa tysk Forskning. Det kan ikke andet end undre
en Lægmand, der efter Evne følger ligeligt med i de forskel-
lige Literaturer, at det umaadelige Arbejde som er udført i
England ved Publikationerne åf The Rationalist Press Åssocia"
tion, ved det fortræfifelige fritænkerske Tidsskrift The Literarg
Guide og ved det (nu indgaaede) djærve og tapre Ugeskrift The
Freethinkery slet ikke er kommet eller kommer de skandinaviske
Lande til Gode. Ålene den Aar igennem i The Freethinker fort-
satte Række af kritiske Artikler om det gamle og ny Testamente,
som er undertegnet Abrakadabra, indeholder paa én Gang
grundig Lærdom og overordentlig Skarpsindighed; denne Serie
ér skrevet med et Voltaire'sk Vid og med en krigersk Sand-
hedskærlighed, der er velgørende. Saa vidt jeg ser, er John
M. Robertson den eneste Englænder, Lidforss har studeret
Han er vel nok den betydeligste, men ikke den for et Agitator-
Naturel mest befrugtende. Jeg er meget langt fra at under-

221

kende den grundlæggende tyske Bibelkritiks Fortjenester, som
heller Ingen i England miskender; men den engelske Fremstil-
lingsmaade har Fortrin, og i Reglen skriver Englænderne bedre.
Lidforss, der et Aarstid i Halvfemserne var Assistent ved det
botaniske Institut i Jena, mens han ikke synes at have staaet
i nøjere Berøring med England, har øjensynlig faaet ogsaa
Paavirkningen fra England gennem tyske Oversættelser og har
været ukendt med den fritænkerske Propaganda i Storbritan-
nien.

Det maa være tilladt at gøre Læserne opmærksomme paa
nogle af de interessanteste Punkter i Lidfors's Bog.

Han gør ikke selv noget Forsøg paa at naa ind til Omrid-
sene af en mulig historisk Skikkelse, om hvilken de talrige
Legender, Myter og saakaldte Opfyldeiser af gammeltestament-
lige Spaadomme er blevne krystalliserede. Selve Lidelseshi-
storien er jo stærkt betinget af de Steder især af 22., dog
ogsaa af 109. Psalme, som skal bringes til at passe. Men idet
han ser paa Evangelierne som sildige Fabrikater, følger han
sine Forbilleder i Paavisningen af de moralske og intellektuelle
Mangler ved den Skikkelse, de fremstiller.

For at forstaa den af Evangeliernes Frelserskikkelse for-
kyndte Moral maa man stadigt have for Øje, at han betragter
Verdensundergangen som umiddelbart forestaaende. Skønt han
(i Modsætning til Døberen) udtrykkeligt ikke er Asket, kommer
han derfor uafbrudt til at advare mod hvilkensomhelst verds-
lig Bekymring. Derfor raaber han bl. a. Vé over de svangre
og diegivende Kvinder, ligesom Paulus efter ham advarer
Bitendene mod at besvangre deres Hustruer nu, da Gudsriget
staar for Døren.

Allerede det gamle Testamente havde i Arbejdet set en For-
bandelse, der ramte Menneskene for deres Ulydigheds Skyld.
Evangeliernes Jesus staar baade teoretisk og praktisk paa
samme Standpunkt. Han synes aldrig selv at have arbejdet,
men at have ladet sig ernære af Gaver; særlig underholdes
han af de Kvinder, som begejstrede slutter sig til ham. En
Del af dem nævnes ved Navn, Mario, der kaldtes Magdalena,
af hvem syv Djævle var udfame, Johanne Hustru til Chuzas,
Herodes's Foged, og Susanne *og mange andre^ som kom ham
til Hjælp med deres Gods^, (Lukas 8, 1—3). Derfor betoner
han aldrig Glæden eller Æren ved at udføre et Arbejde, men
henviser til Fuglene eller Markens Liljer, som hverken saar
eller høster og dog faar baade Næring og Klædedragt af deres
himmelske Fader.

222

Fra Forvisningen om det nærforestaaende Verdens-Sammen-
brud maa ogsaa udledes den Ligegyldighed, Evangeliernes Jesas
udviser for sin Slægt og sit Fædreland. Forholdet til Mode-
ren fremstilles som daarligt, til Byesbømene som yderligt slet
Det tager sig i Skildringen ud, som om Jesus er aldeles uden
Forhold til sine Landsmænds Sorg over den Undertrykkelse,
de fra Romernes Side var Genstand for. Men man mærker
hos Evangelisterne en stedse stærkere Stræben efter at frem-
stille Frelseren som politisk aldeles uinteresseret — Giv Kej-
seren, hvad Kejserens er! — særligt vel fordi den Indskrift,
de selv anférer som Indskrift paa Korset, utvivlsomt viser, at
Romerne opfattede Skikkelsen som politisk oprørsk.

Vi kan jo imidlertid ikke trænge ind til den Virkelighed,
der har ligget bagved; vi kan kun sige, at den Moral, Evange-
lierne lader Frelseren forkynde, blot har historisk Interesse.

Hvor den synes originaleste som i Bjergprædikenes Bud, at
man bør elske sine Fjender o: gengælde ondt med godt, dér
optager den kun et af den græsk-romerske Populærfilosofis
Yndlingsæmner. Saaledes s varte Diogenes paa Spørgsmaalet
om, hvorledes En bedst slaar sin Fjendes Angreb tilbage:
»Ifald du viser dig ædel og god imod ham c Ytringer i samme
Retning findes hos Xenofon, Platon, Seneca, Epiktetes, Cicero.
Særligt de græske Kynikere satte deres Stolthed i uden Bitter-
hed at lide Uret. Naar Evangeliernes Jesus driver denne
Tanke ud til den sygelige Overspændthed, at du, hvis En
slaar dig paa din højre Kind, skal vende den venstre til, saa
gør han ved et saa urimeligt Krav det kun saa meget des
lettere for sine Tilhængere at lade ogsaa de mest berettigede
Krav uopfyldte.

Den Betoning af Sindelaget i Modsætning til Handlemaaden,
som i Bjergprædikenen f. Ex. udtrykkes i Sætningen: »Den,
som ser paa en Kvinde for at attraa hende« osv., svarer til
en Tankegang, med hvilken ogsaa Romerne var fortrolige, og
som har givet sig Udtryk i Romerretten, hvor den blotte Hen-
sigt at ville forføre, bestjæle osv., er Genstand for Revselse.
Selv Fadervor er, som det nu almindeligt erkendes, ikke nogen
nytestamentlig Frembringelse, men en Compilation efter gam-
meltestamentligt Forbillede.

I Almindelighed kan det dog siges, at den græsk-romerske
Moral stod meget højt over den af Evangeliernes Jesus' for-
kyndte. Den hedenske Morals egentlige Grundtanke, at den
gode Handling er sin egen Løn, foresvæver end ikke et Øje-
blik den i Evangelierne tegnede Skikkelse. Hans Moral er

223

fra fefTSt til sidst en Belønnings-Moral. Hvad han lægger sine
Trofaste paa Hjerte, er, at de ikke skal gøre gode Gerninger
saaledes, at de forspilder deres Løn i Himlen, thi den er
langt værdifuldere end den jordiske Løn (Matth. 6, 1—6. Lu-
kas 14, 12—14). Selve Lønforestillingen er for denne Jesus
noget aldeles selvfølgeligt; til en Moralforskrift hører stadigt
Løn og Straf. Da Petrus retter det raa Spørgsmaal til ham,
hvad Apostlene skal have for at have forladt Alting og fulgt
ham? finder Jesus intet Besynderligt eller Dadel værdigt i
Spørgsmaalet, men svarer, at naar Menneskenes Søn skal sidde
paa sin Herligheds Trone, vil ogsaa de komme til at sidde
paa tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer — en for
moderne Mennesker ikke synderligt fristende Ære eller For-
nøjelse.

Staar nu den evangeliske Frelserskikkelses Moral ikke paa
Højde med den i vore Dage udviklede Retsbevidsthed, saa er
dens Intelligens — som den fremtræder i de saa skødesløst
gengivne Tale-Brudstykker — heller ikke af højeste Rang.

De fortalte Lignelser og Parabler, der lægges Skikkelsen i
Munden, er vel stundom uforglemmelige, prægede af den højeste
Aandsadel, men de ødelægger undertiden det Ænme, de bear-
bejder. Bengt Lidforss har ikke den Glæde som de fleste
andre, deriblandt jeg, har af de sublime Træk, som trods
alle kluntede Gengivelser skimtes i Jesu Ord. For mig staar
Skikkelsen uanfægtet af Evangelisternes Sammensurium.

En Del af Parablerne er faktisk laante fra Mischna^ som
var afsluttet to Hundrede Aar før vor Tidsregning, og de er
da ikke sjældent stærkt fordærvede i Gengivelsen.

Der forelaa f. Ex. Historien om en Konge, der indbød sine
Tjenere til Gæstebud, men ikke angav Timen. Nogle gik hjem,
tog deres bedste Klæder paa og stillede sig ved Paladsets Dør;
Andre sagde: Det haster ikke, Kongen lader os nok Timen
vide. Men Kongen sendte pludseligt Bud efter dem, og de
Kloge, som kom i deres bedste Klæder, blev vel modtagne, de
Taabelige i Hverdagsklædeme derimod bortviste. Moral: Gør
du dig rede i Dag; det kan hænde, at det allerede i Morgen
er for sent

Denne Lignelse er visselig ikke mer end middelmaadig, om
end langt bedre end det Ny Testamentes tilsvarende om de
kloge og daarlige Jomfruer. Men hvad Evangelisten lader
Jesus gøre ud af den, er kummerligt og fornuftstridigt:

Kongen indbyder (Matth. 22) sine Gæster til et festligt Maal-
tid. De erklærer under forskellige Paaskud ikke at kunne

224

komme, ja — hvad der er aldeles urimeligt — de forhaaner
Kongens Tjenere og slaar dem ihjel. Saa bliver Kongen vred,
sender — hvad der er endnu urimeligere — sine Hære ud,
ødelægger Manddrabeme og sætter Ild paa deres Stad. Den
sidste Handling vil neppe vinde Beundring hos moderne Men-
nesker, Digteren Jacob Knudsen undtagen. Saa opfordrer
Kongen sine Tjenere til at gaa ud paa Vejskellene og indbyde,
hvem de vil. Onde og Gode. Slottet fyldes hurtigt. Derefter
gaar Kongen ind at tage Gæsterne i Øjesyn. Han finder blandt
dem én, >som ikke bar Bryllupsklædningen« — hvad efter
Forudsætningen umuligt kunde undre Kongen, endmindre for-
bitre ham. Ikke desmindre siger han til sine Tjenere: »Bin-
der Hænder og Fødder paa ham, og tager ham og kaster ham
ud i det yderste Mørke; dér skal være Graad og Tænders
Gnidsel«.

Denne Konge er som Jacob Knudsens Gud »evigfrisk, fuld-
komment inhuman«. Han er desuden noget abnorm, siden
han kræver, at Mennesker, der uden Varsel slæbes ind i Hu-
set fra Gaden, under Straf af den yderste Fortabelse skal være
i Højtidsdragt Han burde maaske gøre mindre Væsen af
Klæderne, især da der er Mange, som slet ikke besidder noget
festligt Sæt, og han her netop indbyder de Fattige.

Ligesaa snurrige er de Lignelser, i hvilke Evangeliernes
Jesus opfordrer til ufortrødent at overhænge Gud med Bønner:
det hjælper altid; han bliver nemlig saa ked af Plageriet, at
han bevilliger alt. Ogsaa paa dette Punkt havde den heden-
ske Verden en noget mere udviklet Opfattelse. Lukianos gør
af et godt Hjerte Løjer med de ordrige, skraalende Bønner.
Han siger: >Hvor det dog nytter at skrige rigtig hejt, at være
paatrængende og aldrig forknyt! Det er ikke alene nyttigt, naar
man fører Sag, men naar man beder. Se blot til Timon,
som først var ganske fattig, men blev rig, blot fordi han
vrælede hejt og gjorde Zeus opmærksom paa sig!«

I Lukas 11, 5—9 vækker En ved Midnat sin Ven og plager
ham om at give sig tre Brød; han har nemlig faaet Besøg
saa sent og har intet at beværte med. Vennen svarer farst,
at Døren nu er lukt, han selv og hans Børn til Sengs; han
vil ikke staa op paany for saa lidt. Men Plageaanden ved-
bliver at gøre Alarm: »Da, siger jeg Eder, dersom han og
ikke staar op og giver ham, fordi han er hans Ven, saa staar
han dog op for hans Ubluheds Skyld og giver ham saa meget,
som han har behov . . . Beder, saa skal Eder gives. Banker,
saa skal Eder oplades.«

225

Samme Forestilling varieres Lukas 18, 1 — 7: »Der var en
Dommer, som ikke flugtede Gud og ikke undsaa sig for noget
Menneske. Der var i samme By en Enke, som bønfaldt Dom-
meren om at skaffe hende Ret over en Modstander. Han vilde
længe ikke. Men tilsidst gav han efter, thi, siger han, efterdi
denne Enke gar mig megen Besvær, vil Jeg skaffe hende Ret,
at hun ikke uden Ophør skal plage mig. — Men Herren sagde:
Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger! Skulde Gud da
ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raaber til ham Dag og
Nat?c — Man bør altid bede og ikke blive træt. Det er Gud,
som trættes, og da opfylder Bønnen.

Exempler paa saadanne besynderlige Parabler kunde nævnes
i stort Tal. Her én, som er særlig daarligt komponeret,
skønt Meningen ikke har noget for sund Dømmekraft stødende
ved sig. 1 Lignelsen om den gode Hyrde (Joh. 10, 1—16)
tales der om Døren til Faarestien og den, der gaar ind ad
denne Dør (ikke, som Tyve og Røvere, stiger andensteds over).
Den, der gaar ind ad Døren, er Hyrden, og Jesus er denne
gode Hyrde. Men strax derefter, da Disciplene ikke forstaar
Lignelsen, slaar Jesus den i Stykker og fortsætter: Jeg er
Faarenes Dør. Vers 9 gentager han: Jeg er Døren. Vers 11 har
han paany glemt det, og fortsætter: Jeg er den gode Hyrde.

Her er en Lignelse, som i moralsk Henseende staar i Strid
med vore Dages Grundbegreber. Det er Lignelsen om de ti
Pund (Lukas 19). At den desuden er aldeles forvirret kom-
poneret, idet to hinanden uvedkommende Handlinger er sam-
menblandede, er en Sag for sig. En af Tjenerne, som har
faaet et Pund at forvalte, vover af Frygt for sin nidkære Her-
res Vrede, ifald Pundet skulde gaa tabt, ikke at sætte dette
Pund paa Spil og lade det trække Rente, men gemmer det i
et Klæde og giver det tilbage, som han fik det. Herren siger
da forbitret: Hvi gav du ikke mine Penge til Vexelbordet, at
jeg ved min Hjemkomst kunde kræve dem med Rente? Og
han tager Pundet fra ham og giver det til den, som med ét
Pund har forhvervet ti. — Da han er en hastig Herre, lader
han derpaa alle dem, som ikke har villet, at han skulde re-
gere over dem, slaas ihjel for hans Øjne.

Dette minder om det Træk af Umenneskelighed, Evangeli-
sterne undertiden tillægger Jesus selv, hans højtidelige For-
kyndelse af de Uretfærdiges evige Pinsler, den Haardhed, han
undertiden, uden at man ret forstaar Grunden, lægger for
Dagen, endog mod sin Moder, Stemninger, som senere bryder
frem i Kirkens barbariske Utaalsomhed.

Georg Brande«: Napoleon og Garlbaldl. 15

226

De anferte Prøver maa afgive Exempler paa, med hvilken
indtrængende Kritik Bengt Lidforss har studeret Aktstykkerne
fra de ældste kristne Tider.

Mig personligt synes det Uhistoriske i det Ny Testamente
i Grunden interessantere end det Psykologiske. Der er den
enfoldige Ammestuehistorie om Barnemordet i Bethlehem, som
fortælles hos Matthæus. Johannes Døberen havde allerede været
henrettet i Qorten Aar, da Antipas (hvem Evangelierne kalder
Herodes) lærte sin Svigerinde Herodias at kende. Herodias*
Vrede over Johannes' Moralpræken angaaende hendes Gifter-
maal med Antipas, ligesom den for lang Tid siden gifte og
hjemfarne Salomes Dans for Stedfaderen er da rent almue-
agtige Opdigtelser. Sligt synes mig lærerigere og mere under-
holdende end de psykologiske og æstetiske Betragtninger, hvortil
Studiet af det Ny Testamente har givet Bengt Lidforss saa rig
Anledning. Hvad det Ny Testamente meddeler om Fyrster og
Hoffer, svarer til de Forestillinger, man for et Par Hundrede
Aar siden i en Kælder i Borgergade nærede om de Hejtstaaendes
Laster paa Christiansborg.

Men naar man betænker, at Lidforss kun syslede med Bibel-
kritik som med et Dilettanteri, at hans Hovedinteresse laa
paa ganske andre Felter, saa hvad her er berørt blot er et
ganske lille Udsnit af hans rige Livsgeming, studser man
nærmest ved, hvad denne Aand, som omspændte Natur og
Historie, har faaet udrettet i sin saa korte Levetid. Bengt
Lidforss var kun 45 Aar gammel, da han døde.

ALFRED SUTRO

(1914)

Blandt Englands moderne dramatiske Forfattere synes Alfred
Sutro mig at være den fineste. Han rammer paa en Prik dér
han vil. Han kender Mennesker og han kender sin Kunst
Aldrig et overflødigt Ord og sjældent en Scene, som glipper.

Et meget indtagende Skuespil af ham er The two Virtues^
et andet, i høj Grad compliceret, er Freedom, Jeg vil her
kun gennemgaa hans Bog Five little . Plags, fem smaa Skue-
spil, alle i én Akt. Men de er dybt dramatiske i den For-

227

»tand, at de indeholder Træk, som skønt vel forberedte virker
uraftigt overraskende. Maaske skaber disse to Ting, For-
beredelse og Overraskelse, Overraskelse trods Forberedelse,
len særligt dramatiske Fornøjelse, det lille Stød, som gør
Indtryk paa Tilskuerens Nerver og faar hans Følelses- og
Tankeliv til at pulsere i stærkere Tempo.

Der er efter Sutros Paastand blevet spilt Stykker af ham i
^jøbenhavn. Han vidste ikke hvilke, huskede ikke heller
laar og hvor. Nogen Opsigt har de neppe vakt Af de fem,
»om her skal omtales, vilde det være let gørligt at spille de
ilt efter de forskellige Skuespilleres Anlæg lettest tilgængelige
[>aa vore Teatre. De kræver intet Apparat, og de duer.

The man in the stalls (Ægtemanden i Teatret) indeholder
trods sin Korthed Opgaver af den mest lønnende Art for to
Skuespillere og en Skuespillerinde. I en halv Times Tid
commer de til at lægge deres hele Evne til at fremstille og
imdertrykke menneskelige Lidenskaber for Dagen.

Hector Allen er den kyndige literære Raadgiver ved et Te-
iter og forpligtet til at være til Stede ved alle Førsteopførelser.
Hlan rejser sig fra sit Middagsbord, hvor han har spist med
»n unge smukke Frue og sin bedste Ven, for at begive sig
til Teatret, og han karakteriserer med Lune det kedkommelige
fiverv, der er blevet hans. Nemlig at gennemlæse to Tusind
Stykker om Aaret, de engelske enten saa propfulde af Dyb-
sind, at man falder i Søvn over dem, eller saa propfulde af
Følelse, at man faar ondt af dem, de franske enten med den
trivielle Trekant, Mand, Hustru og Elskerinde, eller med den
endnu triviellere, Hustru, Mand og Elsker, i hvilke ingen af
le »tre bærer sig ad, som de vilde gøre det i Livet. Han
likker til sin Ven: Hold du den gamle Kone en Smule med
Selskab! og gaar til sin Dont.

Neppe er han ude af Døren og Porten faldet i, før Betty
armt lægger Armene om Halsen paa Walter. Stakkels Hector I
begynder hun. Hun er glødende; men Walter er øjensynligt
ikke paa samme Højde, synes forpint af Situationen, træt af
at forstille sig og narre, ogsaa træt af Kærtegnene og af
Kvinden. Endelig slipper det ud: han tænker paa at gifte
sig, han er 38 Aar, han vil have Hus og Hjem. — Udbrud:
g^fte sig! med hvem? — Med Mary Gillingham, en ung Ven-
inde af Betty, 23 Aar gammel, hvem han kender gennem
tiende, og som er umaadelig rig. — Fortvivlelse, Harme, vild
Forbitrelse fra Betty's Side. — Midt under Scenen vender
Egtemanden hjem. Forestillingen er opsat. — Betty meddeler

15*

228

ham for at forklare, hvad Parret har talt om saa længe, at
Walter i Dag har forlovet sig. — Hvilken Overraskelse! Hector
henter Rhinskvin for at drikke med den Nyforlovede. I sidste
Øjeblik negter Betty at klinke med Walter. — Hvorfor? -
Fordi Walter de sidste to Aar har været hendes Elsker.

Hector ser fra den ene til den anden, forstaar ikke Meningen,
synes lamslaaet. Dette gør Betty fræk; hun gentager med
Haan hvad hun har sagt. Men saa forvandles Ægtemanden.
Raseriet i dets raaeste Skikkelse dukker op i hans Sind.
Dødelig krænket og opsat paa at hævne sig til det Yderste,
vender han sig mod dem begge. Walter skal efter hans
Diktat skrive en ydmygende Bekendelse til sin tilkommende
Svigerfader; Betty skal paa Stedet drives ud paa Gaden, ud
af hans Hus. Hun kan tage det nødvendigste med sig, men
hun skal ud.

Hun ser, det er Mandens vilde Alvor. Saa slaar hun en
Latter op, den klareste, naturligste Latter; udmærket efter-
gjort: Aa, du kære gamle Abekat, hvor har vi havt dig til
Bedste! — Walter ler med Besvær, men efter Evne, med. —
Hector ser fra den ene til den anden, for anden Gang som
lamslaaet.

Saa følger Betty's overgivne Forklaring: Det var altsammrø
Løgn, sat sammen i Stil med de franske Stykker, Hector mat
læse. Alt er opdigtet, ikke blot Forholdet mellem de to, men
Walters Forlovelse, der gav Anledning til Spøgen. Der er
ingen Pige, han afskyr som Mary Gillingham. Det er vist det
bedste Bevis paa Opdigtelsen. — Da dør Smilet paa Walters
Læber. Han fornemmer, at han er indfanget og overvunden,
vil protestere, kan ikke. Hævder han Frieriet til Mary Gilling-
ham, bliver alt det andet paany troværdigt. Og Hector, som
er befriet for sit Mareridt, tømmer med de andre Rhinskvin-
flasken paa Walters Vel som forhærdet Pebersvend.

Saa fortættet Alt er i dette lille Drama paa to Ark i Doodez,
saa meget er her at spille. Tre Menneskesjæle og tre Men-
neskeliv udfoldes for Tilskueren i nogle Minutter.

Et andet lille Stykke, der i samme Format kun fylder ét
Ark, men som er lige saa værdifuldt, hedder The man on the
kerb (Paa Afgrundens Rand). Det er Fattigdommens Tragedie.
Et Kælderrum med Stengulv og uden andre Møbler end en
pjaltet Madras og nogle vaklende Stole; det er det eneste Op-
holdssted, Joe Matthews, hans Hustru Mary og deres lille Pige
har tilbage. Han er arbejdsløs og har i lange Tider forgæves
søgt Arbejd. Han forstaar Kontorgeming og kan korrespondere

229

i tre Sprog; men han er som bryst vag og hostende ude af
Stand til haardt Legemsarbejde. Han kommer hjem, dødtræt
som den, der har været paa Benene fra Morgen til Aften i
iskold Regn, forgæves har søgt Ansættelse, : forgæves har søgt
at tigge. Han har ikke det ringeste med, ikke en Penny, ikke
en Smule Mad, og der er ikke Mad i Huset. Ogsaa [Mary
har vandret om den hele Dag, bærende den lille Minnie paa
Armen. Hendes Oplevelse er, at en Dame tog Minnie ind med
i et Konditori og gav hende Kager, Mary selv fik ikke noget,
kun en Forelæsning: hvorfor tog hun Barnet med sig ud i
den kolde Luft? Hun har intet spist i Dag, og Barnet, der
ikke har faaet noget de sidste ni Timer, vaagner af sin Søvn
med Bøn om Mad. Joe fik lidt Tobak til sin Pibe af den
Politibetjent, der forbød ham at tigge. Men heller ikke han
har spist. Han stod forgæves ved Teatrene i Haab om, at
Nogen vilde give ham en Penny for at aabne en Vogndør.
Han brækker da en Stol itu for at faa nogle Minutters Varme.
De har endnu en gammel Avis, men kun to Tændstikker, saa
de maa tænde forsigtigt Mary vil prøve at lære Fabrikation
af Tændstik-Æsker; derved kan tjenes en Shilling om Dagen.
Men Undervisningen vil tage nogle Uger. Hvad skal de leve
af saalænge? Joe vender i dyb Bitterhed bestandig tilbage til
Versestumper og Slagord, der priser Lykken ved at være
Engelskmand, ved at tilhøre det Folk, der behersker største
Delen af Jorden — han, som i Aften vilde sælge Gibraltar for
en Skaal Kartoffelsuppe.

Da røber Mary sin Dags Hemmelighed. Hun har udenfor
en Avisbod paa Gaden snappet en fyldt Pung, som en gammel
rig Dame i Zobelpels havde lagt fra sig, mens hun tog en
illustreret Avis, og hun er uopdaget gaaet roligt derfra med
Barnet paa sin Arm. Nu kan Barnet faa Føde. — En Tyvs Baml
udbryder Joe. Hans Æresfølelse, hans Stolthed vaander sig.
Han har* lige talt imod de Riges Haardhjertethed og Raahed
og Dumhed; men han vrider sig under Tanken om at være
Medvider i et Tyveri. Mary forestiller ham, at naar han ikke
faar Arbejd, er det, fordi han er altfor ussel klædt. For disse
Penge kan han klæde sig og opnaa Arbejd, mens hun i Ro
og Mag lærer Fabrikationen af Tændstik-Æsker. Han hører
imidlertid Trinene af Politibetjenten oppe paa Gaden; for ferste
Gang i sit Liv føler han Uro ved at mærke Betjenten saa
nær, og uden et Ord styrter han op ad Trappen og overgiver
ham Pungen som fundet Gods.

Mary siger med en Skælven, at hun tænker eller venter.

230

Politimanden beholder Pengene selv, og hun kalder sin Mand
for en Tosse, med hans taabélige Idéer om Hæderlighed, for
hvis Skyld de nu alle tre skal gaa forsmædeligt til Grunde.
Han svarer, at hans Datter skal ikke være Datter af en T^v.
Hun spørger, om det er værre end at være Datter af en
elendig Tigger. Men saa sker der en Overgang i hans Sind.
Da hun foreslaar ham et Fælles-Selvmord og da han har til-
bagevist Tanken, finder han selv ingen anden Udvej, end at
han vil gaa ud og stjæle næste Dag.

De vil saa blot sende dig i Fængsel. — Der er endnu Fattig-
væsnet tilbage, men paa Ladegaarden vil man skille dem ad —
og hun kan ikke leve uden ham. Hun tigger ham da om,
at de skal dø alle tre i Forening. Den Lille vaagner imens.
Moderen tysser paa hende og faar hende møjsomt til at sove
ind fra sin Sult. Joe rækker sine Arme mod Himlen: O Gnd,
giv os Brød I — Og Tæppet falder.

To af de smaa Skuespil er Dialoger, der drejer sig om
Elskov og Ægteskab.

I Et Giftermaal er blevet arrangeret iagttager vi en Mand,
der fra Fattigdom har arbejdet sig i Vejret til en Formue paa
mer end halvhundrede Millioner Kroner, og en ung Dame af
Londons højeste Aristokrati, som selv* uden Midler har ad-
adskillige uforsørgede Søstre, og hvis Familie ivrigt ønsker
at hun, der alt er bleven 28 Aar gammel, stolt og smuk som
hun er, skal indvillige i det gode Parti med Mangemillionæren.
Firskaaren, uden Sans for Kunst eller Bøger, men oplært i
den haardeste Skole, ønsker han en Hustru, som ikke blot er
smuk, statelig og fornem, men som har Hjerte nok til at
bruge hans Penge paa en smuk Maade. Harrison Crockstead
er hans Navn. Endnu har ingen kaldt ham med det forkor-
tede Kælenavn: Harry. Dog Djærvheden i hans Betoning af
sin Viden, at Giftermaalet mellem dem allerede er arrangeret, og
at hun kun tager ham for Millionernes Skyld, oprører hendes
Stolthed og indgyder hende en saadan Uvilje, at hun haanligt
afviser hans Frieri. Med unødvendig Aabenhed meddeler hun
ham, at hun kun har elsket én Mand^ sin Fætter, men
da denne var altfor fattig til at ægte hende, gav de Afkald
paa hinanden, og han rejste til Indien. Hun var gerne løbet
bort med ham, havde ikke hendes Moder forhindret det. —
Hertil bemærker Crockstead, at havde hun villet løbe bort
med /tom, saa skulde Ingen i Verden, hverken nogen Mand
eller nogen Moder, have kunnet hindre ham i at tage hende
med sig. Dernæst spørger han efter Fætterens Adresse. —

231

Hvorfor? — Han vil tage det nærmeste Skib til Stedet i Indien,
og da han ikke selv kan blive lykkelig, have den Tilfreds-
stillelse at gøre andre lykkelige. Han vil give den unge Mand
fire Tusind Pund om Aaret som Bestyrer for en af hans
Gruber eller Fabriker; deraf kan de leve. Maaske kan saa til
Grengæld hun anbefale ham en af sine Veninder til Hustru;
thi gifte sig vil han for at komme til Ro, bl. a. for Mødrenes
Efterstræbelser.

Hun svarer, at hun har en Veninde, som hun nok kunde
anbefale. Denne har en Gang havt en Hjertesorg; en Mand,
som drog bort for at tjene en Formue og ved sin Hjemkomst
ægte hende, giftede sig straks derefter i Indien med en gammel
fed Enke. Han studser: I Indien? Hun fortsætter: Men jeg
tror, at i Fald hun giftede sig med Dem, vilde det ikke
være helt og holdent for Deres Penges Skyld. — Vil du være
min Kone? Alice. — Ja, Harry.

1 Den aabne Dør, et engelsk vemodigt Sidestykke til Alfred
de Mussets lyse Proverbe, En Dør skal være aahen eller lukket,
faar under en natlig Samtale en Mand og en Kvinde af Eng-
lands bedste Selskab, begge grundigt tause og tillukkede.
Vished om, ferst at han elsker hende, saa til hans og Til-
skuernes Overraskelse, at hun ogsaa elsker ham. Da begge
er fast besluttede paa ikke at gøre hendes Mand nogen Sorg
eller Uret, skilles de, saasnart den gensidige Tilstaaelse er af-
lagt Han rejser til Kina. De tager end ikke hinandens
Haand til Farvel. >Vi behøver ikke at trykke hinanden i
Haanden, De og jeg,< og hun lukker efter sig den Dør, der
under hele deres natlige Samtale af Respekt for det Sømme-
lige er forbleven aaben.

Samlingens sidste Skuespil The Bracelet (Armbaandet) er
mønsterværdigt ved Karaktertegning, ved Komposition og ikke
blot ved det sceniske Liv men ved den af Menneskekundskab
baame, fine Ironi, hvori det udmunder. Fru Alice Western
savner ved Hjemkomsten fra en Tur i sin Automobil et Arm-
baand, hun ikke vil finde sig i at miste. Hun har i sin Tid
faaet det af sin Mand. Dog er det næppe for dets Affektions-
værdis Skyld, at hun sætter Tjenerskabet i Bevægelse, selvgod
og arrig som hun er. Alle tvinges til at søge efter det tabte
Armbaand; Tjenere og Piger ligger paa Maven i Værelserne,
medens Fru Western farer om som en Stormvind, mistænkende
hver især for Tyveri. Hendes Broder og Svigerinde venter
paa hende for at tage i Teatret: hun vil ikke røre sig, før
Armbaandet er fundet. Børnenes Guvernante, den unge smukke

232

Frøken Farren, der har Lov at gaa ud, kommer for at sige
Farvel. Fru Western tror at ejne et Glimt af sit Årmbaand
om hendes Arm, griber heftigt om denne Arm, saa det smerter,
og overvælder den unge Pige med Krænkelser under den Paa-
stand, at det Årmbaand, denne bærer, er hendes. Forgæves
anraaber hendes Broder, en munter og verdensklog Herre,
hende om ikke at tage saaledes paa Vej; forgæves forsikrer
hendes Mand, Harvey Western, hende om, at dette Årmbaand
er ganske forskelligt fra det, han i sin Tid købte til hende.
Da intet kan bringe hende til at standse med sine Beskyld-
ninger, svarer han tilsidst ude af sig selv paa hendes Spørgs-
maal, hvorfra han véd, at det er forskelligt: Fordi jeg selv
har foræret Miss Farren hendes. — Tilstaaelsen virker som en
Explosion. Og neppe er den afgivet, før Tjenerskabet trium-
ferende overbringer paa en Bakke det i Automobilen lykkeligt
fundne Klenodie. Fru Western kræver, at den unge Pige øje-
blikkeligt skal forlade Huset. Hendes Ægtemand modsætter
sig med Lidenskab, og da Parret er blevet ene, drejer Manden
Anklagen mod sin Hustru. Aldrig har hun vist ham nogen
Ømhed, altid var hun iskold og optaget af sine Blaabøger og
Komitémøder. Han trængte til Kvindelighed, til Skønhed, til
kærlig Imødekommen. Dette har han fundet hos den unge
Pige. Deres Forhold har været aldeles ulasteligt; men han
elsker hende, og hun kan ikke længer undvære ham, ikke
mere leve uden ham. Han kan heller ikke være saa æreløs
at lade hende i Stikken.

Samtalen afbrydes, da Frøken Farren træder ind. Hun vil
af egen Drift gaa sin Vej, og paa Stedet Hun har hele Dagen
villet sige det, men kunde ikke komme til. Hun vil gaa til
Scenen; hun har faaet et Engagement ved et Revue-Teater,
først blot som ShowgirU men hun vil nok avancere. Hendes For-
lovede har overtalt hende; han er en af Komikerne dér. »Jeg
burde tidligere have fortalt Dem det, Mr. Western. Men der
var saa kedeligt her, og De var saa umaadeligt god imod
mig. — Harvey (med bortvendt Ansigt): Tal ikke derom. Jeg
haaber, De vil blive lykkelig. — Miss Farren: Jeg skal for-
søge derpaa. — Harvey synker sammen paa sin Stol ved Ka-
minen. — Fru Western forlader Værelset med det triumferende
Replik: tJeg skal sørge for, at den næste Guvernante bliver
lige saa køn, Harvey Ic

I første Omgang synes det, som om den unge Pige maa forlade
Huset, fordi hun enten har begaaet Tyveriet eller i ethvert
Tilfælde mistænkes og anklages for det. I anden Omgang

233

tager det sig ud, som maa hun forlade Huset, fordi Husherrens
ømme Forhold til hende røbes, saa hun ikke kan forblive
men snarere kommer til at tage ham med sig. I tredje Omgang
kommer den simple Sandbed for Dagen: Hun forlader Huset
hverken fordi hun har begaaet noget Tyveri eller modtaget
en Gave, men fordi hun har andre Planer, kun har kokette-
ret med den ældre Mand, der i sin Naivetet troede sig uund-
værlig, og har en ung Mand og en mere lokkende Stilling i
Baghaanden.

De tre vel forberedte og dog overraskende Træk følger
kunstnerisk virksomt paa hverandre i Kraft af den Menneske-
kundskab, hvorpaa Sutros Skuespil hviler.

CHAIM BIALIK

(1915)

I

Den russiske Intelligens lider under det Indtryk, at Krigen
geografisk har skilt Rusland fra dets Allierede, Frankrig og
England, idet man nu behøver ti eller tolv Dage til at tilbage-
lægge den Afstand mellem Byen ved Neva og Byen ved Seine,
som ellers tog 48 Timer. Man har derfor i Paris begyndt Ud-
givelsen af et lærerigt Ugeblad UEcho de Russie.

Dets første Nummer indeholder forskellige Meddelelser af
største Interesse, deriblandt

En Appel fra De russiske Intellektuelle, der er fremkommet
i Moskva*s fremskridtsvenlige Blade, undertegnet med mere end
200 Navne, hvoriblandt Ruslands ypperste — i Spidsen staar
Leonid Andrejev, Maxim Gorki, Theodor Sollogub, K. K. Ar-
senieff, Maxim Kovalevski — hvilken Appel er rettet til Rege-
ringen og anmoder den om at hæve de Undtagelseslove, der
rammer Ruslands talrige jødiske Befolkning — en fem til sex
Millioner Mennesker.

Adressen udtaler den Tro, at de russiske Soldaters Blod
ikke vil være udgydt forgæves, men at alle Nationer, som hø-
rer under Rusland, efter Freden med fordoblet Energi vil
arbejde paa Organisationen af en bedre og lysere Fremtid.
Dog med Smerte og Beskæmmelse maa Underskriverne stad-

234

fæste, at nye Lidelser er blevne føjede til de tidligere for en
af de Stammer, der beboer Rusland. Den Indskrænkning i
Retten til at nyde Undervisning, som opretholdes for den
israelitiske Ungdom, er nu saa meget pinligere for den, som
den vestlige Grænse er lukket, og den dog ligesaa vanskeligt
som før finder Optagelse i russiske Skoler og Læreanstalter.
Dertil kommer, at da de Israeliter, som beboer de hærgede
Egne, ikke har Lov til at bevæge sig udenfor dette dem anvi-
ste Jordstrøg, saa tør en saaret jødisk Soldats Hustru og Børn
ikke se til ham. Endelig omkommer de paa den anviste Egn
indespærrede af Sult og Nød.

Dette Forhold kaldes ikke blot en stor Uret, men en stor
Skade for selve, den russiske Stat.

I det polske Pressebureau's Meddelelser var noget forinden
aftrykt en Dagsbefaling fra den russiske Generalissimus, Stor-
fyrst Nikolaj Nikolåjevitsj, hvori det hedder:

•Vor Krigserfaring har lært os at kende den jødiske Befolk-
nings fjendtlige Sindelag i Galizien, Bukowina og Polen. Ved
enhver Omgruppering af vore Stridkræfler i Følge Troppe-
forskydning eller Rømning af en eller anden Lokalitet« der
saa falder i Fjendens Hænder, har den loyale og upartiske
Befolkning havt at udstaa svære Lidelser paa Grund af jødisk
Angiveri. For nu i Fremtiden at tage de stakkels Indvaanere
i Beskyttelse mod den jødiske Spionering, som drives paa
hele Fronten, har den højeste Befalingsmand over den russi-
ske Hær besluttet at fjerne samtlige Jøder fra de af Krigen
berørte Egne. Saa snart de russiske Tropper besætter en
eller anden Plads, maa denne ufortøvet rømmes af Jøderne.
De Velhavende bliver som Krigsgidsler førte til det indre Rus-
land, foreløbig til Concentrationslejren i Kiev. Rabbinere, Be-
siddere af fast Ejendom, overhovedet Folk, der har Indflydelse
paa den store uvidende Masse, skal allerførst anholdes og for-
sendes . . . Foreløbig kan Jøderne fra mange Egne deporteres
til Dniepr's venstre Bred. c

Som bekendt blev de massevis drevne ud paa Landevejene
uden Varsel.

Nu meddeler L'Echo de Russie udførligt og med svære Bog-
staver den Nyhed, at Gendarmeri-Obersten Miassojedoff, Tolk
ved den 10de Hærs Generalstab, er bleven afsløret som den,
der med sine Hjælpere under hele Krigen har drevet Spione-
riet og har meddelt Fjenden Hærens Hemmeligheder. Hans og
hans Medskyldige er bleven hængt.

Hærens Overbefalingsmand kundgør sin Glæde over, at den

235

Skyldige er bleven opdaget, meddeler, at det er ham, der har
udbredt Rygterne om Befolkningens Forræderi og Spionage
og ham, der anklagede Polens jødiske Befolkning for Spejder-
tjeneste i Tysklands Sold.

Bladet skriver: >Ophidsede ved Forræderiet, de følte snige
sig om dem allevegne, og hvis Ophavsmænd de ikke kunde
opdage, har de russiske Generaler undertiden anvendt bekla-
gelige Forholdsregler: de lod i nogle Timer Byer og Lands-
byer rømme af jødiske Familier i Tusindtal. Ingen fik Til-
ladelse til at blive, hverken ansete Mænd, eller Kvinder der
laa i Barselseng, eller hundredaarige Oldinge. I nogle Dage
blev omtrent 30,000 Israeliter evacuerede i Omegnen af War-
szawa . . . Miassojedoffs og hans Medskyldiges Forræderi inde-
holder altsaa en Æresoprejsning for Polens jødiske Befolknin-
ger.«

Man kan uden Overdrivelse sige, at denne Æresoprejsning
kommer noget sent. Selve Fremgangsmaaden viser Racehadets
Styrke.

Hvad jeg i sin Tid skrev om Polakkernes stedse mere fjendt-
lige Holdning mod det ulykkelige jødiske Proletariat, der er
bosat iblandt dem, og om den grænseløse Elendighed, hvori
dette befinder sig, var kun altfor sandt. Det er blevet be-
negtet dels af retsindige, men slet underrettede Polakker, der
ikke kan tænke sig deres Landsmænd som delagtige i Pogromer,
ligesom den dannede Tysker ikke kan forestille sig Raaheder
begaaede af en tysk Soldat, dels er det blevet betegnet som
usandt af Folk, der er betalte for overalt at tale deres Lands-
mænds Sag og dristigt benegte enhver Rædsel, hvori disse
gør sig skyldige. Paa den, der er i Besiddelse af et omfat-
tende Bevismateriale, gør Sligt kun det Indtryk, at det best3rr-
ker ham i hans Syn paa Menneskeheden. Luigi Luzzatti,
Italiens mangeaarige Finansminister, har, indtil Italien blev
Ruslands Forbundsfælle, udtalt sig ganske som jeg.

Vossische Zeitungs Korrespondent, der for Tiden er paa
Rejse i Rusland, skriver: >Paa Paaskefestdagene [der falder
senere end Paasken i Danmark] ankom der store Paaskeæg
til Tropperne i Polen, paa hvis øvre Del som Udsmykning
var anbragt et Billede, der forestiller en ung Kvinde, som er
skruet fast til et Bord. Rundt om hende sidder fire polske
Jøder, der med Sugeredskaber tapper hende for hendes Blod,
hvilket skal anvendes til jødisk Paaskebrød. Paa Æggets
anden Side bliver Soldaterne i det polske Sprog ophidsede

236

til Voldsgeminger i den Anledning, c — Korrespondenten har
taget Fotografier af disse Æg.

II

Det er saadanne Begivenheder fra vore Dage, man maa
have i Erindring og for Øje, naar man giver sig til Lsesning
af den Lyriker, der for Østevropas Israeliter staar som deres
ypperste og som kan glæde sig ved deres ubetingede Tillid
og Beundring. Siden det hebraiske Sprogs Genopblomstring
begyndte, er Chaim Bialik den Digter i dette Sprog, som
nyder den største og mest almindelige Yndest Den, som
kun kender ham af Oversættelser, har ikke Sagkundskab nok
til at bestemme hans Betydning som Behersker af den poeti-
ske Form, men maa nejes med at gøre Rede for sit Indtryk
af hans Væsen.

Bialik blev født 1873 i Radi, en lille Landsby i det russisk-
polske Guvemement Wohlin, hvor hans Fader besad et fattigt
Bonde- Værtshus, men forøvrigt drev ivrige Talmud-Studier.
Da han var sex Aar gammel, udvandrede Forældrene til
Schitomir, hvor Faderen strax efter døde. Drengen kom i
Huset hos Bedstefaderen, som ogsaa boede der, og fik Under-
visning i jødisk Litteratur, som den for hundrede Aar siden
gaves i Vestevropas Ghettoer og endnu gives i Østevropas.
Han tilbragte Dage og Aar med af en gammel Talmudist at
indvies i fantastisk hemmelighedsfulde Overleveringer og med
at lade sig betage og overvælde af ikke mindre hemmeligheds-
fulde Naturindtryk.

Han længtes efter virkelig levende Kundskab, haabede at
finde den i en rabbinsk Hejskole i Wolosin, og fandt her kun
idelig Udlægning af Talmud-Texter og endeløse Disputer derom.
Dog her naaede til ham Budskabet om ny Bevægelser og For-
haabninger blandt Ruslands Israeliter; han erfor, hvor stærkt
Zionismen havde slaaet an iblandt dem, og at de havde fun-
det en aandelig Fører i Achad-Haam, om hvem de skarevis
havde sluttet sig. For at være i Achad-Haam's Nærhed og
befrugtes af ham, opgav Bialik da Højskolen og Talmud og
drog til Odessa, som efterhaanden blev hans Hjem.

Vel levede han for at fortjene sit Brød længere Tid i Sos-
nowice, senere i Forbigaaende i Warszawa, men derefter har
han til Stadighed boet i Odessa, hvor han fra 1905 har ud-
givet det af Achad-Haam stiftede hebraiske Maanedskrift Haschi-
loah. En indsigtsfuld russisk Kritiker Ravnizki, der saa hans

237

Digt Til Fugleriy gav ham Tiltro til sit Talent, og med Rav-
nizki har han nu i flere Åar ledet et hebraisk Forlag, Moriah.

Da han i Foraaret 1908 foretog en Rejse til Palæstina, var
han allerede saa berømt, at Landets israelitiske Befolkning,
der talte det Hebraisk, hvori Bialik skrev, hyldede ham som
sin Digter. Strax ved Kysten blev han tiljublet af Tusinder.
Da han steg i Land under Sydens natlige Himmel, festedes
der for ham, og Skoleungdommen i Jerusalem hilste ham
snart derefter med hans egen Sang Folkets Velsignelse, Det
hændte, at Arbejderne i en Landsby ved Budskabet om hans
Ankomst hastigt flettede ham en Krans af vilde Blomster.
Næsten stadigt ledsagede Ryttere ham paa hans Kørsel fra
én Koloni til en anden.

Hvad Bialik selv ved disse Festligheder sagde, gjorde ved
hans Grebethed og hans Udtalelsers simple Skønhed dybere
Indtryk end noget af det Patetiske, der blev sagt til ham.

HI

Læsningen af Bialik's Digte, der dog ingenlunde vil virke
nedslaaende (tværtimod), er egnet til at fremkalde en umaade-
lig Melankoli. Menneskehedens hele Jammer griber Læseren,
en tretusindaarig Jammer, destilleret, concentreret, tilsat med
Forhaabninger, Opraab og Opsving, gudelige Indbildninger,
Længsler og Bønner; en righoldig Uvirkelighed som Ramme
om en eneste Virkelighed, sejgpinende Kval.

Ak! hvor er denne Lyrik indvendig! Ingen Plastik. Sjældent
noget Haandgribeligt, Anskueligt fra Udenverdenen ; aldrig
Skikkelser der lyse og glade bevæger sig i Livets Sol. Og
hvor er denne Lyrik alvorsfuldt skridende! Aldrig en Vise,
aldrig et kortfattet, sikkert afrundet Kvad, som det falder saa
naturligt i Sprog af yngre Datum, der ikke først møjsomt
skal tillempes til det moderne Livs Væremaade og Følemaade,
men kan kvidre og kan nynne.

Der ligger som en Kirkesangs Højtidelighed og en Menig-
hedsbøns Alvor endog bag det, som her er personligt.

Gribende er det Digt, hvori Bialik fortæller, hvorfra han
har arvet sin Sang: I hans Faders Hytte boede en Sanger,
der skjulte sig i Sprækker og mørke Huller bag det spar-
somme Bohave. Den Sanger kendte kun én Tone, en Marter-
tone, Lidelsernes enstonige Sang. Og saa ofte Drengens Hjerte
stod stille, hans Graad kvaltes, og hans Tunge, stum af Sorg,

238

klæbede til Ganen, trængte ind i hans øde Sjæl Tonen fm hin
Musikant, Faarekyllingen, Nødens Sanger.

Lamperne var satte i Pant; i Stedet brændte et magert Lys,
klæbet fast i Ler. Skyggerne dansede, og syv Børn, alle
sultne og halvt sovende, omgav Bordet, hvor der hverken var
Brød eller Vin. Saa skar Faderen med en stump Kniv en
Sildehale i Stykker til Fordeling, og mens Børnene med knur-
rende Maver sang Faderens Sabbatsang efter, lød fra Krogen
Faarekylllngens Piben, som hørte den med til Menigheden og
gav Tonen ad.

Det virker som et Sindsbillede, at det Naturfænomen, som
Bialik næsten udelukkende henrives af og stadigt besynger, det
er Lyset. Et smukt Digt hedder Morgenaander, Det er for
den Vaagnende, som havde hans Moders Kys eller Svalernes
Kvidren vækket ham af sød Søvn. Men det var hele Neg af
Lysstraaler, der traf ham og strømmede over hans Ansigt
Drømmens Traade, der overreves, fornemmes endnu; det er,
som var der Vingeslag paa Væggene. Morgenens Aander ban-
ker som Duer paa Ruden; de strøer Lys, spruder Lys, brin*
ger Lyset, der saa skinner paa skælvende Halmstraa, paa
klatren()e Ranker, paa glitrende Bølger, paa Morgenduggen og
paa Smaabørn og Mødre, der trænger dertil. Digterens Hjerte
smelter; han lukker Øjnene i stille Glæde. Hvor har dog Ly-
set overstrømmet haml

Gennem talrige Digte som det til Fuglen, der kommer syd-
fra og bringer Myrrhadufl og Balsampust med sig fra Sarons
Dale, og gennem de mange til det israelitiske Folk drager sig
Kærligheden til Zion, Længslen efter Zion, og næsten for
hyppigt er Lyset, halvvejs bogstavelig ment, halvvejs i over-
ført Betydning, Æmnet for Bialiks Lovprisning. Solen er her
det, hvorom der bedes, og hvorefter der tørstes.

De faa Elskovsdigte, der findes i Bialiks Samling, synes
svagt paavirkede af Højsangen; de har dennes Glæde over
Naturen i Foraaret, men ikke en Gnist af dens levende og
varme Sanselighed; de er, ogsaa de, prægede af en Religiøsi-
tet, som er Højsangen fremmed.

I Afdelingen Vredens Sange lægger Bialik en Profets Selv-
følelse og Strenghed for Dagen. Gud har sendt ham; han
forkynder snart Tugt, snart Trøst. Her er Styrke, Patos,
Fasthed, men ingen billeddannende og ingen skikkelseformende
Evne. Talens Braad bliver derfor ikke siddende i den Læsen-
des Sind.

Tydeligt nok kræver Bialiks Læseverden ikke andet og

mere af ham, end hvad han netop giver. Han er den Aand,
hos hvem de nyhebraiske Læseres Forhaabninger finder Næ-
ring, den Digter, der kender deres Græmmelser, deres Yd-
mygelser, deres Ønsker, og som tilfredsstiller deres Behov,
idet han varsler dem en Fremtid i Morgenlys, i Fred og
Frihed paa Zions Grund.

KU HUNG-MING

(1917)

I

En højtstaaende og højtudviklet Kineser Ku Hung-Ming,
hvis Tanker om Verdenskrigen og overhovedet om Østens For-
hold til Vesten er gjorte os tilgængelige af en svensk Lærd,
Hr. Harald Svanberg, der har indledet nogle lærerige Afhand-
linger af ham, fortjener adskilligt større Opmærksomhed end
de Skribenter, med hvilke det evropæiske Publikum ellers
lader sig neje.

Ku Hung-Ming er fra et Land, der ikke har kendt hverken
det evropæiske Adels-Aristokrati eller det amerikanske Penge-
Aristokrati, men hvor enhver Almuesmand kan stige til Man-
darin, naar han bestaar de Prøver, han underkastes, og hvor
ingen Mandarin yderligere forfremmes uden i Kraft af bestaaede
Prøver. Ikke desmindre maa Ku Hung-Ming siges at være af
god gammel Familie, af adskilligt ældre Adel end vore Grever
og Baroner. Han nedstammer fra den Kejserfamilie, som re-
gerede Kina fra Aar 1766—1122 før vor Tidsregning, og han
er ogsaa aandeligt en ægte Kineser, en lidenskabelig Tilhænger
af den Tænker, der i 2500 Aar har bestemt Kinas Aandsliv,
Kongfaise.

Ku Hung-Ming forherliger for Evropæeme Kongfutse's Lær-
domme, der i sin Tid henrev Voltaire, som de havde henrevet
Leihniz. Denne Mand, der har været Sekretær hos Vicekongen
af Wuchang og har udøvet en politisk IndQydelse, indtil Kina
blev en saakaldt Republik, sidder ikke blot inde med en fuld-
stændig og fin østerlandsk Kultur, men kan foruden Asiens
Sprog ogsaa vore, skriver Engelsk, citerer Fransk og Tysk,
taler med Forkærlighed Latin. Han blev født i Penang i

240

Bagindien, men blev af sin Fader sendt til Evropa, hvor han
tilbragte tolv Åar. Han tog Doktorgraden i Skotland og ud-
viklede sig til en stor Beundrer af Skotten Garlyle, af hvem
han af og til saa et Glimt Som Garlyle skatter han af alle
Evropæere Goethe højest. Med Aartusinders Mellemram gen-
finder han i ham Kongfutses Aand og Visdom uforfalsket
Paavirkning fra Garlyle spores paa adskillige Punkter hos Kn
Hung-Ming.

Saa vidt man kan skønne, er Goethe i Grunden den eneste
Tysker, der har gjort et dybt Indtryk paa Ku Hung-Ming;
det skulde da være, at den franskskrivende Tysker Leibmz
har tiltalt ham ved sin levende Sans for det Store og Betyd-
ningsfulde i den kinesiske Givilisation. Langt flere Engelsk-
mænd og Amerikanere anføres jævnligt af ham; med Forkær-
lighed Matthew Arnold, Tennyson og Emerson. I fransk Lite-
ratur kan han dvæle ved forholdsvis saa lidet kendte Skri-
benter som Joubert og ved nutildags saa lidet yndede og lidet
actuelle Digtere som Béranger.

Naar han taler om Evropa, interesserer han os ved sit
friske og os undertiden nye Syn paa Forholdene. Af og til
er rigtignok hans Betragtningsmaade smittet af saadanne for-
slidte evropæiske Synsmaader, som findes i Lærebøger for
Børn. (Han tror f. Eks., at Jødefolket gik til Grunde som
Nation paa Grund af dets Forhold til Jesus, at Romerfolket
gik til Grunde som Folk, fordi det ikke hørte paa Jesu Ord:
tDen, som drager Sværdet, skal omkomme ved Sværdet. c)

Men Sligt er kun slette og flygtige Mindelser af daarlig
evropæisk Læsning, og det er betydningsløst overfor den naive
Styrke, med hvilken han udtaler, hvad der efter hans egen
Overbevisning er Sandhed.

Først angaaende Oprindelsen til Krigen. Den stammer efter
Ku Hung-Ming — saa snurrigt det lyder — fra Englændernes
Pøbeldyrkelse og Tyskernes Magtdyrkelse. Englændernes Pø-
beld3^kelse gav sig Udslag, da Storbritannien lod sig henrive
af sine Købmænd og Industrielle til at erklære de to smaa
sydafrikanske Boer-Republiker Krig. Denne Given efter for
Pøbelens Instinkter saarede saa Tyskernes, efter vor Kinesers
Mening usædvanligt stærke og udprægede Retssans, og den
foraarsagede deres Magttilbedelse, som snart udartede til den
rene Gevær-Dyrkelse.

Saa stor en Beundrer Ku Hung-Ming i Almindelighed er af
det tyske Folks værdifulde Egenskaber, hævder han ikke des-
mindre, at Magtdyrkelsen, hvis den fortsættes, maa hidføre

Folkets Undergang. Den ytrer sig især i en Last, der i en
Kinesers Øjne næsten er den værste, i Taktløshed, der uden
Sky saarer andres Følelser. Det er med Hensyn til Kinas
Optræden netop i disse Dage interessant at se, hvilket Eks-
empel Ku Hung-Ming anfører paa denne for ham saa frastø-
dende Egenskab. Han peger, paa Ketteler-Mindesmærket, hvis
Opførelse den tyske Regering fremtvang i Hovedgaden 1 Kinas
Hovedstad.

Under det ved evropæiske Overgreb fremkaldte fanatiske
Boxer-Oprør dræbte et galt Menneske i Peking ved et Tilfælde
den tyske Gesandt, der kom forbi. Trods det Umulige i at
gøre en Nation paa 400 Millioner Mennesker ansvarlig for en
saadan Enkeltmands-Udaad, krævede det tyske Rige som Op-
rejsning den for Kina ydmygende Opførelse af Kettelerporten.
Det svarer til. om den østerrigske Regering havde tvunget den
italienske til Opførelsen af et Monument for Kejserinde Elisa-
beth midt paa Gorso'en i Rom, fordi en gal Italiener med en
Skomagerkniv myrdede den ædle og uskyldige Kejserinde.
Kineserne, som selv er et høfligt Folk, saares mere end noget
andet ved Tilsidesættelse af Høflighed i det diplomatiske Sam-
kvem.

Den kinesiske Karakter udmærker sig efter den national-
stolte Ku Hung-Mings Opfattelse ved tre Grundejendommelig-
heder. Den er dyb, vidtskuende og enkelt.

Derfor lader den sig vanskeligt forstaa af Evropas og Nord-
amerikas Folk. Amerikaneren er i Reglen vidtskuende og
enkelt, men ikke dyb. Engelskmanden er i Reglen dyb og
enkelt, men ikke vidtskuende. Tyskeren er vidtskuende og
dyb, men ikke enkelt. Det forekommer Ku Hung-Ming, som
om Franskmanden er den, der forstaar Kineseren bedst. Vel
har han ikke Tyskerens Dybsindighed, Amerikanerens omfat-
tende Forstand eller Englænderens usammensatte Tænkemaade,
men han har Sensibilitet, altsaa Finfølelse, og uden Finfølelse
lader Kinas ældgamle Civilisation sig ikke begribe, da Kine-
seren selv er fintfølende som neppe noget Folk siden det
gamle Hellas's Dage.

Den kinesiske Civilisation har i halvtredjetusind Aar været
en Kultur uden Præster og uden Soldater.

Indtil Udbruddet af den kinesiske Revolution, som Ku Hnng-
Ming afskyer og fordømmer, var der mere Frihed i Kina end
i noget andet Land paa Jordkloden: ingen Præster, intet Po-
liti, ingen Kommune-Skat og ingen Indkomstskat, med andre

Georg Brandes: Napoleon og GerlbaldJ. 15

242

Ord intet af det, som i de evropæiske Lande gør Folk Livet
surt.

Kineserne har et Ordsprog: »Af godt Jern gøres der ikke Søm;
af gode Mennesker gøres ikke Soldaterc. Enhver, der om og-
saa blot flygtigt er kommet i Berøring med dannede Kinesere,
har følt sig slaaet ved deres Afsky for Krig og deres Ringeagt
for Soldaterhaandværket

Med Rette har Hr. Harald Svanberg bemærket, at den Sam-
fundstilstand, om hvilken der drømtes i Thomas More's berømte
Bog Utopia fra Henrik VIIFs Tid, den Gang allerede længst, uden
at man i Evropa vidste derom, var virkeliggjort i Kina: et Sam-
fund uden Adel og uden Gejstlighed med et Lærdomsaristokrati
som øverste, styrende Klasse.

Ku Hung-Ming anfører med Forkærlighed en Sætning af
Goethe som Udtryk for kinesisk Aand: Der gives to fredelige
Magter i Verden: Ret og Sømmelighed (SchicklichkeitX

Retfærdighed er den ene Hjørnesten i Kongfutses Religion.
Den anden er, hvad Kineserne kalder Zi, et vanskelig over-
sætteligt Ord, som vor Forfatter gerne gengiver med Takt^
hvad dog ikke ganske dækker Ordet, da li betegner et indviklet
og udførligt Høfligheds-Ceremoniel. I Herbert Spencers for-
træffelige Bog Ceremonial Government forklares den oprindelige
Betydning af ethvert Høflighedstegn, en Betydning, der tidt
ikke gaar ud paa andet end en Form for primitiv Under-
kastelse. For Kongfutse, som for alle Moralister, har derimod
enhver Høflighedsceremoni en dyb moralsk Mening, og for
Kongfutses sene Lærling Ku Hung-Ming er li (Taktbegrebet) af
samme Rang og Værdi som Retsbegrebet, og med al sin Be-
undring for Tyskernes Retsbevidsthed gør han deres Taktløs-
hed ansvarlig for Verdenskrigen. Grundene til den turde dog
saavel for deres som for deres Modstanderes Vedkommende
ligge adskilligt dybere.

Det er umuligt for den ægte Kineser, ikke at se ned med
Ringeagt paa en Evropæer.

En Evropæer og en Amerikaner er for Kineseren en Person,
som behøver en Præst og en Soldat til at holde Stjrr paa sig.
Kineseren holder Styr paa sig selv uden Præster og uden Sol-
dater. Kongfutsets Lære, det gode Medborgerskabs Religion,
har i halvtredjetusind Aar vist sig i Stand til at holde en Be-
folkning, der var større end Evropas, i Ave uden Præster, Politi
eller Militær.

Vor kritiske Kineser udvikler, at de to Ting, paa hvilke
man i Evropa har stolet for at opretholde Orden i Stat og

243

Samfund, har været Frygten for Gud og Frygten for Loven.
Frygt forudsætter, at Magten bruges.

For at vedligeholde Gudsfrygten maatte Evropas Folk iørst
underholde et stort Antal Lediggængere, som kaldtes Præster.
Dette voldte foruden andre Ulemper saa store Omkostninger,
al det blev en ulidelig Byrde for Folkeslagene. Ru Hung-Ming
opfatter naivt Reformationen og Reformationskrigene (Tredive-
aarskrigen) som et Forsøg paa at blive Præsterne kvit.

Da den katolske Kirkes Præsteskab, som holdt Folkene i
Ave ved at indprente dem Frygt for Gud, var blevet styrtet,
prøvede man at opretholde den borgerlige Orden ved Frygt
for Loven; men til at indprente denne Frygt behøvede man en
anden Klasse af endnu kostbarere Lediggængere, som kaldtes
Politi og Soldater. Nu er efter Ru Hung-Mings Mening under
Verdenskrigen Evropas Folk paa Veje til at komme under Vejr
med, at Underhold af det store Soldater-Maskineri er endnu
dyrere end Underhold af det hele gejstlige Maskineri, ruinerende
dyrt. Og ligesom man under Reformationskampene længtes
efter at komme af med Præsterne, saaledes kommer man nu
onder Verdenskrigen til at længes efter at blive af med Sol-
daterne. For at opretholde Ordenen maa man da efter den
kinesiske Forfatters noget barnlige Udtryksmaade enten tage
Præsterne tilbage, eller da han mener, man har faaet nok af
disses Herredømme, maa man se sig om efter noget Nyt, en
ny Religion, der kan erstatte den Gudsfrygt, som efter hans
Opfattelse er gaaet uigenkaldelig tabt i Evropa. Der frembyder
sig da intet andet end Kinas ældgamle Visdom, det gode Med-
borgerskabs Religion — en Humanitet, grundet paa Æresfølelsen,
der opstiller, hvad Englænderne kalder gentleness som Grund-
dyden, og den fuldendte Gentleman som Idealet for Evropæeren,
som han i Aartusinder har været Idealet for det store Riges
Beboere i Østen.

II

For det moderne Kinas betydeligste Forfatter er det kine-
siske Folk Hjertefolket. Han mener dermed, at selv i de lave-
ste Klasser er Raaheden langt ringere end hos de tilsvarende
Klasser i Evropa, og at i Sammenligning med Evropæemes
Vilddyrs- og Rovdyrs-Tilbejelighed viser Kinas Befolkning den
Fremmede Sympati og Hengivenhed.

Kineseren er efter hans Opfattelse ikke dyrisk, og som ikke-
dyrisk er han intelligent. Vil man alligevel hævde, at der

16*

244

ogsaa i ham er noget, der minder om Dyret, saa maa man til-
lægge ham ikke et Ræsonnement eller Instinkt som Rævens,
der siger den, hvor der findes tilgængelige Kyllinger, men en
Forstaaelse som den, der findes hos den arabiske Hest, der véd,
hvad dens engelske Herre mener, uden derfor at have Begreb
om engelsk Grammatik.

Det kinesiske Aandsliv er for Ku Hung-Ming et Hjertets Liv,
et Følelsens Liv. Derfor Kineserens Ligegyldighed for Om-
givelser og udvortes Væremaade (Renlighed?). Det kinesiske
Sprog er et Hjertesprog (en noget uklar Betegnelse), læres der-
for hurtigst af Barn og Udannede. (Talesproget læres vel i alle
Lande hurtigst af dem.) Kineserens gode Hukommelse be-
tegnes som en Hjertets Hukommelse, Kineserens Høflighed som
en, der ikke i Stil med Japanerens er tillært, men er en Hjer-
tets Høflighed.

Saaledes forklarer Ku Hung-Ming Kineserens Mangel paa Nøj-
agtighed, som efter hans Paastand er alle Frenmiede {paafd-
dende; Følelsen afgiver vel en meget ømtaalig Vægtskaal; men
man kan ikke med Hjertet tænke med samme Sikkerhed og
Nøjagtighed som med Hovedet.

Ku Hung-Ming ser i det kinesiske Skriveredskab et Sind-
billed paa den kinesiske Forstand. Penselen angiver naturlig-
vis ikke Tegnene saa skarpt og præcist som en Staalpen, og
det er langt vanskeligere at skrive eller tegne med den bløde
Pensel end med den haarde Pen. Men har man lært sig [at
bruge den, saa bliver Resultatet smukkere og yndefuldere end
Pennens stive og faste Skrifttegn.

Overfor den evropæiske Opfattelse af Kinas Stillestaaen,
dets Mangel paa Evne til Dyrkelsen af de abstrakte 'Viden-
skaber, stiller den kinesiske Forfatter den Paastand, at Kine-
serne i Stedet for at udgøre et Folk med hæmmet Udvikling,
er et Folk, som aldrig bliver gammelt Kineseren har med et
Barns Hjerte en fuldmoden Mands Forstandsliv. Og med me-
gen Styrke hævder han, at den Strid mellem Hjertet og Hove-
det, Følelsen og Forstanden, der bestandig udfægtes i Europa,
er ukendt i Kina. Han nævner ikke Kineserens Mangel paa
Foretagelsesaand.

1 Evropa har Befolkningen en Religion, der tilfredsstiller
dens Hjerte, men strider imod dens Forstand.

Kineserne har ikke nogen Religion i den evropæiske Me-
ning af dette Ord, da selv den store Hob i Kina ikke tager
Religionen alvorligt. Tatoismens som Buddhismens Templer,

245

»g Ceremonier tjener snarere til Vederkvægelse end til

;else.

seme føler forsaavidt ikke nogen Trang til Religion,

i ikke sysselsætter sig med Tanken om et tilkommende

jr med et overnaturligt Ophav til Verden. Men har de

•ang til Religion i den snevre evropæiske Betydning af

saa besidder de efter deres Opfattelse i Rongfutse's
m Religion i Ordets almene Betydning, den, Goethe

paa, da han skrev, at hvem der har Kunst og Viden-
ian har Religion; hvem der ikke har dem, han have
a.

seren stødes ved, at den evropæiske Religiøsitet har ud-
: Mennesket af Samfund og Stat. Medens den vil lære
;eren at blive et godt Menneske, vil Kongfutse lære Ki-
i at blive en god Medborger. Religionen i evropæisk

vil helst forvandle Mennesket til en Helgen, en Engel;
n i Ordets kinesiske Mening vil udvikle Mennesket til
fyldende Barn af sine Forældre og god Medborger,
unst er i Evropa en Videnskab, i Kina Religionc, siger
ling med en dristig Vending.

[ongfutse levede, var der i Kina, som nu i Evropa, en
[g Strid mellem Hoved og Hjerte. Paa denne Strid
han Ende. Han bar sig ikke ad som Kineseren Laotse
3m Evropæerne Rousseau og Tolstoj, der gerne bort-
Civilisationen som værdiløs. Han lærte, at med en
ivilisation kunde Menneskene leve et værdifuldt Liv.
en af Verdensaltets Hemmeligheder tynger paa Men-
3. Derfor behøver de Videnskab, Kunst og Religion, der
lem denne Byrde. Kunst og Poesi giver de Indviede
il at se Skønheden i Altet; Filosofien og Videnskaben
lem Evne til at se Lov og Orden deri. Frygten for de
der truer fra Naturkræfterne og fra andre Menneskers
caber bringer den store Mængde til at søge en Tilflugt^
irer Tryghed; Overgangene i den Enkeltes eget Liv, dets
ringer fra Ungdom til Alderdom, og den truende Død

den Enkelte til at søge en Tilflugt, som giver Indtryk
mdighed.

le Tryghed og Bestandighed, som Evropæeren finder i
len, den finder Kineseren i Kongfutses moralske og
;ke System, der erstatter ham Religionen. Hverken
^les's eller Herbert Spencers Filosofi har kunnet gøre
Tilsvarende i Evropa. De fleste Mennesker har jo

hverken Forstand nok til at forstaa Idéer eller Ka-

246

rakter nok til at félge dem som Love. Religionens Værd bliver
derfor det, at den sætter Menneskene i Stand til at følge Mo-
ralens Bud.

Ru Hung-Ming siger: Folk indbilder sig, at dette sker ved,
at man lærer Menneskene Tro paa Gud. Men Rongfutse opnaar
det samme uden at lære nogen saadan Tro. Han opnaar det
ved en Appel til /Eresfolelsen. At Religionsstifterne, der alle
var Folk med stærkt udviklet Følelsesliv, som fik dem til dybt
at fornemme Rærlighed og menneskelig Hengivenhed, person-
liggjorde det ubestemmelige Højeste i Retfærdigheden og Om-
sorgen, og gav det Navnet Gud, er for Ru Hung-Ming [naturligt
og gribende, men uvæsenligt.

Det er ogsaa en stor Fejltagelse, naar Folk i Evropa tror, at
den Organisation af Religionen, som kaldes Rirken, har det
Formaal at lære Folk Troen paa Gud, og denne Fejltagelse har
i den nyere Tid givet hæderlige Mænd Afsmag for de kristne
Rirker. Ru Hung-Ming anføfrer disse Ord af den engelske Hi-
storiker Froude: »Jeg har i England hørt mange Hundrede
Prækener om Troens Mysterier, om Præsteskabets guddomme-
lige Sendelse, om den apostoliske Efterfølgelse osv., men, det
jeg kan huske, ikke en eneste Præken om sædvanlig Ærlighed,
om de simple Bud: du skal ikke lyve, ikke stjæle.« Ru Hung-
Ming indvender blot, at, at det ikke er Rii'kemes Opgave alene
at indprente saadanne simple Sandheder, men at fremkalde en
Inspiration, en levende Følelse.

Hvorledes fremkalder Rirkeme i Evropas kristne Verden som
i den muhamedanske en saadan Inspiration, en saadan levende
Følelse? Ved at vække Rærlighed til Religionens Stifter, ,ved
at opildne til ubegrænset Tillid, Rærlighed, Beundring for
Stifteren. Her ligger den dybe Grundforskel mellem Rongfutse-
anismen og Rristendommen eller Islam. Medens Islam fortaber
sig i Beundring for Profeten, og Rristendommen gaar op i Tro
paa Gudmennesket, forlanger Rongfutse*s Lære ikke Beundring
for Rongfutse eller Rærlighed til ham. Rærlighed næredes af
hans Disciple, mens han var i Live. Efter hans Død er hans
Person traadt tilbage.

Hvad Rirken er i Evropa, det er i Rina for det første
Skolen. Skolen svarer i Rongfutse's Statsreligion forsaavidt
nøje til Rirken, som det kinesiske Ord for Religion (chiao)
ogsaa betyder Undervisning. Skolen udfylder dog ikke helt,
hvad i Europa Rirken er. Dertil maa endnu fejes Familien.
Familien har sit Rapel i hvert Hus og i alle Byer sine

247

Templer for Forfædrenes Dyrkelse. Den og Skolen er i For-
ening for Kina Kirken.

Og Ru Hung-Mlng samler sin Fremstilling i denne simple
Sætningsrække: Ligesom Kraftkilden i andre Religioner er
Kærlighed til Stifteren, er Kraftkilden i Kongfutses Statsreligion
Kærlighed til Forældrene. Kirken i Kristenheden siger: Elsk
Kristas! Kirken i Muhamedanismen indprenter Lydighed over-
for Profeten. Kirken i Kina siger: Elsk din Fader og din
Moder! — En Evropæer tilføjer: Den udelukker altsaa fuld-
stændigt den Kritik af Forældrene, hvorpaa i talrige Tilfælde
et Fremskridt beroer.

STRØTANKER OM KRIGEN

(1917)

Oscar Levg, der under et mangeaarigt Ophold i London
har foranstaltet den store engelske Udgave af Nietzsche's Vær-
ker i atten Bind, og som er indtil Marven gennemtrængt af
Nietzsche's Filosofi, har tilbragt Halvdelen af sit Liv i Tysk-
land, hvor han fødtes. Halvdelen i England og paa Rejser.
Krigen har tvunget ham til at forlade London og tage til
Schweiz, og dér har han fra Genf udsendt en lille Bog, Kriegs-
aphorismen (Ernst Kuhn, Bern), som med Originalitet og Vid
udtaler en Fylde af braaddede Sandheder og morsomme Pa-
radoxer.

Han som andre har med Kval og Vemod sét Evropas Civi-
lisation spille Fallit; han som andre er blevet slaaet af alle
de kæmpende Parters klippefaste Tro paa deres Sags Hellig-
hed og Sandhed. Han deler ikke den udbredte Anskuelse, at
Krigen har været uundgaaelig som et vulkansk Udbrud, eller
at Evropa styrtede ned i Rædslerne som en Lavine styrter
ned i Dalen. Han tror paa personlige Aarsager til Sammen-
bruddet, og han vil i sine Strøtanker forsøge at oplyse om
dem. Han har sét de Systemer til Forklaring af det Skete,
som under Krigen er blevet formede, de Sæbebobler, som
under Krigen er blevet pustede af vise Barnesjæle, briste i
Luften, og han beklager, det under den nu herskende Sæbe-
mangel ikke har været muligt at fortætte disse Bobler til Sæbe.
Saa vilde Befolkningen have nok.

248

Det irriterer en Smule, at han saa ufravigeligt holder sig til
Nietzsche's Yndlingspaastande, da han eUers viser sig uaf-
hængig; thi disse Nietzsche's Yndlingsmeninger ger ham under-
tiden doktrinær. Det vil f. Ex. falde ham vanskeligt at over-
bevise Folk, der er mindre belæste i Nietzsche, om, at Kristen-
donmien eller at Demokratiet er Skyld i Krigen. Dog da Bogen
bestaar af Strøtanker uden systematisk Sammenhæng, berøres
dens væsentlige Indhold ikke for stærkt af den yderligt gaaende
Nietzscheanisme.

En Aforisme sammenligner de nuværende Evropæeres Tros-
liv med tidligere Tiders. Troen paa det Nationale har afløst
Troen paa det Religiøse. Korsfarernes Løsen var: Gud uil dtil
De Nulevendes Løsen er: Racen vil det! og det ene er Hjeme-
spind som det andet.

Englænderne, siger Forfatteren andetsteds, har væsentlig
annekteret Lande ved Hjælp af Bibelen. Først havde Missio-
næren Bibelen, de Indfødte Landet; saa fik de Indfødte Bi-
belen og Missionæren Landet. Tyskerne foretager deres Annex-
ioner ikke med Bibelen, men med Maaleredskaber. De maaler
Flamlændemes Hovedform og godtgør, den er germansk -
følgelig bør de annekteres. De maaler en anden Stammes
Hovedform og finder, at den ikke er germansk — saa bør den
endnu mere annekteres, da den altsaa tilhører en lavere Race,
som maa være glad til ved at blive bekersket og kultiveret af
den germanske.

I Slutningen af forrige Aarhundrede blev ved den internatio-
nale Arbejderbevægelse den længe indtil Svulst stigende og
svulmende Nationalfølelse tilsyneladende trængt tilbage og over-
vunden af Verdensborgeraand.

Det har nu vist sig, at Nationalfølelsen i sin Udartning til
Nationalhovmod, Selvbeundring og Selvforgudelse var stærk
og farlig nok til af Banker og Storkapitalister at kunne
bruges til at afstedkomme Verdenskrigen. Ungdommen, der i
99 af 100 Tilfælde følger Strømmen, er i de fleste Lande nu
paa det Punkt, at den indbilder sig, den nationale Selvbeun-
dring har Fremtiden for sig. Ifald Menneskeslægten, som ad-
skilligt kunde tyde paa, bliver bestandig dummere, vil det sik-
kert indtræffe. Ifald Fornuften endnu en Gang skulde have
nogen Fremgang, vil den nationale Selvforherligelse sandsyn-
ligvis blive opfattet paa samme Maade som nu den individuelle,
vil køligt betragtes som en Form for Indbildskhed og Prale-
syge, men en overmaade farlig, der forleder til Overgreb af
mangefold Art.

249

I den lille Bog forkyndes ingen sentimental Verdensborger-
ømhed. Om Schillers berømte Ord i Oden til Glæden: >Vær
omslyngede, I Millioner, dette Kys til den hele Verden!« be-
mærkes tørt, at et saadant Kys vilde være uappetitligt. Havde
Schiller opfordret til at forstaa Millionerne i Stedet for til at
omfavne dem, vilde han havt Forfatterens hele Sympati. Denne
Skribent er med andre Ord afgjort og udpræget Verdensborger,
og han ser med levende Tvivlsaand paa, Nationalfølelsens Over-
udvikling: Skrab Evropæeren, siger han, og du finder Patrioten!
Man turde maaske fortsætte: Skrab Patrioten og du finder —
dog man bør i Pi'osa undgaa Rim.

Som Ungdommen nutildags opdrages til Nationalstolthed og
advares mod Verdensborgeraand, saaledes lægges Individualisme
gerne for Had, mens den sociale Organisation, der udsletter
Enkeltpersonligheden, prises paa dennes Bekostning.

Aforismernes Forfatter kender tyske Forhold bedst, og som
Tilhænger af Nietzsche bedømmer han disse Forhold hvassest.
Med Forkærlighed gransker han den tyske Statskristendom, der
med sin Strudsmave er i Stand til at sluge en hvilken som
helst Selvmodsigelse: den sætter Pikkelhuen paa Hovedet af
Manden med Tornekronen, trykker ham i Stedet for Røret et
Magasingevær i Haanden, og lader ham saa bære sin Purpur-
kaabe oprullet som til Feltmarche.

For at give en Forestilling om, hvorledes det ser ud inde
i Hovedet paa Evropas vel mest omtalte Mand, lægger For-
fatteren en Person, der maa tænkes nogle Gange at have
samtalt med den Paagældende, disse Ord i Munden: Tænk
Dem en blændende, usammenhængende Gade i Nordamerika.
Dér staar et græsk Tempel, som synes oprettet for en skøn
og ophøjet Guddom. Ved nærmere Eftersyn viser Templet
sig at være en Børs. Ved Siden deraf hæver sig en Sky-
skraber: Det er paa én Grang en Metodistkirke, et Hundehos-
pital, et Paladshotel og et Posthus. Noget derfra standser
man ved en gotisk Kirke, der i hemmelighedsfuld Ekstase
stiger mod Himlen: det viser sig at være Telefoncentralen.
Saa følger en virkelig Kirke, der imidlertid har Mur tilfælles
med et Variététeater, og paa Teaterporten er der klæbet
Kæmpeplakater, paa hvilke »den stærkeste Neger i Verden«
ryster den hellige Faders Haand. Tilsidst kommer man til et
Bibliotek, i hvis Rotunde der spilles Fodbold paa et Mosaik-
gulv, der er kopieret efter det, som findes i Theodorichs
Kapel i Ravenna; med andre Ord: Fortid og Nutid hulter
tilbulter mellem hinanden, alt Fortidigt ravgalt anvendt paa

250

Nutiden, Ingenting paa sit rette Sted — saadan omtrent ser d^
ud i Hovedet paa Evropas mest omtalte Mand.

Alle Folkeslag træffes ligeligt af Forfatterens Satire, naar lian
betoner Hykleriet i den Kunstbegejstring, som Masserne under
Krigen pludseligt lægger for Dagen: Alle disse Folk, der i Air-
hundreder har ladet deres Kunstnere gaa til Grunde uden at
forstaa dem, ja tidt har pint og plaget dem, saa længe de
levede, og uden at gøre det ringeste Forstandige for dem, ska-
ber sig paa én Gang, naar skønne Bygninger eller Billedværker
eller Bogsamlinger lægges øde, som rene Kunst-Entusiaster.
Mennesker, der Livet igennem har staaet overfor Kunst som en
Ko overfor en rødmalet Port, affekterer pludselig Kunstdannelse
og lægger Sorg for Dagen over Tabet af en Værdi, de i Freds-
tid intet Øjeblik har paaskønnet.

Arbejderne stiftede efter den tysk-franske Krig et Selskab
Internationale, som Kapitalisterne i alle Lande fik travlt med at
undertrykke, forfølge og opløse. Det at have været Medlem
deraf straffedes i Frankrig (f. Ex. paa Kropotkin) med femaarig
Fængselsstraf. Nu vilde de samme Kapitalister give hvilken
Pris som helst for, at der endnu existerede et virkeligt, livs-
kraftigt, ubrydeligt Internationale.

Den tyske Forfatter siger etsteds: Vi behøver et njrtllntema-
tionale, efter at Arbejdernes, Kirkens, Guldets, Videnskabens,
Diplomatiets, Dynastiernes, allesammen har svigtet

Man kunde udtrykke det: Der kræves et aandsaristokratisk
Internationale, der mægtede at bringe Enighed og Samvirken
til Veje i Evropa. Det fattes desværre. Dog dersom det gaves,
vilde de Dummes Sammensværgelse berøve det Magten.

Man skal visselig ikke indlade sig paa at profetere; men
hvad man kan spaa med Sikkerhed, er, at Genoprettelsen af et
menneskeligt Forhold mellem Evropas kæmpende Folkeslag vil
lade vente paa sig.

Meget morsom og i høj Grad tidssvarende er den Række
humoristiske Anvisninger — et moderne Sidestykke til Knigge's
Omgang med Mennesker — som vor Forfatter giver Beboerne af
de faa nevtrale Stater til hvorledes de skal indynde sig hos
Evropas forskellige Folkeslag — Raad og Vink, som Adskillige
allerede har været snilde nok til forud at anvende. Disse
Anvisninger er udførlige og inddelte i Rubrikker med Under-
afdelinger. Her skal blot exempelvis gives et sammentrængt
Uddrag:

Naar man taler med Englændere, fremhæver man deres
medfødte Kærlighed til fair plag, deres Damers rene Kvinde-

251

ighed og Lady- Væsen (Sammenligningen med Svaner paaskøn-
les stærkt), den engelske Religiøsitet, der undgaar enhver Yder-
ighed, Englændernes Rærlighed til det Nedarvede, som hindrer
lem i at foretage »afsindige Experimenten ; man paastaar, at
englænderne er del eneste Folk, hos hvilket Statstanken ikke
lar kvalt den Enkeltes Samvittighed.

Taler man med Franskmænd, glemmer man ikke at lade
ii Ord falde om den henrivende galliske Esprit, om deres
^iteratur, der er Evropas ypperste, om deres Køkken, der er
^vropas eneste, om den franske Kvinde, der ikke blot har
fnde, men Intelligens, endog Forstand paa Forretninger, og
(om er Mandens virkelige Veninde og Raadgiverinde. Man
lenkaster en nedsættende Bemærkning om de Menneskers
Paabelighed, der mener, den franske Kvinde er den troløse
iller letsindige Skabning, som Romanforfattere undertiden
(kildrer. Man fremhæver, at den franske Katolicisme (human,
røm den er) staar Menneskenaturen nærmere end stiv engelsk
Puritanisme, fanatisk schweizersk Calvinisme, dogmatisk tysk
LiUtherdom.

Kommer man sammen med Tyskere, taler man om den glor-
ige tyske Reformation, der har underlagt sig Nordevropa, om
len pragtfulde historiske Skikkelse, Morten Luther: Her staar
|eg; jeg kan ikke andet osv. Med tyske Fritænkere lader man
lette Tema ligge, men dvæler ved tysk Alvor, Grundighed,
^lidenskabelighed, tysk Kraft og Mod. Man glemmer ikke hel-
ler Ordet: »Tænkernes og Digternes Land«. Man dvæler længe
ved den tyske Musik, der er den første paa Jorden. Den tyske
fCvinde har Gemyt. Hun er Kvinden for Huset. Hun lever for
sin Mand og for sine Børn. Rhinens Skønhed, gamle Borge og
Ruiner. Heidelberg Slot, Goethe og Weimar. Bismarcks Stor-
tied som Statsmand. Havde vi ham!

Itcdieneren hører gerne om italiensk Ædelmodighed og Ædel-
sind, om Renæssancen med dens uovertrufne Genier; man
aævner Navne som Leonardo, Michelangelo, Galilei, Machia-
velli; man glemmer ikke, at Italien har skænket Verden tre
Civilisationer, den antike, den romerskkatolske, Renæssancens,
og »staar i Begreb med nu at skænke os en Qerdec Ingen
Dlie kan sammenlignes med den italienske. Ingen Kvinde har
Qd og Lidenskab som den italienske. Luftens Klarhed i Ita-
lien. Maaneskin i Venedig. Se Neapel og dø! — Italienerens
sunde Hedenskab under Katolicismens brogede Øjenlyst, deres
aaive Sanselighed, deres barnlige Uskyld, selv naar de synder,
t>ør ikke lades ut>erørt i Samtalen med italienske Verdens-

252

mænd. Med Medlemmer af den høje Gejstlighed fremhæver
man derimod det Gode og Store i, at Romerkirken i en aDa^
kisk Tidsalder holder Avtoritetsprincipet i Ære.

Træfifer den Nevtrale sammen med Rasserey saa forsømmer
han ikke at betone det brede, aldrig smaalige eller pedantiske,
i det russiske Naturel. Han glemmer ikke at fremhæve, hvor
højt den russiske Roman under Turgeniev, Dostojevski og
Tolstoj har hævet sig, saa den i det 19. Aarhundredes Slut-
ning var bleven den ypperste i Evropa. Rommer Talen paa
den russiske Kvinde, saa forbigaar han ikke hendes ene-
staaende Evne til Selvopofrelse, hendes Frihedskærlighed,
hendes forbavsende Dannelsesbehov. Et Ord bør ogsaa falde
om de russiske Stepper, de storladne, som svarer til den
russiske Folkesjæls og de russiske Folkesanges uendelige
Længsel og Tungsind. I visse Krese viser man sig imponeret
og betaget af det russiske Folks enfoldige og ærlige Tro, af
de Andægtiges Henrykkelse under Bønner, af det Rorstegn,
enhver russisk Droskekusk gør foran Helgenbilledet, han kører
forbi, eller af den pragtfulde, mangestemmige Sang til Orglet
i den russiske Kirke.

Under den nationale Ophidselse, hvori alle Evropas Folk
under Krigen har befundet sig, vil — som Forfatteren træf-
fende og morsomt har udført — en haardnakket, gennemført
Smiger, der jo tilmed ikke lyver, kun fortier, gøre en uimod-
staaelig Virkning og skafife den kloge og behændige Nevtrale
en Modtagelse med aabne Arme alle Vegne.

HISTORISKE ORD

(1916)

Rimeligvis gaar det de fleste Mennesker som mig, at naar
de hører en Sætning, de en Gang skal have sagt, anføri enten
som morsom eller som træffende eller som dum, saa slaar det
dem, at de aldrig har sagt den.

For længere Tid siden blev det ikke sjældent fortalt, at
jeg engang skulde have kaldt en bestemt navngiven Herre
for Revolutionsfaaret, snart med denne Tilføjelse : »Det var en
noget vel bidende Ytring«, snart med denne: »Det kan da ikke

253

undre Dem, at Manden hader Dem, naar De har stemplet ham
saadan«. — Jeg begreb ikke, hvorledes dette Vrøvl var op-
staaet, da jeg var mig bevidst, aldrig at have dannet eller an-
vendt det anførte Udtryk. Det passede ganske morsomt, da
den Paagældende havde debuteret med en Vise om, hvorledes
den sidste Præst burde hænges i den sidste Ronges Tarme,
og derefter var bleven ikke blot højkonservativ Samfundsstøtte
og Skydebane-Broder, men en patetisk Pennefører mod al
Radikalisme.

Saa fandt jeg, at Udtrykket var et gammelt Ord fra det
19. Aarhundredes Midte, som en eller anden Stockholmer i
Uvilje havde sagt om August Blanche.

Dette og andre lignende Tilfælde bragte mig paa den Tanke,
at alle de saakaldte historiske Ord er Løgn eller Opdigtelse,
en Tanke, Er&ring og Studium nu i en lang Aarrække har
bestyrket.

Som bekendt er det Sæd og Skik, især i Norden, saa tidt
Navnet nævnes paa en historisk Person, da samtidigt at an-
føre en eller anden Sætning, han skal have sagt, en eller
anden Vending, han skal have brugt, og dermed anses hans
aandelige Portræt for givet. Optræder han i et nordisk Skue-
spil, saa forsømmer Digteren sjældent eller aldrig at lægge
ham netop dette Ord i Munden, hvorpaa han saa at sige kendes.

Han har naturligvis aldrig sagt det.

Da der i sin Tid blev udgivet en Del (falske) Breve, som
skulde være vexlede mellem Maria Theresia og hendes Datter
Marie Antoinette, vakte det Anstød hos Kendere, at de altfor
stærkt stemmede med, hvad Folk i Almindelighed mente, at
de høje Damer vilde have udtalt, og Sainte-Beuve, der først
havde ladet sig narre, sagde i den Anledning: I Fald man
viste mig et Brev fra Henrik den Fjerde, hvori han skrev:
»Jeg ønsker, at hver Bonde i Frankrig om Søndagen skal have
en Høne i sin Gryde«, saa vilde jeg overhovedet ikke læse
videre, thi saa vidste jeg, at Brevet var falsk.

Sainte-Beuve havde endnu mere Ret heri, end han tænkte;
Ordet dukker første Gang op 71 Aar efter Kongens Død, og
har oprindelig gjori saa lidet Indtryk, at det end ikke fore-
kommer i Henriaden,

Det har sikkert været adskillige Læsere paafaldende, at der
til Navnet paa en anden fremragende fransk Konge, Ludvig
den Fjortende, evig og altid, i enhver Fremstilling, knyttes det
imbecile Ord: Staten^ det er mig (L'état (fest moi).

Kongen var et godt Hoved, og en Mand, der ikke gjorde

254

sig latterlig ved PraL I Fald han ellers havde sagt Ordet,
kunde det meget godt havt en ganske uskyldig Mening. I en
Kres, hvor flere franske Ministre var til Stede, faldt f. Ex. en
Dag for nogle Aar siden det Ord: >Vi kunde gere dette, i Fald
Regeringen tillader det^c hvortil Ck)nseilpræsidenten smilende
svarte: »Jeg er Regeringen, og jeg tillader Dem det c Han var
jo da for Tiden virkelig Regeringen, og han udtalte en Artighed,
intet Praleri.

Men saaledes er Ordet jo ikke ment. Kong Ludvig, som for-
stod at iagttage Decorum, skal i rolig" Opblæsthed have udtalt,
at hele Staten gik op i ham.

Naturligvis har han aldrig sagt det. Det er blevet fortalt, at
han skal have udtalt Ordet, sexten Aar gammel, 13. April 1655
til Parlamentet i Paris. Hans Tale var den Gang mandig og
fast, men uden alt personligt Hovmod, og han sagde Ingenting
om, at han var Staten. Det er ogsaa betegnende, at Voltaire,
som ud fra ganske frisk mundtlig Overlevering skriver sit
Værk Ludvig den Fjortendes Aarhundrede^ hvori der fortælles
mangen en levende og god Anekdote om Kongen, slet ikke
kender det taabelige Ord, der nu evigt gaar igen i danske Skole-
bøger og danske Avisartikler.

Der gives betydelige historiske Personligheder, hvis Navn i
vore Dage bogstavelig aldrig forekommer uden Tilfiejelse af en
Sentens, for hvilke de staar som Hjemmel. Saaledes tør jeg
sige, at jeg i de sidste tredive Aar aldrig har set Axel Oxen*
stjernas Navn anført uden som Ophavsmand til den Sætning,
han skal have skrevet til sin Søn: >Du véd ikke, min Søn, med
hvor liden Forstand Verden regeres.« Til yderligere Bestyrkelse
anføres Ordene gerne paa Latin: An nescis, mi fili, qaantiUa
prudentia mundus regatur.

Da jeg nu saa ofte havde set Sætningen anført, og følte mig
overbevist om, at den naturligvis ikke havde noget med Oxen-
stjerns at gøre, lod jeg mig fra det Kongelige Bibliotek hente
Axel Oxenstjernas samtlige Breve, og jeg læste opmærksomt
saavel dem, der var paa Latin, som dem, der var paa Svensk
og andre Sprog. Men Sætningen fandtes ikke.

Senere har jeg set, at Ordet stammer fra Pave Julius HI, som
svarede en poriugisisk Munk, der havde Medlidenhed med ham,
fordi han var bebyrdet med Herredømmet over hele den ka-
tolske Verden: >Hvis du vidste, med hvor lidt Forstand Verden
regeres, saa vilde du undre dig.« —

Saa snari Navnet Cajus Julius Cæsar nævnes, saa kommer
lidt derefter Rubicon og Tærningen være kastet! Disse Ord

255

skal Cæsar, idet han sporede sin Hest over Bækken Rubicon,
have sagt paa Græsk, idet han citerede en Replik af Menander
{Ånerriflho kybos!). Slaar man nu efter i Cæsars Bog Om
Borgerkrigen, bliver man — i Fald man hører til de Troende
— overrasket, ja, forbavset ved, at Cæsar end ikke nævner
Rubicon eller skænker denne Bæk en Tanke, at han, som dog
var nærmest til at vide det, ikke selv kender noget til en Af-
gørelse ved Rubicon. Han, som jo da ogsaa, siden han brød
op fra Gallien, har vidst, hvor han agtede sig hen, aner ikke,
at han der paa Stedet skal have brudt ud i en Monolog og
faaet Luft i et Citat.

Historien stammer fi*a Plutarchos, fortælles noget senere af
Suetonius og menes at stamme fra Asinius Pollio, Horatses
senere Ven, der har været blandt Cæsars Ledsagere. Borger-
krigen begyndte Aar 49 før vor Tidsregning, Plutarchos skrev
vel 80 Aar efter den, saa hvad Cæsar skal have mumlet mellem
Tænderne, først 130 Aar derefter er bleven opfattet af ham.
Ordet har været længe under Vejs. Ikke desto mindre er Cæ-
sar og Rubicon nu et uadskilleligt Par.

Saa snart i vore Dage Galilei nævnes, er det for at faa An-
vendelse for Ordet: Eppur si muove (den bevæger sig dog),
hvilket Ord den store Forsker skal have udtalt umiddelbart
efter Afsværgelsen af sin Lære om Jordens Bevægelse omkring
Solen (1633). Ordet er ikke desto mindre en Opfindelse, er
lavet af en Abbed Trailh i Paris Aar 1761, altsaa 128 Aar efter
Begivenheden.

Saa snart i et protestantisk Land Ordene Jesuiter og Jesu-
itisme nævnes, anføres ufejlbarligt ikke længe efter: Hensigten
helliger Midlet som Sammenfatning eUer Rraftuddrag af Jesu-
itemes Lære.

Forgæves har Jesuiterne hundrede Gange erklæret, at de aldrig
har sagt disse Ord eller forkyndt denne Lære. Og de har Ret

Forsøget paa at tillægge dem denne som andre farlige Me-
ninger, synes at stamme fra Pascals berømte Provineiales, en
Bog, der er skrevet paa et udmærket Fransk og med ikke ringe
Vid, men hvis Fremgangsmaade er den ikke anbefalelsesværdige
at tillægge Jesuiterne som Korps enhver uheldigt formuleret
Sætning, der forekom i nogle obskure spanske og flamske Jesu-
iters den Gang brugte Haandbøger.

Ikke desmin'dre har heller ikke Pascal kunnet finde Sæt-
ningen hos nogen jesuitisk Skribent. Han kommer den nær-
mest, hvor han selv lægger en Jesuit den Vending i Munden:
vi forbedrer Midlets Slethed ved Formaalet^ Renhed (Nous
corrigeons le vice du mogen par la pureté de la fin).

256

Nylig tillagde en forlræfifelig dansk Journalist den dog til-
strækkeligt mishandlede franske Dronning Marie Antoinette d^
Ord: »Naar Fattigfolk ikke har Raad til jat spise Brød, saa kan
de jo købe sig Kager.« Fire, fem Dage efter blev den samme
Talevending tillagt samme Dronning af en ikke mindre for-
træffelig dansk Indenrigsminister. End ikke i de hadefulde og
skidne Stridsskrifter, der under Revolutionen udgaves mod
Dronningen, tillægges der hende noget saa taabeligt Vaas. Men
der findes ganske vist i adskillige Børnebøger en gammel
Vademecums-Historie om en Prinsesse, der i lignende TilfiBelde
skal have sagt: Hvorfor spiser de da ikke Brioches?

Hvorledes malende historiske Ord bliver lavede i den nyere
Tid, véd Enhver. Et klassisk Exempel er Cambronnes Ord ved
Waterloo: Garden dør og overgiver sig ikke! (La garde meurt
et ne se rend pas\ som i sin Tid (1815) blev fabrikeret af Jour-
nalisten Rougemont. I Virkeligheden udtrykte Generalen sig,
som bekendt, meget kortere i sit Svar paa Opfordringen til
Overgivelse. Hans Ord, som paa Fransk gerne angives ved
Prikker, det ene Ord Merdet lader sig meget vel trykke paa
Dansk; derimod mindre godt Oversættelsen.

Af samme Paalidelighed er den døende Goethes Udraab
Mehr Licht! der er blevet fremstillet som et Ønske om frem-
skridende Oplysning for Menneskeheden. Den Døendes sidste
Ord var i Virkeligheden rettet til Svigerdatteren og lød: »Giv
mig din lille Pote!« Det monumentale Slutningsord er ifabri-
keret af en Ytring henvendt til Goethes Tjener, som lød: »Luk
dog den anden Vinduesskodde op, at der kan komme mere Lys
herind!«

Lad saa dette være en Række notable, almenkendte Ex-
empler. Det er ikke min Mening, at de kan kaldes ren Løgn
eller at de beviser det Hang til Løgnagtighed, som jo forøvrigt
utvivlsomt findes i Menneskenaturen.

Men de beviser, hvor vanskeligt det falder Menneskenes store
Flertal at opfatte, hvad der virkelig sker eller virkelig siges,
og hvor redebon deres Fantasi er til Omformning deraf efter
en forud existerende Forestilling.

Exemplerne beviser endvidere Menneskenes næsten forfær-
dende Hang til at simplificere, til overfor en mangesidig Per-
sonlighed eller Sag at udrive et enkelt Træk eller en enkelt
Ytring — mest en, som aldrig er bleven sagt — og se Sagens
eller Mandens hele Væsen deri.

Exemplerne beviser, at dette almene Hang, til at fantasere
og at simplificere, bunder i en dyb Kritikløshed. Det falder

257

kke et Gennemsnitsmenneske et eneste Øjeblik ind at betvivle
»andheden af en almindelig anført, saakaldt historisk Udtalelse,
ler tilmed gælder for særligt karakteristisk.

Og det utroligt Abeagtige i Menneskenes hele Væsen og Færd
^ saa, at en saadan Ytring gentages og gentages bogstaveligt
liillioner af Gange, indtil den antager Præget af Urokkelighed.

Rimeligvis vilde dog ikke alt dette SandhedsQendske have
randet en saadan Styrke og Udbredelse, dersom ikke den
'eligiøse Opdragelse lige fra Barndomstiden havde lovprist Tro
iom fortjenstfuld og stemplet Tvivl som forkastelig paa det
lejeste aandelige Omraade

Da det historiske Grundlag for den evropæiske Folkereligion
ikke taaler en kritisk Prøvelse, og Gejstligheden overalt lægger
in gennemført Kritik af den religiøse Overlevering for Had,
medens Regeringerne med deres i Reglen valne Holdning vel
togter sig for paa dette Omraade at give Fornuften nogen
Dpmuntring, saa bliver det Stil og udmærket Tone at tro og
eftersnakke ogsaa paa Felter, der ikke har nogetsomhelst med
Sjælefrelse at gøre.

Eftersnakken bliver Regel iblandt de saakaldte Dannede.
En stor Del af de Dannedes Fornøjelse ved Selskabelighed
beror jo som bekendt paa, hvad der kaldes Sladder, kritik-
løst repeterede Historier om Næsten paa et i Reglen saare
svagt Grundlag. Men ogsaa Sladderen bygger paa Tro.

De historiske Ord er da for det meste ikke andet end
uendelig gentaget, kritikløst gentaget, historisk Sladder,

FORTALE TIL DEN JAPANSKE UDGAVE
AF HOVEDSTI^ØMNINGER

(1916)

Da fire Bind af de sex, der udgør dette Værk, var ud-
komne, udtalte Henrik Ibsen i et Brev til mig, der foreligger
trykt, at jeg i det første af Bindene i altfor høj Grad havde
bekæmpet Fordomme, der næredes i min Fødeby Kjøbenhavn.
Jeg havde burdet henvende mig til hele Skandinavien, burde
have havt Danmark, Norge, Sverig, Finland for Øje. Maaske

Georg Brandes: Napoleon og Garibaldl. 17

258

havde han Ret; men selve det Felt, han saaledes anviste mig
som Virkefelt, var snevert. Det faldt ham neppe ind, at jeg
allerede da, for 40 Aar siden, havde et meget større Pnblikam
i mine Tanker, om jeg end først senere kom i dybere For-
bindelse med det, og at Skandinavien ikke afgav en Læsekres,
der kunde tilfredsstille en kritisk Forfatter af min Art, i Aa-
rene mellem 1870 og 1880.

1 Fald jeg i 1871, da jeg lagde Planen til denne Bog og be-
gyndte dens Udførelse, havde kunnet tænke mig, at den om
ikke lang Tid vilde foreligge helt eller delvis i en lang Række
evropæiske Sprog, saa havde jeg taget ringere Hensjm til
aandelige Tilstande i Skandinavien. Havde jeg imidlertid anet,
at den til Trods for den heftige Modstand, den mødte, nogle
og fyrretyve Aar senere vilde udkomme paa Japansk, saa
havde Tanken derpaa meddelt Værket en mere storlinje
Simplicitet, en Ringeagt for Enkeltheder, der ikke kande in-
teressere udenfor Evropa, en Freskostil, som havde givet Ar-
bejdet en anden og strengere Karakter. Arbejdet vilde være
blevet mindre rigt paa deri forekommende Personligheder og
Skrifter, men mere storladent i sin Holdning.

Nu finder den japanske Læser maaske ikke her den tyde-
lige Oversigt, den simple sluttede Form, han havde Krav paa,
han, der saa vidt jeg forstaar, sætter Fynd over enhver anden
Egenskab hos Skribenten og ønsker Sagens Kærne, Sinds-
bevægelsens Væsen, meddelt i saa faa og malende Ord som
muligt

Meget forudsættes maaske her bekendt, der for det japanske
Publikum burde være enten forklaret eller forbigaaet. Meget
hævdes maaske her med Ild og Iver, som sjmes dette Publikum
selvfølgeligt, fordi det ikke deler en eneste af de Fordomme
og de Ortodoxier, som her bekæmpes. Og hvor meget af det,
der i Aartusinder eller dog i Aarhundreder har sysselsat
Evropa, har for Japan kan en Kuriositets-Interesse, f. Ex. den
antike Modsætning mellem Jødedom og Kristendom, den senere
Modsætning mellem Katolicisme og Protestantisme! Ingen af
vort Aandslivs store Bevægelser har forplantet sig til Japan,
Renæssancen saa lidt som den tyske eller schweizerske eller
engelske Reformation, den franske Revolution saa lidt som
Italiens og Nederlandenes Renæssance.

Jeg føler det med nogen Vemod: Meget af det, hvorved der
i Værket dvæles, som Modsætningen mellem romersk Katoli-
cisme og revolutionært Fritænkeri, eller mellem prøjsisk og
østerrigsk Konservatisme paa den ene Side og tysk Liberalisme

259

paa den anden, eller mellem storbritanniske Vedtægter og
engelske Digteres naturdyrkende Selvegenhed maa ligge den
asiatiske Læser uendelig Qernt

Men jeg føler tillige med nogen Stolthed, at dette japanske
Folk, der med saa overlegen Kløgt tilegner sig al evropæisk
Rundskab og Dannelse, det har Brug for, gennem mit Værk
vil kunne opnaa Indsigt i, hvad der mellem Aarene 1800 og
1848 foregik i evropæiske Sind og udgjorde Evropas Aandsliv.
Ingen Aandsmagt er her forbigaaet, ikke Politik, ikke Religion,
ikke Literatur og Kunst. Følemaademes og Tænkemaademes
Historie er afsat som Flodløb paa et Kort. Og da der søges
tilbage til disse Føle- og Tænkemaaders Kilder i det 18. Aar-
hundrede, strækker den Oversigt, her gives, sig fra den sidste
Menneskealder af det attende Hundreaar ud over den første
Halvdel af det nittende.

Den japanske Læser ser paa de fleste sociale og literære
Synsmaader, der skildres her, som Beboerne af en anden
Klode vilde se paa Jordbeboernes Æresbegreber og de Tvi-
stigheder imellem Folkene, der lader sig udlede af dem. Ja-
paneren er i Virkeligheden selve den Siriusbeboer, til hvilken
Forfatteren i Værkets Indledning appellerer. Han beboer en
anden Verdensdel og et Land, der som en anden Klode i
Aartusinder har været uden væsentlig Berøring med Evropa.
Hans Civilisation har sit Udspring i Kina som vor i Græken-
land og Rom og Palæstina. Han har sine Fordomme, men
ikke en eneste af de Fordomme, med hvilke en Evropæer
fødes.

Medens Japan i den sidste Menneskealder dybt har paavir-
ket Evropas Kunst og Kunstindustri, er det især den evro-
pæiske Teknik, der paa alle Omraader har interesseret Japan.
Der gives vel neppe nogen teknisk Fremgangsmaade, som
Landet i det fjerne Østen ikke har erhvervet sig. Det har dog
ikke derfor vraget Evropas videnskabelige Metoder eller dets
Landbrug, dets Opdragelsesvæsen, dets Skønliteratur. Selv et
lille Land som Danmark har Japanerne studeret De kender
vort Mejeri, vort Agerbrug, vore Gær-Laboratorier, vore Folke-
højskoler, som er blevet efterlignede og indførte.

Den mest slaaende Bedrift, Japan i den nyere Tid har øvet,
synes mig ikke Folkets Sejrvindinger over Kina og Rusland,
men selve den i Verdenshistorien aldrig før sete pludselige
Omvæltning, med hvilken Japan i Tresemes Slutning brød
med sine Overleveringer, aabnede Riget for evropæisk Kultur,
antog Engelsk som tvungent Hjælpesprog, afskaffede endog de

17*

260

tidligere Tiders Klædedragt og i sit offentlige Liv indrettede
sig paa Evropæisk eller Amerikansk.

Efter Alt, hvad der, siden Evolutionslæren dukkede op, var
indprentet os Evropæere, maatte en saadan Revolution, der
oversprang talløse Mellemstationer, mislykkes fuldstændigt og
hurtigt blive aflefst af en Reaktion, der i det Væsentlige til-
bageførte gamle Tilstande. Men til Evropas Forbavselse lyk-
kedes Revolutionen og røbede, at en langt hurtigere og fuld-
stændigere Tilegnelse af indvundne fremmede Resultater, end
man hidtil havde kendt, meget vel var mulig. Vi havde er-
faret, hvorledes man under Renæssancen havde tilegnet sig den
antike Kultur, Literatur og Kunst, som saa længe havde været
fortrængt. Men helt i Glemme var denne dog aldrig gaaet,
og selve Tilegnelsen foregik ikke paa langt nær indenfor saa
ringe et Spand af Aar som Forvandlingen i Japan, selv om
denne naturligvis ikke udelukker, at Fortidens Værdier i al
Stilhed bevares.

I dette Øjeblik, hvor Evropa opriver sig selv til Bedste for
Nordamerika og Japan, maa det koldblodigste Folk i Østasien
iagttage det gamle Evropas Selvmordsraseri med adskillig For-
undring. Har det tidligere beundret Evropas Fremskridt i
Videnskab og Teknik, saa maa det nødvendigvis nu faa tem-
melig ringe Tanker om den hvide Races Evne til Hævdelse
af den første Plads og til Selvopholdelse i Almindelighed.
Det bliver neppe med Evropa, men med Nordamerika, at der
en Gang vil forestaa Japan en stor Kappestrid. Dog da Nord-
amerika kun er Evropas Aflægger, lader Amerikas Forudsæt-
ninger sig tilfulde studere i Evropa. Og Japanerne udforsker
os med ti Gange større Iver end Evropæeme dem.

Jeg mistænker dem for, at de kun vil lære os saa nøje at
kende for med Tiden at kunne overgaa os og overvinde Amerika.
Saa vidt jeg kan skønne, bedømmer de f Ex. evropæisk Poesi
med Strenghed og finder i den langt mindre at beundre end
vi. Den synes dem altfor ordrig og vidtløftig. De tillægger
sig selv Evnen til en langt anderledes sammentrængt Udtryks-
maade. Af evropæiske Vers skulde jeg tro, at Voltaires og
Heinrich Heines korte Digte særligt maa falde i deres Smag.
Jeg kan derimod vanskeligt forestille mig en Japaner beun-
drende Victor Hugo.

Maaske kan det lykkes en Kritiker at meddele Japanerne
Smag for et og andet i evropæisk Literatur, der ikke lige
strax vinder deres Bifald og som strider mod deres Vaner
og Forkærligheder.

261

Houedstrømninger indlededes med Genfortælling af den gamle
Fabel om Ræven og Storken. Værket vilde aabne de for-
skellige evropæiske Nationers Blik for hinandens Fortrin, an-
rette Rævens Retter paa Storkens Bordstel og omvendt. Nu
har Fabelen fundet en videre Anvendelse. Det vil nu for
Houedstrømningers Forfatter gælde, om han har anrettet
evropæisk Aandsnæring paa saadan Maade, at den lader sig
tilegne med japanske Spisepinde.

Min Oversætter, Hr. S. Fukushima, har tappert givet sig i
Lag med Opgaven. Hans Evne er lige saa beundringsværdig
som hans Mod. Thi han har tilegnet sig det danske Sprog
saaledes, at han kan skrive det, og han har oversat Værket
paa Japansk fra Dansk.

FRA EN AMERIKAREJSE

(Maj— Juni 1914)

I

Ombord,

Blandt Skibets Passagerer er der en ung Funktionær ved
Hamburg-Amerika Linien, der følger dets Vej over Oceanet
med Faderglæde. Det er Doktor i Ingeniørvidenskab Ernst
Foerster, Leder af Selskabets Skibsbygningsafdeling. Han har
konstrueret Skibet og ved dets Bygning gennemført en Række
Fremskridt og Forbedringer, der har gjort det til det hurtig-
ste Skib, som existerer, ganske fraset, at det er det største.
Det skærer gennem Vandet som en Kniv. Alt, hvad der
kunde forsinke, er undgaaet. Forstavnens Sider stiger lod-
rette i Vejret, og Skibet svajer først højt oppe ud for at give
mere Plads. Naar Dr. Foerster har taget sin 82-aarige Fader,
Astronomen, med sig over Havel, er det for at vise ham sit
Værk {Vaterland) paa dets første Fart.

Et Skib som dette er en Lilleverden, der gør Indtryk paa
Alle, men stærkest paa den, som er mest fremragende ved
lagttagelsesgave og Fantasi. Det turde af de Ombordværende
Forfatteren Bernhard Kellermann være. Han har planlagt et
Prosadigt om Kæmpedamperen, i hvilket han vil have Alt

262

med fra Postsækkene til Kulbeholdningen, fra Balsalen til
Maskinddmen og Fyrbødernes Rum. Fyrbøderne ber bar den
baardeste Tjeneste. De bar fire Timer, under bvilke de kaster
deres Kul i Uden, og otte Timers Fritid. Men de arbejder i
et Helvede, i glødende Hede, otte Meter under Havet. Rok-
kene lider lige saa stærkt af Heden. De er 36 i Tal og har
talrige Hjælpere, men maa det meste af Dagen, under Tilbe-
redelserne af Frokost og Middag, staa foran den gloende Ovn.
Medens paa Imperator (det lidt mindre Søsterskib) Fyrbøderne
maa arbejde i Rum, bvor Varmen er 43 Grader Celsius, er
det lykkedes ber at nedsætte Rummets Varme til 36 Grader;
dog i Korridorerne er Heden endnu større. I Skibets lavere
Rum er imidlertid alle Vegne anbragt en ny amerikansk Op-
findelse, en Hane, der, naar Temperaturen bliver for høj, ud-
straaler koldt Vand og afkøler Luften.

Dr. Foerster bar udført ikke mindre end fem Modeller (i
en Størrelse af sex Meters Længde), før ban fandt den bedste
Konstruktion. Længe bar ban prøvet sig frem for at undgaa
de Mangler, der endnu klæbede ved Imperator, Mange andre
bar medvirket til Skibets Fuldkommenbed. Saaledes Ingeniør
Frabm, der bar opfundet et nyt Ligevægtssystem, de saakaldte
Schlinger-Tanks, Vandbeholdere, der modarbejder Skibets Gyn-
gen ved at lade Vandet strømme over til den Side, der løfter
sig. Han er ligeledes Opfinder af en lille Maskine, der sidder
paa den store (af 20,000 Hestes Kraft), som en lille Abe sidder
paa en Elefant. Denne noterer den store Maskines Hastigbed
under Farten, fotograferer Hurtigheden, saa den for hver Time
kan aflæses ved Ankomsten.

Anden Klasse paa dette Skib er finere indrettet, saavel hvad
Spisesal som hvad Opholdsrum angaar, end første Klasse paa
de fleste andre Dampskibe.

Heller ikke Mellemdækspassagererne kommer til kort. Det
er mest russiske og polske Emigranter. De underholder sig
godt i det milde Vejr, spiller Kort, flirter med deres kønne
Piger, leger med deres Børn, ler og synger.

Skibet er saa stort, at man ikke kan bese det paa én Gang.

Aviserne har længst med Angivelse af alle Tallene meddelt,
bvilke Bjerge af Proviant Vaterlcmd medfører, dels saadan,
der kun er beregnet paa den ene Fart, dels saadan, der —
som f. Ex. Kartofler — forslaar til begge Rejser. Tallene
klinger fantastisk; men de er sande. Provianten synes at
kunne forslaa til en belejret By.

Man vandrer igennem de store Rum, i hvilke der vaskes.

263

Linned for Mandskabet, Duge, Servietter. Man vandrer gen-
nem Besætningens renlige, vel udrustede Soveværelser, gennem
Hospitalet, som bestaar af adskillige Rum, men hvori der hel-
digvis kun lindes én Patient, en Sømand, der har faaet sit
Hoved beskadiget. Man falder i Forundring overfor den umaa-
delige Kætting, der holder Ankeret. En Lænke kan et saadant
Monstrum ikke mere kaldes. Hvert Led i den har et Omfang,
der kunde dække et Menneskelegeme paa tvers.

Til Skibet hører foruden Sømændene en Hær af Stewarder.
De er af forskellige Rangklasser. Der er Dæks-Stewarder; der
er Tjenere ved Bordene; der er paa de forskellige Klasser
Kahyts-Stewarderne, de mest betroede, der ikke sjældent foru-
den Engelsk og Tysk taler Fransk, Spansk og Portugisisk.
De har taget Examiner. Adskillige af dem er Musikere og
har derfor lettere Tjeneste. Skibets to Orkestre — ikke at
forvexle med Orkestret i Ritz's Restaurant, Dæk B — bestaar
mest af Folk, der, naar de ikke netop spiller »til Oplivelse«
eller om Aftenen til Dans, tillige har taget Steward-Tjeneste.
Enten saadan, at en Steward, som har musikalske Anlæg, op-
tages i et Orkester, eller saaledes, at en Musikant for at forøge
sin Indtægt og overhovedet for at blive antaget, lærer at gore
Tjeneste som Steward. Musikerne i Ritz-Carlton-Restauranten,
der staar meget højt som Restaurant, er kun Musikere.

En stadig Fare for Hamburg- Amerika-Linjen som for andre
store Dampskibsselskaber er Muligheden af en Strejke fra
hele Mandskabets Side umiddelbart før Afrejsen. Tidligere
var det nok, at Bestyrelsen kom overens med Arbejdernes
Organisation. Men i den senere Tid er det hændt, at man
ikke har respekteret Organisationens Bestemmelser, strejker
paa egen Haand.

Man burde have en Ingeniørs Kundskaber for at kunne
nyde Skuet af den uhyre Maskin-Afdeling. Man beundrer
Sindrigheden uden at kunne vurdere den overvundne Vanske-
lighed. Alle disse umaadelige Rør, hvor Vandet forvandles
til Damp og Dampen atter til Vand, disse Rør, som paa én
Gang indeholder saa meget Vand, som udkræves til at for-
syne Hamborg for en Dag, disse Kølerum, hvor den øverste
Halvdel af en Flade er varm, den nedre bedækket med Sne,
de enorme Turbiner og alle disse Uhre med Visere, der med-
deler den Opsynshavende, til hvilket Punkt Alt er i Orden,
disse andre Uhre, der gengiver Chefens Ordrer, er Udslag af
menneskelig Intelligens, som kun den, der har gennemgaaet
en teknisk Skole, forstaar helt at værdsætte. Lægmanden be-

264

griber dem kun halvt, omtrent som den, der ikke er Musiker,
daarligt forstaar Kompositionen af en Symfoni. Men han nyder
godt af Resultatet: Skibets Fuldkommenhed, dets hurtige og
sikre Fart.

Titanic*s Bygmester, A. W. Carlisle, er med om Bord som
Passager og udtrykker jævnligt sin Beundring for Skibet. Han
havde Uheld med TitaniCy men han er Opfinder af Skibsbyg-
ning i saa stor en Stil og har bygget mange andre udmær-
kede Skibe.

For anden Gang gennemgaaet Maskinrummene. Selve Ma-
skinddmen, som man kan gennemfare med Elevator, strækker
sig gennem elleve Dæk og har altsaa en svimlende Højde.
Besøgt tredje Klasses Rum, set den uhyre Spisesal, der bar
fire Hundrede Siddepladser, lys og luftig som den er. Hver
Stol deri er en Lænestol, bredere end Stolene i Det kgl. Teaters
første Parket. Jeg tog med mig tredje Klasses Menu for i Dag
(20. Maj). Den lyder: Frokost: Kaffe eller Te. Mælkeris. Stegt
Fisk, Marmelade, Ost, Smør og Brød. Middag: Italiensk Urte-
suppe, Svinesteg, Surkaal, Kartøfler, Kompot, Bagværk. Efter-
middag: Kaffe og Kager. Aftensmad: Ferske Pølser med Linser
og Kartofler, Sildesalat, Ost, Brød og Smør. — En Billet til tredje
Klasse koster kun 180 Mark. Tredje Klasses Kahytter er,
som første Klasses Kahytter (i alt Fald for tyve Aar siden)
var paa danske Dampskibe, fire Køjepladser og i Midten
rummelig Adgang til et Marmorvaskebord.

Al Lokalerne er det vanskeligt at sige, hvilket der er smuk-
kest. Maaske første Klasses Spisesal, der er bygget som en
Basilika med bredt Midterskib og to Søjlerækker paa langs,
der indbefatter Sideskibene. To Søjlerækker paa tværs afslut-
ter Salen.

Maaske snarere Badelokalet, der er af rent ud imponerende
Skønhed. Det er bygget som en gammel romersk BadehaL
I det store Svømmebassin lyser det friske salte Havvand skin-
nende grønt i Solen. Alle Sidevægge er i pompejansk Stil.
For Enden en meget smuk Bronce-Amor, vistnok af Canova.
Ved Siden af Bassinet det hygiejniske Bade-Etablissement med
elektriske Lyskur-Stole, med Finsen-Lysapparat o. s. v.

Vældigst af AU er Styreapparatet, Elefanten kaldet, paa
Grund af Tandhjulets umaadeiige Omfang; det er en Metal-
Organisation, som giver En et højt Begreb om den menneske-
skelige Forstand, om hvilken Intuition isterne taler saa letsindigt.
Det er det største Styreapparat, der nogen Sinde er konstru-

265

eret Det behersker med 300 Hestes Kraft det uhyre Ror,
saa det bevæges med en Lethed, som var det en Vifte.

AUerede i April havde 40,000 Mennesker i New York skaffet
sig Adgangskort til at bese Vaterland, naar det i Morgen an-
kommer. Blot de ikke tager for mange Erindringer med sig.

II

Det Masse-Eftersyn, der paa ethvert Skib, som nærmer sig
New- York, finder Sted med Hensyn til Mellemdækkets Ind-
vandrere, skal sikre Amerika mod Indførelsen af smitsom
Syge og mod en Tilførsel af svækkede, nedbrudte Individer.

Tre Læger stiller sig op, og nogle Timer i Træk drives
Flokken forbi dem. De undersøger samvittighedsfuldt og
haardhændet, gaar grundigt til Værks, Qemer ikke blot be-
skyttende Tørklæder og Sjaler, men tager Øjenlaagene fra hin-
anden ogsaa paa spæde Smaabøm. De tvivlsomme stilles til
Side for senere at gøres til Genstand for nøjere Undersøgelse.
Inderst inde skælver' vistnok disse for at blive tilbagesendte.
Men tilsyneladende er de rolige, og virkelig fik den Dag, jeg
var Vidne til Undersøgelsen, Alle Tilladelse til at gaa i Land.
Dermed er jo forøvrigt ikke de Prøvelser, Myndighederne lader
dem undergaa, til Ende. Ikke at tale om de andre Prøvelser,
som derefter forestaar.

Imidlertid, Udvandrerne er jo i Reglen i den kraftigste Al-
der, og deres Kvinder og Børn er, om end ikke altid synder-
ligt renlige, dog sunde. De er paa ethvert Skib fra forskel-
lige Lande. Ved denne Lejlighed var Hovedmassen Ruthenere,
efter Sigende fra Galizien, maaske dog i nok saa stort Tal
fra Rusland. Thi hvor stærkt Rutheneme i Galizien end be-
klager sig over polske Misbrug af Magten, kan disse dog al-
drig sammenlignes med Undertrykkelsen af Ruthenerne i Rus-
land, hvor endog Trykning af Blade og Bøger i det ruthenske
Sprog er ubetinget forbudt.

Forunderligt var det, i Fantasien at følge disse tusind Men-
nesker, der uden at kunne et Ord Engelsk stiger i Land paa
en fremmed Jordbund med god Fortrøstning til Fremtiden,
og at forestille sig dem en halv Snes Aar senere som ameri-
kanske Borgere, der tjener deres Brød, har fuld Frihed til
at tale og trykke deres Sprog, men allesammen har lært sig
Engelsk, og hvis Børn saa voxer op med det engelske Sprog,
ja i Skolen stræber at tale det saa amerikansk som muligt
for ikke at drilles af de andre Børn som Udlændinge.

266

•

Her viser sig den amerikanske Regerings overlegne For-
stand. Den tillader alle den store Republiks Beboere at tale,
hvad Sprog de vil, og udgive Bøger og Blade i hvad Sprog
de vil (medens f. Ex. den franske Republik har undertrykt
og forbudt enhver lille italiensk Avis i Nizza). Følgen er, at
de Indvandrede ikke har nogen anden Ærgerrighed end den
at tale og skrive Engelsk. Ifald den prøjsiske Regering i
Nordslesvig var optraadt med saa overlegen en Liberahtet,
vilde det danske Sprog dér været meget alvorlig truet Re-
publiken sammensmelter alle Evropas Nationaliteter, romanske
slaviske osv., og tilsteder alle Evropas Religioner: Katoliker-
nes Antal voxer bestandig, og der er i New York alene
en Million Jøder. Den eneste Nation, der i Republiken ikke
lader sig omsmelte eller indsmelte, det er betegnende nok
Englænderne. Men de danner jo sprogligt ikke nogen En-
klave. Alle de i Evropa undertrykte Nationaliteter aander op
i Nordamerika, som de i Evropa daarligst stillede Maskinar-
bejdere eller Jordarbejdere ranker Ryggen dér. Fristateme
virker paa Rumænere og Ruthenere, Italienere og Israeliter,
Russere, Tyskere, Skandinaver som en Ungdomsbrønd. Det
gaar til som paa Lucas Kranachs Maleri i Berliner-Museet:
Som disse gamle Kvinder med hængende Bryster og skrøbe-
lige Ben træder de evropæiske Nationaliteter ned i Ungdoms-
brønden og stiger op af den lig de unge Piger med slanke
Skikkelser og sikkert Fodfæste.

Hvad det Sproglige angaar, er der en Tanke, som paa-
trænger sig en Dansk. Det Sprog, som taltes i Danmark og
Norge, og som skreves af Holberg, senere af Wessel, senere
af Welhaven, var Dansk. Trods Udtalens smaa Afvigelser
forblev Skriftsproget (lige indtil Retskrivningen) endnu i den
første Halvdel af det nittende Aarhundrede, det samme. Dog
alt som Selvstændighedsfølelsen i Norge tog til, blev det en
Opgave for Nordmændene at faa det fælles Skriftsprog aldeles
omkalfatret, det var jo nu Norsk ikke Dansk, indtil det slut-
telig er kommet dertil, at selve dette helt omkalfatrede Skrift-
sprog betragtes som unorsk og erstattes med Landsmaalet,
som Danske (og undertiden Norske) kun forstaar ved Hjælp
af en Ordbog.

Norge har 2Va Million Indbyggere, Fristateme har 100 Mil-
lioner; Fristateme har løsrevet sig fra England ved en blodig
Uafhængighedskrig, medens Norge fredeligt blev adskilt fira
Danmark. Ikke desto mindre har Nordamerikanerne, i hvis
Udtale og Blanding af Engelsk der er stærke Særegenheder,

267

med deres høje praktiske Fornuft ikke et Øjeblik tænkt paa
at sønderrive det sproglige Baand, der forbinder dem med
det uhyre britiske Rige; de har bevaret det fælles Skriftsprog,
ja den fælles Retskrivning, hvor vilkaarlig den end er, aldeles
uforandret. Ja, de har end ikke omdøbt Sproget og kaldt
det amerikansk. De trænger ikke til slige Midler for at hævde
en Selvstændighed, som ingen Magt og intet Menneske drager
i Tvivl. Og man sige ikke: De er jo ogsaa indvandrede Eng-
lændere, Der er tyve Millioner Tyskfødte iblandt dem, ti
Millioner Negere og talrige Millioner af andre Folkeslag.

Amerikanerne er som saadanne ikke smaalige. De har et
vist Storsyn, der stundom gør Fyldest for det ikke saa stærkt
udviklede Frisind.

Forunderligt nok anser de sig selv for at være særligt fri-
sindede. I Nationalsangen kaldes Fristateme næsten kælent:
Siveet land of liberty. Det maa forstaas saaledes, at de er fri
for mange Byrder, Evropas gamle Nationer slæber paa, Hof
og Adel, Statskirke, Militarisme, Rester af Lehnstid og Liv-
egenskab, eller Stavnsbaand, som det endnu findes i det ulyk-
kelige Rusland. Men Militarismen kan indføres fra Evropa
hvad Dag det skal være, og den kræves af Uroen for Japan.
Afstanden mellem Rig og Fattig er større end i noget evro-
pæisk Land, ikke at tale om den mellem Hvide og Negre.
Lighed gives altsaa ikke, og Sindene er i Amerika ikke friere
end andetsteds.

Der hersker Religionsfrihed, forsaavidt Staten og Kirkerne
er adskilte. Men derfor indtager lige fuldt Religionen en
herskende Stilling. Den gør det i den borgerlige Skole,
der hver Morgen indleder Undervisningen med en Psalme,
og i det borgerlige Selskab, hvor ved Columbia Universitetet
f. Ex. et Middagsmaaltid for Professorerne og enkelte Gæster
indledes med, at en Gejstlig læser Bordbønnen — som var
man i Skotland. Der er i det amerikanske Samfund stærke
Vidnesbyrd om de engelske Nybyggeres kraftige Puritanisme.
Der findes endnu i Østen nogle Stater — vistnok fem — hvor ^
det den Dag i Dag under Fængselsstraf er forbudt at kysse |
sin Kone om Søndagen. Paa Hotellerne i New York ligger
— som paa Hotellerne i det Calvinske Genf — ved hver Seng
en Bibel.

Der hersker saavidt skønnes i det offentlige Liv et strengt
Decorum. I Kraft af puritansk Tradition misbiUiges enhver
anden Lyst end Erhvervelysten. Hos den typiske Forretnings-
mand er derfor Kønslivet næsten udslukt Kvinderne lider

268

derunder, og det er derfor ikke sikkert, at Sædeligheden i
Amerikas Storbyer staar højere end i den gamle Verdens.
Men den kan, ifald Nogen har Interesse deraf, uden Varsel
mobiliseres som intet andet Steds. Det vilde neppe i nogen
anden By end New York have kunnet lykkes russiske Agenter
at faa alle Hoteller til at lukke sig for Gorki og Fru Andrejeva,
der havde været forenede i mer end en halv Snes Aar, blot
fordi de ved den russiske Lovgivning var forhindrede i at
gifte sig.

Et typisk Værk som den fortræffelige Henry James' gode
Bog The American skildrer Helten som næsten kønsløs, og
en moderne Roman som Theodore Dreisers Jennie Gerhardt
viser nænsomt, men paa overbevisende Maade, hvor fordoms-
fuldt Selskabet stiller sig overfor en blot Uregelrethed i social
Henseende, uden at tage Hensyn til Forholdets Skønhed og
Soliditet.

I politisk Henseende er Frisindet heller ikke mere ubetinget
end i det gamle Evropa. Den uretfærdige Anarkist-Proces i
Chicago, der 1887 endte med de Anklagedes Henrettelse,
skønt de kun indirekte ved Avisartikler kunde siges at have
Del i Attentater, hvis Ophavsmænd ikke blev fundne, viste,
at det politiske Frisind i Amerika som andetsteds gør Holdt,
hvor Opportunismen kræver afskrækkende Forholdsregler.

De amerikanske Aviser dvælede flere Gange ved, at jeg ved
Indløbet til New York, med Blikket hæftet paa Bartholdi's
mægtige Statue af Frihedsgudinden spøgende havde sagt til
nogle Journalister, der var komne for at udfritte mig: Ikke
sandt? det er i den, I har nedlagt al den Frihed, I har? —
Vist er det, at Gudinden særligt beskytter Friheden til at er-
hverve, den Frihed, som ligger Amerikaneren paa Hjerte.

Fristaternes Beboere er et Folk af Optimister. Gladsynet,
som er deres Grundegenskab, betragtes derfor af dem ikke blot
som en Dyd, men som en Pligt. De er Optimister i Troen
paa, at Alt vil lykkes dem; de overbyder alle. De bygger
højere Huse, end nogen anden har bygget; de graver de Ka-
naler, ingen anden har kunnet grave; de køber de Kunst-
værker, der er alle andre for dyre. De har iblandt sig Jor-
dens rigeste Mænd.

De er Optimister, thi de véd, at de er de sande Realister
og Praktikere; de overvinder de Vanskeligheder, som afskræk-
ker andre. De er Optimister; thi de véd, at de er de sande
Idealister. Deres Statsmænd er gennemtrængte af ophøjede,
moderne Principer, er Friheds og Retfærdigheds Talsmænd

269

(se f. Ex. den amerikanske Minister Oscar S. Straus's lære-
rige Bog The American Spirif), De nærer den oprigtigste
Selvbeundring. Endog den Omstændighed, at deres Demokrati
er blevet ren Pengevæide, ger endnu intet Skaar i Optimismen.
Ja, man kan sige, at Optimismen er Nordamerikanerens Re-
ligion. Han vil først føle sig rokket, naar han trues af en
social Revolte.

Han føler sig baaren. Han er Dag ud, Dag ind. Vidne til
en Væxt, en Tiltagen, en Svulmen, en Fremgang, der er
utvivlsom, siden den lader sig udtrykke ved Tal. Han ser
ganske vist nedbrydende Naturkræfter i Virksomhed: Chicago
brændte op, San Francisco sank sammen ved Jordskælv.
Men Sligt er øjeblikkelige Standsninger, foreløbige Hindringer,
der med rivende Hast overvindes. Og idet Amerikaneren ser
Viljer voxe og virke omkring sig, udvikles hans egen Vilje,
hamres og hærdes, til den bliver staalhaard.

Men hvad er Vilje, som ikke ledes af Intelligens! Det er
da først og fremmest Amerikanerens praktiske Intelligens, som
skærpes og som slibes mod andre skærpede Intelligenser.
Ingeniører fra Evropa, der intet har opfundet i det gamle
Land, bliver Opfindere, naar de omplantes paa Amerikas
Grund. Og her lønner Virksomheden sig. Opfinderens na-
turligvis slettest, i Fald han ikke tillige er Forretningsmand.
Men Forretningsmandens lønner sig her, hvor der endnu er
saa meget aabent Rum, saaledes at han med Lethed ved Flid
tjener en Formue.

I New York staar Skyskrabere paa fire og tyve Etager Side
om Side med to Etagers Træhuse. Alt er endnu ufærdigt
Men det er Amerikas Lykke, at det er saa ufærdigt, endnu
paa vide Strækninger neppe beboet, end sige opdyrket.

Amerika har den uhyre Styrke, at det er en Verden i
Vorden.

m

Jeg tør uden Overdrivelse sige, at Spørgsmaalet, hvad mit
Indtryk af Amerika er, i Løbet af den sidste Maaned er rettet
fire eller fem Hundrede Gange til mig. Det er ikke blot en-
hver Interviewers første Spørgsmaal fra det Øjeblik en Frem-
med sætter Foden paa den amerikanske Grund; men det er,
naar selve Eliten undtages, det første Spørgsmaal, der i Sel-
skabet rettes til En.

Der er noget højst Betegnende i dette. Det røber med ét

270

Slag Usikkerheden, hvori det amerikanske Kultursamfund
endnu er stedt. Det gaar jo med et Samfund som med et
enkelt Menneske. Har En sund Selvfølelse, saa sysselsætter
den Tanke aldrig den Paagældende, hvad Pokker de andre
tænker om ham eller hende. Faa Ting er mere ligegyldige
for den stærke Personlighed.

Men som det halvfærdige, usikre Individ aldrig formaar at
slippe Spargsmaalet, hvad Indtryk det gar, stadigt plages af
ForestiUingen: Beundrer man mig? Eller ler man maaske ad
mig? saaledes er ogsaa i et stort Hele Uroen for, om dette
bliver tilbørligt beundret eUer vurderet, et Svaghedens Kende-
tegn, selv om dette Hele i øvrigt maaske er af et Omfang
som Evropa og overdaadig rigt paa Hjælpekilder af mange-
fold Art. Hverken i Frankrig eller i England spørger noget
Menneske den Fremmede: Hvad tænker De om os?

Selve Spørgsmaalet besvarede jeg gerne indledningsvis til
Intervieweren: Jeg har ikke set andet af Amerika end ti Tu-
sind Reportere, og de tillader mig ikke at se andet eller
mere end dem selv. Det var selvfølgelig Lejer; jeg tør sige,
jeg i kori Tid har set en god DeL Men forstyrrende er det,
at Gennemsnits-Amerikaneren ikke synes at have ringeste Be-
greb om, hvor nødvendig Ensomhed er, for at overhovedet et
Indtryk kan forme sig. At man helst bør tænke, før man
taler, er den amerikanske Journalist en ganske fremmed Tanke.
Han venter, at man har sit hele aandelige Indhold paa rede
Haand hveri Øjeblik uden Forberedelse eller Varsel, og han
begriber ikke, at syv Hundrede Opringninger om Dagen jager
alt aandeligt Indhold paa Flugt.

Dog i Amerika som andensteds er det Værdifuldeste det
vanskeligst Tilgængelige. Lærerigst er det Stilfærdige, som
aabner sig for faa. Og sikkeri staar de højest Udviklede i
Amerika ikke tilbage for Evropas i Intelligens, mens de over-
gaar dem i Energi. Det, hvori de endnu staar tilbage, er
personlig Originalitet og Kunst.

Hvad selve den finere Kulturs Grundbetingelse angaar, saa
er den jo i Amerika til Stede. Grundlaget er Pengene. Naar
Florens og Venedig udfoldede Civilisationer, som Verden hver-
ken før eller senere har overtruffet, saa beror det paa, at
disse Steder først var mægtige Handelsbyer, hvor Rigdom op-
hobede sig, og at deres Rigmænd dernæst gav Formuer ud
til Bygningskunst, Skulptur og Maleri. De amerikanske Uni-
versiteter er eller bliver meget snart de uden Sammenligning
rigeste i Verden. Milliardærerne sætter deres Ære i at berige

271

iteter og Biblioteker. Jeg sad ved en Middag, som
if et stort Universitet, i Nærheden af en jævnt ud-

Mand med et ubekendt Navn, der i to Rater havde
ette Universitet tolv Millioner Dollars. Deraf gjordes
ngeste Væsen. Laboratorier, Observatorier osv. naaer
saadanne Forhold Fuldkommenhed. Og til allersidst

da den rent personlige Genialitet, der behøver saa
Forudsætninger for at trives. Den er, hvor den findes,
2vropas Elev.

lette umaadelige Marked, hvor den dygtige Forretnings-
jener tre Gange saa meget om Maaneden, som han i

formaaede at tjene om Aaret, bliver Kunsten let en
svare som en anden. Forlæggerne dominerer Litera-
'orretningsmændene Teatret. En enkelt ung Mand ved
[^hubert, der for 10 Aar siden kom til New York med
irs i Lommen, ejer nu et Hundrede Teatre, hvoraf 18
York; han ger personligt det fortræffeligste Indtryk;

Kunsten er Forholdet jo noget abnormt,
ligvis. Genialiteten baner sig Vej under alle Forhold,
I den maa tillempe sig efter Stedets Væremaade. Et
r overmaade sarte Kunstspirer er jo neppe dette de
de Barbarers Virkefelt. Alligevel — hvor mange sarte
æffer man ikke, som har trivedes og ydet deres Bedste
ider Maskinlarmen. Jeg vil nævne et Par Navne paa
e »skanne Sjæle«, der virker i en rastles Forretningsby
icago.

ir en Mand som William Morton Pagne^ en stille Skri-
3r udøver Indflydelse til mange Sider og vurderes af
ir kender ham. Han er inde i al amerikansk og ev-

Literatur, saa inde deri, at han f. Ex. læser Dansk
som Engelsk eller Tysk og har skrevet Flyveskrifter
berg og Oehlenschlåger saavel som skønne Sonetter
ard Wagner. Han repræsenterer Blomsten af fin ame-
Modtagelighed.

;r en Kvinde som Mrs. Mary Hastings Bradleg. Hun
og smuk, af ædelt Blod. Hun hævder selv, at hendes
e er komne til Amerika med Magflower (hvilket Skib,
Alle, der tror det, har havt Forfædre dér, maa have
ingt større end Vaterland). Hendes Skønhed er ikke
lærdede amerikanske Art, minder snarere om en Blomst,
I hæges og plejes. Hendes Aand synes lige saa sart;
hun aldrig har været ramt af nogen Ulykke, aldrig
laarlige eller fordærvede Mennesker, aldrig har set

272

andet af Livet, end hvad der var smukt og godt, da med
andre Ord først hendes Forældre, senere hendes Mand har
sigtet Verden for hende og holdt Bundfaldet i Afstand, sat
har hun ef harmonisk og stadigt tiltalende Verdensbillede for
Øje og skriver Poesi i Overensstemmelse dermed.

IV

Trangen til Ensomhed turde, som antydet, være de finere
Menneskers Adelspræg. Ellers priselige Lighedsbestræbelser
viser sig forkastelige, naar de røber Manglen paa Sans for
Ensomhed og for Ensomhedstrangen hos andre. Amerika
synes mig Flersomhedens Land, i Fald en saa skrækkelig
Glose for en Gangs Skyld turde være tilladt.

Et Replikskifte i Bjørnsons Kongen har altid stødt mig som
mere vidtgaaende demokratisk end fornuftigt er; det er Stedet,
hvor der kæmpes for, at der kun maa være én Klasse Jern-
banevogne. Digteren syntes ikke at kunne tænke sig nogen
anden Aarsag end Snobberi til, at nogen vil køre paa første
Klasse. Det forholdt sig imidlertid ikke saadan; thi jeg erfor,
at han selv altid tog Førsteklasses Billet. Han maa altsaa
dog selv have sat Pris paa Muligheden af at komme til at
køre alene og have begrebet, at indbildt Fornemhed ikke var
den eneste Grund, hvorfor enkelte med Pengeofre købte sig
fri for andre Menneskers Selskab.

Ubetinget berettiget er et Menneskes Krav paa Ensomhed i
det mindste om Natten. Hvor sløv imidlertid endog den finere
opdragne Del af Menneskeheden er paa dette Punkt, viser Ind-
retningen af de forskellige Landes Sovevogne, endog af første
Klasses. De prøjsiske tilfredsstiller ethvert Krav; i dem er
den Rejsende afsluttet fra alle andre og helt alene. — I det
internationale Selskabs Sovevogne, som desværre tidt nok
ogsaa er i Brug i selve Prøjsen, deler den Rejsende Toilet-
værelse med en ham ubekendt Nabo. — I Frankrig som i
Italien har første Klasses Sovevogne to Køjer, en øvre og en
nedre. Den Rejsende indelukkes med en vildfremmed Mands-
person, maaske med sin Morder, efter stor Sandsynlighed med
sin Tyv; thi ingen Lejlighed kan vel tænkes gunstigere for en
Morder eller Tyv, end denne, hvor han er uforstyrret alene
med sit sovende Offer, der nødvendigvis maa have en Del
Penge paa sig. Naturligvis kan der — som Figura udviser
— ske Overfald og Drab i Sovevogne ogsaa fra en Persons
Side, der ikke deler Lukafet med En; men nemmest og mage-

273

ligst er det Jo, naar man har Byttet lige over eller under sig,
og Døren er lukket.

Hvor ganske Amerikanerne har sat Englændernes Trang til
at isolere sig over Styr, det røber Pullman Car Systemet,
der desværre udbreder sig ogsaa udenfor Amerika, nu f. Ex.
er optaget mellem Neapel og Sicilien. Mindst otte Mennesker,
Mænd og Kvinder mellem hverandre, faar hver sin Seng anvist
i et langt Rum. Alklædningen og Paaklædningen maa fore-
gaa i Sengen selv. De Qernest liggende har adskillige Minut-
ters Gang til Toiletrummet, der er anbragt udenfor Hallen.
Man har sin Næste lige ind paa sig, overfor sig, ved sit Ho-
vedgærde, ved Fodenden af Sengen, og Intet skiller uden et
grønt Klæde, der kan trækkes for. Man er daarligere anbragt
end i gamle Dage til Søs. I det tyske Skib, (Augusta Victoria)
med hvilket jeg efter Indbydelse rejste tilbage, havde jeg tre
Værelser, altsaa alene lige saa megen Plads som her alle otte
havde til Deling,

Om Comfort er der i slige Tog jo ikke Tale, derimod har
man sin Opmærksomhed henvendt paa Hygiejnen. I Toilet-
værelserne er der ikke noget Glas at opdrive. Man vil und-
gaa Smitte. Den Tørstige kan i en Krog finde sig et Drikke-
bæger af Pap, der gør Fyldest og som kastes bort, i ethvert
Tilfælde aldrig bruges af nogen anden. Underligt at tænke
sig, der var en Tid, hvor det ansaas for en umaadelig Erob-
ring, at Enhver i Menigheden fik Lov at drikke af Kalken,
der i den katolske Kirke er Præsten forbeholdt. Forunderligt,
at Hussiteme har sat Livet paa Spil under aarelang Oprørs-
krig med Feltraabet: Kalken og Sværdet! Og de lod forgæ-
ves deres Liv; Retten til at drikke af Kalken blev dem negtet
I vore Dage betragtes den fælles Kalk som Smittekilde og
søges erstattet.

Pullman-Jernbanevognene er betegnende for Amerikanernes
Vane til at leve i Flok^ for Manglen paa Trang til at isolere
sig. De kan kun tilfredsstille et Folkefærd uden den finere
Fornemmelse, der faar En til at undgaa Trængsel. Amerikas
mest udvortes slaaende Ejendommelighed er jo den, at det
lige saa lidt har eller nogen Sinde har havt et Aristokrati,
som det har havt en indfødt Bondestand, der paa evropæisk
Vis i Tusind Aar har klæbet ved Jorden. Det har en uhyre
Middelstand. Dens øvre Lag er blevet et Købmands-Patriciat,
af hvilket et Rigmandsvælde i Kraft af Foretagelsesaand og
Truster er opstaaet. Dens laveste Lag er blevet et Proletariat,
hvis enkelte Medlemmer vel rent abstrakt har Muligheden til

G«org Brandes: Napoleon og Oarlbaldi. 18

274

at løfte sig i Vejret, men i Virkeligheden, alt som den Rige
uhindret, endog af Samfundsopinion, faar Lov at brede sig
og opsluge sine Konkurrenter, er henvist til paa usle Vilkaar
at leve fra Haanden og i Munden. Hvor Staten er bange for
og gaar udenom enhver socialistisk Stræben, bliver Privat-
kapitalisten snart eneraadig og enevældig. Har han Evne og
Virksomhedsdrift, naaer han vidt

Ensomhed søges af Mænd, der har Trang til at gruble, af
Kvinder, der har Hang til at drømme, som Evropas.

I Amerika grubles og drømmes der ikke; der virkes.

Intet ligger Amerikanerindeme fjernere end som visse nor-
diske Kvinder at sidde drømmende med Hænderne i Skødet
og vente paa Æventyret (med Æ).

De planlægger og iværksætter; de glemmer aldrig, at det
gælder om at tjene Penge og flere Penge og dobbelt saa
mange Penge, især om at lade en Anden fortjene dem til En.

Intet ligger da ogsaa Amerikaneren fjernere end rent teore-
tisk Grublen. Betegnende nok er den eneste amerikanske Fi-
losofi Pragmatismen, d. v. s. Læren om, at den praktiske Virk-
ning er det eneste Kendemærke for Sandheden og den eneste
Maalestok for Værdien af et Ideal.

Da Taine i 1867 udgav sin Graindorge for at give sin Virke-
lighedssans og sit Sortsyn Luft, gjorde han sin teoretisk udvik-
lede, men i Livets Skole fuldt opdragne Hovedperson til Dok-
tor i Filosofi fra Universitetet i Jena og Hovedindehaver af
Huset Graindorge and Co„ Svineslagteri og Olie-Compagni i
Cincinnati. Det er betegnende for Forholdenes Lidenhed den
Gang, at Taine lægger sin rige Forretningsmand disse Ord i
Munden: »Jeg solgte i Begyndelsen to Hundrede Svin om
Aaret, saa Tusinde, saa to Tusinde.«

Jeg maatte tænke paa disse Linjer, da jeg stod i Stockyard
ved Chicago i Armour & Co,s umaadelige Etablissement, det,
som fik saa slem en Medfart i Upton Sinclair's berømte Bog
The Junggle, men hvor der nu hvert Minut arbejdes under
Statskontrol af omhyggeligt undersøgende Læger, som stemp-
ler og forkaster ethvert angrebet Dyr.

H. G. Wells har i sin i øvrigt saa gode og skarpt iagtta-
gende Bog The Future in America kun disse uretfærdigt ned-
sættende Ord om Armour's Virksomhed, der faktisk er den
største Forretning paa Jorden: »Jeg saa ikke det blodige Skue-
spil, som opføres i disse stock-gards, som ernærer Verden, da
eg rent ud sagt har en umaadelig Væmmelse ved Drabet af
^fastbundne og hjælpeløse Dyr. Jeg saa ingenting til dette

275

daarligt indrettede, daarligt tilsete Foretagende, skønt jeg atter
og atter lugtede den usunde Stank deraf.«

Run Vegetarianere synes mig at have Ret til at dømme
saaledes. . Hvem der daglig spiser Kød, kan ikke uden en
Smule Affektation være saa oprørt over en Slagtning, uden
hvilken han selv vilde være ilde stedt.

Og Stockyard-Slagterieme, der jo staar i Forbindelse med
alle Former af Kødets, Fedtets og Knoklernes Benyttelse og
Tilberedelse, er beundringsværdige som Udslag af en enkelt
Mands Energi.

Forretningen begyndtes i Aaret 1860 af Philip Armour uden
Kapital. Nu slagter Chicago-Slagteriet 18,000 Svin, 8000 Stude,
10,000 Faar om Dagen, fabrikerer over 400 forskellige Produk-
ter, fra Skinker til Conserver, Sæber, Kamme. Forretningen
indbringer gennemsnitlig en Million DoUars om Dagen. Den
ejer 15,000 Jernbanevogne. Den sysselsætter af Mennesker
11,000 i Chicago, paa Kontoret 1100, udenfor Chicago 21,000,
desuden 2000 Jernbanearbejdere og 4000 rejsende Agenter osv.,
ialt 56,000 Mennesker. Armour & Co. gør Forretning i alle
Jordens Lande.

Det uhyre Rum, som Stockyard optager, de umaadelige
Baase, hvori Kvæget oppebier sin Død, giver den Besøgende
en Anelse om Foretagendets Omfang. Selve Slagtningen er jo
et fælt Haandværk. Naar man ser de ulykkelige Svin ophængt
rækkevis ved Bagbenene, horer deres uafbrudte Skrig og ser
dem føres forbi de med lange skarpe Knive ventende Slagtere,
der med et Snit gennemskærer deres Hals, saa mindes man
Bøddelbedrifterne i Frankrig 1793. Man vil vel i Fremtiden
formaa at sikre Dyrene en smerteløs Død. Slaaende virker i
disse endeløse Haller den fuldendte Orden og Renlighed, der
er lige fremtrædende ved enhver af de talrige Gerninger, der
gøres, mest tiltalende maaske ved Indpakningen af Conserves.
For alle Forretningens Funktionærer anrettes Middagsmaal-
tidet i en stor Restaurant i selve Hovedbygningen. Der var
for en meget billig Penge rigeligt Udvalg af forskellige Retter.
For Vin serveres Grape juice (^Vindruesafl) i smaa Flasker,
lukkede paa den for Amerika ejendommelige hermetiske Maade.
En Forretning som denne maa i sit hele Anlæg og sin Ud-
formning være typisk for amerikansk MassedriR.

I Grunden er jo for øvrigt al særlig amerikansk Foretagsom-
hed Massedrift. Endog en Opfinder som Edison er i selve sin
Egenskab som Opfinder af Fag ikke ensom, men Overhoved over
en mægtig Forretning. Ganske vist lægger den sociale Lovgiv-

18*

276

ning her ikke Baand paa en til det Yderste gaaende Individua-
lisme. Dog Individualisme betyder i Amerika ikke den Enkel-
tes Isolerthed, men hans uindskrænkede Udvidekraft, hans
Evne til at voxe til Hval, der sluger Smaafisk, og til at gaa
i Flok med andre Hvaler for at organisere Opslugningen af
Smaafisk. Individualismen fører her til Bemægtigelsen af alt
Petroleum, alt Staal osv., saa Alverden maa give de Priser
der fastslaas. Staten har, saa vidt jeg véd, end ikke begyndt
at overtage Jernbanerne; de ejes alle af Private, der tager
saa lidet Hensyn, som det lader sig gøre, til det almene
Vel.

Under saadanne Omstændigheder er Fristatemes virkelige
Forfatning ikke det tilsyneladende Demokrati, men Rigmandsvælde,
og det Væsen, der her som andetsteds gøres af Stemmeretten,
virker forvirrende. Naturligvis vil det altid have en vis, ikke
ganske ringe. Betydning hvorledes der stemmes. Sligt skaber
en offentlig Mening, og denne Mening igen en Regering, som
ingen Haandfuld Milliardærer i det lange Løb kan komme
helt uden om eller helt beherske.

Men selve Stemmeretten byder saa faa Garantier. Fristateme
har jo ikke nogen ensartet Befolkning Der er foruden de
talrige Folkestammer af evropæisk Afstamning og foruden den
aarlige Tilstrømning af en Million Indvandrere de ti Millioner
Negre, som det aldeles ikke er lykkedes at indoptage.

Negrenes Stilling er et Problem, som ikke er Løst Efter
at den umaadelige Borgerkrig i sin Tid blev fafrt (tilsynela-
dende) for at ophæve Slaveriet og sikre Negrene Ligeberetti-
gelse, er Sindenes Udvikling hos de Hvide aldeles ikke gaaet
i den Retning, som var ventet. I Unionen har de Sorte ikke
Ret til at gifte sig med de Hvide. Teatre, Klubber, Jernbane-
vogne af første Klasse er ved Lov lukkede for de Sorte. I
Nordstateme lever Negrene mest i underordnede, tjenende
Stillinger — der er naturligvis Undtagelser, dygtige Ingeniører
og Agerdyrkere, enkelte store Forretningsmænd — i Sydsta-
terne er det dem forment at køre i Sovevogn med de Hvide,
at have Køjeplads sammen med de Hvide, at sidde til Bords
med de Hvide, og ved de offentlige Valg holdes de ved aUe
Slags bedrageriske Fif borte fra Valgurnerne, slaas og sparkes
bort fra dem, i Fald Fiffene ikke nytter.

De formerer sig stærkere end de Hvide, de er formelt ameri-
kanske Borgere som de Hvide. Amerikas Feminister, der
ivrer for Kvindernes Valgret, vil ikke kunne negte Negerkvin-
derne den. Det er, i Fald Racehadet dæmpes, da altsaa

277

ingenlunde udelukket, at det politiske Udfald af Valgene i
enkelte sydlige Stater en Gang kommer til at bero paa Neger-
kvinde-Stemmer.

Den Fremmede bliver i Nordamerika ufladelig spurgt, om
han er for eller imod Kvinde-Stemmeret. Det vækker Forun-
dring, naar han svarer, at han anser det for utilstedeligt at
negte den, men at den efter hans Opfattelse i høj Grad vil
styrke Gejstlighedens Indflydelse, en Anskuelse, der bekræftes
ved den Iver, hvormed i Belgien det stærke klerikale Parti
kæmper for Kvindernes Stemmeret. Ganske fremmed synes
desuden den Tanke Feministerne, at de indvandrede Kvinder
og Negerkvinderne maa undergaa en politisk Opdragelse, før
de faar politisk Magt. Dog Negrene har i det mindste aldrig
talt andet end Engelsk og har i vore Dage intet andet Fædre-
land end Amerika. Sprogligt mere fremmede er de talrige
nylig Indvandrede, der f. Ex. i Colorados Miner udforer et
Arbejde, i Sammenligning med hvilket det, der udrettedes af
den græsk-romerske Oldtids Husslaver, var let. Under Uro-
lighederne i Colorado i Aar viste det sig, at Arbejderne især
af den Grund var saa ilde stillede, at de talte elleve forskel-
lige Sprog, ikke kunde forstaa hverandre og derfor havde
den største Vanskelighed ved at optræde i Fællesskab.

Den store Republik har stærkt begrænset sin Gæstevenlig-
hed overfor Østasiens Folkeslag, Japanere og Kinesere. ISndnu
har den ikke afgørende indskrænket Gæstfriheden overfor evro-
pæiske Stammers lavere Klasser, der altfor let synker til at blive
et hjælpeløst, ilde behandlet og derfor truende Proletariat Re-
publiken kan maaske indsmelte eller fordøje dette; men den
Omstændighed, at den helt har udespærret Japanerne som Ind-
vandrere i disses Yndlingsland, Califonien, og helt har spillet
Bankerot overfor Spørgsmaalet om Negrenes Ligestilling, giver
En meget at tænke paa og viser Fremtiden mindre rosenfarvet,
end den i Reglen ses. De Indfødte har faa Børn; de Indvan-
drede mange; Ungarerne f. Eks. formerer sig med det uhørte
Tal af 46 Fødsler om Aaret for hvert Tusind.

I Amerika er de indfødte hvide Kvinder mere end i noget
andet Land vel egnede til at gribe politisk ind. De er -
trods al kvindelig Ynde — praktiske Forstandsmennesker,
faste og hærdede som Staal, seende Virkeligheden lige i Øjnene.
Fru Gudrun Løchen Drewsen har slaaende karakteriseret dem
i en Afhandling i NordmandS'Forbandet (Oktober 1910). De
spilder ikke Tid paa at omdigte eller omhaabe en given Si-
tuation, men tager Skæbnen, som den er, og forsøger at gøre

278

det Bedste ud af den. Den indfédte Amerikanerinde er som
sagt aldrig qogen Drømmerske, som Evropæerinden tidt. Men
hun er ikke derfor mindre sensibeL Hun paastaar, at i Ame-
rikanerindernes Ansigt kan ikke altid hendes Sindsbevægelser
læses, men de kan aflæses af hendes Fødder. Disse udtryk-
ker Glæde, Vrede, Utaalmodighed, Triumf osv. Med andre
Ord, Amerikanerinden føler, tænker og bandler med hele sit
Legeme som med hele sin Sjæl.

Kvindebevægelsen i England giver En det Indtryk, at saa
stærkt det Politiske fremdrages, er dette i Grunden ingenlunde
Formaal, men Middel. Den engelske Kvinde har saa længe
følt Trykket af en uafrystelig Samfundsvedtægt, der holder
hende nede, snører hende fast og berøver hende Frihed, saa-
vel i Ægteskabet som udenfor det, at hun har tabt Taalmo-
digheden og for enhver Pris, selv ved de urimeligste Midler,
vil opnaa den nu i fyrretyve Aar negtede politiske Stemmeret
for igennem den overhovedet at hæve sig til social Frihed og
social Lighed med Manden.

Den sociale Frihed og Lighed har Amerikanerinden i Over-
maal. Naar hun virker for at opnaa Stemmeretten, mener
hun netop den og kun den, og at hun skulde bruge eller
kunne bruge den synderligt daarligere end mange Gange Man-
den, forekommer usandsynligt Maaske vil hun i adskillige
Tilfælde [bruge den bedre, og da vil til den store Republiks
mange Fortrin fejes en mindre ubarmbjertig Kamp for Livet
og en flersidigere Humanitet.

TALER

TALE I ROM

(paa Pranak)

Castello del Cesari 21. April 1913.

MAN havde sagt mig, der her ikke vilde blive holdt nogen
Tale. Roms Borgermester har ikke desmindre bragt mig
den varmeste Velkomst.

Jeg føler mig højligt hædret ved hans Ord, overhovedet
ved at befinde mig i saa udsøgt Selskab, der tillader mig at
indaande den fine Blomst af det Romerske Samfund i Lite-
ratur. Politik, skøn Kunst.

Og jeg vilde til Tak gerne sige Dem, i hvor dyb Gæld jeg
staar til Italiens Natur og Civilisation.

Italiens Natur — jeg har anet den, siden jeg som Barn
læste Ordene bos Horats:

Vides, at alta stet nive candidam
Soracte

Ak, jeg blev fulde 28 Aar gammel, inden jeg for første
Gang med legemlige Øjne saa det snedækkede Soracte. Men
Italiens Natur og Kunst skylder jeg disse mine Øjnes, mine
Sansers Opdragelse, ligesom jeg skylder Italiens Civilisation
Opdragelsen af min Modtagelighed for Indtryk af hvad der er
skønt, endmere for hvad der er stort. Det Dejlige og det
Storladne — det er tilsammen Skuet af Rom.

Lad mig bekende det og tillad mig at rose mig af det:
Ogsaa jeg har diet Ulvindens Bryst. Ogsaa mine Læber er
blevne indviede ved nogle Draaber af denne hellige Mælk.
Oldtidens Rom, Renæssancens Italien, er mit aandelige Hjem-
sted. Ingen Oldtids-Romer har om Rom sagt et mere begej-
stret Ord end jeg, da jeg i min første Række oflfentlige Fore-
drag hjemme i mit Land sagde: »Forum Romanum, denne
Plads, paa hvilken hver Kvadratfod har mere Historie end

280

hele det russiske Rige.c Naar Talen er om det ideale Rom,
tør jeg fremmede Barbar vove Udtrykket: Ciuis Ronuums sum.

Der er enkelte af Deres store Mænd, som jeg vilde have
næret det heftigste Ønske om at se i Nærheden. Maaske har
jeg forfejlet min Bestemmelse. Hvor gerne vilde jeg have været
en af de unge Romere, en Præcillus, eller Publlus Licinius
Crassus, hvem Cicero anbefalede til Cæsar, mens han kom-
manderede i Gallien eller Spanien. Lykkelige unge Mænd,
der fik Lov at sidde eller rettere ligge ved Cæsars eget Tafifel og
daglig hørte ham tale! Jeg vilde visselig ikke have handlet
som de af Cæsars Clienter eller Cæsars Generaler, der for-
raadte ham og var med til at myrde ham. Hele mit Liv har
jeg betragtet den 15. Marts som den tænkende Menneskeheds
sande Langfredag.

Lad mig fra Renæssancetiden nævne to Navne af de tredive,
jeg kunde anføre. Først Lionardo. Hans Skønhedsdyrkelse,
der blev des mere intensiv, jo skarpere hans Sans for det
Grimme var, hans videnskabelige Forskergave, hans tekniske
Opfinderevne, hans omfattende Visdom har lært mig, hvad
Højde Menneskeplanten kan naa, og hvor mægtig en Krone
den kan udfolde.

Dernæst Michelangelo. Overnaturligt stor, højtidelig, vær-
dig, som Ingen har været det, sublim, saa i hans Kunst ikke blot
Ansigtet, men hele det nøgne Legeme giver Indtryk af noget
Sublimt, fuld af Ringeagt for Virkelighedsefterligning og Smaa-
kunst, et Friluftsgeni, som var ligegyldig overfor det omgivende
Landskab, har han frembragt en Verden af lidende eller liden-
skabelige Helte og Heltinder. Han er samtidig med Luther,
Men, som Victor Hugo har sagt: Luther er gammelt Jern,
Michelangelo ikke.

Selv en ringe Skribent som jeg vilde ingenlunde være den
samme, om ikke Michelangelo, denne Mester i fire Kunstarter,
af hvilke jeg ikke behersker nogen, havde været til og om-
formet Renæssancen. Han har gennemtrængt min Sjæl.

Castello dei Cesari er et smukt og romersk Navn for det
Mødested i Rom, hvorfra man har den skønneste Udsigt Jeg
takker Dem særlig for Valget af dette Sted. Vi staar paa det
h^este Punkt af en blandt de syv Høje, paa hvilke den gamle
Verdens Hovedstad blev bygget, Aventinerhøjen. Vi ser i vor
Nærhed Colosseum og Forum Romanum. Den Capitolinske
Høj, der kun rager fire Meter højere i Vejret, aabenbarer sig
overfor os.

Der gives intet Sted i Verden, hvor der 26 Hundrede Aar

igennem er foregaaet større Ting, end paa det Jordsmon, vi
her har for Øje. Jeg, som saa mange andre, kender nogen-
lunde Deres Historie, kender noget nær Deres Kunst, Deres
antike og moderne Literatur; altfor ufuldkomment alligevel.

Jeg maa trøste mig med, at man til Gengæld her ikke
véd stort om de skandinaviske Lande. Rent personligt vilde
jeg gerne have været noget bedre kendt i Italien, dengang
da Sligt endnu voldte mig Glæde. Med Aarene bliver saare
meget En ligegyldigt, især den Dunst, man kalder Ryet. Intet
beholder i Længden sit Værd for En uden den gode person-
lige Modtagelse. Deres Modtagelse af mig idag er for mig
i lille Maalestok hvad i gamle Dage for Sejrherren og for
Digteren hans Kransning paa Capitolium var.

Da vor Rorgermester her repræsenterer Capitolium, beder
jeg ham modtage min Hyldest til Italien og Rom.

RUSTALE

(lyøbenhavD, 23. September 1913.)

Det var i Aar i Februar i Toget mellem Messina og Paler-
mo. Jeg havde vandret om i Messina, den af gentagne Jord-
skælv jammerfuldt nedbrudte Ry. Nu læste jeg i Toget til
min Opmuntring en Artikel af en dansk Forfatter, den dybt
religiøse Jakob Knudsen.

Der stod: »Noget af det Friskeste, der er sket i min Leve-
tid, er Jordskælvet i Messina. Midt i Nutiden, der raadner
op af Humanitet, viser han sig, som ban er, den Gamle, evig-
frisk, fuldkomment »inhuman«. . . . Han vil dog vise, ogsaa
ved en extra Lejlighed, hvor daarligt de passer paa ham,
de vamle Egenskaber, som hans verdsligsindede Dyrkere til-
lægger ham. Hundredtusind Mennesker, onde og gode, sunde
og syge, rige og fattige, troende og vantro — væk er de!
Knuste.«

Jeg læste det, og jeg glædede mig over dette nye kraftige
Vidnesbyrd om, i hvor høj Grad de har Ret, der forkynder
Fornuftens Upopularitet og den religiøse Følelses Tilbageven-
den i vore Dage.

2S2

Jeg havde i nogen Tid siddet ene, da i Termini en ung
Mand med aabent Ansigt og kraftig Skikkelse traadte ind i
min Vogn. Han hilste og forestillede sig. Han var Græker,
og hans Navn var Theseus.

Et heroisk Navn, sagde jeg. — Jeg vilde nødig gøre det
Skam. — De er oprørt over en eller anden Minotauros og
vil nedlægge ham? — Ja, der er en Minotauros, Jeg vilde be-
kæmpe. — Til en Theseus hører en Ariadne« De har vel ikke
allerede ladet hende sidde paa Naxos? — Jeg er ene, som
De ser. Men jeg kender en Ariadne. — Har hun iørt Dem
ind i Livets Labyrint og givet Dem Ariadnetraaden i Hænde,
saa De sikkert finder Deres Vej? — Ak nej, min Ariadne er iki^e
den antike. Den moderne Ariadne er traadløs som den mo-
derne Telegraf. Ved Telegrafen betegner Traadløsheden et
Fremskridt; men ved Ariadne? Hvad mener De?

Desværre sagde jeg, jeg frygter for, at Tilfældet er typisk.
Vor Ariadne er traadløs. Det er i vore Dage sjældent Kvin-
den, der lægger Ledetraaden i vor Haand. Jeg tror, vi maa
finde den selv, allesammen, Mænd som Kvinder. —

Den unge Græker steg ud i Palermo.

Det, vi kalder Ledetraaden^ det, som fører sikkert ind i
Tilværelsens Labyrinter og ud af dem, som leder til Sejr
endog over den friskeste gamle Minotauros, der uden Blinken
knuser Hundredtusinder mellem sine Kæber, det er, hvad
man med et andet Ord kalder Idealet

Undertiden faar et Lands Ungdom Ledetraaden formelig
trykket i Haanden. Undertiden aabenbarer sig for et Lands
Ungdom dens Formaal i en Lysglans, saa det ikke kan for-
fejles. Denne Ungdom staar da for et historisk foreskrevet
Ideal. Saaledes den italienske Ungdom mellem Aarene 1820
og 1870. Parteret mellem fremmede og indfødte Voldsmænd
led Italien Kvaler, der var fuldt saa haarde som Polens.
Meget, saare meget, tydede paa, at det vedblivende vilde faa
Polens Skæbne. Carbonariernes Oprør blev tilintetgjorte.
Rom blev stormet af Franskmændene. Men Mazzini havde
lært Ungdommen at ofre Arbejd, Frihed, Liv for denne ene
simple Tanke, Italien, ét og uafhængigt. Saa fulgte Garibaidi
og Cavour. Stykke for Stykke vandtes: Lombardiet først, saa
Toskana, saa ved heltemodige Oprettelser Sicilien og Neapel
saa Venedig, saa Kirkestaten, indtil Idealet var virkeliggjort
paa Jorden, og Italien, der ikke siden Romertiden havde været
et uafhængigt Hele, stod der helt og frit.

283

sse Slægter med deres Martyrer i Titusindvis lykkedes
it leve og dø for et Ideal og se det virkeliggjort. Det
3t FrihedsideaL Nu, da det ikke mer er Drøm og Læng-
er det hos den italienske Ungdom fulgt af et Magtideal,
anerne, der saa nylig kæmpede for deres egen Frihed,
per nu for Magten, og den opnaas ved Undertrykkelse af
ere og Tyrkere i Tripolis.

igtidealet er den tyske Ungdoms som det moderne Itali-

Man stræber ogsaa i Frankrig at udfolde Mandighed

Middel til Magt. Det er næsten kun ulykkelige Landes

lom som Polens eller Finlands, der endnu ikke sværmer

ilagt, men for Frihed.

^ad er den nordiske Ungdoms Ideal? At bevare de nor-
; Landes Uafhængighed er en Opgave, men ikke netop et
.. Hvad vil den. Oplysning, høj Civilisation, Spredning af
leskelykke. Optugtelse til Heltemod? Den maa seli give
et.

Dreløbigt bør de tre nordiske Magter og Folk se at holde
nen. I Aaret 1905 sendte en Spøge- og Spottefugl mig
nde Vers:

SKANDINAVISK FÆDRELANDSSANG

Tre vakre smaa Nationer

huser det høje Nord,

Hver tæller nogle Millioner

pæne Mænder og Koner,

selvglade smaa Personer,

hvis indbyrdes Afsky er saare stor.

Er Skandinaver lidt dorske,

iltert er dog deres Had.

Det ser man uden at forske,

Svensken foragter de Norske,

For Nordmænd er Danskerne Torske,

For en Dansk er en Svensker en rigtig Rad.

Svensken ser ned paa den Danske
som sølle, snaksom og snu.
For Dansken vil Nordmanden ganske
bondsk kun hans Sprog forvanske.
Svensk er for den fædrelandske
Nordmand fra Norge en Pest og Gru.

Tre dydige Smaafolk heroppe

spænder, sædelig purt,

Ben for hinandens Kroppe.

Hver er i Blodtørst en Loppe,

i Kæft en halsende Moppe,

saadan gør hverandre de Livet surt.

284

Digtet var underskrevet: En Skandinau, Det var, som Ewald
siger, ingen Odeflugt.

Siden 1905 er Forholdet uden Tvivl meget forbedret, men
ak! Det har talrige Gange været forbedret — for atter at for-
værres. Og Skandinavien findes ikke paa Kortet

Der gives et underligt, trist Land, som heller ikke findes
paa Kortet, hvor der er koldt i Skyggen og lidt koldere i
Solen, hvor de slette Mennesker er dumme og glubske, og de
gode Mennesker ikke tapre; hvor Kvinden hver Dag bliver
lidt mindre kvindelig og Manden ikke hver Dag mere mandig.

Det Land er til, skønt det ikke er afsat paa Kortet

Den gamle Inddeling af Menneskeslægten i Officerer, Barne-
piger og Skorstensfejere slaar ikke længer til. De Danske
f. Ex. er enten Præster eller Journalister. Enten bekymrer
de sig tungt om Næstens Moral, eller de lægger flagrende
Lethed for Dagen. Begge Dele klæder dem desværre forban-
det Gør den Danske Krav paa elskværdig Fordomsfrihed,
saa springer han ud af Vinduet for at vise sin Lethed. Er
han derimod alvorsfuldt optaget af Næstens Skavanker, saa
tilgiver han sig selv enhver Skrøbelighed overfor Kvinder og
Kasser, men bliver aldrig træt af at fælde Domme over de
andre, Domme^ som skal gælde for alle Tilfælde. Det falder
ham ikke ind, at Moralen stiller hvert enkelt Tilfælde for en
indre Jury.

Den, der taler til Russer, burde jo kunne moralisere. Det
er ikke netop mit Fag. Men jeg skal efter Evne forsøge:

Vogt Dem for alt for megen Whisky! Den sløver. Da
Troen paa Djævlen begyndte at svækkes, satte man ham paa
Whisky-Flasker og solgte ham. Saa fik Folk Troen i Hænde.

Vogt Dem for alt for megen Tobak! Den gør Luften kvalm
og den sløver Tanken. Den forvandler nødvendig Omtanke
til ligegyldigt Drømmeri.

Vogt Dem for Løg, Løg til Bøf, Løg i Salater, allevegne.
Man taler om Lystmord. Løget er den sande Lystmorder.
Det forpester Aanden og myrder saaledes Glæden ved Kysset.

Vogt Dem ikke for Kaff'e, men for Troen paa, at De kan
læse Deres Skæbne i Kaffegrumset. Vogt Dem for al den
Overtro, der kaldes Tro — paa lignende sort Bundfald.

Vogt Dem for Spil. Børsmænd har gjort Danmarks grønne
Sletter til et eneste stort grønt Klæde, hvorpaa der af aUe
Landets Dumrianer uafladeligt spilles og tabes. Følg De An-
visningen i Faust:

285

Such er den redlichen Gewinn
Sei er kein schellenlauter Thor!

Vogt Dem for grimme Udskejelser, men vogt Dem ikke for
Rærligheden. Den har stor Betydning, bl. a. for Russen.

Rærlighed fremmer nemlig Indbildningskraften og gør den
frugtbar. Elskov er som Værthusene i Spanien. Man finder
dér ikke andet, end hvad man selv bringer med.

Elskov er dernæst som Jembanevæsenet. Dels fordi den
stadig foranlediger Ulykker i ikke ringe Tal, dels fordi den
vænner til Præcision.

Et Stævnemøde berammes jo altid til et ganske bestemt Tids-
punkt, paa et ganske bestemt Sted. Imidlertid kommer som
bekendt en af Parterne i Reglen lor sent eller venter i en
ganske anden Gade.

Derfor tabes bl. a. ethvert Slag. Et Slag er jo kun et Stæv-
nemøde i større Stil, berammet til fastsat Tid og Sted, hvor
da regelmæssigt paa et for sildigt Rlokkeslet ganske andre
Tropper end de dertil befalede og derfor ventede indfinder
sig og støder paa nogle uforudsete Fjender — hvad da kal-
des Verdenshistorie.

Derfor er endnu aldrig noget Slag blevet vundet, men et-
hvert Slag blevet tabt af den Part der marcherede galt elier
kom for sent — hvorpaa Modparten erklærer sig for Sejr-
herre og beholder Valpladsen,

Noget Lignende finder Sted i Rærligheden. Lad den da
være Dem en Skole i Præcision!

Vi taler med Ærefrygt om det Uendelige; Oldtidens Grækere
talte med Afsky om det Endeløse {Apeiron\ deres Udtryk for
Vrøvlet.

Vogt Dem for Vrøvlet! Det er den nationale Bændelorm,
der har voxet sig til en Midgaardsorm, som endnu ikke har
fundet sin Thor. Vogt Dem for Vrøvlet!

Hos de mere storstilede Dumrianer i Danmark ligger det
sjældent helt udenpaa. Det skimtes først som en lille ube-
tydelig Traadende, en af af dem, der kan stikke frem fra en
ellers ulastelig Dragt. Det synes et Fnug. Men tager De fat
i Traadenden, saa følger en hel TraadruUe, et helt Garnnøgle,
der ruller sig op og triller for Foden som Graagarnsnøsteme
i Per Gynt:

Vi er et Lesen

Du skulde stillet os.

Se, hvor Døsen

har ynkeligt pillet osl

286

Tilvejrs vi skulde
som skakende Røster,
og her maa vi rulle
som Graagams-Nøster.

Vogt Dem for de Nester!

Det er humoristisk at leve i en Tid, hvor Kvinden er bleven
en traadløs Ariadne (med og uden Stemmeret), og i et Land,
hvor Manden er i Stand til at spy Vrøvl i endeløse Kabler.

Vogt Dem til syvende og sidst for dem, der fortæller Dem
om Videnskabens Bankerot og taler ilde om Forstanden, dem,
der lærer, at Forstanden er et daarligt Værktøj, der kun kan
spalte og sønderdele, mens det Højeste alene naas ved Intuition,
blot findes ved Instinkt.

De Folk giver det gamle Raad: Vær Aladdin! Gaa du blot
med Hænderne i Lommen, saa gør Lampens Aand Mirakler
for dig!

Alle de afgørende Fremskridt i Videnskab og Teknik skyldes
den prøvende, experimenterende Forstand, de tusind Gange
gentagne Forsøg. Tal da aldrig overlegent om Videnskaben!
Tænk aldrig ringe om Forstanden!

Dog tro endnu mindre, det er min Agt at tale nedsættende
om Intuition og Instinkt. Intuitionen er det Første og det
Sidste, Begyndelsen og Enden, men den er ikke Vejen, ikke
Fremgangsraaaden. Intuition er ikke nogen Metode, og De
som Arbejdende behøver en Metode.

Intuition og Instinkt er Geniets Virkemidler; de er ikke
Redskaber for aandelige Arbejdere. Skønt den frembringende
Genius, Opdager, Kunstner visselig behøver megen Forstand,
er Syn og Naturdrift dog Hovedsagen for Geniet.

Geniet beundrer vi, men forsøger vi ikke at efterligne.
Der er f. Ex. i Malerkunsten adskilligt, som kan læres. Dog.
der er nogle faa, som ikke behøver møjsomt at blande Farver,
men som dypper deres Pensel i Morgenrøden, i Dæmringen, i
Himmelblaaet, i Tusmørket, i Halvlyset, i Skyggebølger, og
saa maler.

Der er adskilligt, som kan læres med Hensyn til god RetoriL
Men der er nogle faa, hvis oratoriske Stils Brokade af og til
brister i Folderne, saa Poesiens nøgne Skønhed ses derunder.
Der er enkelte, der har udforsket Naturen saa grundigt, at
de har kunnet den udenad, som Michelangelo har kunnet
fremstille overmenneskeligt skønne Mands- og Kvindeskikkelser
uden Model. Han har formaaet at spille Naturen fra Bladet
Michelangelo laa dér paa Ryggen paa sit Stillads for at male

287

Loftet i det sixtinske Kapel: men hans Hoved laa i selve
^4aturens Skød, og han genfrembragte Naturen, større og dej-
ligere end andre saa den, Adam og Eva, Guder og Heroer.
9an skabte Menneskelegemet om til det Sublime uden at for-
gribe sig paa Naturen.

Der har været en anden Enkelt, Shakespeare, som har staaet
'or selve Naturens Aasyn og har flettet dens Haar paa talrige
lUnefulde Maader, alt som det bedst stemmede med hans Føle-
naade og tog sig ud i hans Kunst

Der har været en Goethe, en Natur i Naturen, indviet i
dens Mysterier, som man i det antike Hellas var indviet i de
eleusinske. Han var Seeren^ ikke som Spaamand, men i Nutid
og Fortid. Han saa med sine blotte Øjne Plantens Udviklings-
historie, Knokkelbygningens Hemmeligheder, opdagede i et
Snarsyn Forverdenens Forvandlinger.

Der har været et Væsen, saa højbaarent som Shelley, hvis
Aand dannede en Stige mellem Jord og Himmel, hvor Sangens
Engle gik op og ned. Hos ham fik selv den simple hvide
Tanke Straaleglans fra hans damprige, regnbueformende Ind-
bildningskraft. Himlens Porte aabnede sig for ham; han
skred hen over Idasletten og spillede Boldt med Stjernerne«
saa han beholdt Guldstøv paa sine Fingre.

Der har altsaa været Aander, hos hvem det foregribende
Instinkt udrustede Kundskabens disciplinerede Tropper. Deres
rappe Tanker blev som beredent Infanteri, som de Infanteri-
ster, man i , Krig nu og da anvender som Hestfolk. De
rammer med forbausende Hurtighed og Sikkerhed deres Maal
snart til Fods, snart til Hest. Hos saadanne Aander slaar
Kundskabens Prosa over i Gætningens Poesi, ligesom fra først
af Gætning blev Kundskab.

De Filosofer derimod, der som visse franske og amerikanske
Modefilosofer slet ikke selv har den Art Snarsyn, selv ganske
mangler dette ufejlbare Instinkt, de saa selvforglemmende
priser paa den sønderdelende Forstands Bekostning — deres
videnskabelige Smedje har talrige ypperlige Redskaber, solide
smaa og store Hamre; men den har ikke nogen Esse. De
lægger deres Fantasier som deres Tanker kolde paa Ambolten.
De naaer derfor ikke til at udtale Ord, der brænder og fænger.
Tanker, der aander, som et levende Væsen aander.

Ifald De, unge Mænd og Kvinder, da ikke netop er Genier,
som ikke har mine Vink behov, men ærligt stræbende Aandens
Arbejdere, saa vogt Dem for al metodeløs Forskning, hold
Dem til Fornuft og Videnskab I

288

TALE

({MA Bngelak)

i Royal Society of Literature.
London, 26. November 1913.

Det Londonske Royal Society of Literature har 1 et af sine Hefter
offenliggjort den Tale, som Dr. Maurice A. Gerotbwohl, Professor i sam-
menlignende Literatur ved Londons Universitet, den Aften holdt. Til
Forstaaelse af det følgende hidsættes dens Indledning.

I Anledning af Deres første Foredrag her i London blev De i Gaar
budt Velkommen af en gammel Ven, den udmærkede Kritiker af mo-
derne evropæisk Literatur, Hr. Edmund Gosse, hvem vi sætter en Ære
i at kalde vor Kollega. De vil i Morgen ved en Forsamling af vore
fornemste engelske Forfattere blive hyldet af en anden Fører indenfor
Shakespeare-Forskningen og den sammenlignende Kritik, Sir Sidney
Lee. Som en mere beskeden Arbejder indenfor denne særlige Gren af
Literatur og Kritik, hvor De og de to andre har ydet det Ypperste,
føler jeg mig alligevel stolt af^ at Jeg i min officielle Egenskab af Pro-
fessor i sammenlignende Literatur under dette Selskab tør fiøje min
Hyldest til deres. Hr. Gosse har sagt, at England af alle Lande i Ev-
ropa var det sidste, der ydede Deres Geni og Kald som Kritiker Aner
kendelse, men Jeg føler mig overbevist om, at den Modtagelse, De
finder her — hvor sent den end kommer — blot derved har vundet
Dem flere og varmere Venner. Dog er Jeg ikke vis paa« at De, trods
Deres Fortrolighed med engelsk Følelse og Sprog, fuldt ud har forstaaet
Betydningen af denne nationale Velkomst og af den dybe og udbredte
Interesse for Deres store Livsværk og Personlighed, som den er Ud-
tryk for. Aldrig har i nyere Tid en Kritiker — og tilmed en frem-
med Kritiker — i den Grad sejret over vor indgroede og haard nak-
kede Fjendtlighed — en sand national Fjendtlighed — overfor Kritik
og Kritikere, hvad enten i Literatur eller Drama. Vore Skuespillere
holder ikke af Kritikere, vore Forfattere heller ikke. Publikum læser dem
ikke eller ænser dem ikke i sin Fordring til rent underholdende Literatur
og Drama. Og dog havde De, Dr. Brandes, endnu før De satte Foden pat
engelsk Grund, opnaaetdet umulige: en ubegrænset Popularitet blandt os
alle. Man fristes til at spørge: Hvori ligger Hemmeligheden ved en saa
enestaaende Sejr? Jeg tror, det ligger deri, at Deres Kritik er dybt men-
neskelig og universel. Deres Kritik er menneskelig, fordi den er Kritik
af Liv saa vel som af Bøger, eller Jeg skulde maaske snarere sige af
Bøger og deres Forhold til Livet og Indvirkning paa Livet. Deres Kri-
tik er universel, fordi den er uhindret af Hens^'n til Land, Skole eller
Stil, disse uundgaaelige Hensyn, som engelske og franske Kritikere paa
forskellig Maade maa lide under, naar de bedømmer deres egen Lite-
ratur og især maaske ved Bedømmelsen af fremmede Landes. Denne
Kritik er sjældent, hvad en saadan Kritik burde være — Jeg taler ikke
om nogen anden Kunstart — virkelig kosmopolitisk. Disse Kritikere
tilhører en mægtig, stor og selvtilfreds Nation, de søger derfor ikke
ud over deres egne Grænser; de rejser kun lidt — saa lidt i Virkelig-
heden som i Tanken — og de bestræber sig for at vurdere fremmei
Literatur efter deres nationale Maalestok, medens de højlydt prote-

289

terer mod en lignende Omvurdering af deres egen Literatur fra mod-
it Side. Jeg mener, at engelsk Kritilc af fransk Literatur og fhinsk
[ri tik af engelsk Literatur gerne er forudindtaget, medens engelsk
Lritik af engelsk Literatur og fransk Kritik af fransk Literatur som
ftest er ufuldstændig. Den engelske Kritik kan ikke frigøre sig fra
or britiske Ølands-Moral; den franske Kritik kan ikke undlade at he-
ale sin Told til Pariser-Intelligensen, at yde sin Afgift til borgerlig
nusfomuft eller til Normalskole-Disciplens Hovmod og Paradoxi. De,
>r. Brandes, tilhører en Nation, der historisk og intellektuelt er frem-
agende, men som i Antal er lille. Som Kritiker var dette det bedste,
ler kunde hænde Dem, og det er i høj Grad heldigt for os, som læser
>eres Bøger. Rigtignok har De nylig udtalt, at Engelskmænd ikke
eeser Deres Bøger synderlig meget. Maaske er det saa i Almindelig-
^^> J^ ^^^ ^^^ ikke. Men én Ting véd Jeg, at Udtalelser af Dem
ivermaade ofte anføres i vor Presse. Deraf fk*emgaar, at Deres Læ-
«re — hvor faa eller hvor mange De nu har — maa have læst Deres
)øger ikke én, men tre Gange og kender Deres Meninger udenad, og
logen større Hyldest kan Jeg ikke tænke mig.

Da jeg, efter at have talt i Sheffield iforgaars og efter An-
comsteD til London igaar ved Middagstid har holdt Foredrag
. Aftes Kl. 9 paa Engelsk i Caxton Hall, Kl. 11 paa Fransk
[ Marble Arch House, var det min Hensigt at hvile mig lidt
Idag. Men jeg bortførtes til Skuet af den store skønne Ud-
stilling af Malerier fra det 18. Aarhundrede i Bondstreet og
ierefter til Beskuelse af Englands Mynt under Vejledning af
selve Sir Thomas Elliott. Min Følelse, da jeg i Aften tog til
Royal Society's Mlddagsfest, var just ikke Træthed — det lider
jeg ikke af — men en vis Uro for efter saa mange brogede
Indtryk daarligt at gøre Fyldest.

Saa blev jeg anbragt her i Kredsen af de ypperste Mænd,
mellem Mr. Arthur Macquarie og Sir Edward Brabrock, med
saa mærkelige Personligheder nær mig som Mr. Scaramanga-
Ralli og The Right Honorable Sir Rennell Rodd, Englands
Gesandt i Rom, der for ikke mange Maaneder siden var elsk-
værdig nok til at vise mig det lille Hus ved den spanske
Trappe, hvor Keats har boet, og som nu er indrettet til et
Museum for Minder om ham, Shelley og Byron, det Hus, i
hvilket jeg selv desværre alene var repræsenteret ved en tysk
Piratudgave, et Brudstykke, den foretagsomme Forlægger vil-
kaarligt havde revet ud af en af mine Bøger.

Fra alle Sider kom venlige Blikke mig her i Møde; jeg
modtoges som Ven. Saa rejste Mr. Arthur Macquarie sig og
talte til mig med den Blanding af sart, feagtig, exotisk Poesi,
der udmærker hans mig saa kære Digtning, og det lystige
Vid, som findes hos en Mand, der med godt Humør har set

Georg Brandes: Napoleon og Garlbaldi. X9

290

endog de Qemeste og mest afsides liggende Egne af den
beboede Jord. Jeg agtede at svare, og vilde udtrykke noget
af den Fornøjelse ved bans Veltalenbed, som fyldte mit Sind,
men saa rejste Dr. Gerothwobl sig og holdt en stor Tale til
mig, saa inderlig og hædrende, som var ban en gammel Ven,
der kun ved et Tilfælde aldrig fer havde været i Berøring
med mig. Saa talte den unge Herre dér, hvis Navn jeg ikke
opfattede, med formelig Begejstring, dog tillige saa sprudlende
vittigt, at det endnu klukker i o^ alle, naar vi mindes bans
Ord. Saa talte ikke mindre end fem andre Herrer, der over-
bød hverandre i bjertelige og smigrende Henvendelser.

Hvad kan jeg svare, ene til saa mange? Det som kunde
bringe mig til at forstumme, er især, at disse Herrer til en
vis Grad alle er mine Kolleger og dog alle besjælede af
samme Overbærenhed med mine Mangler og samme uskrøm-
tede Velvilje overfor hvad de betegner som mine Fortrin. Det
er meget mindre vanskeligt at bevare sin Sindsro overfor de
Udbrud af Misundelse og af Had, der maskerer sig som
Overlegenhed, end det er, ikke at forvirres og forstumme
under en saadan Styrtesø af Hengivenhed og Entusiasme.

I de nordiske Lande, jeg kender bedst, er det ikke min
Vane at regne med Sympati. Jeg vilde udsætte mig for en
Fejlregning, ifald jeg gjorde det. Dér bolder jeg mig i grun-
dig Afstand fra saakaldte Kolleger. Jeg befinder mig i Dan-
mark udmærket som Eneboer, og jeg finder det aandfuldt, at
Frederik II af Prøjsen i sine ældre Dage gerne underskrev
sig: Eneboeren fra Sans-Souci. Hvis det Ord Sans-Souci
har nogen Mening i en Dødeligs Mund, saa er det blot i en
Eneboers.

I England finder paa det literære Omraade en frugtbar
Samvirken Sted. Det er ikke britisk Skik, at Nogen slaar
sig op ved at overskælde og nedrakke en tidligere anerkendt
eller mere anset Kollega.

Det beroer paa, at paa Literaturens som paa andre Om-
raader bar Englænderen et Forbilled for Øje, han aldrig taber
af Syne, men stadigt stræber at virkeliggøre. Idealet: the gent-
leman. Ordet er jo oprindeligt afledet af det franske gentil-
homme; men det dækker ikke dette. Ved at overføres til de
britiske Øer fik det franske Begreb, der stammer fra Ridder-
tiden, nye Væsen smærker. I Frankrig svarer Ordet gentil-
homme til en Klasse, i England betegner Ordet gentleman en
Føle- og Handlemaade. I Frankrig har Ordet et historisk

291

Stempel, et forrevolutionært, i England et almenmenneskeligt
Præg.

Hos de moderne, forfinede Franskmænd, ligegyldigt om af
idelig Afstamning eller ej, er den fine Dannelses Kendetegn
7 el især disse: gennemført Høflighed, Artighed mod Damer,
elegance i Optræden, god Holdning og Tone i det* selskabe-
ige Liv, kort sagt den fuldkomne Høviskhed, fra først af
nere udvortes Egenskaber, svarende til en Overlevering, ind-
bundne ved god Opdragelse gennem Slægtled, Egenskaber,
ler efterhaanden er slaaede ind. Hos den britiske Gentleman
sr de fremtrædende Egenskaber vel nærmest disse: Frimodig-
hed, aandelig Rankhed, Styrkens Blidhed, den Fornemhed,
ier bestaar i, at dette eller hint vilde den Paagældende aldrig
nedlade sig til at gøre, lutter Egenskaber, der har udviklet
sig indenfra og uvilkaarligt efterhaanden har givet den ydre
Optræden sikker Form. Ordholdenhed, Trofasthed i Venskab,
den Uvilje imod lav Handlemaade, som stammer fra høj-
baaren Tankegang, Afkald paa ufin Vinding, Afsky for smud-
sig kollegial Concurrence, det er den britiske Gentlemans
primitive Egenskaber, og paa dem har et Selskab kunnet bygges
som Royal Society of Literature.

Hvad selve den literære Kritik angaar, maa Professor Mau-
rice Gerothwohl tro, at jeg dybt paaskønner de for mig hæd-
rende Ord, han udtalte om det sammenlignende Studium af
de forskellige Literaturer. Jeg beder ham være forvisset om,
at jeg selv bedst føler og véd, hvor ufuldkommen — endog efter
uafbrudt, mangeaarig Træning — min Evne til Overblikket
er. Vil man erhverve sig en indtrængende Begriben af en
hel Tidsalder, føler man snart sit Tag slappes overfor Fore-
teelsernes Mangfoldighed. Fordyber man sig i et Speciale,
bliver man altfor let som den Soldat, der intet véd om Sla-
gets Gang, kun ser, hvad der er ham nærmest. Dersom Kri-
tikeren er samvittighedsfuld, kundskabsrig og kaldet, forstaar
han vel nok hver enkelt Skikkelse bedre end de fleste andre;
men han véd, at dersom visse Egenskaber, der af andre findes
værdifulde, frastøder ham, eller visse Egenskaber, der liden-
skabeligt misbilliges af andre, snarest tiltaler ham, saa kan
Aarsagen være den, at der er Farver eller Afskygninger af
Farver, hans Øje ikke ser, eller at hans Øje, som visse Ma-
leres, ser flere og mere sammensatte Farver end det Øje, man
kalder det normale.

Ifald det giver større Mulighed for uhildet Dom, letter For-
domsfrihed, at Kritikeren ikke tilhører noget af de store Folke-

19*

292

slag, der har fæstnet deres Væsen i Selvfølelse og Selvop-
tagethed, saa fattes der ham til Gengæld den Mangfoldighed
af Impulser, som fremmer og udvikler DeA, der i et stort
Samfund lever i stadigt Samkvem med Kaldsfæller, hvis Sam-
taler beriger og hvis Indfald befrugter.

De, mine ærede Kolleger af Royal Society of Literatore,
er i denne misundelsesværdige Situation, og idet jeg siger
Dem min følte Tak for Modtagelsen i Aften, kan Jeg ikke
andet end, med et langt Livs Erfaring bag mig, ønske Dem
af Hjertet tU Lykke.

TALER

({MA Engelsk)

ved
Engelske Forfatteres Fest. London, 27. November 1913.

I

En Dag for mange Aar siden spurgte jeg Direktøren for
Kvægtorvet i Kjøbenhavn, hvorfor Oxekødet i Danmark aldrig
var i streng Forstand godt. Han svarede: Fordi hvad vi
kalder Oxekød Nr. 1, i Virkeligheden er Nr. 4; de tre første
Numre gaar til England og kommer overhovedet aldrig paa
Markedet her.

Jeg fik da det Indtryk, at Englænderne spiste vort bedste
Oxekød som en Slags Hævn for de Plyndrings- og Erobrings-
tog, som de Danske i fordums Tid foretog til England. Men
denne Kendsgerning indgød mig nogen Uvilje imod Deres
Folk, en Blanding af Misundelse og Nag.

Den næste Følelse, der opstod i mit Sind overfor Eng-
lænderne, var Beundring. Jeg tænkte mindre paa deres Maal-
tider end paa deres Bedrifler. Jeg saa, de passede paa, alle-
vegne at faa de bedste Stykker af Jordkloden og at de havde
underlagt sig Oceanet. Jeg forstod en Englænders Selvfølelse,
som William E. Henley har udtalt den i Versene:

Mod øst og Vest og Nord. hvor end der paa Jord stod Slag«
som Mænd til en Fest vi foer at slaas under Viljens Flag.
Vi vand red, vi sej led, vi drog, som Støtter af Ild eller Damp,
Sønner af Viljen vi slog, vi kæmpede Viljens Kamp.

293

Til nu alle Navnes Navn, England, det Magtens Navn,
flammer fra yderste Syd til Nordpols Nat som en Baun.

Det er det England, jeg beundrer.

Men det England, jeg elsker, er af anden Art. Det er det
England, som er Tilflugtsstedet for de Forfulgte, den Havn,
hvortil Frihedens Forsvarere søger. Det Land, hvor der
rejste sig en Storm af Forbitrelse imod det Ministerium, som
havde ladet Mazzini's Breve aabne, det Land, hvor Gladstone's
Artikler om Fængslerne i Kongeriget Neapel gav Bourbon'er-
nes Rædselsherredømme det første Stød; det Land som gav
Kropotkin Ly, maaske især det Land, hvor Bryggerknægtene
i Barclay's Bryggeri i London kastede Ungarns Bøddel, Ge-
neral Haynau, i Bryggerkarret, og hvor Minearbejderne i New-
castle gav Garibaldi en Æressabel.

Saadanne Handlinger vidner om mer end Civilisation, om
Folkesjælens Evne til Harme og Begejstring.

Jeg skylder England dybe Indtryk. I Reglen er Gæld noget,
som fattiggør, men aandelig Gæld er en sand Rigdom. Min
Gæld til England er ikke til at maale; ikke desmindre voxer
den bestandig; thi fra det Øjeblik, den er paadraget, bliver
den en Del af min sikreste Formue.

De kender alle H. C. Andersens Eventyr om den grimme
Ælling. Han har som bekendt tænkt paa sin egen Historie
ved Ællingens. Men der gives andre grimme Ællinger end
ham. Jeg selv har længe været en. Andersen var Imidlertid
forholdsvis lykkelig; thi den Svane, han blev, var en regelret,
tam, hvid Svane, hvis Lykke bestod i at æde det Brød og
de Kager, som Børnene kastede til den.

Jeg derimod blev til en af de underlige, lidenskabelige,
sorte Svaner, som De ser svømme i St. James' Park, med stiv
Hals og skarlagenrødt Næb. En Svane, der ikke er hvid, er
i Andedammen et sandt Monstrum, og den føler sig derfor
saa meget lykkeligere, naar saadan en stor hvid Svane som
Sir Sidney Lee, saadan en fin hvid Svane som Mr. Edmund
Gosse, hædrer den med deres Hyldest, og naar udmærkede
Herrer og Damer, som i St. James' Park, foretrækker dens
Svanesangs sidste Toner for Maagers Skrig og Ænders Snadren.

II

Da man anmoder mig om ikke at indskrænke mig til en
Tak i eget Navn, men til at takke for den Skaal, der blev

294

udbragt for den danske Literatur, kunde Jeg ønske, jeg for-
maaede, at indgyde vore engelske Venner her nogen Medfø-
lelse med en dansk Forfatters Lod.

Hver Linje, en Englænder skriver, kan læses af nogle Hun-
drede Millioner Mennesker. Naar en dansk Skribent rejser
blot to Timers Rejse Syd for Kjøbenhavn, er han udenfor
det Omraade, hvor hans Sprog forstaas.

Men for en Skribent er Sproget næsten Alt.

En femte Rangs Forfatter, som læses i sit eget Sprog, tager
let Luven fra en anden Rangs Forfatter — og anden Rang er
saare høj — som kun læses i Oversættelser. Vi Danske har
ikke havt Verdens Øre, har vel heller ikke fortjent det; men
vi er fødte Kunstnere, og vi elsker vort Sprog over alt andet.
Vi tilbringer bogstavelig vort Liv med at dyrke dette Sprog ved
at befri det for fremmede eller ildelydende Ord og give det
Farve, Rytme^ Harmoni og Melodi. Vi forsøger, af hver Side
og hver Sætning eller, hvis vi er Digtere, af hver Strofe og
hvert Vers at gøre et lille kunstnerisk Hele — og saa bliver
vi oversatte — dersom vi ellers bliver oversatte. Det vil sige
at Klangfarve, Vellyd, hele Sprogets Arkitektur og al Sprogets
Musik forsvinder. En Hud trækkes af, som var Talen om
en Pølse, der skulde spises. Indholdet fyldes i en ny Hud,
som var Talen om en Pølse, der skulde stoppes.

Der gives et gammelt Sagn om Apollon og Marsyas. Mar-
syas blev flaaet, fordi han var dristig nok til at ville kappes
med Apollon. Hvor stor Brøden eller Indbildskheden var,
er det vanskeligt for os at afgøre, men Strafifen var i ethvert
Tilfælde aldeles barbarisk.

Hvem véd: Maaske var Brøden slet ikke saa stor. Maaske
var der ved Marsyas' Spil paa hans simple landlige Instru-
ment, Rørfløjten, en naturlig Ynde, som var gaaet tabt i
ApoUons mer og mer akademisk-kunstfærdige Greb i Lyrens
klassiske Strenge.

Lige meget I Engelske Læsere har hverken set en dansk
Marsyas eller en dansk Apollon uden i flaaet Tilstand. Begge
har ganske vist faaet nyt Skind, og har Forfatteren været
heldig nok til at finde og vinde en sprogkjmdig og kunstne-
risk begavet Oversætter, maa han prise sin Lykke. Men det
nye Skind er dog et Overtræk, der ikke er hans egen Hud
og ikke nøje gengiver hans Skikkelses Form.

Verdensliteraturen er en mægtig Kirke. - Englands Literatur
er et helt Skib i denne Kirke. Den danske er i den kun et
Kapel. Men Enhver, der har besøgt Italiens berømte Kirker,

295

véd, hvor stor Omhu der lidt er ofret paa et eller andet lille
Kapel. Der kan være en hel Samling Kostbarheder. De finder
dér Billedhuggerarbejder af Mino da Fiesole, Terracottaer af
Luca della Robbia, ypperlige ved Ynde og Finhed; undertiden
findes som i San Gennaro's henrivende Kapel i Neapels Dom-
kirke syv Altre, nogle og fyrretyve Søjler af mangefarvet Mar-
mor og en falsk Michelangelo. Vi har ingen falsk Michel-
angelo, men en ægte Thorvaldsen. I vort lille Kapel er der
sød Røgelseduft og Vellyd af Naturens store Orgel.
Paa dansk Civilisations Vegne siger jeg Dem vor Tak.

TALE

(paa Fransk)

i Polyglot Club London 29. November 1913.

Det aandelige Fremskridt bestaar især deri, at man sætter
et levende Væsen paa den Plads, der indtoges af en Glose
eller et Navn.

I altfor mange Aar har Polyglot Club for mig kun været et
Navn, trykt i Spidsen for fristende Meddelelser angaaende
stadige Sammenkomster, jævnlige Foredrag, Recitationer, Musik-
aftener, hvortil jeg Maaned efler Maaned var indbudt uden
nogensinde at kunne gøre Brug af Indbydelserne, da Alt fore-
gik i London og jeg var bosat i Kjøbenhavn.

Jeg er ligefrem lykkelig over endelig med mine to Øjne og
ikke blot i mine Drømme at se Polyglot Club ikke mer som
Prydelse over Breves første Side og i Spidsen for Programmer,
men fuldt levende, bestaaende af dygtige Mænd og skønne
Kvinder i Festdragt.

Deres Club har jo hædret mig, som jeg aldrig før er bleven
hædret af nogen Forening. De bad mig for Aaringer siden
træde ind i Deres Club som dens Præsident. Jeg var i sin
Tid idetmindste lige saa overrasket derover som smigret der-
ved. Jeg fortjente ingenlunde denne Ære, jeg ulærde Fyr,
som vel kan siges at forstaa og tale en fem, sex Sprog, men
taler de fleste højst ufuldkomment.

Dog Ideen med Deres Foretagende begejstrede mig. De
dyrkede og dyrker det Altomfattende. De vilde i et civili-

296

satorisk Øjemed forene og sammensmelte alle Stræbende, hvem
Sprog og Nationaliteter splitter.

De véd, hvor Menneskeheden holder i Nationalhadets og
Sprogkampenes Tidsalder. I Europas Oldtid var, saasnart
Civilisationen fik Fodfæste, to rigtudviklede, hejst forskellig-
artede Sprog nok til alle Dannedes Behov. Latin blev efter-
haanden Verdenssproget, og i det gamle Rom talte alle Dan-
nede saa let Græsk som Latin, ja blandede Græsk i Latinen,
baade naar de talte og naar de skrev et Brev. Hurtigt antog
Gallere og Spaniere, saa tappert de end havde kæmpet for
deres Uafhængighed, det latinske Sprog og den antike Civili-
sation. Og som de gjorde Vestasiater og Ægyptere og Nu-
mider.

Nu afskyer Menneskeracerne hinanden. Mænd af hvid Race
lyncher grusomt Mænd af den sorte. Den gule Race og den
hvide ser ondt til hinanden.

Alle Folkeslag har en overmaade levende Uvilje imod Nabo-
folket. Den britiske Nation, der er uden Naboer, er udsat for
en indre Strid, der stundom udarter til Borgerkrig* imellem
Englændere og Irer. Frankrig og Tyskland viser hverandre
en noget kølig Høflighed. Tyrkiet lider ikke adskillige Balkan-
stater og elskes ikke af dem. Polakker og Finner har ikke
Grund til at elske Russerne. Og de forskellige Sprog forfølges
med Lidenskab, Polsk og Ruthensk af Russerne, Dansk, Fransk
og Polsk af Tyskerne; allevegne bliver endnu som i Oldtidens
barbariske Periode den Fremmede opfattet som Fjenden. Føj
hertil Klassekampen; vi hører aldrig tale om andet end om
Strejker og Lock-outs. Og fej hertil de Enkeltes Concurrence
indenfor et hvilketsomhelst Fag; den bliver Dag for Dag mere
hensynsløs og modbydelig.

I Polyglot Clubben gives der hverken Qendtlige Nationer
eller hinanden forfølgende Sprog eller hinanden bekæmpende
Klasser eller Rivalitet mellem Enkelte, der skal bryde sig Vej.
Her raader Menneskelighed, denne Menneskelighed, der i
disse den sejrrige Nationalismes Dage overlegent betragtes som
en barnlig Drøm fra det attende Aarhundrede. Indenfor disse
Vægge er den en levende Virkelighed, som den engang vil
blive Fremtidens Stormagt.

Det er en Originalitet, ja mere, det er stort og skønt, at
være uden Nationalfordomme i et Aarhundrede som vort
Dersom de gode Babyloniere i den Qeme Oldtid forud havde

297

kendt de Himmelskes Antipati imod altfor høje Taarne, saa
vilde de sikkert nok ikke have bygget Babelstaarnet.

Denne de Himmelskes Vrede og Nidkærhed var overordentlig,
uberegnelig, og det er altsaa den, vi skylder Sprogenes Antal
og Udspredelse over Jorden.

De synes at have tænkt: >Hvad om vi byggede et Mod-
stykke til hint Taarn! et ganske lille Tempel til Sammen-
slutning og Forening af dem, der taler alle disse mange Sprog!
Maaske de Himmelske da vilde formildes.«

Og de Himmelske har ladet sig formilde. De har med
Dem og for Dem alle de bedste Aander — og Aander er
himmelske.

Videnskab og Poesi var fra først af universelle. Kunst og
Musik var det ikke mindre. Hvorledes skulde Newton bære
sig ad med ikke at være det? Voltaire var det som han.
Goethe talte for hundrede Aar siden om den Verdensliteratur,
han indvarslede.

De har grundet et lille Universitet i en Club, en Verden i
en Nøddeskal. Men den, der siger Universitet, siger Universum.

Newton, Voltaire og Goethe smiler til Dem fra deres Himmel.

TALE

(paa Engelsk)

ved en Frokost i Overhuset 2. December 1913.

Det er en Ære for mig at befinde mig i den Kreds, hvori
jeg staar. ' Den er lille, men udsøgt. Nogle af Englands alier
ypperste Mænd er samlede omdelte Bord: en Statsmand som
the marquis of Crewe, leader of the House of Lords, Lord
Privy Seal, the Earl of Cromer, der har forstaaet at regere
Ægypten som Ingen før ham, the Lord Chancellor, Viscount
Haldane, med hvem jeg har den Fornøjelse at mødes i In-
teressen for Hegel og for Lassalle, dernæst rent aandelige Stor-
heder som Sir Edwin Ray Lankester, Zoologen fremfor alle,
den udmærkede Historiker Mr. Evan Charteries, endelig saa-
danne fremragende Skribenter, der har vist mig hjertelig Vel-
vilje før idag. Henry James, der altid var mig dyrebar og
som, siden vi sidste Gang saas, fra Amerikaner er bleven Eng-
lænder, Herbert George Wells, hvem jeg misunder hans Fan-

298

tasi og beundrer for hans Fremsyn, endelig Edmund Gosse,
min tidlige Ungdoms Ven, hvem jeg skylder mer end nogen
anden med Hensyn til Indvielsen i britisk Aandsliv. Jeg har
ham kær, og jeg elsker overhovedet mine Venner, som jeg har
eller har havt dem tyndt strøede over Europa. Venskab stiftes jo
i Regelen mellem Jævnaldrende, og dets egentlige Tid er vist-
nok den første Ungdom, da Sindene er aabne, Modtagelig-
heden næsten ubegrænset. Meddelsomhed en Trang og For-
trolighed den naturligste Ting af Verden, saa snart der blot
findes nogen Sympati og nogen gensidig Forstaaelse eller nogen
fælles Stræben.

Saa gaar Aarcne, og Venskabet varer, skønt Sindet har
trukket sig sammen og Blufærdigheden er taget saa stærkt til,
at fuld Fortrolighed er udelukket Mænd, der lever i for-
skellige Lande, kun træfifes med lange Mellemrum og sjældent
har Tid til Brevskrivning, vedligeholder deres Ungdoms Ven-
skab. Den ældre Mand staar nogen Tid som i et Net af
Venskabsforbindelser. Der er som oprettet Ledninger, hvor-
igennem der stadigt gaar en Strøm mellem ham og Mænd
rundt om paa Kloden, graanede som han. Det fremmer deres
Forstaaelse af hinanden, at de omtrent i samme Alder, paa
samme Udviklingstrin, har oplevet alle de store historiske Be-
givenheder i deres Levetid. Disse Venskabsforbindelser
strækker sig som fine, usjmlige Traade over Jordkloden, kun
tænkte Traade, der ideelt holder Mændene sammen, og deres
jævnlige Telegrafering til hinanden er traadløs.

Det som herved vækker Forundring og Eftertanke, er især,
at den Enkelte har Venner, som indbyrdes er stærkt uenige,
stundom endog er indbyrdes Modstandere. Han holder fast
ved hver af dem, ligesom magnetisk, med den Side af hans
Væsen, der er beslægtet med Vennens. Endmere opfordrer
det til Eftertanke, at hver Enkelt end ikke behøver at være
synderlig enig med sin egen Ven, og at disse to ikke des-
mindre føler sig forbundne. Overensstemmelsen beroer øjen-
synligt paa noget, der ligger langt, langt dybere end Meninger.

Men Aarene gaar, og Vennekredsen tyndes ud. Man mister
Ungdomsvennerne i stedse større Antal ved Døden, altsom
Kuglerne flyver tættere og man som i Stormskridt rykker den
usynlige^ uindtagelige Skanse nærmere, hvorfra den visse Død
lurer og truer. Man mister Ungdomsvennerne ved alle Livets
Skæbner, Genvordigheder, Misforstaaelser, Giftermaal, Afstande,
sjælelige Forandringer og Forvandlinger, tidt uden Skyld fra
nogen af Siderne.

299

Vi taber med Aarene Evnen til at vinde nye Venner. Til-
sidst har vi maaske kun hist og her i fjerne Lande en
enkelt tilbage. Men det er med Venner som med de kostbare
Bøger, Sibyllen tilbød Tarquinius Priscus.

Deres Pris var ham for høj. Den tilintetgjordes da af Si-
byllen en efter en, dog Prisen for de tilbageblevne var den
samme. Tilsidst var der kun én tilbage. Men denne ene var
lige saa kostbar som de alle tilsammen havde været.

Edmund Gosse er vel den eneste af min tidlige Ungdoms
Venner, som endnu er tilbage. Han alene bliver da ligesaa
dyrebar som de forsvundne.

TALER

ved de Danskes Fest i London (Grand Hotel, 6. December 1913).

I
Tale for Danmark.

For Dem, som lever her i Verdens mægtigste Land, faar
Ordet Danmark en Klang, som det ikke let faar for dem, der
lever i Landet og stadigt har del for Øje.

Afstanden forklarer, Savnet forklarer.

Men Kærligheden til Danmark beroer dog ikke paa Afstand
og Savn.

Naar alle Danske elsker Danmarks Natur saa højt, dens
Luft og Duft, dens Bølgelinjer, dens Farvespil paa Strand og
Skyer, i Skov og ved Sund, saa er det fordi dette er den
Natur, vi forstaar. Man kan ikke ret elske, hvad man ikke
forstaar.

Jeg sad en Dag med J. P. Jacobsen i Tirol; begge var vi
fortabte i Skuet af et svimlende højt Bjerg, hvis mod os
vendte Sider var bevoxet med skiftende Væxter helt op til
Snelinjen. Jacobsen udbrød: >0g saa forstaar man dog i
Grunden ikke det ringeste af saadant et Bjerg. Man maatte
have Aar til at leve sig sammen med det.« Han havde Ret.

300 ,

Vi forstaar i Grunden alene den Natur, hvori vi er voxede op.
Og vi elsker den, fordi vi forstaar den. Dens Pulsslag stemmer
med vort

Vi elsker dernæst Danmark, fordi dets Existens er saa truet
Vi har en Følelse for Landet, der er beslægtet med den,
vi nærer for et os nødvendigt Vsesen, hvis Liv trues af en
Fare eller en Sygdom.

Der er noget smukt og uskyldigt i, at den dybeste Parti-
spaltning i Danmark er den: Medens begge Partier vil bevare
Landets Uafhængighed, ser det ene Parti Frelsen i Rustninger,
skønt det véd, at Landet aldrig kan overvinde en Stormagt,
medens det andet Parti frygter, at man ved krigersk Holdning
netop sætter Landets Uafhængighed paa Spil, har Medfølelse
med Menigmands Stønnen under det haarde Tryk, Krigsfrygten
medfører, og fremfor Alt vil varetage Landets fredelige In-
teresser.

Vi lever jo i en halvt vanvittig Tilstand i Europa nu, i
stadige Krige og Rrigsrustninger. Benjamin Franklin har digtet
en lille Historie om en ung Engel, hvem en ældre Engel tager
med sig for at vise den Jorden; de kommer til Martinique,
hvor de overværer et frygteligt Slag. Men, siger den yngre
Engel, dette er jo ikke Jorden; det er Helvede. Nej, svarer
den ældre Engel: I Helvede skyder Djævlene ikke paa hver-
andre indbyrdes.

Under saa uregelrette Forhold lægger hvert af vore Partier
paa sin Vis sin Kærlighed til Danmark for Dagen.

Vi elsker Danmark som vor Moder, altsaa med en Kærlig-
hed, der ikke behøver at give Grunde. Men skulde vi alligevel
anføre en, kunde vi sige: Vi elsker Danmark for dets for-
holdsvis høje Kultur- og Udviklingstrin. Det er vel bekendt,
at dansk Landbrug og dansk Industri i vore Dage staar højt
Det er overraskende, saa megen dansk Hjernekraft det liUe
Land exporterer. Store Handelsforetagender er satte i Gang
fra Danmark. I Kunst, Literatur og Musik staar vi i Øje-
blikket ikke udprægede i Europas Bevidsthed. Alle kender
dog Thorvaldsen og H. C. Andersens Navne. Og glem saa
heller ikke, hvor meget de Løver, der staar i det danske
Vaaben har havt at kæmpe med. Først den nationide Brille-
slange, Misundelsen, der spejder efter Fejl og Mangler, saa længe
det gaar godt. Saa den nationale Klapperslange — nogle ud-
taler det Klafiferslange — Skadefryden, saa snart det gaar galt
Endelig Aaret rundt, baade naar det gaar godt og naar det
gaar galt, den nationale Midgaardsorm, Vrøvlet.

301

Læg saa ogsaa Mærke til, hvor mange der paa Grund af
Sprogets Ubekendthed ikke kan naa frem til Anerkendelse,
f. Ex. den Flok af udmærkede lyriske Digtere, sande Kunstnere,
undertiden store Kunstnere, som Danmark ejer. Ikke et
Menneske i England kender naturligvis Sophus Michaélis' Navn.
Og dog har disse Digtere, af vort Sprog med dets Millioner
af klangløse E-Lyd formet en Lyrik, der hverken staar til-
bage for den italienske eller den svenske, ja klinger nok saa
smukt som begge disse.

Sammenlign Danmark med andre Lande, og De vil finde,
at selv for de største har Landet visse Fortrin. Hvad er vi
i Omfang mod Rusland! Men vor Regering ferer ikke Krig
mod Landets Ungdom. Medens den russiske Regering fængsler
unge Entusiaster i Titusindvis, og klynger dem op i Tusindvis,
lader vi enhver tænke som han vil. Har vi ikke Russernes
Magt, saa har vi heller ikke deres tykke Uvidenhed, deres
plumpe Barbari.

Da i Finland Kvinderne kom ind i Landdagen, deklamerede
den ferst valgte Kvinde imod, at en ung nøgen Kvindeskik-
kelse, der forestillede Helsingsfors, var bleven stillet op i et
Springvand paa et Torv: Man vilde altsaa indfere Udlandets
sædelige Fordærv i Finland. — I Danmark betragtes det
som saa naturligt, at en Statue er nøgen, at end ikke den
mest Ulærde, end ikke den Dummeste, tager Forargelse deraf.
Der er gammel kunstnerisk Kultur i Folket.

Se til Englandy som vi skylder saa uendelig meget. Det
har Farmere, men det har ingen Bønder. Eller iagttag dets
Kvinders politiske Fanatisme i Anledning af Stemmeretten.
Vor sunde Fornuft har gjort sligt uipuligt. Vi, som Nord-
mændene, giver Kvinderne Stemmeret, og Ingen misbruger
den.

Tyskerne overgaar os ofte ved Dygtighed og Flid. Men vi
har hos os intet Kastevæsen, intet Militæraristokrati. Vi har
kun en lille Hær. Men naar Tyskland har saa vældig en
Krigsmagt tillands og tilvands, er der Grund til at spørge, om
det er Tyskland, der har Krigsmagten, eller Krigsmagten, som
har Tyskland.

Ogsaa for Frankrig har vi Fortrin. I Frederik Poulsens
Under Hellenernes Himmel lever Hovedpersonen i Athen i
fransk Selskab. Den franske Gesandts Frue dér er meget
overrasket over hvad hun hører om, hvorledes det fri Samliv
mellem Ugifte af de to Køn kan finde Sted i Danmark uden
Anstød. Og Forfatteren fremhæver med Rette dette Forhold

302

hos os som et Udtryk for Kultur. I Frankrig betragtes et
saadant Samliv som umuligt. Da den tidligere Justitsmini-
sters Hustru, Fru Gruppi, begyndte at stifte kvindelige Stu-
denterforeninger i Frankrig, spurgte jeg hende, hvorfor de unge
Piger ikke simpelthen kunde gaa ind i de unge Mænds Foreninger.
Det betragtedes, ogsaa af hende, som aldeles umuligt. — Vi
har om ikke netop koldere Blod, dog større Tillid til Fri-
heden og større Tillid til Mændenes Holdning som til Kvin-
dernes Tilbageholdenhed.

Denne Tillid er en Kulturblomst.

Der er, med andre Ord, ved Siden af adskilligt som er
ringe, meget, som er ypperligt i Danmark. Og dette lover
godt for Fremtiden. Det er min Drøm, at dansk Civilisation
vil kunne udvikle sig til noget enestaaende Fint og Udsøgt,
saa det engang vil blive en Distinktion at være dansk.

Husk, vi har Aarhundreder, Ja Aartusinder for os. Se hen
til de to sidste Hundredaars Fremskridt. Vor Civilisation er
kun lige grundlagt, men vistnok godt grundlagt. Nu kan og
vil den voxe.

Det er sandt, at vi er saare faa. Men derfor kan vi blive
baade stærke og fine.

11
Tale for Damerne.

Hr. Generalkonsul Faber, der i Aften har givet den hele
danske Koloni i London denne storladne Fest, har ikke blot
villet afholde den til Ære for mig, men har udtalt det ind-
trængende Ønske, at jeg skulde holde ikke mindre end to Ta-
ler, den ene selvfølgelig for Danmark, den anden for et
tiltrækkende men omstridt Køn, om hvilket Euripides og
Schopenhauer, Strindberg og Nietzsche har sagt meget ufor-
delagtigt, og som her i England paa Stemmerettens Vegne
danner en Qendtlig Lejr imod Mandkønnet.

Ved de fleste borgerlige Middage kommer der som bekendt
et Øjeblik, da en Herre med hvid Vest rejser sig og udbrin-
ger Damernes Skaal: »Sparsomt i Norden vi Blomsterne finde
.... Blomsten hos os er den dejlige Kvinde osv.c Jeg er
desværre lidet borgerlig, og ikke alle Kvinder er jo dejlige;

303

an de allerfleste. De er ikke engang allesammen dejlige ind-
endigtf om end de allerfleste mener det om sig.

Det er jo med Kvinder som med Skildpadde. Der gives
> Slags: forloren Skildpadde og ægte Skildpadde. Saaledes
gsaa forloren Kvindelighed og ægte Kvindelighed. Nu gaar
er det Sagn om en Ret forloren Skildpadde, at den saaledes
)rtabte sig i Selvbeundring, at den tilsidst ansaa sig for en
!gte, levende Skildpadde. Saaledes skal det efter Sigende
gsaa undertiden gaa med den forlorne Kvindelighed; den
nser sig efterhaanden for ægte.

Nu arter denne ægte Kvindelighed sig jo naturnødvendigt
aa forskellig Maade i de forskellige Lande.

Visse Grundtræk er dog fælles.

Jeg harte engang en Spøg om Diplomater: Den lyder saa-
an: Naar en Diplomat siger: Nej! mener han: Maaske! Naar
an siger: Maaske! mener han i Reglen Ja! Naar han siger:
a! saa er han ingen Diplomat.

Denne lille Spag naaede i Selskabet til en noget døv gammel
[erre, der ikke opfattede alle Ordene, og fortalte den videre
denne efter min Mening meget dybsindigere og mere engelske
orm: Naar en Dame siger Nej! mener hun Maaske! Naar
un siger Maaske! mener hun i Regelen Ja! Naar hun siger
o, er hun ikke nogen Dame.

Dette er jo nærmest den engelske Opfattelse af Kvindelighed,
eg troer, at i Danmark, hvor Conveniensen er mindre stiv
g barsk, mener vi ikke, at den, som siger Ja, derfor ophø-
er at være Dame. Det er muligt, at ogsaa hos os den, som
[ger Nejj mener Maaske; men Manden bør da helst skaane
ende for Overhæng; thi den, der vindes ved Overhæng, er
Igen solid Erobring. Hvad endelig angaar det lovende Maa-
^e^ saa er dette ikke det Svar, de lidt stoltere iblandt os
ilde smigres ved at høre.

Dog før vi lærer Kvinden at kende som Dame, lærer vi
ende alle at kende som Moder. Som saadan er hun for os
den al Sammenligning, hævet over Kritik. Siden lærer vi
et smukke Køn at kende i alle Kvindelighedens Former og
kikkeiser, oftest som overbærende mod de Svage, beskyttende
vage.

Saaledes ser vi Kvinderne bære over med deres Mænd.
om Ordet lyder: Svaghed, dit Navn er Mand! Saadan ser
i Kvinderne elske deres Børn: Svaghed, dit andet Navn er
lam I

Der gaar et Sagn om at Kvinden ogsaa elsker de Stærke.

304 •

Men hun faar saare sjældent Lejlighed til at vise det De fleste
Kvinder venter Livet igennem forgæves paa at blive imponerede.

Der gives en hel Literatur om Kvindens Fejl. Men hun er
sjældent synderlig værre imod os, end vi fortjener; vi er ikke
saa elskværdige, at vi kan forlange ret meget af hende.

I vor Middelalder købte de trofaste danske Kvinder vore
Ronger tilbage med deres Smykker. Vore Konger havde nem-
lig da et ganske særligt Greb paa at lade sig fange dels i
Krig dels paa Jagt 1 Reglen lod de sig fange paa en dertil
indrettet ved Navn Lyø, og naar de sad i Fangenskab, saa
maatte de løskøbes af Kvinderne. Denne Færdighed har se-
nere Tiders Mænd bevaret De lader sig Jævnligt fange. Saa
kommer den trofaste Kvinde og vil løskøbe^ skønt MandcD
protesterer. Thi Kvinden er trofast, og er det aldrig i højere
Grad end naar den troløse Mand vil være af med hende.

Vi ser alligevel bestandig Mænd gaa og smægte efter Kvin-
der. Man siger: det sikreste Middel til at helbrede en Mand
for en Kvinde er at give ham hende.

Jeg tvivler derpaa, ifald Kvinden er værdifuld og passer for
ham. Saa kan han vedblive at elske hende i ubegrænset Tid.

Der er jo ingen af os, som kunde opregne, hvad Gavn og
Glæde han skylder Kvinden.

Naturen gav Manden hundredtusind Muligheder til Lidelse.
Hver Nerve i hans Krop kan lide uendeligt Til Gengæld
gav Naturen ham nogle faa gode Ting: Østers, Kaviar, Vin
og Kvinder.

Østerserne er undertiden raadne. Kaviaren udenfor Rusland
i Reglen sur og salt Vinen for det meste daarlig. Kun den
ægte Kvinde er altid god.

Hendes Hjerte er vor Arne; hendes sunde Fornuft vor
Støtte; hendes Ynde vore Øjnes Lyst; hendes Mund rimer paa
vor; hendes Favn er vor Trøst og Tilflugt

Lad saa dette være Skaalen for Kvinden, Takken til de til-
stedeværende Damer.

TALE

(paa Engelsk)

i Playgoers Club, Manchester, 8 December 1913.

I godt Humør over det stormende, overstrømmende Bifald, der
blev mig til Del under mit Foredrag i Universitetets herligt byg-
gede Amfiteater, har jeg gaaet omkring i Deres By, set paa Sta-

305

taeme af Bright og Gladstone, glædet mig ved den gotiske
Bygningskunst i Townliall, endnu mere over den næsten liden-
skabeligt varme Modtagelse, mine Landsmænd og Deres Lord
May or gav mig ved den danske Lunch, og jeg har følt mig
gennemtrængt af taknemmelige Følelser mod Deres gode, store
og virksomme By, Manchester.

I gamle Dage var jo Forbindelsen meUem England, som da
endnu ikke var Storbritannien, og Danmark af nogen historisk
Betydning. De Danske gjorde Sørøvertogter til England og gav
engang Landet en dygtig Konge.

Omdannede til Normanner — thi de normanniske Hertuger
var bevisligt danske — erobrede de for anden Gang England.

Jeg frygter, at Danmark har givet England sit bedste Blod.

Hvis England nu st3rrer en stor Del af Jorden, mens Dan-
mark kun er en ganske lille Stat, da turde Hovedgrunden
være den, at i gamle Dage lod vi alle vore mest energiske
Mænd sejle bort og beholdt alene de svagere og mindre beslut-
tede tilbage.

Nu er Danmark for Dem kun Dronning Alexandra, Smør
og Æg.

Hvad Literaturen angaar, har Danmark givet Storbritannien
Æmnet til en af Eders betydeligste Oldtids-Digtninge, Beowulf^
og til et af Eders ypperste Renæssance - Dramaer, Hamlet
Senerehen er ui blevne dybt og varigt paavirkede af britisk
Aandsliv, Shakespeares Indflydelse naaede os omtrent 1760, lidt
før end den gjorde sig gældende i Tyskland. Vor Holberg,
Grundlæggeren af moderne dansk og norsk Literatur^ stod
under Paavirkning af Addison og Swift. Vi lærte af Locke,
især gennem Rousseau, og af Milton, især gennem Klopstock.
Senere fik Byron en dansk Efterfølger; Walter Scott stiftede i
sin Tid Skole hos os som andensteds. Bums har inspireret
vore Dialektdigtere.

Stuart Mill, Herbert Spencer, Darwin har gjort deres Ind-
flydelse gældende paa Aandeme i vort Land som allevegne.

Det er mindre let at nævne Paavirkninger, der skulde være
udgaaede h*a Danmark og have naaet til Dem. Den rene Viden-
skab som Tycho Brahes eller Rømers har naturligvis været
universel. Hans Christian Andersen har erobret de engelske
Børn. Nogen Part har Danmark ogsaa havt i Henrik Ibsen,
forsaavidt han neppe var tænkelig uden en dansk Forgænger,
Kierkegaard, hvis Individualisme og Idealisme paa visse Punk-
ter er beslægtet med hans.

Georg Brandes: Napoleon og Garibaldl. 20

306

Men vi føler det bedst; der er kun lidet betalt tilbage af
den uhyre Gæld, hvori vi staar til Dem,

Ifald enkelte Nulevende, der er kendte her, kan komme i
Betragtning, er hvad vi yder kun at betragte som den For-
æring, en lille Dreng giver sin Fader. Faderen er godmodig
og overlegen nok til at skjule for Barnet, at han selv er den
Kilde, fra hvilken Foræringen stammer, da den er erhvervet
for hans egen Kapital.

Mine personlige Bidrag til Deres Literatur er i ethvert Til-
fælde et Barns Gave til Faderen. Des mere taknemmelig er jeg
for at jeg er bleven modtaget af de Lærde i denne gode By
ikke som en Rival, men som en fremmed Broder.

TALE

(paa Bn^Uk)

1 Edinburgh 9. December 1913.

Sir Walter Scott har engang kaldt Skotland Albions bedre
Halvdel. Ordet er maaske træffende; men det medfører den
urigtige Forestilling, at Skotland er den kvindelige Part af
Unionen. Dog skotsk Nationalfølelse er særligt mandlig. Deos
Løsen er: Ingen udæsker mig ustraffet.

Da Nationalfølelsen for hundred Aar siden tog sit Opsving
i evropæisk Literatur, var det Skotland som bragte de første
Frembringelser af historisk Romantik til Verden. Thi i Skot-
land var Nationalismen forbundet med rige og ærværdige
Minder om utæmmet Uafhængighed. Altid har den skotske
Mand sagt med Burns:

May liberty meet wi' successi
May prudence protect her from evill
May tyrans and tyranny tine in the mist
And wander their way to the deviil

Skotterne var aldrig synderligt talrige. De har sjældent
overgaaet deres Modstandere i Talstyrke. Derfor er Trods
bleven et af deres væsenlige Karaktertræk.

Hvor betegnende, at Skotterne i Middelalderen næsten stadigt
tog Modpavernes Parti!

307

En sand skotsk Sang er i al dens Korthed Bums's:

ru be merry and free,

ril be sad for naebody,
If naebody care for me,

ril care for naebody.

Kortfattethed, Fynd er skotske Egenskaber. Hvis De vil
mindes Navnene paa de største Skotter, der har stemplet deres
Lands, undertiden endog Europas, Civilisation for lange Tider,
John Knox, David Hume, Thomas Reid, Adam Smith, Robert
Bums, Walter Scott, Andrew Lang, saa vil De lægge Mærke
til, at de alle har Enstavelses- Navne: Knox, Hume, Reid,
Smith, Burns, Scott, Lang. Ogsaa den største tyske Filosof,
hvis Navn kun har én Stavelse, Kant, var af skotsk Byrd.

Det virker sindbilledligt, de var alle fyndige Mænd, hvem
Ordgyderi var forhadt.

Dersom Skotterne viser deres Fjender en rynket Pande og
fremstaaende Øjenbryn, (er beetle-browed som de kaldes), saa
er de til Gengæld gæstfriere end noget andet Folk mod deres
Venner. Al anden Gæstfrihed bunder oprindeligt i Kedsom-
hed. Araberen i hans Ørken, Nordboen paa hans Herregaard,
var i gamle Dage gæstfri, fordi deres Liv var kedsommeligt,
uden Forandring og Afvexling. Den Fremmede hilstes med
Glæde, fordi han kunde fortælle underholdende Nyt.

I Skotland er Folk gæstfri, skønt de aldeles ikke keder sig.
Hede Kilder strømmer fra deres Sjæle og møder Gæsten.
Jeg har intet morsomt Nyt at fortælle Dem, og De har mod-
taget mig, som havde jeg det. Deres Gæstfrihed danner den
indre Modvægt til Deres Trods.

TALE

(paa Bn^lsk)

i London, ved Shakespeare Reading Society'å Fest 17. December 1913.

Af de mange Taler til min Ære maa jeg særligt takke for
Lady St. David's varme og ildfulde Ord. Naar man i denne
Kreds, som har viet sig til Shakespeare-Forskning, og hvor
jeg har den Glæde at se en Kenderinde af Shakespeare som
Mrs. Charlotte Stopes ved min Side, saa enstemmigt udtaler
sig til Fordel for mit Forsøg paa Shakespeare-Tolkning, saa
troer jeg at Velviljen mod mig for en stor Del skyldes andre

20*

308

Shakespeare -Fortolkeres Plumphed. En Elefant traf paa sin
Ve] et af Moderen forladt Strudsæg og satte sig paa det for at
ruge det ud.

.Det er en ringe Fortjeneste, at min Fremgangsmaade ikke
har været denne.

Under den Splittelse^ som for Tiden raader mellem alle
Folkeslag og Menneskegrupper, er der en eneste Ting, som ener
Menneskeslægten: Beundring og Ærefrygt for Geni.

Man kalder Geniets Værker udødelige. De er det ikke i sig
selv.

Tusinder af de skønneste græske Statuer blev sønderhuggede
af religiøs Fanatisme. Tusinder af den græske Literaturs bed-
ste Værker, Mesterværker af Sofokles og Aristofanes og Simo-
nides, er forsvundne ved Menneskehedens Ligegyldighed.

Vi har aUe været grebne som af en dyb, personlig Sorg, da
La Joconde var bleven stjaalet fra Louvre; vi frygtede Maleriets
Tilintetgørelse. Vi føler os lykkelige over^ at det i disse Dage
er blevet fundet.

Med andre Ord, Geniets Mesterværker er betroede til vor
Omhu. Alene vor omsorgsfulde Dyrkelse sikrer dem Udøde-
lighed.

Iblandt de store Forenere og Sammenfattere af Menneske-
slægten er den Genius en af de største, hvis Navn Deres Sel-
skab bærer. Han er den angelsaxiske Stammes sande Konge,
Konge ogsaa over den nordamerikanske Republik, og Konge
over alle de Mennesker af hvilkensomhelst Race eller Stamme,
som kender og elsker ham. <»

Han maa hyldes, opføres og læses, saa han aldrig kan gaa i
Glemme.

Dette Selskab underholder den hellige Ild paa hans Alter.

TALE FOR SOPHUS MICHAELIS

(KJøbenhavn, 26. Januar 1914).

Det første, Sophus Michaélis udgav i Prosa, var en lille
Fortælling Astrid, en Hverdagshistorie om en fattig ung Pige,
der bliver ansat i en Butik. Hun er fra først af strengt
ærbar som strengt ærlig, lige saa god som smuk, bliver fristet

309

og eflerhaanden nedbrudt Det er en nydeligt fortalt Historie,
og de tre Hovedpersoner lever.

Naar Historien dog er glemt, beror det vel paa, at den
ogsaa kunde være af en anden end Michaélis. Den bærer
endnu ikke hans Særpræg. Og saaledes de øvrige Fortællin-
ger fra den danske Samtid, der fulgte. Gode nok, men ikke
stemplede dybt nok. Michaélis havde da allerede udgivet
Digte, der klinger rent. Men heller ikke disse Vers huskes.
De bærer Mærke af Lyrikerens Haand, men ikke af Løvens
Klo.

Dansk Hverdagsliv og danske Hverdagsmennesker var ikke
Æmner for ham. Han egner sig ikke til at male Graat i Graat,
men til at bruge alle Farver fra Sneens til Ildens. Hans Fan-
tasi er lige hjemme i Italien og Rusland, i Frankrig og Ægyp-
ten, i Kina og Japan.

Jeg skulde tro, at han fik sin Indvielse, da han fra Datidens
dansk-tyske Kultur droges til Romanismen, fik den udmærkede
Mand, Kristoffer Nyrop, til Lærer og Vejleder, for første Gang
blev udsat for sydlandsk Solbrand. Da aabnedes hans Sanser
og befrugtedes hans Aand. Med ét var der en anden Rytme i
hans Prosa. Pludselig havde han Stil.

Langt borte fra Kjøbenhavn og fra Nutiden ligger Æbelø i
en Duft fra Riddertiden af Lind og Hyld, med en Klang af
Sten og Staal: Legenden om Sølver og Gro, om Vildskab,
Grumhed, Stolthed, Elskov; lutter Stil, lutter Holdning, saa
megen endog, at Gro altid kun som Søvngængerske træder ind
i Sølvers Fængsel og deler hans Leje, saa hun hejligt forbavses,
da hun ad Aare opdager, at hun skal føde et Barn. Er dette
ikke lidt for megen Stil og Holdning og Dyd? Gro er en nor-
disk Madonna paa sin ubesmittede 0, en Madonna af Micha-
élis's Støbning, der ikke kender til syg Religion, men heller
ikke til Synd. Nu, den, som sover, synder ikke. Men den,
som elsker, synder heller ikke. Michaélis kunde have indrøm-
met hende det

Ved Læsningen af denne Ungdomsbog, der snart er tyve Aar
gammel, føler man klart at ikke den omhyggelige og sand-
hedssøgende Virkelighedsiagttagelse, ikke den Sandhedskærlig-
hed, for hvilken Genstanden er lige kær, om den tilfrækker
eller frastøder, inspirerer vor Ven, nej én Magt over aUe: Skøn-
hedsdyrkelse, Slfønhedsglæde. Han elsker det Skønne, han be-
undrer det Sublime.

Fra nu af faar ogsaa hans Vers stærkere Farver, originalere

310

Melodi. Det gælder jo om at skrive, ikke blot saa det beha-
ger, men saa det huskes, det vil sige, indbrænder sig uud-
sletteligt, vedbliver at sysselsætte, uforglemmeligt. Det opnaar
en Digter ved at forvandle daglig Tale til Vellyd af himmel-
ske Harper, ved at erstatte Sprogets slidte Skillinger, med
syracusanske Drachmer, ved at Qerne Overkalkningen af Mo-
dersmaalets Billeder, saa dets Fresker ses i luende Farvers
Glans.

Det drøjt Grovkornede ligger ikke for Michaélis. Naar Æmnet
er storladent, skurrer det, dersom Sproget er hverdags og Syns-
maaden udvendig.

Er det første Anslag mon ikke lidt falsk i 1812f >Ned ad
Paladstrappen svippede en /i7/e, umaadeligt hastig Herre. Han
plejede at lade sig til Syne som en Kanonkugle. Den løb
mellem to bukkende Murec.

Man bukker neppe for en Kugle, og Mure bukker ikke.
Ordet svippe misklæder Napoleon. Atter og atter hedder det:
den lille Mand, den lille Mand. — De Samtidige saa i ham
den store Mand.

Nogle Digtere har mere Form, andre mere Farve. Nogle
faar især Sproget til at synge, andre faar det især til at male.
Michaélis's Egenart er en ejendommelig Forening af Sprogets
syngende og dets malende Væsen.

Der har vel før ham været Mænd med en Evne som hans,
i Danmark vor store, i sin Levetid upaaskønnede, Aarestrup,
i Frankrig Théophile Gautier og Heredia.

Men det er alligevel, som om Sprogets egen Fe havde lært
ham at faa det til at synge, til at male, til at forme sig
plastisk.

Om CoUeoni:

Han staar rejst i de bærende Bøjler.
Med det yderste Led af sin Finger
sin Ganger han tøjler.

Det er Skulptur.

Om Kamelerne udenfor Cairo:

Der kommer som vandrende Høje
af Hø i duftende Hæs.
Op over Puklerne bøje
sig Buer af nyslaaet Græs.

Det er Maleri.

311

Hvad er det for en Sommer
der gyldendiset kommer
og smiler for min Rude
og dugger for min Dør?
Den skønne Kyst derude
med grønne Skove vinker,
og Sundets Sølvstrøm blinker
og bølger bort i Sang.
Aa denne dybe Klang 1

Det er Musik.

Sophus Michaélis ser, som man undertiden i Italien ser Na-
turen, alle Naturting gennemvævede med gyldne Traade. Selv
Cjrpresserne gemmer her Guldtraade i Folderne af deres Mørke
(et Ord af Pater), som Sproget gemmer dem i Folderne af sit
Klædebon.

Og det er med Guldstøv eller Guldtraad, at en Maler som
Giorgione og en Digter som Michaélis synes at arbejde og at
faa Lærredet til at gløde. Hans Tilbagetog fra Rusland er et
Maleri, Sne i Sol, Moskvas Ildskær paa Sne.

Og hos Michaélis som hos Giorgione er den dybeste Ejen-
dommelighed Sammensmeltning af Maleri og Musik. Tænk paa
det for Giorgione typiske Billede, Concerten i Palazzo Pittil
Om dem begge gælder det, at Øjeblikket, som de fremstiller
det — og hvad har vi Mennesker andet end Nu'et! ~ er fuldt
af Værdi og Betydning, livsmættet, et fyldigt musikalsk Øjeblik.
Livet selv er dem en Lytten til Musik fra Menneskers Læber,
fra Strengeleg, der røres, Ira Vand, som risler eller bruser, fra
Tiden, som rinder.

De véd alle, hvorledes vort danske Sprog siden Olddanskens
Dage har tabt i Vokalrigdom, i Vellyd og Kraft. Vokalfarverne
(som jeg tør rose mig af at have lovsunget en Snes Aar før
Arthur Rimbaud) det røde o, det mørkeblaa ii, det gule i osv.
blev sjældnere og sjældnere, veg Pladsen for det blege, ton-
løse e. Vi har Præsens Participium ende og den trøstesløse
Endelse else. Vi Danske siger Pi-e, eller naar det kommer højt:
Pighe, der minder om Englændernes Ord for en Gris, naar
Italienerne siger ragazza.

Dog selv som farveløst nordisk Sprog kunde Dansken staa
som et Træ i Rimfrost med tydelige og skjønne Linjer. De
véd alle, at vor skødesløse daglige Udtale udvisker Linjerne,
saa Sproget ligner den Grød, der er vor Befolknings Hoved-
næringsmiddel.

Hører De udenfor Landets Grænser uforberedt dette Sprog
jasket talt paa en Jernbanestation, er det vel hændt Dem, at

312

De er bleven forfærdet. Hvad er dog dette? Er det vort Mo-
dersmaal, denne tonlese E-Grød, denne skrækkelige Æ- Vælling?
Snart gøer det som Engelsk, snart bræger det som Plattysk,
karakterløst og farveløst. I Guder 1 er det Dansk? Moders-
maalet, vi elsker og dyrker?

Eller læs dette Sprog, naar det skrives jasket, sparket fuldt
af tyske Udtryk og Vendinger, ufordejede tyske Klumper, eller
overtrukket med en saakaldt Pariser-Mundarts Simili-Elegance,
eUer opsminket med engelske Idræts-Udtryk og norske Skøn-
hedspletter! De har Jo alle set Jean de France sprogligt danse
Tango i sine Forældres Gaard.

Hvad ligner vort gamle Sprog, denne Dværg blandt Kæmpe-
sprogene, saaledes udvisket, sankende sig Næring under Frem-
medes Bord, mere end den Fe^ som samler Krummer, hvis
Historie Nodier har fortalt^ den dværgagtige lille Kvinde, der
gammel og styg indsamlede Resterne af Skolebørns Frokost!

Da Sophus Michaélis voxede til, traf han Feen, der sam-
ler Krummer. Han var god imod hende, og hun talte altid,
som var hun dødeligt forelsket i ham. En Dag skænkede
Feen ham sit Billede, et Tryllebillede, der slet ikke lignede
hende, men forestillede Feen Belkis, den samme, som i Old-
tiden var Dronningen af Saba, Indbegrebet af al Skønhed og al
Ynde.

Det gik ham som Eventjrrets Helt. Han lukkede i Brude-
natten hermetisk Døren mellem sig og den ældgamle, udslidte
Kvinde. Men neppe var Døren lukket, før Belkis, ung og
dejlig, hej og rank, gik gennem den lukkede Dør og bejede
sig over hans Leje, saa det duftende guldgule Haar faldt for-
over.

Han sagde: Ak, Belkis, jeg er gift med Feen, som samler
Krummer.

Hun svarte: Jeg er Feen, som samler Krummer.

— Nej! Det er umuligt, du er jo ingen Dverg, men den
rankeste Skabning.

— Det kommer af, at jeg strækker mig, naar du rører mig
med din Haand.

— Men den henrivende Aande, som udgaar fra dine friske
Læber, den har Feen ikke.

— Nej, jeg er kun evigt ung, naar jeg mødes med den, som
elsker mig, og som jeg elsker.

— Og dette pragtfulde, lokkede Guldhaar, som strømmer
over dine Skuldre, Belkis! Det har Feen, som sanker Krum-
mer, ikke.

313

— Der er Guldstøv i dit Blik, Guldtraade i dit Syn. Det er,
som saa du alt gennem det gyldne Silkeliaar, der indhyller mit
Legem. —

— Men denne din Røst, Belkis, der er latter VeUyd, Natter-
galesang, den har Feen visselig ikke.

— Saadan ændres min Stemme ved Nattetid, naar du elsker
og favner mig. —

Hverdagens udslidte Dansk blev under Michaélis's Hænder
fra Feen, der samler Krummer, til selve Belkis, skænkede ham
Kunstnerglædens Salighed og os Kunstnydelsens Solblomster^
Palmer og Blaaregn, Livets Fest,

TALE

i Bergen, IS. Februar 1914.

Jeg har iølt, at de hjertelige Ord, De har sagt mig, ikke var
Mundsvejr, og Jeg takker Dem derfor.

Naar jeg i mit stille Sind søger, hvad der er det Ejendom-
melige ved Bergen og Bergenseme, finder jeg dette, at de for-
uden at være gode Nordmænd, hvad der er en Selvfølge, tillige
er gode Europæere. Det er i vore Dage blevet et Fortrin,
siden Nationalfølelsen fra at være en stille, inderlig Følelse,
som befrugter, er i Færd med at blive en Magt, der gør Men-
neskene fjendske imod hverandre, og siden Religiøsiteten har
ophørt med at være en indadvendt Følelse, som forpligter, og
har faaet sit Udslag i forskellige Confessioners gensidige Afsky.
Som bekendt maa de tyrkiske Soldater holde Vagt ved den
hellige Grav, for at ikke Græskkatoliker, romerske Katoliker og
Protestanter skal give sig til at slaas indbyrdes, naar de møder
hverandre i Kirken.

I Oldtiden tillagde hver enkelt Nation sig de ypperste Egen-
skaber. For Grækerne var de øvrige Folkeslag Barbarer, for
Romerne som den kendte Verdens Herrer var de øvrige Natio-
ner Folk af meget lavere Rang. Jøderne var Guds udvalgte
Folk og betegnede den uhyre Masse Beboere af de større Riger
haanligt som Hedningerne.

I Nutiden er vi naaede til ganske det samme Punkt. Der
gives mig bekendt i vore Dage ikke et eneste Folk, som jo

314

anser sig for Jordens ypperste. For Englænderne udgør
Europas forskellige Nationer en Klump, de slaar sammen under
Navnet Continentet. England er selvfølgelig det Egentlige. For
Franskmændene staar det saadan, at den franske Mand og
Kvinde er Civilisationens virkelige Skabning; alle andre kom-
mer til Paris for at faa Lod og Del i Civilisationens Elemen-
ter. Tyskerne tvivler ikke paa, at deres Kejser har Ret, naar
han uden falsk Beskedenhed siger: Vi Tyskere er Jordens
Salt I

En Dag for mange Aar siden rejste jeg paa Jernbane med
en lille belgisk Skolepige, laante hendes Geografi og erfor, at
Belgien var Jordens interessanteste Land: intet var saa stærkt
befolket i Forhold til sit Omfang, Belgien havde den mest
udviklede Industri og stod lige hejt ved Moral og Religiøsitet
— En Dag for en 10—15 Aar siden havde jeg Besøg af en
norsk Professor, med hvem jeg vexlede nogle Ord om den
stedse stigende nationale Selvbeundring. — Grundtvig, sagde jeg,
fik de Danske til at tro, de var Guds Hjertefolk, og der gives
vel i Norge ikke mange Bønder, som tvivler paa, at Nord-
mændene er det Folk, der staar hejest — Saa blev Professoren
lidt rød i Kinderne og sagde: Jeg tilstaar, jeg deler denne
Mening.

Islandsk Fædrelandskærlighed er stærk og ikke altid helt
venligtsindet mod Danmark. I den islandske Fædrelandssang
staar det vittige Ord, at det danske Land ikke har nogen
Næse. Det er et Ord, som ikke kan anvendes paa Bergenseme
og deres Omegn. Dels har De Fjelde med skarpe Konturer,
dels har De et overmaade tydeligt Fysiognomi. Bergenseme er
ikke bollede og bløde som enkelte godmodige og slappe Dan-
skere, de har en meget udpræget Profil, en Næse, der har Tæft,
hvad vi kalder Sporsans, og Modtagelighed baade for Duft og
Stank.

Hvad Klimaet i Bergen angaar, saa har ondskabsfulde og for-
kastelige Mennesker udbredt den Myte, at det ofte regner i
Bergen. Dette er en Bagvaskelse af den laveste PøbeL Sand-
heden er, at Bergen har sin Graauejrspoesi, Her er ikke den
Luft og det Lys, som i Egne, hvor der er svidende Sol eller
skrigende Grønt. Her raader en Stemning som den, der har
faaet Udtryk i Hollænderen Dubbels' Marinemalerier. Er noget
ikke Bergensk, saa er det Farverne hos en Maler som Bocklin.
Det kan jo hænde, at Farverne hos ham hviner imod hinanden.
Her raader i Landskabet et dæmpet, forfinet Skær.

Maaske er Bergen ogsaa i kulturel Henseende den forfinede

315

norske By. Sammen med Graavejrsstemningen og en vis Sjæ-
lenes Forfinelse trives imidlertid her den praktiske Energi, som
den Herre (Christian Michelsen), hvem jeg ved Skæbnens Gunst
har faaet paa min hejre Side, afgiver et Exempel paa.]

Det slaar En, at det, som skal du i Norge, det maa helst
være ferdt i Bergen eller dog, aandelig talt, være døbt her i
Byen. Holberg lod sig føde i Bergen; Ole BuU og Edvard
Grieg ligesaa; Gerhard Gran ligesaa. Ibsen og Bjørnson fik her
deres aandelige Daab. Alverden i Norge har passeret Bergen,
Jonas Lie, Gunnar Heiberg, mange flere, jeg i Øjeblikket ikke
har paa rede Haand. Som Regel kan man sige, at det meste,
som har Betydning for Norge, er gaaet ud fra Bergen eller er
gaaet gennem Bergen.

Statsministeren her er Skyld i, at Norge blev et frit og nyt
Rige. Det vilde neppe være sket uden denne gode Herre, i
hvem Bergen har en saa væsenlig Del.

Der blev idag talt om Vigelands beundringsværdige, nye Fon-
tæne, der med store Anstrengelser bæres oppe af Kæmper, som
lægger Skuldrene til, uden at de maaske behøvede at tage sig
Opgaven saa alvorligt.

Jeg tror imidlertid, at Bergen er en saadan stor Døbefond
for aandelige Bestræbelser, et Baptisterium for Norge, som de
skønne Baptisterier i Florents eller i Pisa er det for disse her-
lige Byer. Naar jeg ser hen paa vor Ven Teaterchefen, Hr.
Ludvig Bergh, kan jeg ikke lade være at tænke paa, hvor
megen kunstnerisk Energi og kunstnerisk Forfinelse der har
havt sit Hjemsted i Bergen, og hvor mange af dem, som har
glimret i Kristiania og andensteds, der har faaet deres kunst-
neriske Indvielse her.

Hele min gamle Ven, Direktør Johan Bøghs hjertelige Tale
drejede sig om min Person. Jeg troer, vi kan lade mine For-
tids-Bedrifter ligge. Thi jeg har af de mange smigrende og
venlige Ord, som siges mig i disse Dage, lært at jeg ikke læn-
ger er mærkelig ved noget, jeg har tænkt eller gjort, men blot
ved det, at jeg endnu er til. Man er forbauset over, at jeg kan
gaa og staa endnu.

Jeg var her i Bergen for 34 Aar siden. Jeg har den Vane
at komme her hvert 34. Aar. Jeg kommer igen i 1948; men
til den Tid har jeg en hvid Pind i Munden og er usynlig.
Det synes maaske lidet at komme hvert 34. Aar, men jeg vil
dog bemærke at jeg er kommet, hver Gang man har fløjtet
elter mig. Dette synes en ringe Ting at rose sig af; men jeg
kan til Sammenligning fremhæve, at jeg virkelig ellers ikke
kommer, blot fordi en By ønsker min Nærværelse. For nogle

316

Aar siden erfor jeg, at Byen Aachen havde indbudt mig, men
jeg havde glemt at svare. Ronigsberg har indbudt mig; jeg
svarede, at Rejsen syntes mig vel lang. Da jeg for nogle Aar
siden talte i Breslau og kom til at sige, det egentlig var under-
ligt, man havde indbudt mig gennem et Concert-Bureau og
ikke personligt, fik jeg til min Beskæmmelse denne Oplysning:
>Vi har skrevet gentagne Gange til Dem, men har aldrig faaet
noget Svar. c Jeg er visselig ikke fornem, men af Nødvendighed
skødesies, og jeg faar saa mange Breve, at de fleste forbliver
ubesvarede.

Naar jeg kommer til Bergen, er det, fordi Bergen ikke som
de andre Byer, jeg nævnte, er en Stad, jeg kender fra Geo-
grafien. Hvor sjeldent jeg end viser mig her, mit Hjerte hæn-
ger ved Bergen.

TALE

i Kristiania 18. Februar 1914.

I Anledning af Studentersamfundets Jubilæum skrev jeg i
Minerva et Par Linjer om de vexlende Æmner, man i min Leve-
tid dér havde drøftet. Jeg nævnte en Række, Statsraademes
Ret til at komme i Stortinget, det absolute Veto, Forholdet
mellem Kønnene, Konsulatsagen, tilsidst ogsaa det lidt pudsige
Spørgsmaal, om man skulde ære Ungdom eller Alderdom. Jeg
mente. Intet forbød at ære dem begge, i Fald det ellers var
nødvendigt at tage Stilling til slige Abstraktioner. Mine Ord
var uden al Braad.

Ikke destomindre svarte et Par Maaneder efter Hr. Knut
Hamsun i en meget heftig Tone, at Ungdom og Alderdom
var ikke Abstraktioner, og at det var latterligt at høre en
Mand, der havde tilbragt sine yngre Aar med >at skrige
sig hæs« til Bedste for Ungdommen, nu som gammel ikke
mere huske sin egen Gerning, men henvende sig til Jævn-
aldrende.

Der var nogle Unejagtigheder i dette. Dels tilbra<gte jeg
adskillige af min første Ungdoms Aar med Forherligelse al
gamle danske Storheder i 80 Aars Alderen (som Hauch, Win-
ther, Bødtcher) eller i 70 Aars Alderen (som H. C. Andersen

og Paladan-MuUer). Dels har jeg aldrig opstillet det komiske
Tvangsvalg: Vælg meUem at ære Unge eller Gamle! Som de
fleste Unge var jeg f. Ex. tilbøjelig til at ære de gamle Kvinder,
men til at elske de unge.

Man pointerer falsk, naar man hævder den Unges Ret, blot
fordi han er ung. Han fortjener Sympati, i Fald hans Sag er
den unge Sag, ikke i Fald hans Sag er den forældede. Naar
Ungdommens Sag forraades af Ungdommen selv, som det
mangfoldige Gange er set i Historien, saa kan det ikke kræves,
at vi andre skal fomegte den af den Grund. Det var ingen
Indvending mod Darwin, at han var gammel og de Præster,
der ivrede mod ham, unge. I Frankrig er i Øjeblikket den op-
voxende literære Ungdom under Maurice Barrés's Ledelse yder-
ligtgaaende traditionsdyrkende og reaktionær. Det er en legem-
ligt sund og ved Idræt udviklet Ungdom, den er lidenskabeligt
fædrelandskærlig og har mange Fortrin, men den er uselv-
stændig, ufri og, som inderst inde kirkeligsindet, elsker den
kan det, der er ærværdigt ved Ælde.

Fremskridtet foregaar jo ikke samlet, men spredt. Tidt er
politiske Reformer foretagne under aandelig Reaktion, og om-
vendt. Fremskridtet har, tilsyneladende i det mindste, mange
Afbrydelser. Det sker, som naar man kører til Rristiania fra
Bergen. Snart lysende Solskin paa Sne, snart Farten gennem
Tunneler, hvor Mørkets Fyrste hersker. Der gives i Verdens-
historien mange og lange Tunneler. Middelalderens Videnskabe-
lighed var én lang Tunnel. Italiens Kunst i det 17. og 18. Aar-
hundrede var en anden; Fremskridtet bestod i, at der maltes
bestandig daarligere, ogsaa af de Unge.

Der finder i vore Dage hos evropæisk Ungdom en stærk Re-
aktion Sted mod det nærmest foregaaende Tidsrums Begejstring
for Naturvidenskaberne, ja for Videnskab overhovedet Men
det er ikke Videnskabens Skyld, at Enkelte har ventet sig mere
eller andet af den, end den kan give. Det beror mest paa, at
unge Folk giver sig til at studere, som hellere skulde sælge
Fisk eller læse Dogmatik.

Til at hævde de Magter, der ligger i Strid med Dyrkelsen af
Intelligens og Videnskab, behøver vi ikke Professorer som
Bergson, dertil har vi Præster.

I den historiske Tid er Usikkerheden om det virkelig sagte
eUer skete ikke sjældent saa stor som angaaende det forhi-
storiske. Præsterne beraaber sig paa Jesu Ord, Guds Ord.
Men vi kender dem ikke; de er nedskrevne altfor sent. Der
var jo ingen Stenografer til Stede. Og naar vi ser, hvilke

318

Misforstaaelser der kan sættes i Omleb i vore Dage trods
Stenografien, ved Hjælp af Stenografien, begriber vi, hvad
Værd der kan tillægges Udsagn, nedskrevne 60 til 100 Aar
efter, at de skal have været ytrede. Jeg sagde i sin Tid un-
der en offentlig Disput i Kjebenhavn om Mirakler: Jeg véd
ikke, hvad der menes med et Mirakel. Et Fluidum, der er
Vand, forvandles til Vin. Men dette Vin-Vand er mig saa
uforstaaeligt som en Varulv^ der paa én Gang skal være Ulv
og Menneske. En katolsk Referent i Kdlnische Volkszeitung
meddelte dette saaledes: »Overfor Pére Lange*s glimrende Be-
visførelse vidste hans Modstander ikke at redde sig ved andet
Middel end det at kalde Jesu berømteste Mirakler for Var-
ulvec. Forleden Dag i Bergen sagde jeg, som led af en stærk
Forkølelse: »Man har sammenlignet mig med en Vulkan. Den
eneste Vulkan, jeg ligner, er Dyndvulkanen Makaluba.« Det
blev i det stenografiske Referat: >Jeg er ikke Ild, kun Dynd
og Makulatur, c Paa saa usikker Grund hviler undertiden vor
Tro paa at vide Besked om Samtidens Mennesker. Hvor kan
vi da være sikre paa, at Ord, paa hvilke der bygges religiøse
Systemer, men som klinger fornuftstridigt, virkelig har været
talte!

To Magter staar Qendtligt mod hinanden: Fanatisme og
Fornuft. Fanatikere nærer et dybt Had til Fornuften. For-
nuften kræver Frihed, og dette Krav har fra min første Ung-
dom lydt i mit Øre som en Fanfare, istemt af en Lurblæser i
højrødt. Faar den fomuflfjendske Reaktion Lov til uhæmmet
og udæmmet at svulme, saa kan vi tage Regnbuen ned fra
Himlen, dette Løfte om, at Syndfloden ikke skal oversvømme
os paany.

Teologerne opfatter Fornuften som den Slange, der forleder
os til at ville æde af Kundskabstræets forbudne Frugt; de vil
gerne, at Kvinden skal knuse dens Hoved. Hun gør under-
tiden, ledet af dem, sit bedste. I Fornuftens Sted priser den
nyeste reaktionære Filosofi Instinktet, som jo er Kvindens Stolt-
hed, og hvori adskillige nu om Stunder tror at have en bedre
Vejleder end i Fornuften. Men Instinktet, som puffer os bag-
fra, egner sig ikke til Fører, ikke en Gang for Kvinden, der vel
gerne anser det for ufejlbart, men altfor let glemmer, hvor
mange senere fortrudte Fejlgreb eller Fejltrin det faar hende til
at begaa. Der gives nemlig ikke blot vejledende men falske In-
stinkter som det, der jager Møllet ind i Lyset eller faar Fuglene
til at flyve mod et Fyrtaarns Lanterne, saa længe til de falder
døde ved dets Fod.

319

De, der rejser sig mod Fornuften, deres store Navne er
med store Bogstaver skrevne paa en Tavle. Dog en vaad
Finger kan viske de Navne ud.

Fornuftens inderste Væsen som dens ydre Form er idel
Skønhed. Lionardo var saa dejlig, fordi han var saa for-
nuftig. Lionardos Værker er dejlige ved al den Visdom, der
er nedlagt i dem. Hans Frembringelser er, som Goethes,
Skønhed der udtrykker Fornuft. Religioner og filosofiske
Systemer afløser hinanden; men Skønheden bliver, evig, gaade-
fuld, den sande La Joconde. Den kan synes mistet, men den
vender tilbage. Den Skønhed, hvis Væsen er selve den rige,
gaadefulde Fornuft, kan en Stund fordunkles under Reaktioner,
men aldrig forsvinde.

Den kommer igen, straalende og sejrrig som Ungdommen selv.

Ungdom og Fornuft synes Modsætninger. De er det ikke.
Thi Fornuft er Frihed, Fremgang, høj Skønhed, alt det, som
ligger Ungdom roen paa Hjerte. Tilværelsens hemmeligheds-
fulde Skønhed kan, (som La Joconde^ ogsaa kaldet Mona Lisa),
ligesom Yduns Æbler kun stjæles for en Tid. Æblerne sikrer
den sande, den evige Ungdom.

TALER

i Chicago*)

I

Til de danske Sangere fra Balkonen i Congress Hotel

23. Maj 1914.

Kære Landsmænd! Over min Vugge blev der af usynlige
Væsner sunget: Saa tidt dit Navn i Qerne Lande nævnes, vil
allevegne Danmarks Navn springe fra Folks Læber.

Spaadommen blev opfyldt. Saadan har det nu været i 44
Aar. Navnet Danmark vil komme til at lyde over min Grav
som over min Vugge.

I Dag, paa mit Livs Højde, bringer De mig Navnet i den
skønne danske Sang.

De havde villet bringe mig Fakler. Politiet havde Betænke-

*) Se The Danish-American Association: Georg Brandes' Visit to
America, written and edited by C. H. W. Hasselriis. Chicago. Novbr. 1914.

320

ligheder. De har maattet omsætte Lys til Masik; det er to
Magter, der begge opflammer.

Ilden lyser, Musiken smelter.

Jeg er ikke blød og havde været at beklage, om jeg var det.
Men De har smeltet mig.

Der er især to Steder udenfor Danmark, hvor vort Moders-
maal tales og synges: Her i det fri Amerika og et andet Sted,
hvor Sprogets Vilkaar er trange.

Vi staar her i den uhyre MenneskemøUe, hvor Folkeslagene
males til Fremtidens Folk. De har idag hejst Danebrog paa
Mollen. Vi staar her midt i Menneskeoceanet. Og De har ladet
den danske Sang klinge over Havet, saa dets umaadelige Brusen
og Støj ikke overdøvede den. De har vidnet om, at Danmark
ikke gaar under i Folke-Oceanet. De har mindet om Landet
Qernt i Øst, yndigt og rigt, men snevert, som De og jeg vel
ikke evner at gøre større, men dog videre, og som De og jeg i
Forening har advidet.

Leve det vidtstrakte Danmark!

II
(Auditorium) 23. Maj 1914.

Naar De klapper saaledes ad mig, blot jeg rejser mig, spørger
jeg mig, hvorledes De vilde modtage selve Kongen af Danmark,
ifald han kom til Chicago. De kunde umuligt modtage ham
med større Varme.

Ifald jeg skulde sige, hvad jeg sætter størst Pris paa i Dan-
mark, saa vilde jeg nævne Smaamanden hjemme. Jeg kender
ikke Nogen med et finere Væsen end et dansk Postbud. For
en saare ringe Løn udfører han den vanskeligste og mest be-
troede Tjeneste, viser aldrig nogen Gnavenhed, naar han maa
gaa belæsset med Breve og tunge sammenrullede Tryksager,
naar han maa vente paa Kvittering for et anbefalet Brev; ja
han nærer en formelig Interesse for den, til hvem han Dag ud,
Dag ind, bringer en Masse Postsager, beklager sig aldrig over
at En, der ikke lønner ham, gør ham Livet saa surt. I Frankrig
har man Medfølelse med Postbudet, lader ham nøjes med at
aflevere al Husets Post paa én Gang for neden til Conciergen,
I Danmark gives der ingen Concierge; hos os kræves der af
Postbudet, at han mange Gange om Dagen skal stige op og
ned ad fire, fem Etager i hvert Hus, der hører til hans Rute.
Altid er han høflig, opmærksom, paalidelig, velvillig, formelig
taknemmelig for en ubetydelig Gave til Jul eller Nytaar. Hans
aarlige Gage overgaar knap hvad en Mand, der er nødsaget

til at besvare mange Breve og sende mange Tryksager bort,
giver ud om Aaret for Frimærker.

Eller tænk paa den danske Sporvognskonduktør. Hans Ger^
ning er af en dræbende Ensformighed. Han er nødsaget til
et Dusin Gange om Dagen at tilbagelægge samme Strækning,
holde paa samme Holdesteder, underrette Passagererne forud
om det kommende Holdesteds Navn. Hvor langsomt end de
kørende forlader Vognen eller de paa Holdestedeme ventende
stiger ind — aldrig taber han Taalmodigheden. Er Pladsen
knap og trænges Folk trods Reglementet sammen i stort An-
tal paa Bagperronen, saa han neppe kan faa Vejret paa sin
Plads, ja undertiden end ikke kan indtage den — altid tager
han Genvordigheden med el Smil som en ligegyldig Ting, og
man tager fejl, hvis man tror, at der af det kørende Publi-
kum er flere, end nu og da en ganske Enkelt, som giver ham
nogle Ører over Taxten. Det danske Publikum, som kører
med Sporvogn, er ikke overdaadigt; det har i Reglen kun
én Interesse at holde hvert Pust af frisk Luft ude af Sporvognen.
Det kalder Alt, hvad der ikke er Livretten, Næsténs Aande,
for Træk. Konduktøren, der er uden Nysgerrighed, ser til-
syneladende ikke mer end ganske flygtigt paa sin Passager;
men det hænder aldrig, at han to Gange forlanger Betaling
af samme Person, hvor stærk Trafiken end er, og hvor mange
der end uafbrudt stiger ud og ind. Og de, der daglig eller
blot jævnlig tager med samme Vogn, dem kender han og gør
dem af sig selv opmærksomme paa, naar de skal af. Dersom
En plejer at besøge et bestemt Hus i den Gade, hvor Vognen
kører, men en Dag vil holde udenfor et andet Hus, ser Kon-
duktøren studsende eller overrasket eller let bebrejdende paa
den Paagældende, der har bragt hans Forestillingskreds i For-
virring. Saa meget sysselsætter den stærkt beskæftigede Mand
sig med enhver af sine jævnlige Passagerere.

Er den danske Dannelse i de højeste Kredse neppe saa høj
som i de tilsvarende i større Lande, saa gaar den til Gen-
gæld dybere ned. Menigmands Civilisation viser sig i slige
Tilfælde som sund og grundig; den levner ingen Plads for
Brutalitet Og naar Jordbunden i et Folk er saa god, kan
ogsaa finere Planter voxe højt.

Har nu De, mine kære Landsmænd, vundet noget ved fra
Hjemmet at komme til dette store fremmede Land? Jeg er
overbevist om, at De har vundet meget, som er kommet Dem
selv til Gode, ogsaa vil komme til Gode for Danmark.

Det blev rigtignok sagt, at det ikke skorter paa Smaalig-

Georg Brandes: Napoleon og Garibaldl. 21

322

hed hos Danskerne herovre. Det vil altsaa sige, at den
danske Smaalighed, denne indgroede Nationallyde, som Nissen
er flyttet med. Men dersom der er dansk Smaalighed i Ame-
rika, saa er det vist ogsaa den eneste, som trives her. Man
har sagt adskiUigt ondt om Amerika, men har altid været
enig om at her var man ikke smaalig, not petty, Amerika
maa da være en god Skole til at drive Smaaligheden ud.

Ogsaa med Hensyn til en anden Dyd er Amerika sikkert
en ypperlig Skole. Jeg mener Hastighed, hvormed Punktlig-
hed følger.

Der er et gammelt dansk Ordsprog: »Den, der ager med
Stude, kommer ogsaa med«. I Danmark har man alfor længe
kørt med Stude. Man gjorde det i Gorm den Gamles og Ha-
rald Blaatands Tid og blev desværre ved dermed, endog i de
elektriske Vognes og Automobilernes Tidsalder. Maaske vil imid-
lertid de nye Færdselsmidler langsomt ændre Folkekarakteren.

Endnu strækker Langsomheden sig uheldigvis ind paa det
politiske og sociale Omraade. Den herskende Magt er tids-
spildende Vrøvl. Intet forekommer hyppigere end Ube-
sluttethed. Uselvstændighed, Mangel paa ethvert Initiativ. Har
En en dristig Ide, finder han alle forudindtagne imod sig.
Overfor en saadan Aandstilstand er den i de Forenede Stater
herskende den store Opdrager. Her virker Dristighed ikke
afskrækkende, men sympatetisk, og her opfordrer Alt til per-
sonligt Initiativ. 1 smaa Lande som Danmark er Ærgerrig-
hedens Maal det at blive Embedsmand, og Embedsmanden
agtes højere end den uafhængige og titelløse Mand. Derfor
udretter i slige Lande fire Embedsmænd ikke mere end i
Amerika én.

Da jeg kom herover, maatte jeg naturligvis paa Skibet ud-
fylde det sædvanlige Spørgeskema: Ran De læse? Kan De
skrive?

Disse Færdigheder var jeg jo i Besiddelse af. Men jeg
maatte tænke paa de mange fattige Udvandrere, jeg saa paa
Mellemdækket, Ruthenere, Polakker, Italienere. Folk af de for-
skelligste Nationer, som ikke kunde nogen af Delene, fordi
deres Opdragelse og Dannelse var bleven forsømt. Det Be-
undringsværdige ved Amerika er, at saa bliver de malede i
denne store Mølle, og i næste Slægtled bliver de friske Ame-
rikanere, der har gaaet i gode Skoler og har Mod til prak-
tisk at stige op gennem Samfundet, i Besiddelse ikke blot af
de elementære Færdigheder, men af det Initiativ, enhver god
Amerikaner har.

323

Visselig har disse Indvandrede baade haarde Raar og mange
Rampe at bestaa ander Rigmands væld en, der gør sit til at
hindre deres Associationer. Det største moderne Rigmands-
vælde lever og aander i Lyset, fordi det har Tusinder af Elen-
dige under sig i Mørket. Det lever og aander i Frihed, fordi
det har Tusinder af Slaver under sig, for hvis Trældom denne
Frihed er købt Men Trældommen er her aldrig lovfæstet,
kun midlertidig, og den sociale Strid er her kun den ligefremme
Kamp for Tilværelsen, det vil sige Kamp om Optagelse af
ubrugt Energi, Kamp for ved Hjælp af Maskiner at udnytte
den Energi, der ligger brak. Det er ikke Kamp med saadanne
Hindringer, som holdt disse Stakler nede i deres evropæiske
Hjemstavn. Dér var det Kastevæsen, Fordomme, Fortids- Vrøvl.

Og nu, mine hjertenskære Landsmænd, vil jeg atter sige
Dem Tak. Lad os paany mindes det gamle Land. Jeg vil
bede Dem med mig løfte Deres Glas baade for det gamle og
det nye Land, De er Hjem for to udmærkede Nationer. Og
som der staar hos Heiberg: De kan rummes i samme Glas;
de gør hinanden saa vist ingen Skade.

TALE

(paa Engelsk og Dansk)

Minneapolis, Odin Club, 25. Mt^ 1914.

Da jeg i Eftermiddags talte i University of Minnesota havde
jeg den Glæde at henvende mig til 800 Tilhørere, medens der
paa den første halve Snes Rækker af Amfiteatret sad 300 unge
hvidklædte og smukke Kvinder, saa det var, som saa jeg ud
over et Blomsterbed, bedækket med en Sværm af flagrende,
hvide Sommerfugle. Jeg har sjældnere set et skønnere Syn,
aldrig et, der var mere opmuntrende for en Taler.

Efter i Middags at have været indbuden til en fortræffelig
Lunch paa Radisson Hotel med Byens Mayor Mr. Nyr og efter
at have gjort en herlig Køretur langs Minehaha, nydt de
mægtige Parkstrækninger og set Egnen, hvor Longfellow lagde
Sceneriet til Hiawatha, var jeg vel forberedt til at tale for en
saa stor og smuk Forsamling som den i Universitetet. Som
De véd bedre end jeg, betyder Minehaha leende Vand og det

21*

324

er mig faktisk her i Minneapolis og St Paul som om Land
og Vand, Mænd og Kvinder, Amerikanere og Skandinaver
smilede mig i Mede. Allerede Skuet af Missisippi har be-
væget mit Sind, som i sin Tid det første Skue af Nilen.
Universitetets Præsident Dr. George E. Vincent, og dets Pro-
fessor i Literaturhistorie Dr. Richard Burton har nu først
sagt alt det Bedste, de vidste at sige om mig, til de tilstede-
værende Skandinaver, saa har en Norsk-Amerikaner, en Svensk-
Amerikaner og sluttelig en Dansk-Amerikaner bragt mig de
varmeste Velkomsthilsener. Alle disse behersker det engelske
Sprog langt bedre end jeg, aUe har de havt Tid til forud at
overveje de hædrende Ord, de vilde sige mig, medens jeg,
der hver Dag er i en forskellig By, hver Nat er paa Rejse,
intetsteds er en Time eller blot en halv Time alene, vanskeligt
kan samle mig, især naar jeg fornemmer, man med nogen
Forventning oppebier det Øjeblik, da jeg rejser mig for at tale.

De véd alle, at med Enigheden mellem de tre skandinaviske
Nationer staar det i Europa ikke altid godt til. Der har for
ikke mange Aar siden været Øjeblikke, hvor de syntes mest
tilbøjelige til at kradse Øjnene ud af Hovedet paa hverandre.
Her, hvor de Aarsager til Misstemning, der saa hyppigt op>
staar i Europa, i de fleste Tilfælde maa siges at være faldne
bort, kan Repræsentanter for de tre Folk meget lettere mødes
og forene sig med hverandre, og, forsaavidt jeg kan skønne, er
det ogsaa paa den store Republiks Grund lykkedes dem at
finde hinanden og lægge hver sit Lod i Skandinavernes fælles
Vægtskaal. Vejer vi overfor henved hundrede Millioner ikke
meget hver for sig, saa er der for os des mere Grund til ikke
at lade haant om den anseligere Betydning, vi naaer ved at op-
træde i Enighed og Fællesskab.

Den Enkeltes Liv er jo en flygtig og forbigaaende Frem-
toning. Det Land, hvorfra han stammer, varer Aartusinder.
Kun ved at udrette noget til Bedste for sit Land og derigennem
for Menneskeheden faar den Enkelte en lidt varigere Betydning.
Det er blot et spøgefuldt Smigreri, naar man, som Præsident
Vincent, siger om en Enkelt: >He is a Dåne who is bigger
than his country, c Den Enkelte er imorgen forsvunden. En
af Talerne anførte nys Longfellows skønne Ord:

Ships that pass in the night

And speak each other in passing,

Only a signal shown, and a distant voice in the darkness;

So, on the ocean of life, we pass, and speak one another,

Only a look and a voice: — then darkness again, and a silence.

325

Man kan ikke paa smukkere og sandere Maade udtale, hvor
flygtig den Enkeltes Opdukken af Livsoceanet er. Et Signal,
som felges af Mørke, et Raab af en Røst, som snart derefter
for bestandig forstummer.

Vi klamrer os til Minuttet. Tre Gange har jeg talt i Min-
neapolis idag, Klokken er nu henved otte og Klokken 10,m
gaar mit Tog.

Jeg har engang sammenlignet Livet med et Taam, som Alle
maa bestige. Højest regnet et hundrede Skridt fører derop.
Men næsten Ingen naaer paa langt nær saa højt. Det gælder
for Enhver, at saasnart han naaer et vist Trin, hvis Tal han
ikke forud kender, glider han ud, styrter ned og knuses. At
der gives et i Regelen ikke altfor højt Trin, der giver efter
under hans Fødder, som var det Lemmen til en Faldgrube,
saa han falder og forsvinder, det véd han forud. Han véd
kun ikke, hvad Nummer Trinnet har, om det er det tyvende
eller det tredsindsty vende eller et andet; men at et af de
Trin, han betræder, giver efter med ham, det véd han sikkert

Man skulde tro, at i en saa truet og usikker Existens de
samtidigt Existerende udviklede nogen Medfølelse med hin-
anden, var hinanden til gensidig Hjælp. For Døden gives der
ingen Medicin, men for de talløse Lidelser, Tilværelsen rummer
og kan bringe hver Enkelt, gives der Lægedomme og Trøst
Er det saa ikke egnet til at vække Eftertanke, at ikke des-
mindre gaar største Delen af Individernes som af Nationernes
Liv hen med efter bedste Evne at skade og ødelægge hver-
andre. Som om ikke Døden var det Eneste, hvorpaa man
er sikker, søger Staterne ved evindelige Krige at forkorte Liv
i Hundredtusindvis. Som om ikke Lidelsen var Livets store
Onde, søger de Enkelte at volde hverandre saa mange Yd-
mygelser, Tilsidesættelser, Nederlag og Kvaler som blot over-
kommeligt.

Den samme Personlighed, der i visse Livsforhold og visse
Timer er en lystig Fætter, en munter Selskabsmand, en elsk-
værdig Spøgefugl, viser sig i andre Situationer som en uhæ-
derlig Concurrent, en lav Bagvasker, en ondskabsfuld For-
følger, en troløs Ven. Og det samme Menneske, der som
Chef i Fred eller Krig ikke er stort andet end en Morder og
Bøddel, optræder i et godt Lag, ved et festligt Bord eller
overfor vakre Damer, han vil behage, som fuld af pudsige,
lattervækkende Indfald, som djærv, men aaben og godmodig,
Manden med Hjertet paa rette Sted.

Saa sammensat er de Flestes Væsen, at Banditter i Regelen

326

anser sig for ærlige, og Usselrygge for det meste troer sig i deres
Ret. Ran vi da undres over, at Mennesker uden ret at vide
hvad de gør, ødelægger det kortvarige Liv for hverandre?
Eller over at Folkeslagene gør hverandre Livet surt?

Vær glad ved Deres Lod, at De har slaaet Dem ned i dette
store Land, hvor Mulighederne er talløse og Fordommene faa.
Her viser Liv og Død sig ikke sjældent i Skikkelse af eo
Hvirvel og en Malstrøm. Men der er noget, som er værre
end at fornemme en Hvirvels Sus om sit Hoved, det er at
trædes ihjel af Gæs. Og der er noget, som er værre end at
gaa tilbunds i en Malstrøm, det er at ædes op af Utøj. I
smaa Lande er der fuldt af politiske Gæs og i smaa Samfund
er der fuldt af journalistisk Utøj. Alt Tungt bliver i store
Forhold lettere at bære, og for den, som har Udholdenhed
og Held, er der en Mulighed aaben til Rigdom, Ry og Sejr,
som lokker alle de ypperste og stærkeste Evner frem i Sjælen.

TALE

(paa Dansk)

i New York ved de Danskes Banket 7. Juni 1914.

Denne Dag har for mig ikke blot været en smuk Dag, men
en bevæget. Jeg kom fra Soundbeach i Formiddag, blev paa
Pennsylvania Station afhentet af en udmærket ung Dame, hvem
jeg skylder meget, Miss Catherine D. Groth, og af en ud-
mærket og elegant Forlægger Mr. Crowninshield, fik kun Lov
at klæde mig om, og blev saa kørt tre Kvarter ud i Landet
til et skønt Herresæde og dettes skønne Ejerinde. Der saa jeg
ved en Lunch adskillige af de 400, de Herrer og Damer, som
kroner Bygningen i de Forenede Stater; fik efter Tilbage-
komsten nogle Minutter til Omklædning, og var til Dinner i
Ritz med et lille ganske udsøgt, om end mig hidtil ganske
fremmed. Selskab, i hvilket jeg 'følte mig saa veltilpas, at man
atter og atter maatte telefonere fra Comedy Theatre, at nu
blev Publikum utaalraodigt, for at faa mig løsrevet og kørt
derhen. De selv har derefter været Vidner til mit Held, har
set, hvorledes Folk stod i Venterække et Par Blocks ned ad
Gaden. Over tusind Mennesker maatte gaa fra Teatret med

327

uforrettet Sag, deriblandt selve den danske Konsul, hvem jeg
dog umuligt kan beklage, da han har havt Ulejlighed nok af
mig, uden at skulle hare Foredrag af mig ovenikebet.

Maaske opmuntret af den stærke Tilstrømning prøvede Pro-
fessor Brander Matthews, min fortræffelige Kollega, i sin Ind-
ledningstale at give Publikum den højest mulige Forestilling
om Kritikens Betydning og Værd; han hævdede, at i det
gamle Grækenland gik der tre store Tragikere (Aischylos, So-
fokles og Euripides) paa én stor Kritiker (Aristarchos), at i
det klassiske Frankrig gik der ligeledes tre store Dramatikere
(Comeille, Racine og Voltaire) paa én stor Kritiker (Boileau),
at i Elisabethtiden gaves der mangfoldige Dramatikere, men
ikke én Kritiker. Alt som han talte, blev jeg mere og mere
gennemtrængt af Selvfølelse ved Tanken om en Kritikers uhyre
Sjældenhed, og Højhedsvanvid var lige ved at sluge mig, da
de tre, fire skønne Damer, med hvem jeg havde spist til
Middag, smilte forstaaende til mig fra den Scenen nærmeste
Loge, og jeg følte mig meget fristet til at le. Derefter opstod der
et Spektakel i Teatrets Baggrund, saa vi paa Scenen frygtede,
der var sket et Ulykkestilfælde, og vi blev først beroligede, da
vi erfor, at det kun var den indtrængende Mængde, der ikke
vilde lade sig afvise. Alt dette skyldtes den Kunst, hvormed
Miss Catherine D. Groth havde sat det Hele i Værk, og jeg
maa des mere prise hendes Kløgt^ som hun derpaa selv skynd-
somt forlod Salen, fritog sig for at høre Foredraget, og hellere
indtog en roligt inspicerende Plads i Kassererens Kontor. Saa
kunde jeg ior min Del begynde, og nu, da jeg er undsluppet
fra Teatret, har De, mine kære Landsmænd, samt mange ud-
mærkede norsk- og svensk-amerikanske Damer og Herrer bæn-
ket mig i denne Sal, og jeg har i de tre nordiske Sprog hørt
fem smukke og elskværdige Taler, der viser mig, hvor gode
nordiske Patrioter de alle er, selv om de med Legeme og Sjæl
er knyttede til den største Republik og den heftigst fremad-
stræbende By, der findes.

Der raader her dels en fælles nordisk Grundfølelse den,
der har fundet sit Udtryk i American Scandinavian Societg,
hvis svenskfødte Formand, Hr. Aspegren, talte paa én Gang
som Amerikaner og som Skandinav, medens den norske Kon-
sul Hr. Lunde og den danske Konsul Hr. Bech paa deres
Side godtgjorde, at overalt udenfor Europa er Skandinavismen
en levende Virkelighed.

Hr. Eckard V. Eskesen og Hr. Emil Oppfer, som ikke talte
paa Embeds Vegne, anslog de hjerteligste Toner overfor mig.

328

Jeg tør sige, at en saadan Velvilje fra Landsmænds Side
som i det sidste Aar er mødt mig her og i England, er noget
for mig aldeles nyt For tyve Aar siden brugte Jeg i et Fore-
drag om Nationalfølelse disse Udtryk:

1 Medens den norske Forfatter altid i Udlandet har Norge
i Ryggen, har den danske Skribent i Udlandet som Regel
Danmark imod sig. Han angribes af navngivne Landsmænd
i franske Tidsskrifter, af anonyme Kjøbenhavnercorresponden-
ter i Berlinerblade eller i tysk-russiske eller i hollandske.
Den danske Forfatter har undertiden maattet sige til sig selv:
Ja, var der ikke mine kære Landsmænd, kunde jeg endda
naa frem«.

Havde jeg ved den Lejlighed villet udtrykke mig stærkere
personligt, saa havde jeg kunnet nævne adskilligt andet Re-
daktionskontorerne i Warszawa, i Paris og i Berlin har ligget
inde med rigeligt dansk Materiale imod mig, naturligvis mest
anonymt, 'eller undertegnet med Navne, der neppe gjorde Ar-
tiklerne mindre anonyme. Aldrig har man forsømt at under-
rette Udlandet om at jeg for det Første i Virkeligheden slet
ikke var dansk, men af fremmed Afstamning, at jeg for det
Andet ikke var Videnskabsmand, at jeg for det Tredie neppe
var Forfatter, da man mangfoldige andre Steder end hos mig
kunde læse, at Shakespeare var født og døde i Stratford on
Avon. Jeg havde da altsaa af gode Grunde hele mit Liv
været udelukket saavel fra Universitetet i Kjøbenhavn som
fra Videnskabernes Selskab sammesteds.

Disse danske Meddelelser har dog ikke gjort noget Indtryk
i Udlandet. Det er en Snes Aar siden, at The American Aca-
demg of Arts and Sciences i New York optog mig blandt sine
yderst faa literære Æresmedlemmer; det er snart tredive Aar
siden jeg blev Æresmedlem af den russiske Forfatterforening
Literaturens Venner i Moskva. Den hjemlige danske Presses
Holdning vil — dersom man undtager det Blad« hvori jeg til
enhver Tid netop selv skriver — blive den samme indtil min
Død, som den altid har været

Des mere overraskende, næsten overvældende, har mine
Landsmænds Holdning overfor mig her og i Storbritannien vir-
ket paa mig. Den overstrømmende Hjertelighed, De især her i
den nye Verden viser mig, tager al Veltalenhed fra min Tak;
min Taknemmelighed er saa stor, at den hos mig fremkalder
den smertelige Følelse af ikke at kunne gøre Dem nogensom-
helst alvorlig Gavn til Gengæld for alt det Gode, De stræber
at gøre mig.

329

Tro mig, min Taknemmelighed er følt, men da hverken De
eller jeg er sentimentale, saa vil vi ikke dykke os ned i Føleri,
ikke glemme den muntre Feststemning, som fra første Færd
blev anslaaet.

Alle danske Talere baade her og i de mange andre ameri-
kanske Byer, jeg har besøgt, har til mig varieret Vendingen :
>Vi har ventet Dem i tredive Aar. — Atter og atter har vi
forgæves søgt at faa Dem herover; tilsidst har vi tænkt. De
havde noget imod at foretage Rejsen, og at det aldrig vilde
blive til noget med Deres Komme«.

Jeg troer, det er denne oftere skuffede Forventning, jeg
skylder den udmærkede Modtagelse, jeg har faaet.

De har, som jeg, mange Gange, især i Deres yngste Dage,
været i Circus, naar en Berider skulde springe gennem de
med Silkepapir udfyldte Tøndebaand. Ifald Berideren som
duelig Mand slrax uden videre springer gennem alle Tønde-
baandene, forbliver Publikum koldt. Naar han er kommet
Circus rundt, klappes der maaske høfligt en lille Smule. Kunst-
neren har nemlig forsømt at giye Tilskuerne Indtryk af den
overvundne Vanskelighed.

Ifald derimod Berideren, medens der knaldes med lange
Pidske, og Tøndebaandene holdes frem for ham fra Skranken,
og han selv slaar med sin Ridepisk paa Hesten, idet han
krummer sig til Spring — ifald han saa finder Tøndebaande-
nes Stilling ugunstig eller føler sig uoplagt, tilsyneladende
skræmmes, derfor atter og atter vinker af med Haanden, og
Tøndebaandene trækkes tilbage — saa spændes Forventnin-
gerne, og man siger til sig selv: Mon han overhovedet kan?
Mon han kommer nogenlunde fra det? — Naar han saa ende-
lig, maaske først i tredie Omgang, tager sig sammen, vover
Springet og lynsnart, som en Tiger, tager syv, otte lange hel-
dige Spring i ét Træk uden en eneste Gang at snuble, endsige
falde, (let og ledigt som var det Ingenting) — saa gaar der
en Bifaldsbrusen gennem Rummet, der bliver til en Storm;
den halve Sal rejser sig for bedre at se, og Applausen bliver
eflerhaanden en Orkan, der ikke synes at ville tage nogen
Ende.

Saaledes har jeg i Amerika høstet et uforholdsmæssigt Bi-
fald til Løn — ikke for mine Fortjenester men fordi jeg saa
ofte har vinket af.

Til de Reportere, der fra Morgen til Nat har udfrittet mig
om mine Indtryk af de Forenede Stater, har jeg gerne svaret
at jeg her overhovedet ikke har faaet andet Indtryk end det af disse

330

samme Reportere. Og jeg maa sige, Joarnalisterne har vist
sig udholdende. Ed Dame, jeg afviste, fordi jeg skulde rejse,
kørte strax til Stationen og købte sig en Plads lige overfor
min; en Herre, jeg bad gaa, fordi jeg nu skulde klæde mig
om til Middag, spurgte blot artigt, hvor jeg skulde spise, og
anmodede saa telefonisk, om en Medarbejder af New York
Times ikke kunde blive indbudt sammen med mig, for at
skrive op hvad jeg sagde ved Bordet; en anden lod sig give
en Plads i min Loge i Teatret for at høre og opskrive hvad
jeg sagde om Stykket osv.

Alligevel har jeg faaet bestemte Indtryk af Amerika, skønt
jeg naturligvis har været her altfor kort. Men De vil forstaa
den Bemærkning, at den korte, knappe Iagttagelse ikke altid
er af det Onde. Hvis man ser en Bygning en enkelt Gang i
en bestemt skarp Belysning, med tydelig Slagskygge over et
Parti af Facaden, med skinnende Sol paa visse Figurer eller
Ornamenter, da indpræger Billedet sig saa fast, at det staar
uforglemmeligt i Sindet. Har man derimod set en offeolig
Bygning Hundreder af Gange, paa alle Dagstider og ved Nat,
saa har man i sin Erindring intet bestemt Billede af den.
Paa samme Maade: Hvad man skal forstaa og tilegne sig, tør
man ikke læse altfor ofte. Paa den Tid da Lamennnais, som
Rirketroens Talsmand, var i Yndest ved Pavehoffet, tillod
Paven ham at udbede sig en Naade. Den skulde blive bevil-
liget, hvad den saa gik ud paa. Lamennais udbad sig da at
maatte være fri for at læse sit Breviar hver Dag, da han
saa slet ikke forstod hvad han læste.

Er en overfladisk Betragtningsmaade forkastelig, saa har en
hastig, men anspændt, opmærksom Iagttagelse visse Fortrin.
Det har trods gentagne Opfordringer fra Udlandet vist sig
umuligt for mig at beskrive Kjøbenhavn; jeg kender Byen alt-
for godt. Derfor hjembringer jeg et virkeligt Udbytte herfra
tiltrods for alt det Tidstab, jeg her har lidt ved den Helvedes-
maskine, der kaldes Telefonen, og ved de Repræsentanter for
Mørkets Fyrste, der kaldes Reportere, som utrætteligt udspurgte
mig om min Mening angaaende Forholdene i Mexico, hvor
jeg aldrig har været, og om hvilken amerikansk Bog, jeg syn-
tes bedst om, hvad jeg ikke véd. Men Sligt har ikke været
andet end Myggestik under en smuk og sjælden Sommer.

For de skandinaviske Lande har de Forenede Stater hidtil
været næsten al Udvandrings Maal, hvorhen de unge Kræfter
søgte, hvem Fædrelandels Forhold var for smaa og for trange.
Et umaadeligt Tab har det medført for de nordiske Riger, at

331

en saadan Strøm af ungt Vovemod og Foretagelseslyst regel-
ret segte bort. Nogenlunde opvejes Tabet dog maaske ved
den' Fordel, at ikke faa af de Bortrejste opnaaede langt bedre
Livsvilkaar end de kunde have naaet i Hjemlandet. Desuden
udvidedes de Tilbageblevnes Synskreds, naar de fra nærmeste
Hold underrettedes om, hvorledes Menneskeheden, uafhængig
af trykkende europæiske Traditioner, har indrettet sig her paa
denne Side af Oceanet.

Det har ikke kunnet være anderledes end at hidtil det
engelske Sprogs Tiltrækning allerede i andet Slægtled har vist
sig saa stærk, at det gamle Sprog trænges tilbage eller for-
svinder. Den store Republiks Tilegnelsesevne har aabenba-
ret sig som saa overmægtig, at den gamle Nationalitet fortæ-
res. Alt som nordisk Civilisation imidlertid med Aarene tager
til i Originalitet og Styrke, vil dette Forhold uden Tvivl æn-
dres. Tiltrods for det hastigere Tempo, hvori Livet leves
her, vil Forbindelsen med europæisk Civilisation i dens nordi-
ske Form i Fremtiden holdes vedlige. Som der maaske .vil
komme den Tid, da Fristaterne opfatter det som deres Mission
at være de sraaa Nationers Beskytter, saaledes vil der kan-
hænde endnu tidligere komme den Tid, hvor f. Ex. de Danske,
og fra Danmark Stammende, i Amerika vil sætte en Ære i
at de har lange Rækker af Forfædre i Europa, en Ahnehal i
det gamle Land, hvor Mindets indviede Lampe kaster sit Skær
over et Galleri af store Skikkelser, hvis Navne ikke kan
glemmes.

Ifald De i Deres Erindring bevarer det Værdifulde fra Slæg-
tens Fortid, vil De ogsaa, de Danske som de øvrige Nord-
boer her, nære Tillid til de skandinaviske Folkeslags Frem-
tid. Den fremmes og den sikres efterhaanden, naar hver
Enkelt gør sit Bedste, og naar der hersker usvigeligt Sammen-
hold iraellem de Bedste.

»?y»»

! •

GEORG BRANDES

•NAPOLEON
OG

GARIBALDI

MEQAIJI:« OG KIOS

ANDET UCNNEKSETE QPLXI